Fadderskabet til Juline Jørgine Kristine

[Født den 01-01-1902 i Sjørslev og hans mor var RN0094 Juline Jørgine Kristine Aastrup, født Mouritzen, datter af RN0087 Ane Marie Mouritzen, gift 2. gang med RN0039 Andreas Marius Aastrup.

Ved interviewet er det uvist, hvem der var far til Ane Marie Mouritzen, idet dennes 1. ægtemand karetmager RN0089 Jens Jensen fik skilsmisse ved henvisning til, at Ane Marie fødte et barn RN0094 Juline Jørgine Kristine Aastrup, som han ikke var far til.

Det er derfor i skrivende stund ikke bevist, hvem der var biologisk far til Juline, men senere ved vi, at Andreas Marius Aastrup adopterer hende.

Uanset faderskabet til Juline er Ane Marie Mouritzen mormor til Johannes og oldemor til undertegnede referant, hvilket er årsagen til interviewet, dels at Johannes nu er den ældste levende slægtning af Aastrup- grenen. Ane Marie og Andreas Marius var farmor og farfar til RN0109 Ninna Aastrup.]

Birgit: Der har vi et sådant et stor billede af Ane Marie [RN0087].

Ninna: Det har jeg også.


[Billedet her er formodentlig en forstørrelse udført efter Ane Maries død i 1910 på grundlag af et mindre billede fotograferet omkring 1890]

Johannes: Kan ikke rigtig huske Ane Marie.

Johannes: jeg er født 6 uger for tidligt, der var fart over feltet, det har været noget forfærdeligt noget dengang [Johannes er født 8 måneder efter forældrenes bryllup, hvormed han antyder, at han er undfanget før ægteskabet. Hans mor er opført 01-02-1901 som logerende men ikke husholderske hos faderen jf. folketællingen].

Ejnars fødehjem

Ninna: Kan du huske at de boede derude på marken [Østervandetvej].

Johannes: jo, jeg husker godt at bedstefar [RN0039 Andreas] var karetmager der, han havde værksted derude. Kan ikke huske hvordan værkstedet så ud, det er mangen herrens år siden. Stalden var bygget helt op til stuehuset.

Ninna: Der hvor far [RN0102 Ejnar] sov, der sov han i en seng sammen med faster Ingeborg [RN0103], og der var der en nat, at geden den væltede væggen ind i deres seng. Det har far fortalt.

Ane Maries kræftsygdom

Birgit: Hvem af dine bedstemødre [RN0118, RN0087] var det så, der var så syg, du kan huske der lå over tørvekassen for at have ondt i maven, hun havde kræft?

Johannes: Min mormor [RN0087] havde kræft. Jeg kan godt huske hun var syg, lå hun ikke i sengen? Hun kunne sgu ligge hen over tørvekassen og ligge og jamre sig af smerte, så ondt havde hun. Det må have været i maven, der er jo sådan en firkantet trækasse til at have tørv i, der lå hun tværs over den.

Johannes' barndomshjem

Johannes: jeg er født i den ejendom der, ikke i villa Solhjem, den ligger vestpå for Sjørslev ned på marken mod Demstrup.

Birgit: Hvis man kommer ud af kirken, derfra hvor man i gamle dage kommer op fra stationen, så går man ind igennem den kirkegårdslåge, så går der en vej lige ud, derude og så lidt nede ad den vej ligger det hus, hvor Johannes er født.


[Johannes' fødehjem i Sjørslev, før de byggede Villa Solhjem.]

Johannes: jeg er født 6 uger for tidligt og det var forfærdeligt dengang. [han antyder, at moderen var blevet gravid før ægteskabet med faderen]

Johannes: min far [RN0112] var lærer, jeg går ud fra, at faster Nomi [RN1706], Ambrosius [RN1630] og den bette Petrus [RN0148], der døde er født der. Det ved fru Fløjgaard, der bor inden ved siden af faster Minna [RN0095].

Hjemmet på Østervandetvej

Johannes: Vi fik nogle gode mellemmadder ude hos min bedstemor [RN0087] med sukker på, når vi var ude ved hende, da tror jeg da, de var flyttet uden for byen, ud ad vejen til Vandet.

Ninna: jeg tror nok at ejendommen ligger der endnu, den er blot blevet moderniseret.

Johannes: Jeg har ikke været ret gammel, dengang bedstemor [RN0087] døde.

Johannes: Jeg kan huske om bedstefar [RN0039] og en der havde en hest længere ude, de lånte en hest af hinanden, når de skulle have noget lavet ude i Sømhusene?

Johannes: Vi fik nogle gode sukkermadder hos bedstemor [RN0087], der fik vi sgu høj sukker på, det fik vi ikke hjemme, der blev de sgu strøgen af.

Familiebillede i 4 generationer

Birgit: Oldefar [RN0039] er død i 1933, for vi er fotograferet hen på sommeren fire generationer, først sidder min farmor [RN0094], og så sidder min oldefar [RN0039] og så sidder min farfar [RN0112], så sidder jeg [RN0121] på skødet af min far [RN0113], jeg er nok et år gammel. De havde været hjemme til min 1 årige fødselsdag.


[Jacob og Julie fotograferet 06-09-1924 måske i anledning af deres kommende sølvbryllup.]

Johannes: Min far [RN0112] havde en hest og bedstefar [RN0039] havde også en hest.

Ninna: Bedstefar [RN0039] og bedstemor 2 [RN0090] havde et hus ud til vejen i Alderslyst, som hed Lyren, det har nok været et mægtigt hus dengang. [huset i Alderslyst lå ved landevejen til Viborg, Lyren var en villa på Ewaldsvej 55 i Silkeborg, som de senere hen købte]


[Andreas Marius og Karen Stine foran deres sidste hjem Villa Lyren på Ewaldsvej 55 i Silkeborg.]

Ud at tjene hos bedsteforældrene

Birgit: Far [RN0113] blev smidt ud hjemmefra fordi han ikke ville være lærer eller noget og så han kom op på landet, han var ikke mere end 13 år. Han kom op på Gedsted til hans fars [RN0112] slægtsgård.

Der er far [RN0113] konfirmeret, han var jo den ældste søn, så han skulle jo være lærer, han største ønske det var jo at blive mekaniker, men det måtte han ikke være for han var jo den ældste søn af andet ægteskab, han skulle være lærer, ligesom hans far [RN0112], og den eneste datter af første ægteskab [faster RN1706 Nomi blev lærer], så skulle han være lærer også, han ville ikke læse.

Det har farmor [RN0097] sådan fortrudt dengang, men der var jo 14 års forskel. Det er måske det, som er årsag til at far [RN0113] ikke kan huske så meget fra Sjørslev.

Ninna: Et billede af min far [RN0102] med en stor cigar i munden, det var ikke det man så ham mest med.


[Ejnar fotograferet i forbindelse med hans arbejde i Horsens omkring 1913. Som så mange andre mænd med en cigar eller cerut i hånden.]

Kristine Krogsdal og Laurits Smed i Sjørslev

Birgit/Johannes/Ninna: Kan du huske, når vi cyklede til Sjørslev, hvem var det onkel Einar og dig [RN0113] var ude at besøge, du altid har fortalt mig de havde aldrig mere travlt end de havde tid til at snakke.

Onkel Einar havde været derude, mens han gik i skole, eller jeg ved at han var konfirmeret derude, vi var ude ved Kirstine Krogsdal, hvor Einar [RN0102] har tjent.

Det var engang vi var på cykeltur en pinse, hvor onkel Einar [RN0102] har tjent, så siger onkel Einar til far [RN0113]: vil du ikke med ud og hilse på dem, på Laurits Smed, så gik de og høstede på gammeldags maner med le og sådan noget.

Så siger onkel Einar [RN0102]: Nå, men nu må vi jo hellere tage af sted for I har jo travlt, så siger den her gamle dame: Vi har aldrig mere travlt end vi har tid til at snakke. Kunne de ikke blive færdig i dag, så kunne de jo begynde i morgen igen. Folk de havde det jo ikke så travl dengang. Det var Kristine Krogsdal.

Ninna: Dette billede er taget ude i verandaen på Solhjem, det forestiller bedstefar [RN0039] og mig.


[Andreas Marius med den nyfødte Ninna på skødet i sommeren 1931 i verandaen til Villa Solhjem.]

Johannes: Vi var sgu så glad ved bedstemor [RN0087], vi fik dobbelt så meget sukker, som vi fik hjemme, der blev det lige skrabt af.

Ninna: Et billede af kone nummer 2 i Alderslyst, hun hed Karen Stine Madsen [RN0090], hun er begravet på Silkeborg Kirkegård sammen med sin første mand [RN0104]. Jeg har været på kirkegården engang med far [RN0102] for mange herrens år siden.

Torben: det kan godt være vi rammer ind i et eller andet

Anne Væver i Sjørslev

Birgit: Dengang min farmor [RN0097] døde, kørte din far [RN0102] og mor [RN0107] med [rustvognen?] derud, hun døde pinselørdag, hun elskede pinsen så højt.

Vi kunne ikke finde præsten eller nogen, vi spurgte så en kone om hun vidste hvor præsten var, og hun svarede din far [RN0102] med: "Du ved da at a præst ikke laver andet end at lave bøn [børn?]".

Din far var altid henne og hilse på den gamle dame, det var hende, der ordnede gravstedet [RN0039, RN0087], hun boede i et rødt hus med udgang mod Demstrup, hun hed Anne Væver formodentlig. Det var hende de havde til at kikke efter gravstedet.

Onkel Einar [RN0102] spurgte hende, da hun kom over på kirkegården, om hvornår præsten kunne træffes, hvortil hun svarede: "A præst, han bestiller ikke andet end at lave bøn [børn?]", hvilket gjorde, at både din [RN0107] og min mor [RN0119] måtte vende sig om af bare grin.

Skolelærer Jacob Petersen Porskrog

Ninna: Min far [RN0102] har jo gået i skole og haft din far [RN0112] som lærer. Din far røg lang pibe, og min far [RN0102] har fortalt, at hvis de ikke var ordentlige, så fik de et ordentligt knald oven i knoppen af pibespidsen.

Johannes: det var min far [RN0112] så dygtig til, når jeg nu kommer i tanke om det senere, det har da sgu været halvfarlig når vi fik sådan en pibespids oven i hovedet, men der skete hvis aldrig noget.

Birgit: Der bor en dame henne på gangen, som er 102 år gammel, hun har gået i skole til min farfar [RN0112] .

Johannes: jeg vil nu tro, at jeg selv har gået i skole ved min far [RN0112], han gik altid og røg på sådan en lang pibe, så kunne han lige nå at lappe en oven i hovedet med dens pibespids.



[Andreas Marius med en typisk langpibe omkring 1914 i huset i Alderslyst ved Silkeborg.]

Solhjem

Johannes: Jeg har ikke været ret gammel, dengang min far [RN0112] og mor [RN0094] byggede Solhjem, var det ikke ligesom alle andre almindelige huse? Verandaen fik mor bygget til senere. Petrus [RN0148] var død nede i det gamle hus. Jeg er den eneste der er tilbage af mine søskende.



[Jacob og Julie foran Villa Solhjem i sommeren 1922 med en plejedreng imellem sig.]

Frøkenernes Møllers plejehjem

Birgit: Broderen i Argentina [RN0115] døde året før farmor [RN0094], hun måtte bare ikke få det at vide, for han havde skrevet at han ville komme hjem, og hun lå jo og ventede på ham, så vi blev enige med dem ude på hjemmet om, at vi ikke ville fortælle hende det, så vi sagde bare jamen han kom.

Han døde lige bestemt året før farmor [RN0094], og hun døde i 1957. Hun var på Frøkenernes Møllers plejehjem, som lå og ligger på Kingosvej i Åbyhøj ved siden af Eskildsens Listefabrik. Plejehjemmet er i dag kommunalt.

Hun var derude i nogen år, i begyndelsen var hun meget glad for at være, for hun fik lov til at hjælpe med at lave maden nede i køkkenet, når de var på ferie.

Så byggede de en ny fløj til, og så var det, at de skulle have mere hjælp, så måtte hun ikke mere komme i køkkenet. Da hun så holdt op med at komme i køkkenet, da var det at farmor [RN0094] faldt sammen, fordi så havde hun jo ikke noget at lave.

Min mormor (RN????) kom ud at bo i den nye fløj, hun var et års tid sammen med farmor [RN0094]. Hun [RN0094] sløvede hen, fordi hun ikke længere havde noget at gå op i. Hun havde ikke været tjenlig til at komme på plejehjem, men hun betalte for det dengang.

Ninna: Den standerlampe der har far [RN0102] lavet. Han har lavet mange af den samme type, Lille Grethe [RN0325] har en magen til og moster Stinne [RN0305] og onkel Harald [RN0322] fik også en.


[Johannes fotograferet i anledning af interviewet 21-11-1987. I baggrunden den omtalte standerlampe udført af Ejnar.]

SLUT på båndside 1, bånd 01

Birgit: Ved du hvem der skal til at være morfar, det skal? . Ved du godt hvem hans datter er, vil du se hende? Hun arbejder sammen med Gitte [RN4508]. Det var jo i Landsretten, han ville jo ikke vedgå det.

Ninna: Det er en pude min mor [RN0107] har syet.

Familien Broberg i Sjørslev

Ninna: Kan du huske familien Broberg derude fra Sjørslev, Jens Broberg og den gamle Laurits Broberg, direktør i FDB, han havde lavet den store mindesten for familien. Det [gården] ser meget forfalden ud i dag.

Når Birgit og jeg var derude skulle vi altid hen og lege med Kirsten Broberg. Der var en masse særlinge derude i Sjørslev, hende der spiste peber på jordbær og sukker på tomater.

Birgit: Min farfar [RN0112] var jo skolelærer, det så de jo op til dengang, Brobergerne var det jo også, så inviterede hun [hende med peber og sukker?] dem altid til jordbær engang om året, så inviterede hun dem med et kvarters mellemrum, for præsten skulle have den bedste stol.

Så holdt de sjov med det, og så blev hun sur hvis de kom før tiden, det har farmor [RN0094] fortalt.

Hun havde en hvid bøllehat, hun gik altid i den, hun var så nysgerrig, hun boede der ovre på den anden side på hjørnet. Præsten skulle komme først han skulle havde den bedste stol og den bedste plads.

Ninna: Hun boede på hjørnet, hvor man drejede hen til Brobergs gård, der boede hun i et sådant lavt hus.

Ved siden af din mors hus [RN0094 Solhjem] lå der et højt hus med en storkerede på taget, det var tømrer Per Mortens, men det var ikke der min far [RN0102] var i lære. Hans kone er levende endnu, hun er omkring 96 år.

Ejnars læretid og arbejdssteder

Johannes: din far [RN0102] var i lære lige nord for Sjørslev [hos tømrer- og snedkermester Anton Vindum] , når man har kirkegården, så er det lidt længere ude, der lå sådan en ejendom.

Ninna: Min far [RN0102] var nede på Kjærsgaard ved Silkeborg, han passede elværket [se 1].

Han savede sin lillefinger af på et maskinsnedkeri ude i Gjesing på Odder-egnen [Gjesing, Torrild Sogn? 20-09-2009 TAA] imellem Skanderborg og Odder. "min lillefinger ligger nede på Horsens sygehus i en skraldespand" det sagde han altid til mig dengang jeg var barn.

Min far og mor [RN0107] var lige blevet ringforlovet [det er højre lillefinger, han mangler efter senere fotos] han havde meget med at holde hånden hen over den manglende lillefinger.

De er ringforlovet på min fars fødselsdag den 15-09-1914, hvilket står i mors ring. De var lige blevet forlovet, så kommer far på arbejde, hvor han får hånden i båndsaven, og den går igennem hans lillefinger og støder imod hans forlovelsesring, så han når at trække hånden til sig, ellers var den fortsat, har han fortalt mig, forlovelsesringen redder altså resten af hans fingre, mente han selv.

Derfor var far altid så hysterisk med båndsave. Han har også været på et sted, der hedder Faurholdt ved Odder [Fensholt i Torrild Sogn? 20-09-2009, TAA] .


[Ejnars manglende lillefinger på højre hånd, som det her ikke er lykkedes ham at skjule. Billedet stammer fra et familiefoto i Kolonihaven Bien i sommeren 1915.]

Kjærsgård Mølle

[1) Kjærsgård Mølle (Alderslyst Elværk) beliggende Kjærsgård Dambrug, Dannevirkevej 18, 8700 Silkeborg, 743 Silkeborg Kommune.
Litteratur: K. Vestergård: Vandmøller i Viborg Amt: s. 137.
Historie: Kornvandmølle. Nævnt 1586. 1894 indrettet som kartoffelmelsfabrik. En tid træskofabrik. 1917 elværk for Alderslyst, men elværket flyttes til Kejlstrup (se dette). Nævnes ikke i elstatistikken 1922.
Teknik: 1 francisturbine. 7,9 kW.
Bygninger/stand: Indrettet i bygninger tilhørende Kærsgård Hovedgård. I dag beboelse i den østlige ende, den vestlige, hvor elværket var er ubeboet. Fundamenter til turbine findes stadig. Grundmuret med tegltag.
Kilde: Vanddrevne elværker – Danmark 1890-1940
Temagennemgang 2000, Udgivet af Skov- og Naturstyrelsen, Miljø- og Energiministeriet 2000]

Slægtsgården i Bystrup i Gedsted Sogn

Johannes: Jeg blev sendt op til Himmerland [til hans onkel RN1629 på slægtsgården i Bystrup i Gedsted Sogn], der blev jeg konfirmeret [09-04-1916], så var min far [RN0112] fri for at føde på mig, og så lavede jeg ingen kunstner.

Når vi havde lavet et eller andet så fik hoved under hans arme og benene mellem hans knæer, og så fik vi en gang røv af hans seler.

Familien i Amerika

Ninna: Vi har en masse fætre og kusiner rundt omkring, som vi ikke hører noget til.

Faster Minna [RN0095] i København havde jo en masse børn, og selv om hun er død for mange år siden, kan der jo godt være nogle af hendes børn, der fortsat lever.

Vi har jo også tre fætre [RN0163, RN0164, RN0165] i Amerika, der er jo ingen af os, der kender dem, men du kan godt huske onkel Alfred [RN0101]. Han var herhjemme i begyndelsen af 1960erne, og der var vi til en stor fest i Sjørslev Sognegård inden han rejste hjem, hele familien var samlet dernede også dig Johannes [RN0113]. Det var nok i 1962, året efter far [RN0102] døde i 1961, ret hurtigt efter far døde.



[Her er det næste generation af familien Aastrup fotograferet i Sjørslev på udflugten i anledning af Alfreds besøg i Danmark i 1962. Fra venstre Knud Erik, Eigil, Knud Eriks kone Grethe, Vera og Knud gift med Edith.]

Birgit: Jeg kan huske dengang han var hjemme og besøgte jer oppe på Bakken, der var faster Nomi [RN1706] også med, det var i 1949.

Kan du huske Ninna, da vi tabte nøglen ude i kornmarken [oppe på Frydenlunds marker], der var vi ikke mange sure sild værd.


[Søskende og svigerinder/svogre fotograferet uden for Rindsholm Kro på udflugten 14-06-1949 i anledning af Alfreds besøg i Danmark]

Ninna: Kan du huske Johannes [RN0113], når I kom op og besøgte os om søndagen og huset var fuldt af mange mennesker?

Mor [RN0107] hun sagde "jamen, selvfølgelig kan der blive en mad til os alle sammen". På sommerdage under krigen gik hun ud og hentede salatblade og tomater i haven.

Fyret slår ud

Birgit: Vi kom til at snakke om dengang din far [RN0102] sådan brændte sig, han blev brændt i hele hovedet, jeg ville ikke med ind, jeg var så ræd, fordi han lå inde på sofaen, han havde kun sådan noget han kiggede ud af [han kiggede gennem en maske] .

Ninna: Han smurte ikke fedt i hovedet, som du siger Torben [RN0184] .

Birgit: Far [RN0113] fortæller vi var oppe på Bakken den første søndag, efter han havde brændt sig, så kom din mormor [RN0111] ned og så sagde hun "ved du hvad bette Einar [RN0102], det her kan altså ikke blive ved med at gå" og så rørte hun noget sammen, for der var ved at gå dødt kød i såret.

Næste gang min far [RN0113] var deroppe havde lægen sagt: hvad han da havde gjort ved det.

Ninna: det var tygget rugbrød og terpentin og smør, jeg har altså opskriften derhjemme, det er et gammelt husråd fra Himmerland.

Det her rugbrød, det kunne ikke nytte noget man blødte det op i vand, det skulle tygges og spyttes ud for det var spyttet fra munden blandet med rugbrød der gjorde, at det var med til at læge.

Han brændte sig fordi fyret [i Wilstersgades Maskinsnedkeri] slog op og brændte hele den ene side af hovedet.

Fra den dag af kunne han aldrig holde ud og barbere sig, han var jo så lykkelig for at der pludselig en dag kom noget der hed elektrisk barbermaskiner, det her med at rage sig med sæbe og barberkniv passede ham ikke.

Jeg har opskriften derhjemme, de pakkede hans ansigt fuldkommen ind og han lignede sådan en mumie, han havde kun sine øjne, næse og mund, der var åbne.

Han kom kørende hjem i en taxa, min mor [RN0107] anede ingen ting, der kører bare en taxa op foran havelågen oppe på Bakken, og jeg kan huske mor hun sagde "men Gud! det er Einar [RN0102] der kommer der" og så tog hun sig til hovedet.

Ind stiger min far [RN0102], og han jo fuldkommen ødelagt, han kunne jo være blevet slået ihjel, fordi det var jo simpelthen fyret slog ud i hovedet af ham, han stod og lænede sig hen over fyret og så sagde det pludselig puf lige op i hovedet, og så antændte det hans hår.

Han havde simpelthen ikke hud overhovedet i ansigtet. Det var jo hverken 1. eller 2. grads forbrænding, det var 3. grads forbrænding, han havde fået.

De troede jo hans øjne havde taget skade også, men det havde de altså ikke. Han levede jo altså med en sart hud resten af hans liv, men det var jo småting.

Noget må kuren jo have gjort for man kunne ikke senere se det på hans ansigt, der kom ingen skjolder eller lignende. Han fik ny hud i hele ansigtet.

Johannes: Dengang var der så mange gamle kloge koner, det ordnede de sgu med æggeblommer og gud ved hvad det var.

Birgit: Dengang faster Nomi [RN1706] døde, kom fru Fløjgaard og spurgte om Thorning Museum måtte få nogle gamle billeder, der er de ved at lave en mindeudstilling om de gamle skoler, der vil de gerne have billederne af farfar [RN0112].

[771-01 Lokalhistorisk Arkiv for Kjellerup Kommune, Blicheregnens Museum, Blichersvej 30, Thorning, 8620 Kjellerup. 05-06-2002, TAA]

slut på bånd 01

Julies begravelse

Birgit: Dengang min farmor [RN0094], døde måtte der ikke komme blomster på hendes kiste, hun skulle jo føres herfra Århus til Sjørslev, jeg tudede, men det er lige meget om jeg så af min lærlingeløn selv skulle bekoste blomsterne, så skulle min farmor ikke sendes herfra til Sjørslev uden blomster.

Min mor [RN0119] sagde "ti du nu bare stille, det skal du ikke bryde dig om". Min mor gik så ned og fik kisten pyntet, og da de så skulle af sted, kørte din far [RN0102] med i ligvognen og så var der kun os tre.

Da vi kom til Sjørslev havde de strøet gran henne foran Brobergs gård og foran Solhjem henne fra den hvide villa, hvor Søren Jensen havde kontor og hen til, hvor det gik ned af bakken og op ved kirken.

Pinseturene til Sjørslev

Ninna: Købmandsforretningen i Sjørslev brændte, men da var min far [RN0102] og din far [RN0113] ikke kommet endnu. Det var frygteligt at se børnene stå inde i huset. Birgit og jeg sov inde i gavlværelset ned mod byen til. Det var deroppe fra vi opdagede, at der var ildebrand.

Hver eneste pinse i mange år cyklede vi til Sjørslev Johannes [RN0113], Grethe [RN0119] og Birgit [RN0121] og min far [RN0102] og mor [RN0107] og mig. Grethe, Birgit og mor og jeg vi cyklede først pinselørdag, nogle gange ventede vi og mødtes vi ved Søbyvad kro [samlet cykeltur 52 km. ad Viborgvej], Johannes og min far kom jo noget senere, for de var jo på arbejde. Johannes kunne sige " jeg har fand'me så ondt i min røv", når han nåede frem.

Nogle gange nåede vi helt derud [til Sjørslev?] inden mændene kom, en gang ventede vi nede ved gasbeholderen i Silkeborg [samlet cykeltur 66 km. over Silkeborg], hvor vi sommetider cyklede over.

Vi holdt jo pinse derude mange år i træk og det gjorde faster Julie [RN0094] altså, Johannes mor meget ud af det. Vi boede derude på Solhjem i pinsen.

Vi havde to ens dukker, min hed Nullemand opkaldt efter din far [RN0108], han kaldte sig selv Nullemand, da han var lille. Jeg så jo et stort lys i min storebror, så min første dukkedreng skulle derfor hedde Nullemand.

Dukkerne sad i cykelkurvene og dem sad vi så og legede med oppe på det her værelse, når vi kom til Sjørslev, og jeg kan tydelig huske, at vi sad med dem på vores senge, og pludselig er der en af os, der opdager det her underligere skær, der er ned over byen. Vi styrtede så af sted for at komme ned for at se ildebrand. Det var købmanden nede på hjørnet, Andres.

Vi cyklede derud mange år i træk, og faster Julie [RN0094] var en ørn i et køkken, hun var meget dygtigt til at lave mad, hun lavede meget spændende mad.

Hun lavede brændenældesuppe, hun gik ud og samlede blade i grøftekanten. Hun var jo meget fremskridtssindet. Til en pinsemiddag fik vi altid kyllingesteg og rabarberkompot af de første rabarber og agurkesalat. Det var altid en skål grøn salat, og det var jo bestemt ikke moderne dengang, hun var forud for sin tid.

Min mor [RN0107] gik også meget ind på det oppe på Bakken, men faster Julie [RN0094] begyndte før den tid. Vi fik aftensmad, når vi kom derud, hun havde bagt rugbrød.

På turen derud havde vi selv madpakker med. Vi startede om morgenen og hjulede vi derud af, vi havde børnecykler, Birgit har ikke været mere end 5-6 år.

Der er omkring 60 km derud, vi havde saftevand, termokaffe, hjemmebagte boller osv, nogle gange ventede vi så der ved Søbyvad, så tog vi jo et hvil i grøften, man lagde sig jo i grøften og hvilede ind i mellem.

Den der var skrappest til at cykle, det var sådan set min mor [RN0107], hun hjulede af sted, Gud fader bevare mig vel, min far [RN0102] var jo også ret god til at cykle. Johannes [RN0113] brokkede sig noget hver gang. Det var under krigen. Johannes arbejdede inde på FDB i Vestergade.


[Næste generation på cykeltur til Julie i Villa Solhjem sommeren 1938. Fra venstre Knud Erik, Julie og Ernst.]

Indkøbstur til byen

Birgit: Når min [RN0119] og din mor [RN0107] havde været inde i byen [Århus] og kigge på butikker siger din mor "nu kan vi godt gå hen til tante Ingeborg [RN0103], hun vil godt give en kop kaffe", men de fik ingen kaffe, hun var så nærig.

Da de kom ned på gaden, så købte din mor [RN0107] en kage, men de fik ingen kaffe.

Ninna: Grethe [RN0119] og min mor [RN0107] tog meget ind til byen sammen, og det var ret tit vi var med, også Fastelavnsmandag og se Sluppen komme igennem, da kunne hun [RN0103] sådan lige slippe en kop kaffe, men hun var ikke meget for det.

Birgit: Engang var vi taget ud en vinter for at se Ellens [RN0167] Finn [RN0174] ude i Rosenvang, vi fik ikke så meget.

Ude ved Fredensvang Runddel ligger et dobbelthus, og i den ene ende boede Ellen [RN0167] og hendes mand, Frits Berthelsen [RN0173] Finns far, vi skulle ud og se denne her for øvrigt kønne dreng, vi spadserede langt ud af Rosenvangs Alle, der gik jo ingen busser dengang, vi fik hverken vådt eller tørt.

Det var under krigen og de kunne ikke skaffe en barnevogn, og den skaffede så far [RN0113] nede på Fællesforeningen. Så vi skulle endelig komme derud for at se den lille dreng [RN0174] , men vi fik hverken vådt eller tørt.

Ninna: Ellen [RN0167] ligner sin mor [RN0103].

Ninna: Når jeg sådan bagefter tænker tilbage på, hvor langt der var fra Åbyhøj og Bakken på gåben ind til byen og handle, og gå inde i byen en hel vinterdag og ud i Jægergårdsgade, ud i Frederiks Alle [hvor RN0103 boede] og så har man noget familie der bor der, og så går man op og siger goddaw og så kan ikke engang få en kop kaffe.

Når de så kom modsat op på Bakken, var mor [RN0107] aldrig bange for at give noget.


[Ane og Grethe gift med Johannes eller fru Møller på vej hjem gennem Vestergade efter indkøb i Aarhus omkring 1935.]

Familiebesøg på Bakken

Ninna: Vi havde det da skægt, når I kom om søndagen. Vi var jo tit mange mennesker, far [RN0102] gik altid i haven søndag formiddag, så kom der som regel nogen sådan op ad dagen, mor [RN0107] havde altid hjemmebagt kage eller kringle, og hun var aldrig bleg for at sige, jamen hun havde altid noget i saltkarret.

Ninna: Nogle gange kører jeg forbi Bakken, og sidder jeg og falder i staver og kigger på det åndssvage rækværk, som min bror [RN0108] lavede dengang.

Birgit: Jeg kan huske om julen oppe på Bakken, når de var der fra København [RN0107s søstre og svogre] , så skulle vi altid lege mørkeleg for Eigil [RN0169] og Lille Grethe [RN0325], når de skulle kysse hinanden.

Birgit: Vi var oppe på Bakken for at holde nytårsaften 1945/1946, der var nogle fra København, efter at vi havde været ude for at fyre fyrværkeri af, skulle vi ind for at få natmad bagefter.

Da havde de og din mor [RN0107] godt vidst, at Torben [RN0184 født 31-07-1946] var på vej, så der stod storke foran dem [på spisebordet]. Bagefter fandt vi så ud af, hvad det betød.

Familiebesøg i Viborg

Birgit: Dengang min farmor [RN0094] blev 70 år, der boede hun på Chr. Erichsøns Vej i Viborg. Harald fra Brande [RN0098], din far [RN0102], min far [RN0113] og farmor var ude for at gå en tur.

Vi tager en snaps med hjem til frokosten, og det syntes farmor var helt i sin orden. Faster Nomi [RN1706] ville ikke skåle med dem "det ord tager jeg ikke i munden", hun var vred.

Faster Nomi er min fars [RN0113] halvsøster, den eneste datter af første ægteskab, ligesom Ambrosius [RN1630] var en halvbror, der var forvalter inde på Vesterbro Trælasthandel, ligesom Petrus [RN0148], der døde 5-6 år gammel.

Nytårsløjer på Bakken

Ninna: Jeg kan også huske en nytårsaften, hvor I sikkert også har været oppe på Bakken, hvor de var hjemme fra København.

Så var der Harald [RN0323], Ernst [RN0328] og Knud-Erik [RN0108] og så havde vi nogle høje, brune spisestuestole med kunstlæder på. De havde så lavet nogle ståldimser, hvor de satte to elastikker i sammen med en 25-øre med hul i, de rullede dem og sat sig derefter på dem.

En gang imellem lettede de sig og så sagde det brrr. Min far [RN0102] han vidste jo ikke noget om det, og han sagde så "hvad var det", sådant noget kunne min far jo godt blive gal over og han vidste jo godt de knejter, de ville jo tage gas på ham.

De sad så der helt uskyldige og så gik der lidt tid, vi var jo somme tider 20 mennesker, så lidt efter lød det så igen brrr fra en af de andre, og der var jo stille.

Far han kiggede rundt uden at sige noget, vi spiste så videre, så kom det igen brrr fra den tredie, så blev far gal, han klaskede en hånd ned i bordet "nej nu kan det altså være nok, nu må i altså gå ovenpå, det vil jeg altså ikke finde mig i", og så måtte de jo gå til bekendelse at det var de her dimser, han troede det var rigtig luft, de lukkede ud [at de fisede].

slut på bånd 02, side 1

Med hestevogn til Skovmøllen

Birgit: Kan du huske den gang vi var på pinsetur oppe fra Bakken, vi skulle op og have morgenkaffe, så skulle vi køre i en stor charabanc ud til Skovmøllen.

Min far [RN0113] og din far [RN0102] havde forputtet snapsen, den var væk, da vi kom til Skovmøllen, men de fandt den da. Vi sad ude med vore medbragte mad i nogle lysthuse, der var bag ved. Det må have været under krigen, mens bilerne ikke eksisterede [på grund af benzinmangel] .


[Familieudflugt til pinsen 1946 til Skovmøllen ved Moesgaard.]

Ninna: Når vi cyklede til Sjørslev kørte vi på den strimmel asfalt, der nogle steder var langs med chaussébrostenene, men det var ikke alle steder. Der kom jo ikke så mange biler under krigen, og dem der kom, var tyskerne. Det var en oplevelse.

Brændte minder

Birgit: Det er så ærgerligt, at fars [RN0113] kælderrum blev brændt af, dengang han boede på Gudrunsvej, og det indeholdt mange gamle bøger, vi ikke engang kunne læse, en gammel bibel og en masse billeder. Så han har ikke nogle billeder tilbage.

Faster Nomi [RN1706] havde gemt mange ting, men dengang hun døde, smed jeg det meste væk, og gemte kun nogle få, væsentlige ting. Men hun har kun skrevet om hendes familie [RN0112 og RN0116], og ikke farmors [RN0094] side.

Valborg aften

Birgit: Min farfar [RN0112] og farmor [RN0094] er gift den 30. april [tirsdag den 30-04-1901] på Valborg aften og ikke den 5. maj 1901 [søndag 05-05-1901].

Engang jeg besøgte faster Nomi [RN1706] henne på plejehjemmet kørte jeg hende en tur i kørestolen op i skoven. Så siger hun "det år at min far [RN0112] og din farmor [RN0094] blev gift var bøgen sprunget ud, og det var tidligt, for det var Valborg aften, og der gik vi ned i Aunsbjerg skov for at plukke bøgegrene". Jeg har set i nogle papirer, at de blev gift den 30. april [30-04-1901].

Ninna: Udtrykket Valborg aften bruges ikke meget mere, i gamle dage brændte man bål af alle steder, men meget i Midtjylland og også på Sjørslev egnen. Far [RN0102] gik meget op i det, og det er noget der har stammet fra hans barndom.

Sjørslev-egnen

Birgit: Kan du huske Pokkerne-mig-Petra og Karl-til-Pokkerne-mig-Petra. Det var så hyggeligt, når vi skulle besøge hende ude i mosen. Kornet gik helt op til hendes vindue. Hun gik altid med en sådant sort fløjsbånd med et lille sølvhjerte og med en fletning på hovedet. Hun sagde altid pokkerne-mig, derfor blev hun kaldt det. Hun kom meget op til farmor [RN0094].

Birgit: Kirsten og hendes mand (Broberg). Deres gård skulle på tvangsauktion, den var fuldkommen kørt ned. Det er nogle år siden.

Ninna: Her i sommer var Ove [RN0208] og jeg i Sjørslev. På postkassen stod der Broberg.

Birgit: Gården er lejet ud. De købte så Solhjem og byggede lidt til, hun er begyndt at sy for et firma.

Johannes: Laurits var den allerældste i familien Broberg.

Ninna: Ude i Sjørslev lå der to store gårde udover herregården Aunsbjerg lige over for hinanden, den ene tilhørte Jens Broberg og den anden Thøge Gustavesen. De skulle konkurrere med hinanden om, hvis gård der størst og hvis børn der finest.

Når vi sad en pinsedag derude i Solhjem og så på folk gik i kirke, sagde faster Julie [RN0094] "nå nu kommer Brobergs piger" og så skulle vi jo hen til vinduet for at se, hvor fint tøj de havde på, bagefter kom så Gustavesens også.

Ninna: Tiden i Sjørslev står jo stille derude, den har ikke forandret sig, det er gravsteder og ikke andet vi besøger.

Familien Porskrogs gravsted i Sjørslev

Birgit: Faster Nomi [RN1706] har sat penge af til at gravstedet skal stå i 30 år for der henne er det lerjord. Hun har betalt for vedligeholdelse og kranse i 30 år, og en buket på hendes fødselsdag og beplantning om foråret.

Hun blev brændt, da hun så mor [RN0119] blev bisat, hvilket hun havde skrevet på et stykke papir, selvom præsten ikke ville tro på det. Der er ingen, der kender hende i Sjørslev.

Ninna: Jeg har lige fornyet mormors [RN0111]gravsted i Århus for 5 år.

Birgit: [Familien Porskrogs] Gravstedet i Sjørslev kunne 2 år efter faster Nomis død [RN1706 i 1985] have været slettet efter farmor [RN0094 død 1957], men nu har faster Nomi (RN1706) 30 års vedligeholdelse forlænget denne frist [til 1987?].

De ringede forleden fra kirkegården for at få lov til at inddrage det halve af gravstedet, for at dem bagved kan komme til.

Faster Nomi (RN1706) kommer derved til at ligge i gangen. Men nu er det stillet i bero til foråret. Hendes mor [RN0116] ligger i gravstedet, den lille Petrus [RN1706] ligger der, min farfar [RN0112] ligger der og Holger [RN0114], fars bror. For ham [RN0115], der døde i Argentina, har faster Nomi sat en mindebog op om. Hun gik meget op i kirkegården.


[Familiegravstedet for Porskrog-familien på kirkegården i Sjørslev fotograferet 21-02-1988. Den store sten er over Jacob og Julie, den mindre over Nomi og den hvide bog er minde om Harald, som døde i Argentina.]


[Gravstenen over Kristine, Petrus og Holger.]

Fastelavn i Sjørslev

Johannes: Jeg kan huske jeg lå inde under sengen, og min mor [RN0094] ragede efter mig med en ildrager, når jeg skulle have et rap i enden. Så kravlede jeg ind under sengen, der kunne hun ikke komme ind.

Jeg har gået i skole ved min far [RN0112] og fået dunk i hovedet af hans pibe. Engang nallede jeg småkager til fastelavn og mor [RN0094] opdagede det.

Birgit: De gik rundt omkring ved husene for at synge og tigge kager ved dørene, men de var jo lærerens børn, og de måtte ikke deltage deri, men far [RN0113] var alligevel kommet med. Så kom de hen til farmor [RN0094], og hun opdagede så det var far, som var blandt børnene. De var alle sammen klædt ud.

Slægtsnavnet Porskrog

Birgit: Navnet Porskrog kan man ikke gå ret langt tilbage med. Min farfar hed Jacob Petersen Porskrog [RN0112], Porskrog har de købt, og min farfar har været med til at købe det [12-04-1905 jf. kongelig bevilling]. Det stammer fra slægtsgården oppe i Gedsted [Bystrup], hvor de havde porse i en krog, deraf stammer navnet.


[Jacob Pedersens navneskift 12-04-1905 til Jacob Pedersen Porskrog indført i kirkebogen under hans fødselsdato 03-03-1863.]

Ninna: Jeg kan huske Johanne Ambrosius Porskrog [RN1808] gift med forvalteren [RN1630] på Vesterbro Trælasthandel, når hun skruede bissen på så sagde hun "nå Petersen skal vi så se at komme hjem".

Herefter slutter bånd 02, side 2

Indskrevet 17-12-1987 RN0184 Torben Aastrup

Persondata

Jeg har lavet en summarisk oversigt over ovennævnte personers slægtsdata her: 1987-11-21 Persondata til interview med Johannes Petersen Porskrog

Johannes og hans familie er vist her, og de fleste af de øvrige personer kan du søge i min anetavle Torben Aastrups slægtshistorie.