Oprindeligt startede min mor i begyndelsen af 1970erne arbejdet med at finde
slægtens rødder. Med fremkomsten af computere (PC) til privat brug fik jeg i
midten af 1980erne det første slægtsprogram, som gjorde mig interesseret i
slægtsforskning.
Kilderne til mine informationer om mine forfædre er mange og forskellige fra
mundtlige og skriftlige erindringer, familiens dokumenter, fotos, kirkebøger og
folketællinger (de originale kilder), andre slægtsbøger eller litteratur til
søgning på internettet.
Familienavnet
I begyndelsen af 1970erne udspandt der sig en diskussion mellem min mor og
far på den ene side og min farmor på den anden.
Uenigheden gik på, hvordan familien var kommet i besiddelse af familienavnet
Aastrup.
Min mor satte sig derfor for at få det undersøgt. Det blev starten til et stort
og omfattende slægtsarbejde, som skulle komme til at vare frem til midten af
1990erne, men som er forsat for mit vedkommende.
Familienavnet stammede fra min tipoldefars soldatertid ved dragonerne i Randers.
Dengang som nu kaldes soldaterne ved navnet på den by/landsby, som de stammer
fra. Min tipoldefar stammede fra en lille landsby Aastrup i Raarup sogn vest for
Juelsminde. Oprindeligt var han døbt Jens Jørgen Eliasen den 21-05-1815.
Indkaldt og senere hen professionel soldat fik han tilnavnet Aastrup, som han så
anvendte i sit senere liv, og som børnene født fra 1842 blev døbt.
Formålet med mit slægtshistoriske arbejde
Mit slægtshistoriske arbejde har til formål at finde mine aners rødder og
virke i tiden frem til og med mit eget liv. Udforskning og opklaring af min
slægtshistorie skal give mig en bedre mulighed for at forstå forudsætningerne
for mit og familiens liv som supplement til de oplysninger, jeg selv i mit liv
har modtaget fra ældre familiemedlemmer.
En stor del af min families historie vil jo også være mine efterkommeres og
andre grene af familiens historie. Mit håb er derfor, at mit arbejde vil kunne
give dem den samme oplevelse.
Min metode
Min mor arbejdede på den traditionelle måde med at tage især på Landsarkivet
i Viborg og fordybe sig i kirkebøger, folketællinger, lægdsruller, skifter m. m.
Hun har gennem sit mangeårige og store arbejde fået skelettet af familiens aner
op at stå. Vi ved, hvem mange af vores forfædre er.
Jeg har bevidst valgt at supplere disse oplysninger ved at sætte kød på
skelettet. Dels har min tid ikke været til at besøge arkiverne, dels har
adgangen til andre kilder og specielt adgangen til kilder via internettet givet
mig en mulighed for at arbejde på en anden måde.
En meget stor del af mit slægtshistoriske arbejde består derfor i at samle og
registrere oplysninger om mine aners rødder og virke gennem kontakt med andre
familiemedlemmer, internettet og andre medier samt sikre de enkelte akter for
eftertiden i digitalt form.
De enkelte akter er således unikke og gemt hver for sig og uden sammenhæng med
øvrige akter. Det er således op til den enkelte bruger af mine notater at stykke
akterne sammen med henblik på at få et samlet overblik over den enkelte person,
en periode i familiens historie, en given lokalitet eller en bestemt begivenhed.
Jeg har således ikke ønsket én gang for alle at skrive familiens ultimative
krønike, men at indsamle de enkelte blade, som den enkelte bruger ud fra egne
behov kan bladre i og evt. sætte sammen til den krønike, som de måtte have behov
for.
Alt dette slægtshistoriske materiale vil måske engang være fuldt tilgængeligt
via mine eller andres hjemmesider, som jeg startede med i 2002/2003, hvor de
første anetavler blev lagt ud på internettet.
Under alle omstændigheder vil jeg sikre, at materialet bliver spredt til andre i
familien, lokalhistoriske arkiver m. fl., hvor dette måtte være relevant.
Bevaring af det oprindelige materiale
Det originale kildemateriale i form af dokumenter, fotos o. lign. forgår.
Den eneste måde at sikre de originale materialer på for mine efterkommere er en
digitalisering. Det samme problem har de offentlige arkiver. En elektronisk fil
kan kopieres og kopieres uden værditab, her er det kun mediet og den anvendte
software, der forældes med tidens tekniske udvikling.
Jeg har derfor gjort mig mange tanker om, hvordan jeg skulle sikre mig, at mit
materiale også kunne læses om 100 år eller længere ind i fremtiden.
Fil-formater
Alle mine dokumenter gemmes i et tekstbehandlingsdokument. Dokumenter gemmes
med et resumé eller den fulde tekst afskrevet sammen det originale dokument
vedlagt som en grafikfil.
Men de digitale filformater bliver så det store spørgmål. Hvordan kan jeg gemme
dokumenter og fotos på en måde, så teknikken om 100 år eller længere ud i
fremtiden også kan læse disse materialer?
Jeg tror, at de internet baserede filformater html til tekst og jpg-formatet til
grafik grundet internettets enorme udbredelse på lang sigt vil erstatte alle
andre filformater. Internettet vil allerede inden for de næste 10 år være den
internationale standard, som alt skrives og udgives i, ligesom man vil være gået
helt bort fra papirmediet.
Vel vil disse formater også blive forbedret, men de oprindelige filer vil
løbende uden kvalitetstab kunne ajourføres til de nye versioner.
Indtil da har jeg valgt at bruge Microsoft Word som tekstbehandlingsprogram og
gemme filerne i .doc formatet. Med udbredelsen af Word over hele verden vil der
være sikkerhed for, at formatet vil fortsætte i mange år endnu, eller der vil
kunne ske en konvertering til nye formater eks. pdf, html eller xml eller andre
endnu ikke kendte filformater.
Hvor er jeg nu?
Min adgang til slægtens liv sker primært gennem de materialer, som er
overleveret igennem slægten, enten materialer i min nærmeste familie eller
gennem kontakten til andre familiemedlemmer, som ofte formidles via mine
hjemmesider, hvor andre i slægten søger efter deres forfædre, som vi har fælles
og derfor fremgår af mine anetavler.
