Notater


Træ:  

Match 3,001 til 3,060 fra 3,060

      «Forrige 1 2 3

 #   Notater   Knyttet til 
3001 «i»"Han var en dygtig Handelsmand, men vindesyg og trættekær. I Raadet var han myndig og egenmægtig i sine Handlinger og laa stadie i Processer."«/i» Basballe, Jens Christensen (I339)
 
3002 «i»"Han var pengeudlåner i stor stil, og i sine sidste leveår havde han nok at gøre med forvaltningen af sine penge, der for størsteparten vedkommende var anbragt i obligaioner og med pant i landejendomme og købstadsgods. Han havde derfor for længst afstået handelen til sine eneste søn [RN9337], som fra sin tidlige ungdom af havde deltaget i faderens vidtforgrenede virksomhed."«/i» Basballe, Jens Christensen (I339)
 
3003 «i»"Hans vinstue blev ofte nævnt i forbindelse med tyverier og uorden, og han deltog selv gerne i slagsmål. Han var i det hele taget en stridbar person, og var blandt andet oppe at toppes med byens apoteker om salg af krydderier."«/i» Basballe, Jens Jensen (I505)
 
3004 «i»"Hun mødte paa Tinget efter [RN9331] hans Død »och da Kaste Nøgelen fra sig Och da Affsagde Sig fra Arffue och gjeld effter hinndis S. [salig] Hosbund Peder Christophersen""«/i» Frandsdatter, Karen (I477)
 
3005 «i»"I Christen Basballes sidste Aar opstod der en Ildebrand i hans Gaard paa Immervad Natten imellem 7. og 8. April 1744 [07-04-1744 08-04-1744]. Ilden opstod vist i hans eget Sovekammer, og han tabte fuldstændig Hovedet og maatte med magt bæres ud af huset.
I soveværelset fandtes en kuffert med 5.000 Rdl. i guld, sølv og kobberpenge, hvoraf kun nogle smeltede rester reddedes.
Jorden på brandstedet var fuld af smeltet metal, og om Natten brød senere Folk ind og gravede store Huller i Jorden eller bortførte Grus og Jord for at finde Metallet.
Desuden brændte hans regnskabsbøger og Obligationer.
Fra den Tid af var [RN9337] Christen Basballe ganske sløv og lod alt passe sig selv og forfalde, og vilde ikke leje sine ejendomme ud, fordi han var ængstelig for ikke at faa tilstrækkeligt i Leie."«/i» 
Basballe, Christen Jensen (I337)
 
3006 «i»"I Skøde og Panteprotokollen findes det under 15-4-1724 daterede og 20-04-1724 tinglæste Skøde indført. Det hedder heri, at »jeg [RN9519] Elisabeth Merine Pontoppidan, Sal: [RN9518] Christen Wegerslevs, med Laugværge, Peder Laasbye, Borger og Handelsmand udi Aarhus . . . .
afhænder det mig, mine Børn og mine Medarvinger tilhørende Hus her udi Aarhus, beliggende næst op til Skipper Anders Jacobsens Skræders iboende Gaard (nuv. No. 6) [Mindegade 6, matr. nr. 96] med den sydøstre, og med den nordvestre Gavl ud imod Fiskergaden, hvilket foreskrevne grundmurede Hus« . . . . »med det tillagte Gaardsrum« . . . . o. s. v. Her opgives Maalene til Gaardspladsens Afgrænsninger."«/i» 
Pontoppidan, Elisabeth Marine (I519)
 
3007 «i»"I skødet 06-12-1678 siges ejendommen at strække sig fra den Rende, som går af Emmervad neder i Åen [Aarhus Å] og op til [Vestergade 1, matr. nr. 392] på den ene Side [en gyde mellem åen og Vestergade] og om Hjørnet hen til [Immervad 4, matr. nr. 390]."«/i»

[Ejendommen blev senere hen flyttet til Den Gamle By: Borgmestergården] 
Laasby, Jens Rasmussen (I542)
 
3008 «i»"Ifølge Begjæring af Arvingerne og Skifterettens Foranstaltning foretages offentlig Auction over det afg. forhenværende [RN9049] Kasserer Andreas Kaarsbergs Stervboe tilhørende Sted No. 179-181 [det er det gamle husnummer før indførelse af det nye i 1829 jf. folketælllingen 01-02-1801] på Fiskergade:
1ste Gang, Torsdagen den 14de Septbr. 1826, [14-09-1826]
2den dito, dito den 21de dito, [21-09-1826]
3die dito, dito den 28de dito, [28-09-1826]
hver Dags Formiddag Kl. 10. Første og anden Auction afholdes paa Raadstuen men 3die Auction i Stervbostedet der bestaaer af 10 Fag 1 Etage Huus med 3 Fag dobbelt Qvist, et lidet Baghuus, Gaardsrum og fælleds Brønd. Hvilket herved bekjendtgjøres.
Aarhus, den 2den Septbr. 1826 [02-09-1826]"«/i»
 
Kaarsberg, Andreas Peter (I49)
 
3009 «i»"Imellem [RN9518] Chr. Wegerslevs gård og nogle boder, der lå ned ad Fiskergade, lå en gyde, der ud til marken var lukket med en låge "med tillukket lås for". I et gærde ved Wegerslevs kålhave var der tre huller, det ene så stort, at "der kan køres igennem"."«/i» Wegerslev, Christen Jensen (I518)
 
3010 «i»"Jeg agter at indsætte nogle Lemme, og beder Bygnings Commissionen at tage dette i Øjesyn.
Mathilde Malling."«/i»

Bygningsinspektøren gør opmærksom på mulige konflikter med Cichoriefabrikken, og ansøgningen synes ikke imødekommet, da der ikke er betalt gebyr. 
Linnemann, Mathilde Kirstine (I34)
 
3011 «i»"Kornhaven strækker sig fra Trods Katholm 52 favne [98 m] langs med Fiskergade helt hen til Fiskergade 64 [matr. nr. 193] og indtog det areal, der i 1951 udgør Fredens Torv og Fredensgade med de på østre side liggende ejendomme helt hen til Sønder Allé. Langs Fiskergade [Fra Fiskergade 94 mod øst, se brandtaksationen 1761] lod Westergaard paa denne Grund opføre en Række 'Boder', smaa Bindingsværkhuse, ialt 24, som han lejede ud til fattige Familier, en ikke ukendt Form for Datidens Pengeanbringelse."«/i»

Kornhaven var en toft syd for Trods Katholm også kaldet Polakhaven, et navn der stammer fra dengang, de polske hjælpetropper under krigen 1659 søgte dækning for de svenske skibes angreb på byen.

Navnet Borgmesterhaven stammer fra en tidligere ejer borgmester Jørgen Juel [d. 09-05-1681, borgmester 1670-1681 jf. Anna Thestrup #99] og dennes arvinger. 
Westergaard, Jørgen Pedersen (I252)
 
3012 «i»"Man var med, når mandtalslisterne udfærdigedes, og det skete hvet år i anledning af skatteudskrivningen og ofte for hver enkelt skat, der opkrævedes"«/i».
 
Kaarsberg, Peder Andreasen (I78)
 
3013 «i»"Med høie Øvrigheds Tilladelse giver Hr. Lüstre med Selskab, Forestillinger i Ridekunsten i [RN9001] Kiøbmand Hr. Mallings Gaard uden for Mindeporten [Dynkarken 39-41, matr. nr. 54], og Pantominespil paa Raadstuen, Søndag, Mandag og Tirsdag Aftener [26-10-1806, 27-10-1806, 28-10-1806], som bliver sidste Gang. Foruden mange andre Konster der her ere for vidtløftige at opregne, viser og en tam Hiort konster som aldrig før ere seete. Overbevist om, at ingen vil komme til at gaae misfornøiede bort fra hans Forestillinger, ønsker han en talrig Forsamling, forsikrende at hans Selskab af yderste Evne vil bestræbe sig for at udføre alt til almindelig Fornøielse."«/i» Malling, Rasmus Nielsen (I1)
 
3014 «i»"Men det bør ikke glemmes, at de gamle Kjøbmandsfamilier Meulengracht, Scandorff, Herskind, Mørk, [RN9001, RN9007] Malling, Agerup, [RN9201] Schmidt, Faurschou, Severin, Gjeding, Gjern, Lottrup, Langballe, Raae o.s.v., maaske ere de egentlige Grundlæggere af Aarhus nuværende Betydenhed. De vare paa en Maade Byens Rygrad. De havde Penge, forstod at styre deres Sager, og var Gjennemgaaende grundhæderlige. De vare voksede op til deres Stilling, de havde et Navn at holde i Ære. Derfor gik det saa godt for Aarhus. Det var en solid By."«/i» Malling, Rasmus Nielsen (I1)
 
3015 «i»"Men det bør ikke glemmes, at de gamle Kjøbmandsfamilier Meulengracht, Scandorff, Herskind, Mørk, [RN9001, RN9007] Malling, Agerup, [RN9201] Schmidt, Faurschou, Severin, Gjeding, Gjern, Lottrup, Langballe, Raae o.s.v., maaske ere de egentlige Grundlæggere af Aarhus nuværende Betydenhed. De vare paa en Maade Byens Rygrad. De havde Penge, forstod at styre deres Sager, og var Gjennemgaaende grundhæderlige. De vare voksede op til deres Stilling, de havde et Navn at holde i Ære. Derfor gik det saa godt for Aarhus. Det var en solid By."«/i» Schmidt, Peder Larsen (I201)
 
3016 «i»"Men det bør ikke glemmes, at de gamle Kjøbmandsfamilier Meulengracht, Scandorff, Herskind, Mørk, [RN9001, RN9007] Malling, Agerup, [RN9201] Schmidt, Faurschou, Severin, Gjeding, Gjern, Lottrup, Langballe, Raae o.s.v., maaske ere de egentlige Grundlæggere af Aarhus nuværende Betydenhed. De vare paa en Maade Byens Rygrad. De havde Penge, forstod at styre deres Sager, og var Gjennemgaaende grundhæderlige. De vare voksede op til deres Stilling, de havde et Navn at holde i Ære. Derfor gik det saa godt for Aarhus. Det var en solid By."«/i» Malling, Niels (I7)
 
3017 «i»"Mit Lager af moderne kjøbenhavnske Kakkelovne er ved Skipper J.R. Hansens lykkelige Ankomst bleven forsynet med endeel smaae Ovne, der sælgers yderst billige. [RN9007] N. Malling."«/i» Malling, Niels (I7)
 
3018 «i»"Naboejendomme i Emervad [Immervad 4, matr. nr. 390], arvet, men af ham opbygt 1711, 2 Gaarde paa Lille Torv, Gaarden paa Domkirkegaarden Nord for Kirken med Frugthave til (den senere Stiftsprovstgaard og Grunden, hvor Byens Raadhus [Kvindemuseet] nu staar).

Den grundmurede Kannikegaard Syd for Kirken, som han lod forfalde af Nærighed, Byen købte senere Pladsen, som blev det nuværende Clemens Torv, 1 Gaard paa Klostergade, Søren Molboes Gaard paa Vestergade [Vestergade 11, matr. nr. 397], Güldens Gaard paa Guldsmedgade, begge hjørneejendomme ved Fiskergades Udmunding i Frederiksgade [Fiskergade 2-4, matr. nr. 217/Frederiksgade 3, matr. nr. 217 og Brobjerg Hule, Fiskergade 1, matr. nr. 172/Frederiksgade 1, matr. nr. 172].

De tre Købmandsgaarde paa Mindegade [Mindegade 6, matr. nr. 96, Mindegade 8, matr. nr. 95 og Mindegade 10, matr. nr. 94 opført af hans farfar RN9342 Christen Jensen Basballe] var dengang paa andre Hænder, men endnu ejede han Jord uden for Mindeport, samt tre Boder inden for Porten og Slægtens ældste Eje:
Kornhaven uden for Broberg (5 Skp. 3 Fdk.2 a1b.), Haven ved Møllen (1.2.2.) [den store Damhave ved Aarhus Mølle], l Part Engjord i "Silkier", Bispetoften med tilligende Dam- og Bleghave, l Frugthave mellem Graven og Rosensgade (3.3.2½) og 1 do. paa Fiskergade.

I Fiskergade havde han desuden 26 Boder, i Aagade 11, paa Mejlgade 8 og 24 andre Steder i Byen.

Han drev 22 Gaardsavlinger, ejede Wrads Kongetiende [Vrads] af Hptk. 10 Td, 3 Skp. 2 Fdk., arvet efter Faderen, Meising Skov [Mesing Skov] med tilhørende Selvejergaard af Hrtk. 7 Tdr., saa og 1 Boels Jord i Forlev By [Skanderup Sogn] med Skovskyld og andre Afgifter.

3 Kirker og endelig Østergaard i Salling [Halling Østergaard, Aasted Sogn, Hads Herred]."«/i» 
Basballe, Christen Jensen (I337)
 
3019 «i»"No. 1. En Gaard, som min salig Fader sidst beboede og døde udi, paa Vester Gade [Vestergade] beliggende, med Vand og Gaards Rum til, grundmuuret ud til Gaden og to Loft høj. Ejet længe før 1717. NB. at forhøre naar min salig [RN9337] Fader satte sig ned at handle udi denne Gaard."«/i» Basballe, Christen Jensen (I337)
 
3020 «i»"No. 13. En Vaaning beliggende paa Hiørnet af Fiskergaden og Broberg [Frederiksgade], indrettet til 2de Familier, bestaaer af 14 Fag Huus, et Loft høi, med Kjelder under og Brønd samt Gaards Rum. Ligeledes ejet før 1717. "«/i» Basballe, Christen Jensen (I337)
 
3021 «i»"No. 14. Trende Boeder paa Fisker Gade [øst for no. 13 i Fiskergade, den vestlige ende] næst ved bemeldte Vaaning [No. 13], bestaaer af 9 Fag, et Loft høit Huus; og ejet 1717."«/i» Basballe, Christen Jensen (I337)
 
3022 «i»"No. 15. Sex Ditto Boeder næstved [øst for no. 13 Fiskergade, den vestlige ende] bestaaer af 18 Fag; og ejet før 1717."«/i» Basballe, Christen Jensen (I337)
 
3023 «i»"No. 16. Een Rytter Baraqve i Linie med forberørte Boder [øst for no. 15 Fiskergade], bestaaer af 9 Fag et Loft høi Huus; og ejet 1717. "«/i» Basballe, Christen Jensen (I337)
 
3024 «i»"No. 17. Trende Boder endnu paa Fisker Gaden [Fiskergade] næst ved Poul Stautrups beliggende, bestaaer af 9 Fag med Hauge Plads og Fælleds-Brynd; og ejet 1717. "«/i» Basballe, Christen Jensen (I337)
 
3025 «i»"No. 18. Endnu 4re Boeder paa Fisker Gaden [Fiskergade] næst ved sal. Peder Andersens Enke, bestaaer af 10 Fag med Hauge Jord og Fælleds-Brønd; vides endnu ikke Aarit naar Samme ere kjobte. "«/i» Basballe, Christen Jensen (I337)
 
3026 «i»"No. 19. Et Do [gaardsavl] kaldet Anders Lydersen [RN9329 Anders Lydichsen?], Manderup eller Kraarups Eye."
«/i»[RN9329 Anders Lydichsen og efterfølgende hustruen Maren ejede«i» «/i»Mindegade 5-7, matr. nr. 118-117]
 
Basballe, Christen Jensen (I337)
 
3027 «i»"No. 19. Nok 3de Boder paa Fiskergaden næst ved Niels Eskildsens, bestaaer af 11 Fag et Loft høi med Haugejord og Fælleds-Brønd. Ej heller hvad Aar."«/i» Basballe, Christen Jensen (I337)
 
3028 «i»"No. 22. Endnu 6 Boder paa Fiskergaden imellem Niels Laasbye Skoemager og Hans Sadelmager beliggende, bestaaer af 18 Fag, et Loft høj med Hauge Jord. Disse Boder ere bygte af det gamle Tømmer fra Farverens Hr. Fejlbergs Gaard, føren han samme fik tilkiøbs af min salig [RN9337] Fader."«/i» Basballe, Christen Jensen (I337)
 
3029 «i»"No. 23. Trende Boder imellem Mogens Rasmussen og Minde-Porten [ved Sønder Allés udmunding i Dynkarken] beliggende, bestaaer af 11 Fag, et Loft løi med halv Tag og lidet Gaardsrum; og ejet 1717."«/i» Basballe, Christen Jensen (I337)
 
3030 «i»"Nr. 10 tilhørte en årrække familien Kjeldrup eller Kjellerup, og da gården 1815 skulle sælges ved auktion, bestod den af 13 fag hus til gaden, 18 fag sidehus og 13 fag baghus, alt 2 etager højt egebindingsværk, og det bemærkes, at der hørte en stor have til, hvori fandtes to damme og en mængde gode frugttræer".«/i» Kaarsberg, Andreas Peter (I49)
 
3031 «i»"Omtrent 120 Tdr. Land af Marselisborg Hovedgaards Mark, hvoraf de 60 Tdr. støder til Aarhuus Mark og de øvriger til Wibye og Holme Marker, der ere afsatte i Parceller, hver paa 3 a 4 Tdr. Land [16.548 a 22.064 m2], agter Eieren S.T.Hr. Kammerherre og Stiftsamtmand Baron Güldencrone, at lade stille til offentlig Auction til Bortsælgelse i næstkommende Augsti Maaned, paa den Tid og det Sted som nærmere bestemmes, enten i Parceller eller samlede. Jorderne ere gode og kan eholdes til Brug til næste Mikkelsdag [29-09-1807, efter høst].
Vidtløftigere Beskrivelse derover, ansees ufornøden, da Liebhavere bedst ved at tage dem i Øiesyn kan overbeviise sig om deres Godhed. Conditionerne kan ventes saa billige som mueligt, og deriblandt denne: at Kiøbesummen afbetales i 2 Aar til Snapstings Terminerne 1808 og 1809 [mellem 4. og 20. juni], i hver Termin det halve. Hvilket herved til Liebhavernes behagelig Efterretning foreløbig bekiendtgøres. Marselisborg den 19de Maii 1807 [19-05-1807].
Efter høie Ordre,
Saabye. "«/i» 7b)23-05-1807
[Annoncen gentages med næsten samme ordlyd den 08-07-1809] 
Malling, Rasmus Nielsen (I1)
 
3032 «i»"Over Døren til Brænderiet var i en Træplade indskaaret følgende Indskrift: "Anno 1788 er denne Gaard repareret og istandsat af Poul Pedersen Frausing og Chatrine Maria Bagge"«/i». [Det skal være RN9225 Poul Frausing ikke hans far].

På side 55 er der en beskrivelse af Borgmestergården i 1788, herunder dens forfald under de tidligere ejere Laasbyerne samt Poul Frausings byggearbejder. 
Frausing, Poul (I225)
 
3033 «i»"P.M. Da Interessenterne udi den af [RN9049] Andreas Kaarsberg i Aarhuus 1778 anlagte Tobaksfabrique har bragt i Erfaring, at der under Fabiquens Stempel er solgt fra bemældte Aarhuus i Detail-Handel Cardus-Tobak, som hverken er fabriqueret, eller kommet fra denne Fabrique, hvilken Tobak er baade slet af Bonitet, og ulovlig Vægt, finde de sig beføiede, sligt at bekendtgiøre, med allerfyldigst Anmodning, at om nogen huse eller her skulde have kiøbt, og endnu havet noget af dette forfalskede Tobak, de da ville beviise Interessentskabet den Godhed, og for deres Regning sende det til Fabriquen [Spanien 1, matr. nr. 52], da deres Navne skal blive fortiede. Aarhuus den 18. Februar 1780 [18-02-1780]. A. Kaarsberg og Interessenterne"«/i». Kaarsberg, Andreas Peter (I49)
 
3034 «i»"Paa hans Herregaard "Østergaard" i Salling laa der 20,000 Tdr, Korn, som han ikke vilde sælge til gangbar Pris, og han vilde have mere for sine der opstaldede 70 Øksne ende alle Egnens andre Proprietærer."«/i» Basballe, Christen Jensen (I337)
 
3035 «i»"Salling Østergård er en gammel borg, og senere hovedgård i Åsted Sogn (Skive Kommune) i det tidligere Harre Herred. Borgen i det nordlige Salling er kendt tilbage til det 14. århundrede, hvor den tilhørte slægten Krabbe."«/i» Basballe, Christen Jensen (I337)
 
3036 «i»"Som rigsdagsmand deltog han i alle geistlighedens og borgerskabets fællesandragender og underskrev både Håndfæstningens tilintetgørelse 16-11-1660 og Arveenevoldsakten af 10-01-1661 og var tilsagt til arvehyldningen."«/i» Wærn, Mads Rasmussen (I272)
 
3037 «i»"Til alle respective Vedkommendes behagelig Kundgiørelse, som agte at reise over Beltet imellem Aarhuus og Callundborg, er ved Allerhøieste udkomne Anordning for Færgeløbs Transporten af 31te May d.A. [31-05-1815], alle foregaaende Anordninger ophævede, med Forandring af de ugentlige Børsdage, fra Tirsdag og Fredag til Mandag og Torsdag, og videre allernaadigst Befaling, at enhver Reisende med Qvæg og Hestehandlere, til Befordringens Bestilling hos undertegnde haver at lade sig anmelde for mod Qvittering at erlægge Fragten m.v. efter Taxten forud, som nærværende 1ste Juli [01-07-1815] tager Begyndelse.
Andreas Kaarsberg. [«b»Fiskergade 88, matr. nr. 181«/b»]
Opsynsmand ved Færgevæsenet" 
Kaarsberg, Andreas Peter (I49)
 
3038 «i»"Til ejendommen Mindegade nr. 4 [Trods Katholm, Mindegade 4, matr. nr. 97], der lukkede gaderummet langs med Fiskergade og Mindegade, hørte tidligere en lang række lejeboder."«/i»

Købmand og eligeret borger [RN9049] Andreas Kaarsberg kommer ved ægteskabet med [RN9080] Kirstine Dons efter svigermoderens død 25-08-1808 i besiddelse af 5 boder a 3 fag i Fiskergade [Fiskergade 88, matr. nr. 181 og Fiskergade 86, matr. nr. 182]. [5 x 3 fag svarer til antallet af fag efter salget den 07-12-1804].
 
Kaarsberg, Andreas Peter (I49)
 
3039 «i»"Tirsdagen den 3die Octbr. førstk. Eftermiddagen Kl. 2 [03-10-1826 kl. 14] foretages offentlig Auction i Stervboet [«b»Fiskergade 88, matr. nr. 181«/b»] efter afg. [RN9049] forhenværende Kasserer Andreas Kaarsberg over Meubler og Effecter, bestaaende af: Borde, Stole, et Skatol [chatol], Kister, Skabe, Sengeklæder, Lagener og Dækketøi, Kiøkkentøi af forskjellig Slags, saasom: Porcellain, Kobber, Tin og Messing, m.v. Hvilket herved bekjendtgjøres.
Aarhuus, den 26de Septbr. 1826 [26-09-1826].
Fleischer"«/i»
 
Kaarsberg, Andreas Peter (I49)
 
3040 «i»"Under Skiftebehandlingen af [RN9518] Wegerslevs Dødsbo, der endnu 1725 ikke var tilendebragt, hedder det, at [RN9252] Jørgen Pedersen Westergaard, efter to forgæves Auctioner har tilkøbt sig den salig [RN9518] Mands (Wegerslevs) iboende Gaard over Broen ved Mindet [Mindegade 4, matr. nr. 97], der er tilskødet ham af [RN9520] Major Joh. Aug. Stevns her i Byen og [RN9530] Borgmester Grotum i Aalborg.

Magistraten gør gældende, at dette er sket uden Enkens eller de endnu umyndige Børns Formynder, Arndt Johansens, Villie og Tilladelse. Gaarden staar ovenikøbet i Pant til Magistraten for [RN9518] Wegerslevs ene Datter [RN9531] Cathrine Elisabeths mødrene Arv.

[RN9252] Westergaard lader allerede føre Byggematerialier til Gaarden og lader Jorderne gødes.

I Skøde- og Panteprotokollen er ikke indført noget Skøde til [RN9252] Westergaard. Hvorledes Forholdene artede sig, lader sig for Tiden ikke udrede. Huset var efter ovenomtalte Skøde solgt til Kongen Aaret forud [se RN9519]."«/i» 
Westergaard, Jørgen Pedersen (I252)
 
3041 «i»"Under Skiftebehandlingen af [RN9518] Wegerslevs Dødsbo, der endnu 1725 ikke var tilendebragt, hedder det, at [RN9252] Jørgen Pedersen Westergaard, efter to forgæves Auctioner har tilkøbt sig den salig [RN9518] Mands (Wegerslevs) iboende Gaard over Broen ved Mindet [Mindegade 4, matr. nr. 97], der er tilskødet ham af [RN9520] Major Joh. Aug. Stevns her i Byen og [RN] Borgmester Grotum i Aalborg.

Magistraten gør gældende, at dette er sket uden Enkens eller de endnu umyndige Børns Formynder, Arndt Johansens, Villie og Tilladelse. Gaarden staar ovenikøbet i Pant til Magistraten for [RN9518] Wegerslevs ene Datter [RN] Cathrine Elisabeths mødrene Arv.

[RN9252] Westergaard lader allerede føre Byggematerialier til Gaarden og lader Jorderne gødes.

I Skøde- og Panteprotokollen er ikke indført noget Skøde til [RN9252] Westergaard. Hvorledes Forholdene artede sig, lader sig for Tiden ikke udrede. Huset var efter ovenomtalte Skøde solgt til Kongen Aaret forud [se RN9519]."«/i» 
Wegerslev, Christen Jensen (I518)
 
3042 «i»"Under Striden med sin [RN9351] stedmoder og hendes [RN9391] Søn var han ond og hævngerrig, men ogsaa hun var af et meget stridbart gemyt."«/i» Basballe, Jens Christensen (I339)
 
3043 «i»"Ved Mindeport og inden for denne ejede han [RN9342] som Arv efter sin Fader [RN9344] den store Grund, som trakte sig fra Porten [Mindeport] langs Gadens [Mindegade] vestre [søndre] Side til "det store Hus", d.v.s. Magasinhuset, opført af Chr. Bryske og kaldet "Trods Katholm" [Mindegade 4, matr. nr. 97] (1931 Brødr. Kiers Gaard). Ejendommens Areal var betydeligt med bagved liggende Frugthaver, Parker og Damme."«/i» Basballe, Christen Jensen (I342)
 
3044 «i»"Ved næste skiftesamling d. 17' november 1775 [17-11-1775] fremlagde enken en opgørelse [af 08-05-1775] over hendes mands begravelsesomkostninger på ialt 155 Rigsdaler [155 Rd. 4 mk 9 sk a)+b)+c)] samt en regning for husholdnings-udgifter i forbindelse med de afholdte auktioner [167 Rd. 5 mk ?sk 2)]"«/i».

[Det ser ud til, at Kiersten tager sig betalt 2 x for hendes kontante udgifter. Beløbet på 52 Rd. 2 mk for hendes kontante udlæg indgår i det samlede vederlag på 103 Rd. 2 mk 9 sk til dækning af udgifterne til mandens begravelse.] 
Kaarsberg, Peder Andreasen (I78)
 
3045 «i»"Ved Proclama af Dags Dato [07-07-1827], som for vedkommende Over- og Underret vil vorde tinglæst, ere Creditorerne i Stervboet efter [RN9049] forhenværende Casserer og Opsynsmand ved Færgevæsenet i Aarhuus, Andreas Kaarsberg, indkaldte, i Overeensstemmelse med Placaten 2de Juni 1819 [02-06-1819], med 12 Ugers Varsel til at anmelde og bevise deres Fordringer for den competente Skifteret; hvilke herved endvidere bekjendtgjøres.
Aarhuus Skifteret, den 7de Juli 1827 [07-07-1827].
Fleischer. Egelsted"«/i».


 
Kaarsberg, Andreas Peter (I49)
 
3046 «i»"[No. 54] En Gaard paa Hjørnet af Fiskergaden ud til Aaen [Åboulevarden] beliggende, som Farveren Sr Feilberg nu beboer; ejet før 1717. [Brohule, Brobjerg Hule?, hjørnegrunden Fiskergade-Brobjerggaden-åen 18)#100]"

«/i»Overfor Frederiksgade 4-6 [matr. nr. 387] ved Fiskergade lå en stor gård Brobjerg Hule, som i 1600-tallet var ejet af borgmester Rasmus Nielsen Skriver.

Brobjerg Hule blev i 1724 farvergård og ejedes i slutningen af 1700-tallet af kommerceråd Peder Thyrresen Bøggild, hvis arvinger solgte gården i 1793 til farver Niels Frederik Jahnsen.

Den bestod i 1821 af 10 fag toetages hus til gaden, 21 fag til åen [Aarhus Å] samt 14 fag etetages baghus og 15 fag halvtag.

I 1825 overtog sønnen Anders Rasmus Jahnsen farveriet, og han solgte i 1846 til sin svigersøn A.B. Holm, som i 1856 anlagde en klædefabrik i forbindelse med farveriet.

Ved overbygningen af åen i 1930erne måtte bygningerne langs med åen øst for Frederiksgade nedrives, og på en del af farveriets og klædefabrikkens grund ligger nu det store kompleks Centrum. 
Basballe, Christen Jensen (I337)
 
3047 «i»"[No. 70] En Ditto [frugthave] paa Fisker Gaden [Fiskergade] beliggende. Arvet efter sin salig Fader [RN9339]."«/i» Basballe, Christen Jensen (I337)
 
3048 «i»"[No. 70] En Ditto [frugthave] paa Fisker Gaden [Fiskergade] beliggende. Arvet efter sin salig Fader [RN9339]."«/i» Basballe, Jens Christensen (I339)
 
3049 «i»"[RN9337] Christen Jensen Basballe som eneste arving kom han tillige i Besiddelse af en mægtig Formue, og han var Mand for at forøge den, uden altid at tage det saa nøje med Midlerne. Slægtens Dannelse og Erhvervsdygtighed synes at have kulmineret i ham, men dermed ogsaa andre af Slægtsegenskaberne: Myndigheden, der hos ham udarter til sejg Stædighed, Vindskibeligheden til Nærighed, som i hans sidste Leveaar gaar over til Sindssyge. Han tog Borgerskab 1698 og blev allerede 05-09-1710 Borgmester uden forud at have været Raadmand. Han var uomstridelig en dygtig Øvrighedsperson og endnu dygtigere Købmand, havde mange Skibe i Søen, men det hændte, at hans Skibsladnínger over Østersøen udlossede i hans Pakhuse ved Aaen uden at Angivelser var paa stemplet Papir og indført i Toldbogen [han undlod at betale told]. I Krigs- som Fredstider forstod han at handle i rette Øjeblik,og hans Kornlofter og Pakhuse var altid fyldte med Forraad af alle Slags Varer.
Til at bestyre saa mægtige Værdier krævedes en stærk og myndig Mand med Klarhed i Tanken og indgaaende Kundskab om Retsforhold og til Formueforøgelsen en Handelsmand, der til enhver Tid var sine Fjender og al Konkurrence overlegen. I begge Henseender var [RN9337] Christen Basballe den rette Mand.."«/i» 
Basballe, Christen Jensen (I337)
 
3050 «i»"[RN9356] Sønnens Kreditorer flaaede Boet, og Bashellernes Gaarde og Huse i Aarhus sank i Ruiner, fordi ingen vilde bo i dem. Materialterne i dem blev bortstjaalet, og hvor forhen havde staaet velindrettede Vaaninger i Rækker, laa der efter faa Aars Forløb kun en Hob Grus og molesterede Mursten paa Pladsen."«/i» Basballe, Christen Jensen (I337)
 
3051 «i»"[RN9391] Hieronymus tog Sagen op paany med en Proces mod sin Halvbroder [RN9339] Borgmesteren paa Magistratens Vegne, der afgjordes ved HR. Dom af 17-05-1699 til liden Ære for [RN9339] Borgmesteren, men uden Fordel for [RN9391] Hieronymus, der allerede havde opgivet sit Bo til Skifteretten som Fallit."«/i»
 
Basballe, Hieronymus Christensen (I391)
 
3052 «i»"«b»Chokolade
«/b»udarbeidet til den fuldkomneste Fiinhed i P.Chr. Deichmanns Fabrications-Handels-Damp-Chokolade-Fabrik Elisabetsminde ved Kjøbenhavn.
... bl.a. [RN9007] N. Malling
Det bemærkes, at Chokoladen fabrikeres ved Paavirkning af en Dampmaskine til 6 Hestes Kraft, i dobbelt tillukkede og ved Damp opvarmede Kander, i et dertil indrettet Værelse der er afsondret fra Dampmaskinens Locale; at der paa det omhyggeligste sørges for at Ingredientserne ere af bedste Sort og staae i et passende Forhold til hverandre, samt at Fabriatet i enher Henseende er smagfuld udstyret."«/i»
 
Malling, Niels (I7)
 
3053 «i»Da Lydichsens [RN9325] enke døde 1690, opstod en trætte mellem arvingerne og øvrigheden, hvorefter kirkegårdens indtægter overførtes til domkirken; kapellet blev pyntet op, men snart negligeredes vedligeholdelse."«/i» Clemensdatter, Maren (I325)
 
3054 «i»Eierne [Justitsraad Fønss] af den ved Aarhuus Byes Mindeport beliggende Gaard [«b»Spanien 1, matr. nr. 52«/b»], hvori Tobakfabriken [RN9049] Kaarsberg og Compagnie forhen blev dreven, lade samme Gaard, ved offentlig Auction opraabe og absolut bortsælge, næstkommende 8de April [08 -04-1794] om Formiddagen Kl. 10 udi Hr. Christen Møllers Gaard i bemeldte Aarhuus.
Gaardens Vaaningshuus [beboelseshus] bestaaer af 14 Fag til Gaden og 10 Fag Sidebygning. Et Baghuus og et Sidehuus i Gaarden bestaaer af 31 Fag; tre Fag i Sidehuset er indrettet til Havestue og Resten til Pakhuuse, Stald og Vognremisse. Disse 55 Fag er to Etager høi af stærk Eegebindingsværk med murede Vægge og teglhængt [tagsten]. Videre findes et teglhængt Halvtaghuus og Bedkammer [brændeskur], bestaaende af 16 Fag, samt 28 Fag Huus [i senere brandtaksationer opmålt til 23 fag], teglhængt og beklæd med Bræder, der nu bruges af det i Byen inqvarterede Regiment som Exerceerhuus [Dragonregimentet bruger bygningen til exercerhus eller ridehus. Dette indikerer, at der gennem et stykke tid ikke har været tobaksproduktion på stedet]. Gaarderummet er stort og beqvemt, samt forsynet med særdeles godt Brøndvand.
Ved Gaarden er en Have, hvorfra haves Udsigt til Søen og Byens Havn, som er nær ved. Gaarden er altsaa, i det Heele, særdeles beqvem for en Handelsmand, saavel i Henseende til Beliggenheden som Indretningen.
Hele Kiøbesummen bliver Kiøberen crediteret til 13de Juni 1795 [køber får kredit med at betale købesummen indtil 13-06-1795], og en Deel deraf kan blive crediteret længere, om han derved finder sig tient.
Samme Tid og Sted bliver end videre bortsolgt: a) En i Byen værende Oliemølle, med dobbelte Valser af Jernmalm, Præsse, Pande og videre Behør, alt i meget god Stand. Den er indrettet til at drives ved en Hest, kan nedtages og opsættes igien et andet Sted, og sælges med Vilkaar at den skal flyttes. b) En Sæbekiedel af Kaaber [kobberkedel] der kan rumme 50 Tønder [6.570 l], og er overmaade tyk og stærk. Dermed følger en stor Deel Jern, henhørende til Kiedlens Ildgrubbe, samt et Par Kaaber Øser [kobberøser] med v. [m.v.] c) et Partie god Rapolie [rapsolie?], nemlig omtrent 60 Ankere [2.260 l], saa og en Deel Linolie.
Den følgende Dag, nemlig Onsdagen den 9de April førstkommende [09-04-1794] om Formiddagen Kl. 9, bortsælges i forbenævnte Gaard ved Mindeporten [«b»Spanien 1, matr. nr. 52«/b»] nogle Kakkelovne, Borde, Kaaber Kiedler [kobberkedler], adskilligt Jern Redskab m. v.
Nærmere Efterretning om alle disse Ting, kan faaes hos Hr. Peder Herschind i Aarhuus, [RN9049?] Hr. Peder Kaarsgaard [Peter Laurentin Peder Kaarsgaard Forligelses Commissairer?] ibid og hos underskrevne.
Wilhelmsborg pr. Aarhus, den 22. Jan. 1794 [22-01-1794] M. Brandt"«/i»

 
Kaarsberg, Andreas Peter (I49)
 
3055 «i»Natten imellen 7. og 8. April 1744 [07-04-1744 / 08-04-1744] brændte Basballegaarden [Immervad 6, matr. nr. 389] og Naboejendommen [Immervad 4, matr. nr. 390] i Emervad samt den gamle Vejerbod lige over for Gaarden, hvorfra syv Skippund Humle blev udkastet og straks bortført af Fattige, der var paa Færde "for at redde, hvad reddes kunne".

Ilden brød vistnok ud i [RN9337] Basballes eget Sovekammer, han løb omkring uden at tænke paa at redde noget; men tværtimod med grove Ord forbød, at noget førtes bort fra det brændende Hus.

Med Magt blev han i sidste Øjeblik baaret ud igennem et Baghus til Aaen [Aarhus Å] og sejlet over denne til Mr. [Monsr] Hasselmanns Gæstgiveri.

Alt brændte, deriblandt hans Regnskabsbøger og Obligationer. Af en Kufferts Indhold, der bestod at 50,000 Rbdl. i Guld, Sølv og Kobberpenge, reddedes kun nogle indsmeltede Rester."«/i» 
Basballe, Christen Jensen (I337)
 
3056 «i»No. 2. En Vaaning næst ved samme Gaard, bygt udi Linie med, og to Loft Høi. Ejet før 1717. NB. om [RN9337] han bekom denne tillige med Gaarden [No. 2]. «/i» Basballe, Christen Jensen (I337)
 
3057 «i»Smedelaugets Protokol 1650: »1650 kjøbtes til Prøve 1 Kande øl til 8 .Sk. og 1 til 6 Sk. Nok en Kande øl til Prøve hos [RN9275] Søffren Clemidsen 8 Sk«.«/i» Clemmensen, Søren (I275)
 
3058 «i»Viby Sogneprotokol 1825-1826: 166)
«/i»Slægt & Data oplyser 08-07-2014, at sogneprotokollerne er fra perioden 1806-1822 [dette er næppe helt korrekt, snarere perioden 1825 til 1826].

Baron Gersdorff [Christian C.N. Gersdorff] solgte i 1805 Marselisborg gods til Frederik Christian Güldencrone (1765-1824), der i forvejen ejede Vilhelmsborg og Moesgaard. 130) #116-117

"Christian C.N. Gersdorff arvede gården i 1802 fra faderen Nicolaus Maximilian Gersdorff, i 1805 fik sønnen stamhuset ophævet og solgte derefter Marselisborg til Frederik Julius Christian Gyldenkrone, som også ejede Moesgaard og Vilhelmsborg. Kilde: danskeherregårde.dk marselisborg

Den 23-05-1807 og 08-07-1809 annoncerer Güldencrone 120 heraf 60 tdr. land mod Aarhus Mark til salg. 7b)23-05-1807, 08-07-1809

I 1825 kom Marselisborg tilbage til Gersdorff-slægten, da gården blev købt af Christian A. Gersdorff. Blot syv år senere (1832) solgte han imidlertid gården til H. Rothe og Caspar Ingerslev." Kilde: danskeherregårde.dk marselisborg

Baron Gersdorff står i Viby sogneprotokol som ejer af Marselisborg Hovedgård [Christian A. Gersdorff ejer mellem 1825 og 1832 Marselisborg, baron på Marselisborg fra 1825 40)Varna], hvorunder står flg. ejere af matriklerne 2-6:
«tab»Propritær Jørgensen, Agerhuus [16-06-1754 til efter 12-04-1828], matr. nr. 2,
·«tab»RN9001 Rasmus Malling [1767 til 18-07-1826], matr. nr. 3,
·«tab»købmand Giern [Mogens Blach Gjern? 1770-1841], matr. nr. 4,
·«tab»farver Jansen [Niels Friderich Jansen, 1769 -1828?], matr. nr. 5 og
·«tab»købmand Peder Herskind junior [RN9554 Peter Michelsen Herskind, også kaldet Herskind junior eller Herskind den Yngre, 1804-1891. Overtager efter faderens død i 1824 hans ejendomme], matr. nr. 6 står som ejere af nævnte matrikler.
·«tab»Brændevinsbrænder Thomsen er senere [12-04-1828] noteret som køber matr.nr. 2 af Jørgensen. 166)Viby prokokol #10-11

Matr. nr. 2 er solgt den 12-04-1828 til brændevinshandler Søren Thomsen (1789-1857) [indført senere i sogneprotokollen]. Kilde: Otto Jørgensen: Jens Jørgensen og Karen Kirstine Møller til Katholm og Tyrregaarden i Følle, deres Forfædre og Efterkommere, Aarhus, 1918 #28 og Skødebogen #31

Ovennævnte data peger på tidspunktet for oplysningerne i Viby sogneprotokol til perioden 1825 til 1826: Baron Gersdorffs køb og salg i 1825, Herskind junior overtager faderens parcel efter 1824 og Malling dør 18-07-1826.
 
Malling, Rasmus Nielsen (I1)
 
3059 «i»«Ved eligeret borgere forstås i denne afhandling mænd, som deltog i købstadens styre ved at blive taget med på råd eller ved at have beslutningsret i visse sagområder og i visse - ret tilfældige - enkeltsager»«/i». Kaarsberg, Peder Andreasen (I78)
 
3060 Ønsker også at indsætte nogle vinduer og en dør ud til gården og haven. Ansøgningen godkendes med en bemærkning om sikring af kakkelovnen. Linnemann, Mathilde Kirstine (I34)
 

      «Forrige 1 2 3