13-09-2004 udbyder Pentax en lillesøster til deres første DSLR kamera *ist D,
som navngives *ist DS og ligger i et prisleje på omkring 10.000 kr., hvor
ikke-professionelle fotografer kan være med. (I maj 2005 kommer en lillesøster
til DS-udgaven: *ist DL til en pris et par tusind lavere men stort set med de
samme specifikationer, som formodentlig skal ses som et led i konkurrencen til
henholdsvis Nikon og Canon).
Dette sætter gang i mine overvejelser om at skaffe mit første digitale
spejlreflekskamera af mærket Pentax *ist DS, fordi dette kamera sammen med
storebroderen angiveligt skulle kunne genbruge endda meget gamle objektiver
tilbage fra 1950'erne altså ældre end mine.
Det volder imidlertid store problemer med at få bekræftet og oplyst, i hvilket
omfang jeg kan genbruge mine gamle Pentax objektiver.
Den 27-02-2005 skriver jeg således til den danske hovedforhandler (Pentax er
ikke repræsenteret i Danmark):
"Men det vil selvfølgelig betyde en del for min beslutning, om mine gamle
objektiver kan genbruges med de nævnte begrænsninger."
uden at jeg nogensinde får svar. Min konklusion er, at firmaet åbenbart ikke har
den store lyst til at sælge Pentax kameraer.
En senere henvendelse den 13-03-2005 til den engelske afdeling af Pentax
bekræfter på flg. yderst korte måde mulighederne for at bruge de gamle
objektiver:
"You can use M-series lenses on the *istDS though there will be no exposure
metering shown by the camera."
Men ikke noget om, hvor let eller besværligt det vil være at bruge de gamle
objektiver. Ej heller en gennemgang af manualen (som jeg læser fra A til Z)
afslører noget afsnit om, hvordan man i praksis bruger de gamle objektiver.
Man skulle synes, at en enkelt side i manualen kunne være afsat til at forklare
brugen af de gamle objektiver herunder med de begrænsninger, der måtte være i
brugen af disse.
Modsat gælder Canon, som åbent erklærer, at objektiver af typen
EF alle uden undtagelse kan bruges. Nikon har også en klar om end noget mere
kompliceret udmelding herom.
Ved at studere i flere af Pentax-grupperne på internettet lykkes det mig at få
opsnuset, at man skal indstille kameraet til at kunne bruge objektiver uden et
såkaldt A mærke i blænderingen, under forudsætning af at man i forbindelse med
eksponeringen af det konkrete billede betjener en knap og vælger en måling af
tiden ud fra en given blænde.
Dette er for så vidt til at leve med, men tvivlen er der fortsat om, hvorvidt
det i længden bliver for besværligt både at skulle bruge gamle objektiver og
erfare, hvor nemt det er at anvende nye objektiver med automatisk
afstandsindstilling m.m.
Måden at bruge de gamle objektiver gentages i artikler (Bob Atkins) skrevet
generelt om brugen af manuelle objektiver.
Hertil kommer, at mine gamle objektiver er udviklet efter 1970'ernes kameraer og
behov, ligesom en af de erfarne fotografer gør opmærksom på, at objektiverne med
alderen ikke nødvendigvis bliver bedre.
En søgning på internettet over brugte objektiver af den manuelle type som mine
viser, at disse ikke har nogen særlig høj pris. Skulle jeg i givet fald skrotte
mine gamle objektiver, er der altså ikke tale om en større afskrivning.
Usikkerheden herunder den manglende brugervenlighed omkring hele Pentax
konceptet gør, at jeg lader spørgsmålet om investering i Pentax *ist DS ude af
betragtning.
