Torben Aastrups slægtshistorie

De digitale kilder

Jeg har mit slægtshistoriske arbejde samlet en del erfaring specielt i forhold til brugen af edb i slægtshistorien. Jeg har bl.a. været med i de første forsøg på at digitalisere folketællingerne.

I 1989 havde jeg således netop modtaget et nyt databaseprogam: Paradox, som jeg skulle prøve af på en typisk opgave. En dag var jeg på besøg i Lokalhistorisk Samling under Århus Kommunes Hovedbibiotek, hvor Leif Dehnits var leder. Han var netop i gang med at oversætte folketællingen for Århus fra 1845. Den gotiske tekst og den ofte sjuskede håndskrift gør læsning af så gamle folketællinger til lidt af en prøvelse selv for erfarne slægtsforskere.

Oplagt var derfor at prøve Paradox af på denne folketælling. Så jeg begyndte at lægge de første 300 personer ind i databasen. Erfaringen herfra blev omsat til en artikel fra 07-08-1989 i DIS Danmark foreningsblad Slægt & Data:

Folketællingen for Århus by i 1845.

Et praktisk forsøg på at anvende EDB-teknologi i lokalhistorisk arbejde.

På et foreningsarrangement i DIS Danmark den 03.03.1990 i Fredericia var vi 4 medlemmer Jan Rømer, Leif Dehnits, Svend-Erik Christiansen og undertegnede, som fulgtes ad til mødet. Denne fællestransport blev starten på et langt samarbejde og reelt starten på indtastningen af folketællingerne på edb.

Vi dannede vores egen folketællingsgruppe FT 45, som holdt sit første møde den 21-03-1990. 1845-tællingen var valgt, fordi den som den første folketælling indeholdt oplysninger om fødested for hver enkelt person, og dermed mulighed for at gå tilbage i fødesognets kirkebog med deraf følgende oplysninger om forældre m.fl.

Samtidig med indtastningen af de knap 9.000 personer havde vi mange drøftelser omkring måden at mangfoldiggøre indtastningen. På daværende tidspunkt var internettet måske noget vi havde hørt om, men vi vidste ikke, at internettet skulle få den globalen og nationale udbredelse, som det senere hen viste sig at blive tilfældet.

Vores indtastning skulle udgives i bogform, hvilket også lykkedes. Indtastningen blev udskrevet så tæt på originalen som muligt, men hertil kom et navneindeks, som gjorde adgangen til personerne i tællingen uhyre hurtigt i forhold til den originale tælling.

For at bevare vores digitale arbejdsindsats fik vi en aftale med Dansk Data Arkiv i Odense om at aflevere de elektroniske filer til arkivet, så filerne var sikret for tid og evighed.

I samme periode var Svend-Erik og undertegnede medlemmer af bestyrelsen for DIS Danmark, hvor vores arbejde blev fulgt med interesse. Inden længe havde idéen spredt sig, og et særligt indtastningsprogram KIP blev lavet. Programmet har siden hen været brugt af mange hundrede indtastere, og som her ultimo 2003 har medført at såvel 1801 som 1845-folketællingerne er indtastet 100%.

Efter færdiggørelsen af 1845-tælling gik vi i gang med 1787 efterfulgt af 1801 og 1834-tællingen.

Fra kun at omfatte selve Århus by bredte opgaven sig til sognene omkring Århus og flere nye indtastere kom til alle med tilknytning til Lokalhistorisk Samling.

I takt med at flere og flere folketællingerne er tastet ind og lagt ud på nettet via Dansk Data Arkiv har jeg også kunnet drage nytte af at søge i dette efterhånden omfattende og let tilgængelige materiale.

En del af mine aner stammer fra sådanne søgninger.