Torben Aastrups slægtshistorie

Startside Op Indhold Gæstebog Min slægtshistorie EDB Anetavlen Kilderne Tips og idéer Foreninger Fotoalbum

 

 

 

 

Torben Aastrup
 

horizontal rule


 

Jeg begynder at fotografere

På et tidspunkt får jeg lov til at låne sin fars bokskamera, uden han overværer fotograferingen, formodentlig første gang da jeg som ulveunge på prøve er med på sommerlejren ved Bjørnebo i sommeren 1956. Dette gentager sig i sommeren 1957 til Knasten.

Negativerne fra disse to sommerlejre er også bevaret.

Til sin konfirmation 09-10-1960 fik jeg et fotografiapparat af mærket: Kodak Retinette II A Prontormat, 24 x 36 mm. billedformat, indbygget lysmåler og halvautomatisk blænde samt manuel afstandsregulering. Optikken er Schneider-Kreuznach, Reomar f:2,8/45 mm. Nr. 52376. Made in Germany. Samtidig fik han en genopladelig elektronisk blitz til kameraet.

Dette kamera blev brugt med en vis flid til forskellige familieaktiviteter primært til sort/hvide billeder indendørs, farvenegativfilm og dias til udendørs billeder frem til anskaffelsen af Pentax spejlreflekskameraet i 1976/1977.

 

Allerede inden jeg flyttede fra Hestehavevej 2 D i 1966, var jeg begyndt at fremstille papirbilleder af mine film. Jeg lånte et forstørrelsesapparat af min bror, købte et par skåle og anskaffede mig et apparat til at give højglans i billederne, som var moderne dengang. Aktiviteterne fandt sted i bryggerset, som blev mørkelagt og lukket af, medens aktiviterne fandst sted om aftenen.

 

Det første spejlreflekskamera (SLR)

Med økonomisk grundlag i et omfattende overarbejde anskaffede jeg mig et Pentax spejlreflekskamera i 1976/1977, godt nok uden at spørge ægtefællen herom forinden. Så hun fik en vinterfrakke som kompensation for købet af kameraet.

Pentax-kameraet med et SMC Pentax -M 1:2 50 mm. objektiv bliver købt hos Søren P. Foto på Bruunsbro for omkring 1.500 kr. efter rådgivning af naboen på Tranevej PK, der er forretningsfører i forretningen.

Senere hen suppleres kameraet med flg. objektiver:

SMC Pentax -M 1:2,8 28 mm
SMC Pentax -M 1:2,8 40-80 mm zoom
Vivitar Series 1 1:3,5 70-210 mm zoom

Herudover anskaffes en ekstern lysmåler i 1982 til omkring 1.000 kr.: Gossen Sixter 2 sbc, B 982999, omkring 04-05-1990 en blitz af mærket: Osram B 18/2 samt et stativ af mærket Cullmann (2650 Universalstativ "Makro", Prod. No. 2650?)

Pentaxen bliver brugt til familiebilleder i farvenegativfilm. Senere hen eksperimenterer jeg en del i sort/hvid kombineret med anskaffelse af et bedre mørkekammerudstyr og indretning af mørkekammer i først i badeværelset senere hen på gæstetoilettet i Grøfthøjparken 101, hvor jeg fremkalder såvel film som papirbilleder. Af brevet 17-03-1981 til John Jedbo fremgår det, at mørkekammeret har været i brug i 3 år.

I 1979 er det første digitale kamera fremstillet og formodentlig omtalt i datidens fotoblade, hvilket giver anledning til en del snak med PK om fremtidens fotografiapparater. Der skulle gå næsten 25 år, før jeg fik mit første digitale kamera.

I 1980'erne går jeg med og uden familien en del vandreture især i Østjylland, hvor Pentaxen altid er med, og det er især landskabsbilleder af naturen omkring vandreturen. Det giver en del problemer med at fotografere landskabet i forgrunden og himlen i baggrunden. Enten kridter himlen ud i hvidt eller også kokser forgrunden i sort.

Med dette problem i mente henvender jeg mig den 17-03-1981 til John Jedbo, forfatter af bogen: En dag på heden, Fra en vandretur over alheden inspireret af dennes fortræffelige landskabsbilleder ved Kongens Hus:

"Jeg har dog hidtil haft det problem, at jeg har svært ved at få skyerne med, når der samtidig skal være tegn i skyggerne."

John Jedbo svarer efterfølgende:

"Det gøres simpelthen ved at holde hånden henover projiceringen af negativets lyse forgrund på fotopapiret, mens himlen med skyerne får 2-4 x ekstra tids belysning."

Den tekniske forklaring på problemet kommer først i 2005, hvor det i en artikel på internettet fremgår, at et motiv spænder over svarende til 10 blændertrin fra det mørkeste sorte til de hvideste hvide. Øjet kan klare disse 10 blændertrin, men et kamera kan kun klare 5 måske knap 6, når vi taler om digitale kameraer. Angiveligt skulle der i dag være sort/hvide film, der kan klare de 10 blændetrin.

I en artikel Merge to HDR in Photoshop CS2 af 29-04-2005 skrevet af Michael Reichmann og udgivet på hjemmesiden www.luminous-landscape.com beskriver MR, at den nyeste udgave af Photoshop nu indeholder en ny funktion HDR (High Dynamic Range), som netop er i stand til at bruge de forskellige dynamiske værdier, som ligger i flere billeder taget på samme tid af det samme motiv alene med varierende eksponeringstider.

Funktionen er netop velegnet til at fremstille landskabsbilleder med stor dynamisk spændvidde i belysningen. Dette var i mørkekammertiden muligt ved at belyse de lyse dele af motivet som himlen ekstra og skygge for de mørke partier, som ovennævnte råd også beskriver.

Den nye teknik indeholder dog den fordel, at man bruger fra 3 til 10 ens billeder med forskellig belysning og dermed forskellig dele af de mere end 10 blændetrin, som motivet indeholder.

Men det var ikke nok, at filmen kunne klare de 10 blændetrin, også papiret skal kunne klare den samme spændvidde i gråtonerne.

Jeg bruger en del af min fritid til at fremkalde egne billeder i sort/hvid, hvorimod farvefilmen overlades til de professionelle forretninger.

Andre kameraer

Til supplering af Pentaxen køber jeg den 14-01-1998 et Olympus MJU-11 fotoapparat Q7, 5414921.

Et 24 x 36 billede kamera med indbygget blitz, der er nemt at tage med i lommen på vandreturen, til cykel eller til hest, ligesom det er nemmere at tage billeder indendørs, hvor Pentax skulle anvendes med den særskilte blitz.

For nemhedens skyld bliver en del især indendørs billeder taget med dette lommekamera, selv om kvaliteten selvfølgelig er dårligere i forhold til billeder taget med Pentax kameraet.
 


03-07-2005 Torben Aastrup
 

Denne note er ajourført 22-01-2006

horizontal rule