Spørgsmålet om full frame (24 x 36 mm.) kontra 1/3 frame (18 x 24 mm.) er
tidligere berørt. MJs argumenter for 1/3 frame, at en halv billedstørrelse giver
mindre, hurtigere [lysstærkere], lettere og billigere objektiver dækker ikke
hele problematikken. Hans argumenter er fremadrettet.
Der findes millioner af gamle 35 mm. objektiver verden over, som fotografer vil
gøre alt for at bevare, i og med at det vil koste mange penge at skulle
genanskaffe en ny type objektiver til de nye DSLR-kameraer.
Der er også tale om at skifte fra et objektivsystem til et andet, hvor full
frame objektiverne af nyere dato nok kan bruges i et 1/3 frame kamera, men ikke
nødvendigvis med fuldt udbytte. Modsat kan 1/3 frame objektiverne under ingen
omstændigheder bruges i 35 mm. kameraerne.
Pentax lover således, at alle deres gamle objektiver tilbage til 1960erne kan
genbruges i de nye DSLR kameraer, men dog med markante begrænsninger for de
manuelle objektiver i form af manglende autofokus og udnyttelse af de fleste
faciliteter, som netop karakteriserer et digitalt kamera.
Skal man udnytte et DSLR kamera fuld ud, så skal objektivet også være designet
specielt hertil. Canons EF S objektiver er det bl. a. med en kortere afstand til
et mindre spejl.
Vi står altså ved en milepæl, hvor ingen pt. ved, om vi er på vej til et
paradigmeskifte i SLR fotografering fra 24 x 36 mm. til 18 x 24 mm., eller der
blot er tale om et økonomisk og markedsføringsmæssig midlertidigt skifte.
De professionelle DSLR kameraer bruger fortsat full frame formatet, hvis ikke
chipstørrelsen er i mellemformat eller endnu større.
For nylig har Pentax den 15-03-2005 og Kodak den 16-03-2005 annonceret en ny
chip KAF-18000CE i størrelsen 18.6 megapixel 645 beregnet til mediumformatet,
der i Pentax program oprindelig gik under navnet 645 formatet og nu fortsat
beholder dette format. Det giver 18 megapixel i en opløsning på 4992 x 3744
pixel eller svarende til 45 x 34 mm.
Der er tale om store investeringer i en nyt kameratype, og taget kundegrundlaget
i betragtning bliver der tale om et kamera i den dyre ende af prisspektret.
Omvendt vil det professionelle marked både efterspørge og kunne betale
væsentligt mere for deres udstyr end almindelige brugere eller fotoamatører kan
og vil.
Jeg henvendte mig den 02-03-2005 til bladet digital foto om mine tanker om et
digitalt spejlreflekskamera med billedchip i de pt. mest udbredte størrelser:
Full frame (24x36 mm.) kontra 1/3 formatet (ca. 24x18 mm.).
"Der er vel ingen tvivl om, at kvaliteten af et spejlreflekskamera med en
billedchip svarende til det gamle filmformat på 24 x 36 mm. (Full Frame) er
bedre, end det format der synes på vej til at danne standard for det store udbud
af spejlreflekskameraer med en billedchip på den halve størrelse ca. 23 x 15 mm.
Man skulle umiddelbart tro, at billedchippens størrelse ikke betød den store
økonomiske rolle, taget den digitale udvikling i betragtning.
Alligevel har fabrikanterne med så stor iver kaster sig over udviklingen af
spejlreflekskameraet med den halve billedchip med dertil hørende objektiver, som
ikke vil kunne genbruges, i fald man senere hen skulle skifte til et Full Frame
kamera.
En investering i et spejlreflekskamera med en 23 x 15 mm. billedchip synes
umiddelbart at skulle blive en kortsigtet løsning, såfremt Full Frame
billedchippen med den bedre billedkvalitet er endemålet.
Er vi på vej hen imod et nyt standard spejlreflekskamera, hvor billedchippen er
på den halve størrelse ca. 23 x 15 mm., eller vil udviklingen fortsat gå i
retning af spejlreflekskameraer med en billedchip svarende til det gamle
filmformat på 24 x 36 mm. (Full Frame)?
Har I noget bud herpå?"
I skrivende stund har jeg ikke fået noget svar bortset fra en kvittering for
modtagelsen af min e-mail og en oplysning om, at de daglig modtager mange
henvendelser.
Min bekymring går på, at 1/3 frame chippen kun er et skridt på vejen til
udbredelsen af DSLR kameraerne, men en vej som ender blindt, fordi den
teknologiske udvikling, som er set på så mange andre elektroniske områder som
eks. computeren, indebærer mere for de samme penge eller det samme for mindre
penge og dermed på sigt gør full frame chippen tilstrækkelig billig.
Modsat taler eks. erfaringen med videomaskinerne, hvor Philips Video 2000
formatet i 1980 havde den bedste kvalitet, medens andre formater herunder VHS
formatet var billigere. Alligevel blev der solgt flest VHS videomaskiner på
grund af prisen. I dag er VHS formatet enerådende, men har samtidig gennemgået
en teknologisk udvikling, som har hævet kvaliteten. (At videomaskinen i dag så i
stigende grad afløses af optagelser/afspilning af film m. m. på DVD eller
harddisk, er så en anden sag).
