|
Torben Aastrups slægtshistorie
|
|
|
Familiens dokumenter En række af familiens egne dokumenter såsom dåbsattester, skøder o. lign. er i et vist omfang overleveret til i dag. På samme måde som med familiens fotos sikrer jeg pt. disse dokumenter for eftertiden En lang række dokumenter har eksisteret, men er forsvundet gennem tiden. Dokumentationen for deres eksistens fremgår af de mange originale protokoller på arkiverne som eks. skøde- og panteprotokoller, der ofte ordret beskriver de handlinger, som lå til grund for det skriftlige dokumenter, der er udarbejdet i forbindelse med en begivenhed i famlien.
Et eksempel herpå ses i vedlagte borgerskabsbrev udstedt til RN0256 Anders Thørring, da han den 20-03-1929 bliver bagermester efter sin far og søger om borgerskab i Aalborg. Ansøgning om borgerskab fremgår af Borgerskabsprotokollen. Ved en søgning på internettet fik jeg i 2001 oplyst, at der i Stadsarkivet i Ålborg befandt sig to originale dokumenter, som havde forbindelse til familien, dels ovennævnte borgerskabsbrev dels et svendebrev, da sønnen [RN0285] Niels Mælum Thørrings blev udlært som grovsmed den 27-08-1857. Begge dokumenter var klogeligt den 29-07-1888 afleveret som gave af sønnen smed Niels M. Thørring, Gislum pr. Aars. Om årsagen til hans gave er intet overleveret i familien! Forklaringen er måske som følger: Da faderen efter nogle få år som bagermester i 1834 måtte sælge forretningen til sin svoger, blev han degn og kirkesanger i Store Binderup i Himmerland. Hans boglige interesser nedarvet til sønnen kombineret med en stigende historisk bevidsthed i slutningen af 1800-tallet inspirerede måske sønnen til i forbindelse med et besøg i Aalborg at aflevere de to dokumenter til byens museum. Havde han ikke afleveret dem dengang, var de formodentlig gået tabt for eftertiden.
Denne side er sidst revideret den 18-07-2005 . |
|
|