|
Torben Aastrups slægtshistorie
|
|
|
Den Offentlige Informationsserver (OIS) Resumé Mulighederne for at få adgang til oplysninger om fast ejendom via internettet er øget med fremkomsten af den offentlige database Den Offentlige Informationsserver (OIS). Her beskrives en række muligheder og eksempler. OIS På hjemmesiden http://www.ois.dk/ får du adgang til ejendomsdata over så godt som alle i dag eksisterende ejendomme i Danmark. Hjemmesiden er etableret som et led i at øge borgernes adgang til informationer vedrørende fast ejendom. Oplysningerne hentes hos de forskellige offentlige myndigheder. Der har hidtil været adgang til en række af oplysningerne ved at gå ind på den enkelte kommunes hjemmeside, der typisk henviser til Kommunedatas hjemmesider over den nyeste ejendomsvurdering. Indhold Med OIS får man med tiden adgang til alle ejendomsoplysninger i hele landet. Ejeren til en ejendom har adgang til de fleste oplysninger, men andre borgere har adgang til mange relevante oplysninger så som ejendommens størrelse, vurdering, antal lejemål, opførelsesår, om/tilbygningsår, matrikel nummer, tinglysningsnummer m.m. Adgang til den enkelte ejendom sker via valg af kommune og søgning på vejnavn eller del af samme. Oplysningerne hentes fra Bygnings- og Boligregisteret (BBR), Det fælleskommunale Ejendomsdatasystem (ESR), Statens Salgs- og Vurderingsregister (SVUR), Matrikelregisteret (MATR), Planregisteret (PLAN)Krydsreferenceregisteret (KRR). Det er hensigten i den videre udvikling af OIS, at antallet af tilgængelige oplysninger/registre for borgerne skal øges i de kommende år. Søgning af ejendommen Adgang sker ved at søge på den aktuelle adresse. Desværre er der ikke pt. adgang via søgning på matrikelnummeret. Men mange af landets amter giver via amtets hjemmeside adgang til planoplysninger for samtlige ejendomme i det pågældende amt. Her kan man søge på såvel adresse som matr. nr. Et kort viser ejendommens nuværende udstrækning indtegnet på de sædvanlige kort fra Kort- og Matrikelstyrelsen eller på et luftfoto af området. Dette evt. kombineret med en søgning på www.krak.dk kan så give den nuværende adresse på ejendommen. Et par eksempler viser, hvad denne service kan bruges til:
Mine forældre RN0108 Knud Erik Aastrup og RN0182 Daisy Grethe Jensen byggede eget hus omkring 1960. Min mor fastholder, at huset stod færdig i efteråret 1960, medens yngre medlemmer af familien holder på, at vi flyttede ind i efteråret 1959. Et opslag i OIS viser, at huset er bygget i 1959 med en om/tilbygning i 1964.
18-10-2002 Torben Aastrup Denne note er ajourført 01-11-2005 |
|
|