|
Torben Aastrups slægtshistorie
|
|
|
De originale kilder Medens min mor brugte de traditionelle slægtsforskningsmetoder med besøg på især landsarkiverne og søgning i kirkebøger, folketællinger, godsarkiver m.m., så brugte jeg andre metoder. Af en af livserindringer fremgik det, at min oldemors ene broder [RN0302] Niels Kristian Kristensen i en sen alder i 1960erne havde nedskrevet sine erindringer og afleveret dem til Dansk Folkemindesamling. 300 håndskrevne sider som jeg fik en kopi af. En anden kilde var min oldefar [RN0110] Anders Peter Thørring og farfars [RN0102] Ejnar Vilhelm Aastrups fagforening: Savværksarbejdernes og Maskinsnedkernes Fagforening for Aarhus og Omegn, som gav mig adgang til de gamle protokoller, hvor såvel oldefar som farfar var citeret for deres bemærkninger til generalforsamlinger og bestyrelsesmøder. Fra 01-04-1996 var jeg koblet på internettet. I takt med, at flere og flere fik lagt deres data på internettet, er muligheder for at indsamle oplysninger øget væsentligt. Jeg fandt således min [RN0111] oldemor og [RN0110] oldefars husbond, hvor de gjorde tjeneste og mødte hinanden. Tre ukendt fotos af samme oldefar dukkede frem, da Tønnies fotoprotokoller blev lagt ud på internettet. Min 2 x tipoldefars [RN0256] borgerskabsbrev fandt jeg via internettet på Aalborg Stadsarkiv sammen med [RN0285] sønnens svendebrev. Begge afleveret 29-07-1887 af sønnen. Udskriften af en dom i Københavns byret fra 1932 fortalte, at en broder til min [RN0214] morfar vandt en sag i forbindelse med en ejendomshandel. Og mange andre eksempler kan nævnes og flere vil komme til.
Denne side er sidst revideret den 18-07-2005 . |
|
|