I artiklen Oldthink af Mike Johnston fra 14-04-2002 i The Luminous-landscape på
www.luminous-landscape.com stiller han flg. krav til et digitalt spejlrefleks kamera (DSLR)
Allerede i begyndelsen af 2002 gjorde MJ sig nogle fremadrettede tanket om,
hvordan fremtidens digitale spejlreflekskameraer skulle se ud. Han har hidtil
været optaget af antikke kameraer købt eks. på eBay eller lignende steder på
internettet. Udviklingen inden for den digitale fotografering har fået ham til
at tænke om fremtidens digitatale kameraer, og hvad de skal kunne leve op til.
På tidspunktet for denne artikel er Nikon på vej med sit D100 DSLR. Han hæfter
sig især ved, at mange DSLR kameraer har en dårlig søger og er meget langsomme i
udløsningen af billedet (fra man trykker på udløseren til billedet er taget).
Nogle giver først mulighed for at se billedet på den lille skærm (LCD) efter, at
billedet er taget.
De fleste bruger objektiver, som er lavet til filmformatet
24x36 mm. og ikke til den billedchip, som bruges i de nye digitale udgaver.
Endelig er DSLR kameraerne tunge som et ondt år (om end vel næppe tungere end
traditionelle SLR-kameraer).
Det nye D100 skulle være forbedret på visse af disse punkter men langtfra dem
alle.
Årsagen hertil mener han er udtryk for en gammeldags tænkning.
Han ønsker nytænkning på DSLR-området. Tidens DSLR kameraer betragter han kun
som en overgangsperiode, primært fordi 35 mm. [24x36 mm.] formatet er så
udbredt, at det dominerer tankegangen [samt dækker på dette tidspunkt næsten
100% af spejlrefleksmarkedet].
Oprindeligt havde 35 mm. filmen til levende billeder en billedstørrelse på 18x24
mm. [eller næsten svarende til nutidens chipstørrelse i amatør- og
halvprofessionelle DSLR kameraer].
Opfinderen af Leica, Oskar Barnack, fordoblede denne billedstørrelse [i
begyndelsen af 1930'erne] til formatet 24x36 mm. i enkeltbillede kameraerne, et
format som har holdt sig helt frem til i dag, hvor formatet fortsat dominerer
markedet for film.
MJ er uenig i, at DSLR kameraernes billedstørrelse skal være full frame svarende
til ovennævnte 24x36 mm. Han ser nogle klare fordele med den halve
billedstørrelse på omkring 18x24 mm. [i det efterfølgende kaldet 1/3 frame
chip].
Hans begrundelse ligger i optikken: en halv billedstørrelse giver mindre, hurtigere
[lysstærkere], lettere og billigere objektiver.
Han har her fat i en god ende. Jo større objektiver jo dyrere er de alt andet
lige at fremstille. Afgørende for chipstørrelsen er, om der kan hentes den samme
opløsning ud med et minimum af signalstøj fra en mindre billedchip.
Chippen i compact digitalkameraerne er 1/10 af størrelsen på en full frame chip med deraf
følgende mere støj især ved ISO-værdier over 100. [Allere i maj 2005 lancerer Fuji et
sådant compact digitalt kamera med en lysfølsomhed på op til 400 ISO uden billedstøj].
Det eneste problem MJ ser med 1/3 frame chippen er, at vidvinkel objektiverne
skal laves endnu mere vidvinklet, eftersom brændvidden er 1,5 gange større ved
brug af den lille chip ift. full frame chippen.
Modsat behøver man ikke så stor et teleobjektiv, eftersom de eksisterende rækker
1,5 gange længere ud med 1/3 frame chippen, som det ellers ville gøre ved et
normalt SLR kamera.
Hans opfordring til Nikon og Canon er derfor, at de snarest muligt får
konstrueret et par 16 mm. objektiver med en lysstyrke på f/2 eller f/4. Dette
ville ikke være uoverkommeligt for disse to verdensomspændende fotofirmaer, og
det ville være en god begyndelse på nytænkning inden for den digitale
fotografering [og det sker faktisk i 2005].
Når DSLR kameraerne rigtig kommer på banen, ønsker han, at de skal være designet
og bygget til at være digitale.
