Forord

Alfreds livserindringer skrevet til hans tre sønner: Alvin Merlin, Robert og Delmer.

Erindringerne fylder knap 70 håndskrevne sider og synes at være at være skrevet omkring midten af 1960erne. Håndskriften ændres markant med hans hospitalsindlæggelse omkring årsskiftet 1964/1965. De sidste oplysninger er skrevet i slutningen af april 1969.

Alfreds kone Anna har skrevet et lille indlæg som kommentar til Alfreds hjemkomst i 1962 fra Danmark.

Her er scannet de to første sider og Annas indlæg, teksten er i sin helhed oversat til dansk.

Oversættelsen og specielt ordstillingen ligger så tæt på den originale som muligt. Jeg har bevidst forsøgt at undgå en modernisering af sproget og beskrivelsen.

Tekster anført med kantede paranteser [] er mine oplysninger.

De anførte RN-numre er referencenummer på personer, som jeg har er oprettet i mit slægtsprogram. I det omfang, jeg har kunnet identificere disse personer, har jeg anført referencenummeret og sidst i denne oversættelse givet et kort beskrivelse af disse personers slægtsmæssige relationer. Det samme gør sig gældende omkring steder, dato m.m.

Viby J, den 19-01-2003 Torben Aastrup

I forbindelse med udlægning af disse erindringer på min nye hjemmeside har jeg ajourtført teksten med nye oplysninger fortsat anbragt i []. Afsnitsbeskrivelserne er også mine.

Viby J, den 20-06-2011 Torben Aastrup

Google Map

Alfred nævner mange steder i USA, hvor han har været bosat i kortere eller længere tid ikke mindst i tiden, før han blev gift med Anna. Ved at klikke på den efterfølgende link får du vist et kort over Thornton og omegn, det sted, Alfred og Anne bosatte sig, da de gik på pension.

Når du forstørrer kortet får du vist de andre steder, hvor de har haft en længerevarende tilknytning til. Nederst til højre kommer Cedar Falls ved Waterloo, hvor Anne boede, og hvor de blev gift i 1924.

Til venstre herfor kommer Humboldt, hvor de boede i perioden 1924-1930, og hvor Alfred igen og igen vender tilbage til, før hans ægteskab med Anne.

Nord herfor mellem Thorton og Clear Lake til venstre for Mason City var de bosat i tiden mellem 1930 og 1938, hvorefter de vendte tilbage til Humboldt.

I 1955 forlader de Humboldt, går på pension og bygger et hus i Thornton, hvor de bor i 1969, da hans erindringer bliver skrevet. De ender deres dage i Clear Lake nord for Thornton.

Alfred og Annas gårde og hus.

Side 1

Andrew Marius Aastrup [RN0039 Andreas Marius Aastrup] født 1852 og Anna Maria Mouritsen [RN0087 Ane Marie Mouritzen] blev gift i 1881. De fik 8 børn: Julia [RN0094 Julie Kristine Jørgine Aastrup], Minna [RN0095 Else Cathrine Thomine Ludovika Aastrup kaldet Minna], Drea [RN0096 Andrea Marie Aastrup kaldet Drea], Jørgen [RN0097 Jørgen Eliasen Aastrup], Harald [RN0098 Harald Ludvig Aastrup], Alfred [RN0101 Alfred Marius Aastrup], Einar [RN0102 Ejnar Vilhelm Aastrup] og Ingeborg [RN0103 Ingeborg Kamilla Aastrup] [samt et par tvillingepiger RN0099 og RN0100 fødte og døde 26-06-1890].

Alfred blev født 07-07-1891. Min far lærte vognmagerfaget [karetmager] i Silkeborg. Jeg husker min mor fortalte os hvordan hans mester og dennes kone var så nærige, han kunne ikke få nok at spise.

Da jeg var barn husker jeg han købte hele træstammer, eg og birk fra skoven på auktion. Så kom der en speciel mand som hjalp ham med at save dem i store planker, hvorefter han selv savede dem til for at kunne lave vognhjul og eger. Senere da jeg var omkring 10 år [o. 1901] gammel købte han træet fra savværket i udskåret stand, så slap han for det store og hårde arbejde [med at dele træstammerne]. Så lagrede han træet på kvisten [på loftet]. Det udsavede træ skulle ligge omkring 2 år før han kunne

Side 2

lave hjul af det.

En af de første ting jeg husker var da min yngste søster blev født [Ingeborg, født 27-01-1897]. Jeg var 6 år gammel.

Det var en tradition for venner og naboer at give en gave og en gryde med sød suppe, som var lavet ved kogning af svesker, rosiner og måske andre frugter og jævnet med en lille smule tapioka [en slags sago]. En nabokone gav mor en lille blå tallerken, som jeg senere hen fik som en erindring af min søster Ingeborg.

Jeg husker også min vaccination før jeg startede i skole. Mor tog mig med til skolen den første dag [1898?]. Vi havde begge træsko på. Skolelæreren [RN0112 Jacob Pedersen Porskrog] var min svoger, gift med min ældste søster, Julia. Hun lærte pigerne at strikke og sy.

Jeg husker det var det næste år [1899?] jeg skulle være barnepige for en nabo. Manden skar kornet med en

Ud at tjene i 1901

le, og hans kone bandt negene. Babyen og jeg sad for enden mens de tog en runde og det tog lang tid. Omkring 2 år senere [1901?] fik jeg et arbejde det samme sted med at passe køerne efter høsten så de ikke gik ind på naboens marker, der var ingen hegn. Jeg var der en måned, og jeg fik to kroner omkring 50 cents for en måned. Jeg tog pengene med en aften for at spare dem op i banken og fik en bankbog. Banken var kun åben en aften pr. uge, bankbestyrelsen var tre naboer.

Ud at tjene i 1902, passe skolen og tjene hos søsteren

Da jeg blev 11 år [1902] kom jeg ud og tjene på en gård. De havde 10 eller 12 køer. Jeg passede køerne fra 1. maj [01-05-1902] til 1. november [01-11-1902] for 10 kr., 1 par træsko og to pund uld. Tjenestekarlen og jeg havde et værelse ved siden af hestene. Der var også en tjenestepige, hun og gårdmandens kone og hans
side 4:
mor malkede køerne på tre timer pr. dag. De havde 6 får og hvis der ikke var dug et par nætter så skulle jeg tage fårene hjem og vande dem, hvilket var meget hård arbejde, eftersom de ikke ville lade sig lede og man kan heller ikke skubbe dem.

Jeg gik i skole tirsdag og fredag om formiddagen fra 7 til 12. Så jeg faldt ofte i søvn på arbejdet. Min mor lejede mig ud på betingelse af, at jeg skulle have tre dage fri. I disse dage skulle jeg være i min søster Minnas hjem [gift den 01-01-1902 i Silkeborg]. Der var 12 miles til min søsters hjem, jeg skulle gå de første seks mil fordi det kostede for meget at bruge den hestetrukne dagvogn. [Afstanden mellem Sjørslev og Silkeborg er ca. 21 km. Jeg vil derfor antage, at Alfred med mil mener amerikanske og ikke danske mil]. Jeg husker en søndag hvor de [Minna og hendes mand RN0124 Franklin Sørensen] tog mig med på en dampskibstur på åen og søerne til en ø. Der var
side 5:
sækkevæddeløb og jeg vandt det. Dampskibet er der stadigvæk, og jeg så det i 1949 og igen i 1962. Det blev købt nyt i 1850. Det hedder Hjelen [Hjejlen], hvilket også er navnet på en lille sangfugl [Brokfugl], og en meget hurtig flyver, en populær fugl i Danmark.

Hjem igen til Sjørslev 01-11-1902

1. november [01-11-1902?] kom jeg hjem til vinteren for at gå i skole fire dage om ugen, fra 9 til 4 [16] om eftermiddagen. Det var min bror Haralds sidste år i skolen og vi skulle gå hjem for at spise, hvilket vi ikke syntes om fordi vi så ikke fik tid til at lege på isen. En dag mejeriet hentede is fra dammen og det flød med store klumper af is, Harald og en anden dreng stod på en tyk skive da jeg så sprang over på den blev det for tungt og isstykket sank og vi blev alle våde
side 6:
op til nakken. Harald fik lungebetændelse og den anden dreng fik rigtigt ondt i halsen og kunne næsten ikke snakke. Jeg blev ikke syg. Jeg var nu i de to sidste klasser i skolen og min svoger [Porskrog] var ikke længere min lærer. Jeg tror han havde 15 børn, men havde været gift to gange [RN0116 Kristine Jensine Ambrosius og Julie]. Til hans fødselsdag gav vi ham en ny pibe med bøjelig pibestilk.

[Alfreds synes at springe 1903 over.]

Ud at tjene hos naboen i forår og sommer 1904

Det næste forår [1904?] fik jeg et nyt arbejde i nærheden af mit hjem. Harald havde arbejdet der før. Denne gårdejer kørte mælk til mejeriet hver dag. Hans kone holdt af at gå på besøg meget ofte. Hendes moder boede sammen med dem, hun var meget gammel og var ind i mellem lidt ved siden af, hvor hun forsøgte at løbe hjem til hvor de var kommet fra. Der var også en pige, de kaldte hende Stit?, og
side 7:
en yngre dreng, som de blev betalt for at passe. De var meget gode mod disse to børn. Men de voksede ikke op til at blive gode. Drengen endte i fængsel.

Flytter 01-11-1904 igen ned til søsteren i Silkeborg

Mit arbejde sluttede 1. november [01-11-1904?] og jeg tog ned til min søster Minna i Silkeborg. Hendes mand [Franklin] havde en cykelforretning og en gård. Så jeg blev nød til at skifte skole. Den næste sommer [1905] blev jeg 14 år.
Fra 1. maj [01-05-1905] og hele sommeren skulle jeg gå til præst for at blive konfirmeret i efteråret [01-10-1905 i Silkeborg Kirke]. De var alle sammen fremmede i denne skole og selvfølgelig forsøgte de at prøve mig af. Efter at jeg havde givet den største af drengene klø accepterede de mig. Jeg tror årsagen til deres hakken på mig skyldtes at min svoger lod mig køre på en cykel og fordi jeg var
side 8:
den eneste dreng med en cykel var de jalous.

En anden begivenhed som jeg husker så godt var engang en varm sommerdag lige efter middagsmaden. Jeg besluttede at gå alene i vandet i søen tæt på deres bopæl. Det første jeg opdagede var at der var for dybt og jeg blev forskrækket, men så opdagede jeg at jeg kunne svømme. Senere på sommeren fik jeg lavet en kano på en ramme af malet kanvas. Jeg sejlede en tur på søen og under broen [der er nok tale om broen over Silkeborg Langsø med landevejen Silkeborg-Viborg og Randers] og ud på åen, den største å i Danmark. Strømmen fik næsten taget mig, men jeg kom sikkert i land, og det var første og sidste gang jeg fik prøvet det.

Svogeren i Silkeborg

Min svoger [RN0124] drak sig af og til fuld og en gang bragte Frelsens Hær
side 9:
ham hjem. Så jeg blev nød til at deltage i deres næste møde sammen med min søster [RN0095] for at sige tak for at de bragte ham hjem.

Der var en nabo, en pensioneret skolelærer, som en gang da konen var bortrejst i flere dage, tog på druktur, og da jeg kom over til ham, bad han mig om at fylde en kop med whisky og han drak det som mælk.

Pramdragerfarten på Gudenåen

Der var mange som levede af at lave træsko. Der var en stor bøgeskov og det var nemt at få fat i træet. Der var megen trafik på åen før jernbanen [Skanderborg-Ry-Silkeborg] blev bygget. De sejlede en masse korn og mursten ned ad åen [til Randers]. Der var flere store teglværker for enden af søen. Skibet kom tilbage
side 10:
med hvad fragtgods de kunne få fat i eller også var de tomme, de optrænede heste til at trække op mod strømmen. Der var et spor på hver side af åen og dele af disse spor eksisterer fortsat [pramdragerfarten på Gudenåen og Pramdragerstien]. De byggede en papirfabrik drevet af vandkraft og den eksisterer fortsat. Den blev bygget omkring 1855, de lavede papir af klude, ikke af træ.

I tjeneste hos faderens kusine

Jeg sluttede hos søster Minna efter to år 1903-1904. Den 1. november 1905 [Det er nu nok nærmere 01-11-1906] kom jeg i tjeneste i et år for 165 kr. (i vores penge omkring $ 41.00) hos min fars kusine [datteren af RN0028 Elisa Eliasdatter?]. Da jeg ankom havde de allerede fået kørt foderroerne hjem og pløjet, så der var kun det trælse [almindelige?] arbejde og tærskning af kornet tilbage. De brugte en plejl og efter at kornkærnerne var slået løs
side 11:
så skulle du rense kornkærnerne, og det skete med en lille håndskovl [øse]. Først fejede du lergulvet, så kastede du kornkærnerne og avnerne væk fra dig og brugte øsen til at kaste med i en cirkelformet bevægelse så kornkærnerne ramte muren og skilte dem fra avnerne. Man kunne rense kornet næsten perfekt på denne måde. Vores nabo havde en stor kornmølle hvor de malede kornet til grisefoder. Nogle gange var der for vindstille i mange dage til at kunne køre møllen, når så vinden kom tilbage måtte de arbejde både dag og nat. Den store møllesten måtte ofte slibes, hvilket var et stort arbejde at gøre, eftersom det blev udført med
side 12:
hammer og mejsel. De havde et par små heste, fire eller fem køer, fire svin på gården og nogle få høns. Manden var syg da jeg kom og han døde en uge før jul.

Da foråret kom og såsæden skulle i jorden, fik den gamle dame en nabo til at så kornet, hvilket skete med hånden, jeg brugte hestene til at harve såsæden ned. En søn boede ikke langt derfra, og to ugifte søstre, den ældste var omkring 50 år gammel. Da foderroerne skulle tøndes ud og kultiveres mellem rækkerne blev det udført med en hestetrukken kultivator. Så kom høtiden. Jeg skulle slå det med en le, og det samme skete med rugen og ærterne. Den gamle dame fulgte med og bandt i negene, som
side 13:
blev sat sammen, og senere hen hentet hjem og lagt op på høloftet for at blive tærsket den efterfølgende vinter.

I lære som murer

Den 1. november [01-11-1907] vendte jeg hjem til mine forældre, og fik det dagsarbejde jeg kunne få. Meget tærskning, selvom mange gårdmænd havde tærskemaskiner trukket med heste til at klare tærskningen. Rugen blev ofte tærsket med håndkraft fordi de skulle bruge stråene til at reparere tagene på husene med. Jeg kom i tjeneste i tre år [1908-1910] for at lære murstensfaget [i lære som murer?]. Fra den 1. april til juletid. De tre vintermåneder ønskede han ikke at bruge mig eftersom han skulle give mig kost og ophold og 100 kr. i det sidste år.

Vi byggede nogle få nye huse, men det var mest reparationer af gamle huse. Der var et landbrug drevet af staten for drenge som var kommet ud i
side 14:
problemer [Statsungdomshjemmet Bøgildgård mellem Thorning og Kjellerup, brændt 1902 og 1911 jf. Trap Danmark 1925, bind VI side 290]. Der var mere end 100 drenge, i alderen fra 12 til 18. Jeg arbejdede en del der. Vi byggede et nyt hus derude til brug for en gartner. Der var også en grovsmed, og to drenge lærte dette fag. De havde omkring 40 eller 50 køer og en masse af grise og seks heste. To ansatte og flere skolelærere og selvfølgelig forstanderen. Drengene brændte bygningen ned tre eller fire gange. Da jeg så stedet igen i 1962 var der bygget nye huse til udendørs brug?, langt væk fra beboelsesbygningerne, sønnen til min gamle mester havde haft arbejdet.

Byen Kjellerup havde omkring 2000 indbyggere da jeg var der. Der var alle former for handel at lære. Flere tømrere, malere, yderligere to murer entreprenører
side 15:
og mejerister? fra de omkringliggende byer. Så vi dannede tilsammen en forening, så vi kunne komme til dans et par gange om året, hvilket vi gjorde de sidste par år jeg boede i byen. [Mærkeligt at Alfred ikke omtaler sin onkel RN0037 Hans Eliasen Aastrup, som var urmager i Kjellerup fra 1885 til sin død i 1924.]

Moderen dør 12-08-1910

Det sidste år i 1910 jeg var der, døde min mor og far solgte den lille gård og flyttede til Silkeborg og købte et lille hus. Far var vognmager [karetmager]. Min søster [Ingeborg, konfirmeret 09-04-1911] skulle konfirmeres det år, så hun boede hos søster Minna.

Arbejder som murer i Brande

Det første år [1911?] efter jeg var færdig med at lære handel [murerhåndværket?], tog jeg ned til min broder Harald. Han var blevet gift året før [15-08-1909] i Brande. Jeg fik et job der hos en entreprenør [murermester]. Mit første arbejde var at færdiggøre et gravmæle [kapellet] på kirkegården hvor man placerer de døde i deres kiste indtil dagen for begravelsen, dette
side 16:
var i 1911. I 1933 [26-08-1933] blev min far placeret der indtil han blev begravet i Sjørslev.

Da jeg arbejdede der den sommer havde vi en skydeforening, og øvede os søndag morgen på skydebanen. En anden murer og jeg blev sendt ud til en gård for at bygge en ny stald, de to tjenestepiger der var vores hjælpere, de blandede mørtlen og langede murstenene op til os. Vi opdage at deres kammer var ved siden af vores, så vi forsøgte at banke på væggen, men de svarede aldrig igen, ha! ha.

En af de murer jeg arbejdede sammen med i 1911 genså jeg i 1962. Han arbejdede fortsat og han var ældre end mig, hans kone var død.

Arbejder som murer i Kjellerup, Aarhus og Horsens

I november [1911] var der ikke mere arbejde, så jeg tog tilbage til Kjellerup, og min gamle mester
side 17:
sendte mig til Aarhus for at arbejde på to huse. Jeg havde meldt mig ind i fagforeningen i Kjellerup i foråret [1912?] og lønningerne var 42 cents [om dagen?]; men lønningerne i Aarhus var 51 cents [omkring to kroner jf. ovenfor]. De andre to var ikke medlemmer af fagforeningen, så jeg måtte forlade stedet. Jeg tog til Horsens og fik arbejde til foråret [1912]. Jeg skulle så være soldat.

Medens jeg arbejdede i Horsens overraskede min far mig ved at besøge mig en søndag. Han skulle giftes med en dame [RN0090 Karen Stine Madsen kaldet Stinne, de blev gift 25-12-1911 i Balle Kirke ved Silkeborg] som havde en søn i Chicago [RN1882 Andreas Otto Petersen kaldet Andrew], og også en [RN4516] søn i Horsens. Før vinteren var ovre [1912] flyttede jer derhen på kost og logi. Det ser ud til, at Einar også boede der for en tid. [I juni 1913 sender faderen et brevkort til Hr. Baandskærer E V Aastrup [RN0102], Fugholm 7, Horsens, der kan være tale om den samme bopæl].

Begynder at aftjene sin værnepligt 06-04-1912

Den 6. april [06-04-1912] startede jeg som soldat i København.
side 18:
I maj døde kongen [Frederik VIII død den 14-05-1912] i Hamborg. Den afdøde blev bragt hjem på et skib [Dannebrog]. Vi skulle stå ret langs med gaden. Det var en varm dag og det syntes som om vi stod der i syv timer, mange af drengene besvimede. Nogle få dage [24-05-1912] senere blev han begravet i Roskilde Domkirke. Vi skulle stå igen hele dagen lang, men ikke ret, og det var ikke en varm dag.

Arbejder i Brande og Viborg

Den 1. oktober [01-10-1912] var jeg færdig med min soldatertid. Dagen jeg blev hjemsendt rendte jeg på sønnen til min gamle mester i Brande. Jeg spurgte efter arbejde og han gav mig arbejde indtil julen. Da der ikke var mere arbejde gik jeg på arbejdsløshedsunderstøttelse, 1 kr. om dagen. Jeg betalte pengene til Clara [RN0152 Clara Emilie Madsen Brændgaard], Haralds kone, for kost og ophold. I
side 19:
marts [1913] fik jeg for en kort tid arbejde i Viborg.

Arbejder på sin kommende svigerfars fødeegn

Efter dette arbejde tog jeg toget til Sønderjylland og arbejdede i en lille by Frifelt [syd for Ribe, nord for Skærbæk?].

Kost og logi hos mester. Denne by Frifelt lå nær ved, hvor bedstefar Pahus [RN1697 Nils Ocksen Pahus?] stammede fra.

Efter det blev for koldt til at arbejde udendørs, reparerede en anden murer og jeg tørreovne? på teglværket.

Immigrerer til Amerika

I den sidste del af november [1913], tog en veninde [en kæreste til Alfred?] og hendes broder til Amerika, jeg lovede at følge efter det efterfølgende forår [1914].

Til juletid rejste jeg hjem til min far for at låne penge til billetten og for at sige farvel. En dame var hjemme på besøg i Danmark fra Amerika på det tidspunkt, så de syntes det ville være bedst for mig at tage derover på samme tid som hun gjorde så hun kunne hjælpe mig med sprogproblemer.

Ankomsten til New York

Vi forventede at
side 20:
turen til New York ville tage 10 dage men den tog 13 dage. Der var omkring 2000 personer ombord.

Jeg mødte en gammel entreprenør og hans kone fra Chicago. Men de skulle til Miami, Florida. Han bad mig om at følge med ham dertil og arbejde for ham, men mine planer var selvfølgelig at rejse til Humboldt, Iowa [hvor kæresten og hendes broder var?].

Han skrev til mig det forår om at komme derned for at hjælpe med til at bygge en stor by, Miami. Jeg tabte formodentlig en stor chance ved ikke at tage derned.

Før vi forlod skibet blev vi stillet op to og to, og flere læger undersøgte vores øjne og hvis du bestod testen blev vi ført over til et specielt tog. Vi kunne købe en pose med sandwich for en dollar.

Ankomsten til Chicago

Det tog to nætter og en dag om at komme til Chicago. Vi rejste gennem en del af Canada. Jeg husker
side 21:
da vi kom til udkanten af Chicago blev mange af passagerne helt ellevilde over at være tilbage i Chicago. De kyssede og krammede alle og enhver. De var polakker som havde været hjemme i deres fødeland på besøg, men var så lykkelige over at være tilbage i dette land [USA]. Vi ankom tidligt om morgenen, jeg viste min billet til en person i uniform, og han sagde 4:45, hvilket jeg ikke forstod.

Jeg spurgte så en anden person og han snakkede svensk til mig. Han bad mig om at vente til han snart kom tilbage. Han tog mig rundt omkring en husblok hvor der var en lille restauration drevet af en dansker, ham snakkede jeg med. Min fars anden kone [Stinne] havde en søn [Andrew] der boede i Chicago og hun havde bedt mig om at besøge ham.
side 22:
Fyren i restaurationen fik hurtigt overtalt en person til at tage mig derud for 50 cents hvilket jeg så gjorde. Andrew Petersen ville gerne have mig boende i nogle uger, men jeg blev der til om aftenen hvor han lukkede sin forretning for at følge mig til stationen. Et tog gik kl. 11:30 om aftenen.

Ankomsten til Humboldt

Jeg fandt senere ud af, at havde jeg taget lokaltoget 4:45, som stoppede ved hver eneste station, var jeg ankommet til Humboldt på næsten samme tidspunkt, hvilket vil sige omkring 8:30 om morgenen. Hvis jeg husker rigtigt var det den 4. februar 1914 [rettet til 1913] [må være 04-02-1914]. Temperaturen lå 27 grader [grader Fahrenheit] under frysepunktet med en rigtig snestorm. Der var næsten 8 bygningsblokke fra stationen op til byen [centrum]. Jeg havde en stiv hat og
side 23:
havde ingen handsker på. Der var ingen mennesker på gaden da jeg kom til centrum, kom en mand ud af restaurationen og tog noget sne til at gnubbe mine ører med, og tog mig derefter ved armen til hotellet. Først på det tidspunkt kunne jeg føle mine ører og knoerne på mine hænder var frosne. Jeg viste ham et brev adresseret til Peter Sorensen, Humboldt, som var en svoger til den veninde og broder som havde forladt Danmark før mig. Han ringede på telefonen til P. Sorensen og de kom og hentede mig. Han sagde at jeg skulle have et par overalls og en hue med øreklapper og også et par vanter. Der var omkring 10 miles ud til Peter Sorensen og hans kone Annas gård, hvor jeg mødte hende
side 24:
for første gang. Pete havde været til en gårdhandel den pågældende dag. De ville flytte til en større gård til 1. marts [01-03-1914]. Jeg spurgte Sorensen om han kunne tænke at skaffe mig et arbejde. Den efterfølgende morgen forlod han os lige efter morgenmaden. Han var væk hele dagen og da han kom hjem fortalte han mig at han havde fundet et arbejde til mig.

Det første arbejde i Amerika

Han tog mig med den næste dag. Det var en 320 acre stor gård. En anden ansat tog sig af 19 heste. De havde også ansat en pige, nyankommen fra Danmark. Mrs. Baldwin, gårdmandens kone, kunne forstå dansk. Mit arbejde gik ud på at passe 100 store stude. Der var en silo, bælget? majs og linolie foder, og en stor lade fyldt med halm hvor studene kunne æde alt det halm de ville.

Den første
side 25:
dag efter arbejdsopgaverne, den anden ansatte, en mand fra Kentucky, og jeg blev sendt op i kvisten for at tippe sædekorn. Den anden dag fik jeg forevist hvordan man ryger kød i to tønder, hvor brændslet er majskolber uden frø, dette var helt nyt for mig. Vi ansatte mænd skulle sove i den samme seng. Fjedrene var af vævet metal hængende ned i midten. Så han skubbede ofte til mig og bad mig om at flytte mig. Jeg forstod hvad han mente. Efter flere nætter på denne måde blev jeg vred og en nat satte jeg mig op i sengen og bandede ham på dansk.

En af de første dage der, solgte Mr. Baldwin grise. Der var 13 vogne med fem grise i hver vogn. Da jeg skulle læsse grisene af, var den ene død, og jeg blev bange for at jeg ville
side 26:
beskyldt for ikke at gøre mit arbejde godt nok. Vi spiste alle sammen mad i en restauration. Da jeg kom hjem fortalte jeg det til Mrs. Baldwin at jeg var ked af det at en af grisene i min vogn var død. Hun sagde det gjorde ikke noget. Senere hen erfarede jeg at de ikke havde mistet noget eftersom den døde gris blev flyttet over i fragtvognen og erstattet af jernbaneselskabet.

Da det var tid for arbejdet i marken, spændte han 6 heste til tallerkenharven? for mig. Jeg var bange for hestene, men det var gamle heste som vidste meget mere end jeg gjorde.

Omkring 1. juni [01-06-1914] solgte han studene. Jeg kunne forstå hvad han sagde til mig om at gøre, men jeg kunne endnu ikke snakke sproget. Jeg måtte gå bagved, medens den anden mand
side 27:
og ham selv red forrest. Der var flere andre ryttere efter vi ankom til kreaturfolden. Så fik vi øl? i kælderen til A. B. White handel. Forresten var det manden som så mig den første dag, da jeg kom gående fra stationen og varmede mine øre med sne, det var også ham som startede min chef, Mr. Baldwin med gården. Han tilbød mig at hvis jeg ville blive to år på gården så ville han også hjælpe mig med at starte en gård.

På den 5. juni [05-06-1914] fejrede danskerne Grundlovsdag på en gård nordvest for Humboldt, på min kone Annas [RN0162 Anna Pahus] onkel Chris’ gård [RN2884 Christen Hansen Pahus]. Jeg havde fri hele dagen og kunne tage et par heste, og vejene var næsten ikke passerbare. Den pige som
side 27:
arbejde på samme gård som jeg, tog jeg med til samme fest, og på vejen samlede jeg min veninde op i Humboldt. Men det kom ikke til at gå med min ven [kæresten?] og jeg fortalte Mrs. Baldwin at jeg ønskede at rejse hjem til Danmark igen, men ville blive ved dem indtil de fik en anden til at overtage min plads.

1. Verdenskrig bryder ud

I mellemtiden købte en mand, Anton Jacobsen, en gård og spurgte mig om at bygge en kælder under huset. Han ville betale mig tre dollars pr. dag plus kost. Det var en god løn på det tidspunkt. Da denne opgave var færdig hjalp jeg med at bælge? ærter for den samme løn. Men da det blev 4. august 1914 [04-08-1914] og krigen brød ud i Europa, ville jeg ikke tilbage [til Danmark] for at blive soldat.

Jeg vendte så tilbage til Baldwins
side 28:
og spurgte Mrs. Baldwin om at arbejde der igen, hun sagde at jeg kunne starte i morgen tidlig. Jeg blev der til at majsen skulle pilles?. De mente jeg troede at jeg ikke ville blive god til det.

Jeg fik arbejde hos Pete Sorensens med at pille majs? Den første dag? nåede jeg 56 bushels [skæppe=36,35 liter] og den anden dag det samme. På den tredie dag blev mine håndled fuld af bylder [vabler] eftersom jeg ikke havde haft handsker på fordi jeg ønskede at få alle avnerne af kolberne. Så jeg blev nød til at tage til doktor Arent, og han kaldte det majskolbe sygdom. Det blev ikke til mere majspillen dette efterår [1914], men jeg lavede så alt det almindelige arbejde.

Prøver arbejde i andre stater

Hen imod foråret [1915] flyttede jeg til Humboldt. Jeg gik til tiling [flisearbejde?], det var noget de fleste af de unge danskere gjorde. Det gik godt indtil omkring 1. juni [01-06-1915] da det begyndte at regne og i
side 29:
6 uger tjente vi ikke en nickel.

Chris Sorensen, en af drengene, troede han havde et job i Minnesota. Vi tog derop, og sov på gården en nat. Gårdejeren boede i Minneapolis. Han ringede næste morgen og meddelte at han stoppede med flisearbejdet da hans kone havde forlangt skilsmisse.

Vi tog så toget tilbage til Minneapolis. Jeg besluttede ikke at tage tilbage til Humboldt fordi de stadigvæk ville være for vådt der for flisearbejde. En dansk dreng som jeg blev venner med tog mig med til en stor hal, Frelsens Hær, som var fyldt med senge og der sov vi. I en restauration i nærheden arbejdede der en dansker til efter kl. 5 om eftermiddagen, der spiste vi et par dage.

Jeg sagde så, at jeg vil forsøge at få et arbejde
side 31
så den anden kammerat og jeg gik hen på et arbejdsanvisningskontor. Vi blev sendt ud til den vestlige del af Minnesota hvor et hold vejarbejdere var i gang med at bygge en ny vej gennem sumpen. Der var et stort telt med madrasser på græsset. Der var ikke en person at se, vi lagde os og omkring 11:30 om aftenen var der nogen som kom op at slås. Næste morgen spiste vi vores morgenmad der og vendte tilbage til byen fordi vi havde besluttet ikke at blive der længere og arbejde.

Den nat forsøgte vi at sove i en kassevogn [jernbanevogn] på et vigespor, og frøs næsten ihjel. Selvom det var i juli. 1915 var en meget kold sommer. Den næste morgen kom der et kreaturtog forbi, så vi anbragte os blandt køerne. Toget standsede først i Minneapolis.

Vender tilbage til Humboldt

Vi besluttede så
side 32:
at der var bedre at vende tilbage til Humboldt. Vi gik til den første station Hopkins. Vi vidste at de ville opdage os hvis vi kom op på lokomotivet. Vi kom med igen på stationen. Alt gik godt indtil vi kom til Albert Lea.

De stoppede der i lang tid og vi sad [imens] på hug. Efter at toget var startet igen tænkte vi at vi nu kunne rejse os op, og netop da trak det [toget] lige ind til alle lysene foran stationen og politiet, og togpersonalet råbte ”kom ned derfra”. Vi sprang af og rendte tilbage til stationen. Politimanden kom og fortalte os, inden 20 minutter vil jeg have jer ud herfra. Han fortalte også at der ville komme et andet tog der og vi kunne komme med det, hvilket vi gjorde og kom frem til Humboldt. Den
side 33:
følgende morgen var vi beskidte fra røgen og kulstøvet. Den næste dag fik min kammerat et job på en gård og jeg så ham aldrig igen.

Efter nogle få dage var jeg tilbage på flisearbejdet, ti miles nord for Humboldt. Vi boede på gården hele ugen og fik også kosten der. Det varede et par uger.

Efter dette arbejdede jeg hos en gårdmand, Chris Hansen, nord for Humboldt, kun to miles fra hvor Annas hjem var. Deres gård var blevet solgt og de levede i Humboldt. Hendes broder Elmer [RN1883 Elmer C. Pahus] var omkring 14 år gammel, og han var der også i nogle få dage for at pløje majs. En dag da vi pløjede majs og tovet? var for langt hvilket medførte at tungen faldt
side 34:
af ned på jorden og brækkede selvfølgelig. Jeg havde det meget skidt hermed og det var en helt ny kultivator. Medens jeg arbejdede der fik jeg en slem forskrækkelse da en tyr stangede mig en morgen og smed mig over hegnet. Min overalls blev revet i stykker fra top til tå. Chris skilte sig af med tyren med det samme.

Sommeren 1915 sagde man at det frøs hver morgen, og majsen blev selvfølgelig ikke særlig god. Chris [Hansen] havde 240 acres og ni heste. For at få foder til hans heste samlede vi en portion i en kassevogn, og fik omkring 500 bu. [bushels] som ville række til. Resten blev hårdt som sten da vinteren kom og grisene kunne ikke engang tygge det.

Medens jeg arbejdede for Chris Hansen [fik jeg besøg af?]
side 35:
en ven jeg kendte fra Danmark, han var fra byen hvor jeg lærte handel [Kjellerup?]. Han lærte det på samme tidspunkt af sin far. Han var også soldat på samme tidspunkt som mig men ikke det samme sted. Men han havde gået på college in Blair, Nebraska, og kom så ud for at besøge mig, og prøvede at overtale mig til at komme til Indianapolis, og næste forår [1916] og hjælpe ham med at mure.

Efter julen [1915] arbejdede jeg hos John Nyby på en county flise job nord for Bode, Iowa. Vi havde et skur hvor vi sov og lavede vores egen mad. En gammel sømand lavede det meste af maden. Da det begyndte at tø tidligt om foråret [1916] forlod vi arbejdet og vente tilbage til Humboldt.

Rejser til Indianapolis

Kort tid efter tog jeg til Indianapolis. Jeg tog med toget fra Chicago og boede godt en dag hos Mr. & Mrs. Andrew Petersen [RN1882, RN1884]. Hun
side 36:
var fra Bøgild ved Kjellerup. Hun viste mig den store zoologiske have i Lincoln Park.

Den næste dag tog jeg til Indianapolis. Indianapolis havde en befolkning på 315.000 på det tidspunkt. Andy Hedegaard og jeg boede og fik kost hos hans søster Agnes og hendes mand. Hun havde været gift en kort tid med Ben Risner.

Vi havde travlt hele sommeren [1916], for det meste med kældre og ildsteder. Til efteråret [1916] måtte vi flytte fordi de ventede et barn. På det nye logi var der også danskere, de havde været her kun et år. Vi gik i en dansk kirke i nærheden.

Efter julen [1916] rejste Andy til Florida. Jeg havde investeret mine penge i et lod i en ny udstykning, som jeg betalte 500 $ for. Jeg havde nogle få jobs den vinter [1917]. Kost og logi var
side 37:
kun 1 $ pr. dag på det tidspunkt.

Jeg mødte en Mr. & Mrs. Petersen. Han var fra Vinkel ved Viborg og Mrs. Petersen havde arbejdet for Knap, Vestergade, Silkeborg.

I februar [1917] kom Andy tilbage fra Florida og vi startede på at bygge en hel gade af nye huse. Da USA erklærede Tyskland krig den 4. april 1917 [04-04-1917], stoppede al byggeriet. Jeg fik arbejde på en stor jernbanehandel med almindelig arbejde, 4000 arbejdede der. Jeg arbejdede der i en uge og stoppede på grund af den forfærdelige larm.

Vender tilbage til Humboldt og indkaldes til militæret

Jeg vendte tilbage til Humboldt og gårdmændene tjente mange penge og jeg havde travlt resten af året. Jeg fik en god start i foråret 1918.

Jeg var blevet registreret [i militæret?] i Indianapolis og den 28. maj 1918 [28-05-1918] skulle jeg møde i Humboldt, og blev sendt til lejr
side 38:
Dogde, Des Moines. Der var jeg omkring 1 måned og blev derefter overflyttet til Fort Snelling, Minnesota. Vi var der omkring 4 uger, vi erstattede de regulære indkaldte tropper som blev sendt til Frankrig.

Vi forlod Fort Snelling i slutningen af juli [1918]. Vi fik ordre til at pakke og vi sov udendørs på jorden. Muskitoerne næsten spiste os helt. Kl. 5 [om morgenen] steg vi på toget. Da toget stoppede ved stationen smed vi vores adresser ud af vinduet. Ved at gøre det fik vi et ikke ringe antal breve fra pigerne.

Soldat på Fort Brady

Vores næste stop blev Sault St. Marie, Michigan på Fort Brady. Vi skulle bevogte de store sluseporte der, og igen var de regulære enheder sendt til Frankrig. Vi var på vagt hver anden dag og på den ene dag
side 39:
lavede vi ikke noget. I en 24 timers periode gik der 100 skibe gennem sluserne, jeg tog flere gange til Canada.

Da jeg var på vagt på den store jernbanebro til Canada den 11. november 1918 [11-11-1918] Våbenstilstandsdag, begyndte kirkeklokkerne at ringe mellem 4 og 6 om morgenen og skibenes lod fløjterne lyde og jeg var forsynet med 10 patroner og jeg skød 7 af dem ned i vandet.

Den nat hængte og brændte de Kajseren [den tyske kajser] på gaderne i byen.

Vi regnede med at vi ville være hjemme til julen [1918], men det blev 1. marts [01-03-1919] før vi kom hjem. Sidst i november [1918] brød den spanske influenza ud. I kun en uge blev halvdelen af vores kompagni syge. Jeg var på vagt en aften fra 8 til 10 og var nød til at tilkalde afløsning. Jeg kunne knap og nok stå op min ryg smertede. Jeg blev indlagt sammen med de andre syge. Jeg var der denne nat og den næste nat hvorefter mine rygsmerter var væk. Jeg blev så sendt ned i byen til en stor hal hvor de raske opholdt sig. Senere hen flyttede vi tilbage til de gamle kvarterer. Seks fra vores kompagni døde af influenzaen.

Hjemsendelse til Humboldt

Den 1. marts [01-03-1919] blev vi sendt til Rockford, Ill. [Illinois] hvor vi blev hjemsendt fra med løn. De betalte også togbilletten til Humboldt. Her var det også slemt med influenzaen. Jeg blev der og lavede forefaldende arbejde hos Mike Madsen resten af vinteren for kosten.

Da vejret igen tillod murerarbejde fik jeg travlt, og startede også
side 41:
med at bygge huse. Jeg havde lodder i den nordvestlige del af Humboldt. Havde allerede en garage og en brønd der. Materialer var meget dyre. Nogle få år efter kunne jeg have bygget for det halve.

Arbejder i Chicago og fejrer jul hos svigerfamilien

I 1922 var der meget lidt arbejde omkring her. Efter julen tog jeg til Chicago og her var der meget arbejde. Løntariffen iflg. fagforeningen var 1.24, men vi fik 1.85 pr. time. Jeg boede hos Andrew  på 410 Western Ave. Jeg arbejdede der indtil julen [1923]. Jeg tjente 3.400 $. Da jeg var alene skulle jeg ikke betale indkomstskat. Jeg tog op en lille tur til Indianapolis før jeg tog til Cedar Falls og fejrede julen i Annas hjem.

Stifter familie

Jeg fik travlt og fik huset i Humboldt sat i stand. Installerede et ildsted og byggede køkkenskabe,
side 42:
den 5. marts 1924 [05-03-1924] blev vi gift i Cedar Falls, det var på bedstefars [Nils Pahus] fødselsdag. Vi blev gift ved middagstid af præst Andreasen. Elmer og Aileene [RN1885] var blevet gift året før [1923] og var vores vidner.

Vi tog toget til Humboldt samme aften. Andrew Nielsen mødte os ved stationen i Dakota City og vejret var rigtig sølet. Anna Nielsen havde lavet en stor kande kaffe, men jeg tror vi skræmte dem og vi kom derfor til at drikke kaffen alene. Vores hus var fuldt møbleret med undtagelse af spisestuen.

Næste morgen tidlig gik jeg op i byen for at købe nogle blomster i Nelsons butik. Jeg spurgte om jeg kunne købe på kredit, hvilket de accepterede. Der gik ikke lang tid før jeg var igang med at arbejde.

4. april 1925 [04-04-1925] blev Alvin [RN0163 Alvin Merlin Aastrup] født. 29. september
side 43:
1926 [29-09-1926] kom Robert [RN0164 Robert Aastrup] og Delmar [RN0165 Delmar Merlin Aastrup] 7. januar 1930 [07-01-1930]. Familien Aastrup og Pahus.

Etablerer sig med landbrug

1. marts 1930 [01-03-1930] flyttede vi til en gård syd for Clear Lake og boede der i 8 år. I de første år på gården havde jeg meget lidt murerarbejde. Men senere hen var jeg optaget det meste af tiden med mit fag, så jeg havde ansatte til at tage sig af arbejdet på gården.

Det første besøg i Danmark

Julen [og vinteren] 1936-1937 tog jeg hjem for at besøge mit fædreland Danmark. Jeg havde været i USA 23 år. Min far døde i 1933 og en svoger, Porskrog [død 30-01-1933]. Han var min første skolelærer. Jeg tror de gik væk det samme år. Men alle mine syv søskende og brødre var der. Vinteren var meget streng. Isen mellem Sverige og Danmark var over tre fod tyk.

Jeg besøgte [RN1697?] bedstefar
side 44:
Pahus’ eneste broder og hans kone. Jeg husker jeg kom der omkring spisetid, og hun blev så nervøs for hvad hun skulle lave af mad til mig. Hun sagde, at vi skal have grønkål til middag og hun mente ikke det var godt nok til mig. Jeg fortalte hende, du kan ikke give mig noget bedre, så det var helt i orden.

Bedstefars broder var 10 år ældre end bedstefar. Jeg har set ham trække køerne. To drenge var hjemme. Den ældste Hans, havde en gård tæt ved, men han var fortsat ugift. Jeg opholdt mig der i to nætter.

Så tog jeg toget for at besøge Chris’ moder og søster. Det var Marys mands moder. Derfra til Annas tante Marys søster, Jens Yde i Snested [Snedsted?]. Jeg kom dertil kl. 6 om aftenen i en forrygende snestorm. Mr. Yde ringede til stationen og spurgte til
side 45:
togene. Han sagde at et tog sydpå ville gå tidlig om morgenen, og grundet alt sneen ville det blive det sidste tog for et stykke tid.

Så jeg fik dem til at tage mig med dette tog. Vi måtte stoppe mange gange, men jeg kom frem til Einars i Aarhus den samme aften.

Den følgende nat tog jeg et tog til Viborg for at besøge søster Drea. Ved den første station [uden for Aarhus] sendte de toget tilbage til Aarhus. Så jeg vendte tilbage til Einars. Til sidst kom jeg til Viborg [hvor Drea boede] og søster Julia og jeg sneede inde der i to uger. Der var kun 9 miles til Sjørslev, Julias hjem, men de havde ingen sneplove på det tidspunkt.

Nu var det tidspunktet hvornår jeg skulle vende tilbage til USA?, Julia ønskede
side 46:
at tage med til København. Vi tog med et skib fra Aarhus 11:30 om aftenen [DFDS’ Københavnerbåden?] og skulle forventet være i København den næste morgen kl. 7. Vi gik i seng, men jeg vågnede omkring kl. 2?, tog mit tøj på og gik op på dækket. Jeg spurgte en af mandskabet om vi snart ville være ved Kronborg [Helsingør]. Han svarede ”vi er ikke ude af Aarhus havn endnu”. Vinden var i øst og isen kom ind efter at vi kom ud på åben vand, vi kunne komme frem? til vi ind i sundet? hvor der blot var en smal rende i isen. Isbryderen holdt den åben og vi kunne være gået ud der. Vi kom til København kl. 2 om eftermiddagen.

Jeg skal fortælle om en ulykke om bord på skibet da vi var på vej over [til Danmark?]. Da vi var
side 47:
vest for Scotland i den værste del af Nordsøen brød et af spisesalene i brand. Havde ikke vagtmanden opdaget det så hurtigt ville det have været en katastrofe eftersom alle møbler og de tykke tæpper brændte ud. De store ståldøre blev lukket, hvilket begrænsede ilden til den spisesal. Passagererne i den del af skibet blev vækket og beordret til at klæde sig på og være parate til at gå i redningsbådene. Den første af dem fuld påklædt, overcoat med det hele var en svensker, som havde mistet forstanden. De fandt ud af at han havde købt en flaske hårmiddel med alkohol i af barberen dagen før. Den var blevet brugt til at tænde ilden med. På resten af turen havde vi kun en spisesal. Da han

[siderne 48 til 63 viste sig at være dubletter af siderne 32 til 47]
side 64:
kom til Sverige var politiet der.

Hjemme igen

Da jeg kom hjem  [ankommer til New York 14-02-1937 iflg. New York Passenger Lists Record] købte jeg en busbillet fra New York til Mason City. Jeg ringede fra Mason og Georg Smith kom og hentede mig.

Den næste dag var Lemme Cooks salg. Det var en fin dag, det havde været en meget mild vinter. Der var brugt meget lidt af kullene som jeg havde købt før jeg rejste [til Danmark]. Det var omkring 5. marts [05-03-1937] at jeg kom hjem og kort tid efter fik vi to uger med hård vinter.

Den sommer arbejdede jeg for Ernest Andersen, Clear Lake, på Højskolen. Jeg arbejdede til sent efterår med at mure. Jeg ansatte folk til at få majsen pillet.

I 1937 malede jeg Ventura skolen. Jeg arbejdede der i tre måneder. En dag John Palmeter fra Clear Lake havde været ude på gården og
side 65:
overbevist Anna om at det ville være en god idé sælge vores gård, hvilket vi aldrig fortrød.

Bedstefar Pahus [RN2884?] døde den sommer [1937] og blev begravet i Humboldt.

Sælger gården i Clear Lake og køber i Humboldt

Vi betalte 73 $ per acre, vi fik halvdelen med majs, 2/5 med ærter, 5 $ kontant rente hvilket altsammen gav tæt på 5 $? pr. acre [for den nye gård]. Den efterfølgende marts [1938] flyttede vi derop. Vi betalte 1700 dollars kontant, resten lånte vi af Clear Lake banken. De 1000 skulle betales med 250,00 $ pr. år over fire år.

Der var meget arbejde at lave på bygningerne. Laden havde ingen fodrem [sokkel?]. Høballerne? havde trykket den ud med en fod. Bygningerne havde ikke været malet i mange år. En masse arbejde og meget få penge at gøre det med. Men jeg lavede en del udendørs arbejde og sådan
side 66:
fik vi det ordnet.

I 1944 blev Alvin indkaldt til flåden. Den 18. maj 1944 [18-05-1944] ramte lynet vores hus og det brændte ned. Det var natten før Roberts dimension på Swaledale Højskole. Jeg måtte låne et par sko af Ernie Buss til brug for dimitentfesten.

Vi brugte Buss’ tromle skraber? [gravko?] til at grave kælderen med, og jeg fik en vognfuld af blokke og fliser fra Redfield og byggede kældervæggene. Viggo Jacobsen var vores tømrer. Vi flyttede fra det lille beboelsehus vi havde købt og flyttede til gården efter branden til den nye kælder på Thanks-Giving day [1944]. Vi var ikke i stand til at få mursten på grund af krigen før næste sommer [1945]. Vi måtte også vente vente med komfuret.
side 67:
Vi flyttede ud af kælderen det næste år [1945] omkring Thanks-Giving day. Robert blev indkaldt til flåden, og var væk da vi fik murstenene til huset.

Bedstefar Pahus [RN1697] var meget interesseret og kom tit ud for at se til hvor langt vi kom. Han kørte hans gamle Chrysler til han var over 80 år gammel, og fik aldrig så meget som en bøjet kofanger. Han døde i november 1960 og blev 96 år gammel, født i 1864.

Den 7. marts 1950 [07-03-1950] blev Delmar indkaldt til hæren og var både i Korea og Japan. Den 1. oktober 1950 [01-10-1950] blev han og Bonnie [RN1692 Bonnie (Barni) Rowe] gift. Jeg måtte blive hjemme for at passe gården. Alvin og Ardeth boede blot en lille mile øst for vores gård.

En dag da jeg var i gang med markarbejdet til såningen og kørte med tallerkenharven vest for den lille skov tæt på hegnet hvor
side 68:
de tre piletræer stod en stor gren mod nord, som jeg havde kørt så mange gange under. Men denne specielle dag Alvin var startet på at plante. Så jeg lånte hans traktor, den var 8 tommer højere end min. Jeg kørte med den helt åben under og grenen fik fat i mig og kastede mig bag harven. Jeg kom op i en fart og rendte efter for at få traktoren stoppet. Det synes at være et mirakel at jeg ikke fik så meget som en skramme.

Kort tid efter Robert var blevet hjemsendt og kom hjem, han og Alvin var i gang med at rense ud i skoven og smidt en bunke grene i grøften til afbrænding. Robert fik fat i en dunk som indeholdt en lille smule gammel olie, uvidende om at der også var en smule benzin i dunken. Da han så hældte indholdet på bålet skete en voldsom eksplosion
side 69:
og han blev alvorligt brændt i ansigtet og på hænderne. Hans hår og øjenbryn blev afsvedet.

Jeg arbejdede i Thornton og var heldig at stoppe tidligt så jeg kørte ind i gården lige akkurat som det skete. Vi kørte ham først til Dr. Sidney Brownstone og han gav ham en indsprøjtning mod stivkrampe og derefter til Mercy Hospital, igen var vi heldige og taknemmelige. Det efterlod ikke så meget som en skramme nogen steder.

Før Alvin og Robert blev gift begyndte de sammen at lære landbrug på Frank Fosters gård, en mile øst for vores. Alvin blev gift i juni 1948 og Robert og Verna [RN1686] den 1. januar 1949 [01-01-1949]. Derefter lejede Robert Minnie Ingebretsons gård tæt ved Swaledale. Alvin blev på Fosters gård i nogle år.
side 70:
Jeg arbejdede meget for Ernest Andersen, Clear Lake og Delmar arbejdede også inden for landbruget. Han lavede det nye hegn af stålwire? omkring farmen.

Det andet besøg i Danmark

I 1949 tog jeg igen til Danmark. Jeg var væk hele sommeren, næsten 5 måneder. Da jeg kom til Danmark skulle jeg først på rådhuset i Aarhus for at få rationeringskort eftersom der fortsat var meget rationeret der.

Jeg så igen bedstefars [RN1697?] familie. Min søster Ingeborg tog mig med til mange steder som jeg aldrig før havde set. Min søster Minna var død [i 1946] så vi var kun 7 brødre og søstre denne gang.


Søskende samlet på Villa Bakken 13-06-1949.

Hjemme igen og igang med murerarbejdet

Medens jeg var væk havde Delmar og Mor købt en sød lille hund fra en kennel nord for Klemme, og havde givet ham navnet Trixie.

Jeg kom hjem om efteråret, jeg
side 71:
gjorde pejsen i Sam Kennedys søns hjem i East Main i Clear Lake færdig.

Da jeg arbejdede for Andersen arbejdede vi på otte skolebygninger i Clear Lake, Frost, Minn, Clarion, Goldfield, Chopin, Klemme og en stor tilbygning til Ceiro Gordo County gården og en antal huse i Clear Lake og Mason City og jeg arbejdede en masse for R. P. Hansen i Mason City. Jeg byggede tre kirker og en skolebygning da vi boede i Humboldt.

Delmar overtager gården, flytter til Thornton

Da Delmar blev hjemsendt fra hæren i 1953, lejede han og Bonnie vores gård. Vi købte en trailor [campingvogn] og flyttede den til gården og boede i den sommeren over men da det blev koldt lejede vi en lejlighed i Clear Lake eller tog til Florida.

I 1955 købte vi et lod [grund?] i
side 72-73:
Thornton af Joe Beckshire og den 1. juli 1956 [01-07-1956], startede vi på vores hus der. Vi betalte 1000,00 $ for loddet. Jeg lavede selv murerarbejdet, lavede mørtel og hentede mursten. Vi blev færdige til Thanksgiving og flyttede ind. Det begyndte at sne netop da drengene bar det sidste flyttelæs ind til Thornton.


Huset i Thornton.

Ejnar og Anes første besøg i 1952

Jeg skal fortælle jer om det besøg vi fik af min bror Einar og hans kone [RN0107 Ane Thørring] fra Danmark for nogle år siden [efteråret 1952].

Det var det år Alvin og Ardeths nye hus blev bygget. Einar hjalp med at støbe cementgulvet syd for laden ved Alvins nye hus.

Det var også det år hvor Delmar var indkaldt til hæren, så Einar og jeg høstede majs sammen med mange andre opgaver.


Ejnar hjælper til med majshøsten

Anna og jeg tog dem med til New York da de skulle hjem. Vi stoppede ved Nigara Falls og vi nød alle sammen dette syn meget. Tog kufferterne med ned til skibet. Vi overnattede på et stort hotel og den næste morgen rejste de.

På vej hjem kørte vi under
side 74:
Holland Tunnel og kørte via Pennsylvania betalingsmotorvejen til Pittsburgh.

Ejnar og Anes andet besøg i 1958

I 1958 kom Einar og Anna igen og denne gang boede vi i Thornton. Vi tog på en tur sammen til Californien og så også Grand Canyon. De kom i den sidste del af august og rejste igen i den første weekend i december [11-12-1958 fra New York]. Så vi havde meget tid sammen.


På vej til Grand Canyon

Denne gang tog vi dem med så langt som til Chicago, og det var den første sne vi fik den dag vi tog afsted til Chicago og det sneede hele vejen. Karen Petersen tog sammen med os. Vi stoppede op for at overnatte kort forinden Chicago og næste morgen var der et tykt lag af sne. Efter at have taget Einar med til stationen for at købe billetter, sagde Einar, at vi kun har en time indtil toget kører og jeg
side 75:
synes det er bedst for jer ikke at vente. På dette tidspunkt var det omkring middag.

Så vi tog afsted og det var meget dårligt [vejr og føre?], så da vi kom til Galena, Ill. [Illinois] fandt vi endelig fandt en sted at overnatte i en slags hytte. Fik fat i en feltseng til Karen. Det var koldt. Næste morgen troede Alfred [mon ikke han mener Karen?] ikke, at den nye Chevy [Chervolet] ville starte men til sidst gik den igang og kom til Karens hjem i Mason City omkring kl. 3.

Mureropgaver igen

Sommeren efter [1957] vi byggede huset i Thornton, arbejdede jeg for Andersen igen indtil jeg havde tjent penge 1200 $. Vi lagde nye mursten på den gamle skole i Klemme. Jeg hjalp med at bygge den første gang og jeg kan huske at jeg [dengang] fortalte folkene i Klemme at murstene ikke var gode, at de ikke kunne tåle frost. De brugte mange penge på at teste dem i en vandprøve
side 76:
og til sidst pudsede de hele bygningen, men det var ikke en god idé. Så de satte et hold til at brække de gamle mursten ned og et hold af murere til at lægge de nye mursten, og de byggede også en tilbygning til skolen.

Efter 1958 er der ikke meget at skrive om. Medens Einars [og Ane] var her i 1958 fornyede jeg fugerne på telefonbygningen lige over for vores hjem. Om foråret hjalp jeg ude hos Alvins og Delmar når de såede majsen, jeg havde også en have på gården. Da de byggede til på vores kirke gav Hans og jeg vores arbejdskraft med murværket til kirken [1958].


Alfred i gang med at fuge telefonbygningen.

Tredje besøg i Danmark i 1962

Nu er jeg kommet til 1962, og tog på en ny tur til Danmark. Købte billet til Norske Linien, og forventede
side 77:
at være hjemme i Danmark til pinsen. Vi landede i København pinsesøndag [10-06-1962] men var forsinket mellem 5 og 6 timer grundet en tæt tåge.

Jeg så frem til at deltage i 50 års soldaterjubilæet efter min indkaldelse i 1912. Men jeg blev skuffet eftersom ikke en af mine soldaterkammerater var der fra mit kompagni.

Jeg havde en dejlig tid hos søster Ingeborg og hendes mand Christian [RN0166 Peder Kristian Dubgaard], de tog mig med på mange ture. Jeg var i Sjørslev flere gange. Jeg var også ude på min cykel ved vores gamle hjem mange gange. En nabo havde købt det og var i færd med at flytte ind på det tidspunkt. Jeg besøgte også den gamle dame som jeg havde arbejdet for da jeg var 11 år gammel. Hendes hukommelse var dårlig og hun kunne ikke huske mig, men hun lavede kaffe til mig, og det blev et godt besøg.
side 78:
Søster Drea og jeg holdt en stor fest før jeg tog fra Danmark, vi fejrede vores fødselsdage, min den 7. juli [07-07-1962] og Dreas den 17. juli [18-07-1962].


Familien Dubgaard omgiver Alfred i sommerhuset i Mariendal Havbakker, Alfred står bagerst nr. 3 fra højre.
side 79:
Selvfølgelig savnede jeg min broder Einar, da han døde i 1960 [01-02-1961]. Jeg besøgte Jørgen og Freda [RN0150 Anna Frida] flere forskellige gange og broder Harald og Clara, søster Drea var med mig mange gange på forskellige besøg.

Hjemkomsten

Tilbage i Iowa i fin form i slutningen af juli [1962]. Jeg ringede hjem fra Chicago, at jeg ville ankomme til Iowa Falls den næste morgen. Delmar, Danny [RN1694 Danny Lynn (Linn) Aastrup] og Ma [Anna] skulle være der for at møde mig.

[Det efterfølgende har Anna tilføjet som kommentar til forannævnte]

Dette er skrevet af mig-Mom:
Bonnie var med hendes familie [excl. manden] på besøg i Minnesota. Så Delmar havde strenge ordre fra mig, Ma, om at stille vækuret eftersom toget kom tidligt til Iowa Falls. Men uheldigvis glemte han at stille uret, eller også slog han det fra da det begyndte at ringe. Jeg ventede og ventede tænkte at de ville komme hvert øjeblik. Til sidst ringede jeg derud og de faldt på gulvet og hurtigt kom de her på kort tid. Vi ankom til stationen netop som toget kom ind.

Annas tilføjelse..

Besøg af Jørgen og Frida

Jørgen og Freda [Alfrida] besøgte os i august 1963 og blev der over en måned. Vi mødte dem i O’Hara Lufthavnen i Chicago. De skulle ankomme kl. 2 eftermiddag, men var forsinket hjemmefra, så de kom med et senere fly og ankom til Chicago omkring kl. 8 [om aftenen]. Vi var meget bekymret over deres forsinkelse.

Medens de var her kørte vi til
side 80:
Sault St. Marie, Michigan for at vise dem de store regeringssluser og hvor jeg var udstationeret i hæren. Vi kørte også ind i Canada og så min bror Haralds søn [Det må være RN0153 Harry Aastrup jf. samtale 06-04-2003 med RN1900 Minna] og hans kone som boede der. Han arbejdede ved jernbanen. Da Jørgen skulle hjem kørte jeg til Iowa Falls og efterlod bilen der og kørte med til Chicago på toget for at hjælpe dem med at komme med det rigtige tog til New York.

På hospitalet

I 1964 blev jeg opereret på Veterans Hospital, Des Moines tidligt på foråret. Senere hen på efteråret den 30. november [30-11-1964] blev jeg igen behandlet der. Hjemme i flere dage i julen [1964], indlagt igen til den 1. februar 1965 [01-02-1965].

Januar 1966 tog vi på ferie til Florida på motel Zephyrhills.
Februar 1967 i Florida.
Februar 1967 i Florida for 6. gang. Mary besøgte os.

I februar 1968 planlagde vi en ferie til
side 81:
Texas, og søster Mary skulle følge med os. Dagen før vi skulle af sted fik Anna det dårligt. Hun havde haft flere af disse anfald, så det ville være bedst at tage på hospitalet og se hvad problemet var. Det viste sig at være en klog beslutning.

Hun kom på hospitalet den 7. februar 1968 [07-02-1968] kl. 6 om eftermiddagen og blev der over 10 uger. Hun fik fjernet en kræftknude fra tarmen og fik også en kolestomioperation. Under alt dette fik hun også lungebetændelse og var meget syg. Blev udskrevet den 12. april [12-04-1968] på Good Friday.

3 måneder efter skulle hun tilbage for at få den anden operation for at få fjernet stomiposen? og få tarmsystemet til at fungere normalt igen. Hjemme igen den 23. juli [23-07-1968].

Den 23. august [23-08-1968] fik Alfred [RN0101] et mindre hjerteanfald og var på hospitalet fra den 25. til
side 82:
3. september [25-08-1968 til 03-09-1968]. Han kom sig igen uden nogen varige mén.

Så 1968 var på den måde ikke noget godt år for os. Delmar kom også på hospitalet på samme tidspunkt som Anna i juli.

Nu er det 1969. Den sidste del af april [1969] og jeg smutter ud på gården af og til for at få tiden til at gå.

Alfred Marius Aastrup

Oversigt over identificerede personer i erindringerne:

RN0027 Jens Jørgen Eliasen Aastrup, født 31.03.1815 i Aastrup, Raarup søn af RN0016 Jens Elias Hansen og RN0024 Maren Nielsdatter, broder til RN0028 Elisa Eliasdatter, død 20.08.1853 i Randers

RN0028 Elisa Eliasdatter, født 13.02.1819 i Aastrup, Raarup datter af RN0016 Jens Elias Hansen og RN0024 Maren Nielsdatter, søster til RN0027 Jens Jørgen Eliasen Aastrup

RN0037 Hans Eliasen Aastrup, født 07-06-1848 i Randers,  urmager, ugift, død 08-02-1924 på Kjellerup Sygehus, Hørup Sogn.

RN0039 Andreas Marius Aastrup født 08.05.1852 i Randers, søn af RN0027 Jens Jørgen Eliasen Aastrup og RN0033 Ane Kirstine Andersdatter, gift 1. gang 1881 med RN0087 Anna Maria Mouritsen, gift 2. gang 25.12.1911 med RN0090 Karen Stine Madsen, død 26.08.1933 i Brande

RN0087 Anna Maria Mouritsen født 30.07.1853 i Hørbye ved Hobro, gift 1. gang 06.01.1872 med RN0089 Jens Jensen, skilt 1879, gift 2. gang 1881 med RN0039 Andreas Marius Aastrup, død 12.08.1910 i Sjørslev

RN0089 Jens Jensen født 05.01.1851 i Hørbye, Hostruphuse, v/Hobro, gift 06.01.1872 med RN0087 Anna Maria Mouritsen, skilt 1879

RN0090 Karen Stine Madsen født 03.06.1846 på Damsholt på Møn, gift 1. gang med RN0104 Mouritz Peter Petersen, gift 2. gang 25.12.1911 med RN0039 Andreas Marius Aastrup

RN0094 Juline (Julie) Jørgine Kristine Aastrup født 02.01.1877 i Vinderslev, datter af RN0087 Anna Maria Mouritsen mens faderen sansynligvis er RN0039, adopteret af RN0039 Andrew Marius Aastrup, død 08.06.1957 i Åbyhøj

RN0095 (Minna) Else Katrine Thomine Aastrup født 08.03.1880 i Hørby, datter af RN0039 Andrew Marius Aastrup og RN0087 Anna Maria Mouritsen, gift 01.01.1902 med RN0124 Niels Franklin Sørensen, død 00.00.1946 på Sundby Hospital, København

RN0096 Andrea (Drea) Marie Aastrup, født 18.07.1882 i Sjørslev, datter af RN0039 Andrew Marius Aastrup og RN0087 Anna Maria Mouritsen, død 07.08.1965 i Viborg

RN0097 Jørgen Eliasen Aastrup, født 14.01.1885 i Demstrup, søn af RN0039 Andrew Marius Aastrup og RN0087 Anna Maria Mouritsen, gift med RN0150 Frida, død 00.00.1974 i Damhaven, Valby

RN0098 Harald Ludvig Aastrup, født 09.01.1888 i Sjørslev, søn af RN0039 Andrew Marius Aastrup og RN0087 Anna Maria Mouritsen, gift 15.08.1909 med RN0152 Clara Emilie Madsen Brændgaard, død i Brande

RN0099 og RN0100 Andreas Marius og Ane Maries to udøbte tvillingepiger født 06-06-1890, den ene dødfødt, den anden levede ½ time.

RN0101 Alfred Marius Aastrup, født 07.07.1891 i Sjørslev, søn af RN0039 Andrew Marius Aastrup og RN0087 Anna Maria Mouritsen, gift 05.03.1924 i Cedar Falls med RN0162 Anna Pähus, død 26.01.1975 i USA, Iowa, Mason City

RN0102 Ejnar Vilhelm Aastrup, født 15.09.1894 i Sjørslev, søn af RN0039 Andrew Marius Aastrup og RN0087 Anna Maria Mouritsen, gift 26.10.1918 med RN0107 Ane (Anna) Thørring, død 01.02.1961 på Marselisborg Hospital i Århus (farfar til RN0184 Torben Aastrup)

RN0103 Ingeborg Kamilla Aastrup, født 27.01.1897 i Sjørslev, datter af RN0039 Andrew Marius Aastrup og RN0087 Anna Maria Mouritsen, gift 31.01.1918 med RN0166 Peder Kristian Dubgaard (Laursen), død 28.07.1983 på plejehjemmet Caritas i Århus

RN0104 Mouritz Peter Petersen, gift med RN0090 Karen Stine Madsen, død 14.03.1909 i Balle ved Silkeborg

RN0107 Ane Thørring, født 19.04.1893 i Holme, Farsø sogn, gift 26.10.1918 med RN0102 Ejnar Vilhelm Aastrup, død 28.08.1978 på Marselisborg Hospital, Århus

RN0112 Jacob Petersen Porskrog, født 03.03.1863 i Gedsted, gift 1. gang med RN0116 Kristine Jensine Ambrosius, gift 2. gang 05.05.1901 med RN0094 Juline (Julie) Jørgine Kristine Aastrup, død 30.01.1933 i Sjørslev

RN0116 Kristine Jensine Ambrosius, født 00.00.1859 i Gjedsted, gift med RN0112 Jacob Petersen Porskrog, død 05.07.1899

RN0124 Niels Franklin Sørensen, født 16.07.1859 i Almtofte, gift 3. gang 01.01.1902 med RN0095 (Minna) Else Katrine Thomine Aastrup, død 29.07.1923 på Sindsygehospitalet i Viborg

RN0150 Frida, gift med RN0097 Jørgen Eliasen Aastrup

RN0152 Clara Emilie Madsen Brændgaard, født 25.12.1888 i Brande, gift 15.08.1909 med RN0098 Harald Ludvig Aastrup

RN0153 Harry Aastrup, født 08.12.1909 i Brande, søn af RN0098 Harald Ludvig Aastrup og RN0152 Clara Emilie Madsen Brændgaard

RN0155 Jens Emil Aastrup, født 26.01.1915 i Brande, søn af RN0098 Harald Ludvig Aastrup og RN0152 Clara Emilie Madsen Brændgaard

RN0156 Poul Andreas Aastrup, født 24.10.1917 i Brande, søn af RN0098 Harald Ludvig Aastrup og RN0152 Clara Emilie Madsen Brændgaard

RN0162 Anna Pähus født 18.11.1896 i Sønderjylland, Frifeldt?, datter af RN1697 Nils Pähus, gift 05.03.1924 i Cedar Falls med RN0101 Alfred Marius Aastrup, død 00.09.1983 i Clear lake, Iowa, USA

RN0163 Alvin Merlin Aastrup, født 04.04.1925 i Humboldt? søn af RN0101 Alfred Marius Aastrup og RN0162 Anna Pähus, gift 00.06.1948 med RN1689 Ardeth

RN0164 Robert Aastrup født 29.09.1926 i Humboldt? søn af RN0101 Alfred Marius Aastrup og RN0162 Anna Pähus, gift 01.01.1949 med RN1686 Verna

RN0165 Delmar Aastrup født 07.01.1930 i Humboldt? søn af RN0101 Alfred Marius Aastrup og RN0162 Anna Pähus, gift 1. gang 01.10.1950 med RN1692 Bonnie (Barni) Rowe, skilt og gift igen med RN1698 Pamela

RN0166 Peder Kristian Dubgaard (Laursen), født 24.06.1894 i Rom sogn, gift 31.01.1918 med RN0103 Ingeborg Kamilla Aastrup, død 07.11.1978 på Kommunehospitalet i Århus

RN1686 Verna, gift 01.01.1949 med RN0164 Robert Aastrup

RN1689 Ardeth,  gift 00.06.1948 med RN0163 Alvin Merlin Aastrup

RN1692 Bonnie (Barni) Rowe, gift 01.10.1950 med RN0165 Delmar Aastrup, skilt

RN1694 Danny Lynn (Linn) Aastrup, født 22-08-1951, søn af RN0165 Delmar Aastrup og RN1692 Bonnie (Barni) Rowe

RN1697 Nils (Niels) Ocksen Pahus, født 05.03.1864, nævnes 1. gang i 1945, død 00.11.1960 i Clear Lake? Både RN2884 og RN1697 benævnes bedstefar i erindringerne. Er bedstefar til RN0163, RN0164 og RN0165.

RN1882 Andreas (Andrew) Petersen, søn af RN0104 Mouritz Peter Petersen og RN0090 Karen Stine Madsen, gift med RN1884

RN1883 Elmer C. Pahus, født 1901, søn af RN1697 Nils Pähus, gift 1923 med RN1885 Aileene

RN1884 Kone til RN1882 Andreas (Andrew) Petersen, født i Bøgild ved Kjellerup

RN1885 Aileene, gift 1923 med RN1883 Elmer

RN1900 Minna, gift med RN1652 Harald Aastrup

RN2378 Mary Pahus, datter af RN1697 Nils Pahus og RN2342 Ane Christensen.

RN2884 Christen Hansen Pahus også kaldet Bedstefar, født 17 mar 1856 i Øster Gasse, Skærbæk sogn, døbt 4 maj 1856 i Skærbæk kirke, død 20 dec 1937 i Iowa, gift med RN2885 Marie Christine Schmidt. Christen var broder til RN1697 Nils (Niels) Ocksen Pahus.

RN2885 Marie Christine Schmidt, gift med RN2884 Christen Hansen Pahus

RN2889 Hans Pahus, født 02-06-1900, gift med RN2890 Anne Nissen

RN4516 Søn af RN0104 Mouritz Peter Petersen og RN0090 Karen Stine Madsen.