Torben Aastrups slægtshistorie

Startside Op Indhold Gæstebog Min slægtshistorie EDB Anetavlen Tips og idéer Foreninger Fotoalbum

 

 

 

 

Lokaliteter med tilknytning til familiens liv
 

horizontal rule

Kirker med tilknytning til familiens dåb, bryllup, begravelse m.m.

Kirkerne såvel i ydre som indre er jo de mest markante lokaliteter, som vi med stor sikkerhed fortsat kan bese ofte med meget få ændringer i forhold til, hvordan vores forfædre oplevede dem.

En del af kirkeinventaret som døbefond, altertavle, prædikestol, kalkmalerier, epitafier og kirkestolene er jo ofte bevaret som oprindelig.

Jeg har fotograferet en lang række af de kirker, som danner rammen om familiemedlemmernes religiøse begivenheder. Men mange mangler endnu.

Der findes allerede i dag en hjemmeside (http://dis-danmark.dk/kirkeimg/) med fotos af så godt som alle kirkerne i Danmark. Men her er der kun ét billede af den enkelte kirke, typisk kirken set fra langsiden og på tæt hold. Folkene bag siderne har i en e-mail af 28-11-2002 af pladsmæssige grunde på serveren hos DIS-Danmark afvist at medtage billeder af kirkens inventar. Et forslag om at bringe flere billeder taget af kirken fra forskellige vinkler eller af kirken set i forhold til det omgivende samfund/landskab vil formodentlig få den samme skæbne.

Min opgave bliver derfor at fortsætte med fotografering af inventaret, kirkens bygninger og kirkens placering i forhold til landskabet samt at udgive dem på mine hjemmesider.

Andre lokaliteter

Vi skal frem til nyere tid for at finde andre bygninger, som har tilknytning til familiernes liv og færden, bopæl arbejdsplads o. lign. I det omfang en sådan adresse er kendt, vil jeg forsøge at fotografere og identificere sådanne bygninger.

Der er bevaret en række bygninger, som på en eller anden måde kan knyttes til vores forfædre. Som eksempel herpå kan jeg henvise til en del af husene i Den gamle By, som stammer fra Randers og Aalborg fra en tid, hvor Aastrup- og Thørring-familierne har levet i disse omgivelser. Vi kan altså med stor sikkerhed sige, at sådanne bygninger har været en del af disse familiers dagligdag.

Også her vil jeg fortsætte med fotografering af disse bygninger samt at udgive dem på mine hjemmesider.

02-01-2004 Torben Aastrup
 

Denne note er ajourført 17-10-2005

horizontal rule