Snedkermester Thage Møller

Det første jeg kan huske fra Bakken, er da jeg faldt gennem isen i Møllers dam, og Knud-Erik [RN0108] hev mig op. Vi kom meget sammen med Møllers, som havde Wilstersgade dengang og med Nielsens vor nabo. Efter far [RN0102] overtog fallitboet efter Møller gik venskabet med begge hold itu, og der blev nærmest fjendskab.


[1931-07-00 Møllers kolonihavehus. Ninna ligger i barnevognen til venstre, de to små piger er formodentlig hr. Nielsens, som står til højre. På trappen sidder Ninnas mor, og på verandaen står hr. og fru Møller. I baggrunden til højre anes Villa Bakken.]

Villa Bakken på Lærkevej 16/Duevej 16

Bakken var indrettet med to lejligheder, en nedenunder til os og en ovenpå til mormor [RN0111] og bedstefar [RN0110]. Min bedstefar [RN0110] husker jeg som en syg mand, og han døde da jeg var 6 år. Vi havde det dejligt, der kom mange mennesker på besøg, om søndagen var der altid gæster, familie og venner, og ved højtiderne og om sommeren kom familien fra København [RN0305 og RN0306 med mænd og børn], så var der fuldt hus, vi sov alle vegne, ovenpå, nedenunder, i træhuset i haven, og i kælderen. Træhuset var bygget til sommerhus til mor [RN0107] og far [RN0102], da de købte grunden, der levede de om sommeren inden de byggede.

[Træhuset eller kolonihavehuset omkring 1925, som familien Aastrup byggede efter deres køb af grunden på Lærkevej 16. Drengen med overallsen er Ninnas bror Knud Erik sammen med bedsteforældrene, forældrene og mosteren Agnes med hendes søn Ernst.]

Jeg blev passet ofte af mormor [RN0111] og bedstefar [RN0110], så legede vi komme fremmede med mit fine kaffestel. Da bedstefar [RN0110] døde flyttede jeg op til mormor [RN0111] og sov i dobbeltseng, det gjorde jeg, til jeg var en stor pige. Knud-Erik [RN0108] sov i spisestuen på divanen om vinteren, om sommeren boede han i træhuset.


[Dette er det ældste billede af Villa Bakken fra omkring 1929.]

Broderen Knud Erik

Knud-Erik [RN0108] skulle jo passe mig en gang i mellem, det var han ikke særlig stemt for, så han afleverede mig til Carl Johans mor, sikken ballade da mor [RN0107] opdagede det. Den store aldersforskel mellem Knud-Erik [RN0108] og mig gjorde, at vi ikke havde det store sammenhold.


[Knud Erik måtte alligevel bide i det sure æble og køre med Ninna i barnevogen her foran Møllers hus med fru Møller og Nielsens to piger i baggrunden.]

Knud-Erik [RN0108] blev gift i 1942 tror jeg og var gift i 9 måneder [RN0186] så var det forbi, dengang talte vi meget sammen og jeg følte næsten jeg var voksen. Jeg holdt meget af Knud-Erik [RN0108] og så op til ham, men det tror jeg aldrig han blev klar over.

Højtiderne på Bakken

Højtiderne på Bakken var noget særligt, især julen, der blev hentet gris, lavet til af den, bagt småkager i 100-vis o.s.v., jeg kan huske det sidste mor [RN0107] gjorde Lillejuleaften, var at skure køkkenet og hænge rene gardiner op der. Juletræet pyntede far [RN0102] og jeg, undertiden også Knud-Erik [RN0108]. Juleaften var vi altid mange, og 3. juledag kom alle fra København, så gik det til julefest på hotel Gran i Bruunsgade, det var Frederiksbjerg Håndværkerforening, der holdt det. Hvert år fik jeg ny kjole, arvet fra Lille Grethe [RN0325], jeg var fin. Et år tog vi hjem tidligere end mor [RN0107] og far [RN0102], så gik vi ned i kælderen og spiste gåseskroget, sikken ballade. Lille Grethe [RN0325] følte at Bakken var hendes andet hjem, hun blev passet et år hos os, medens hendes forældre [RN0305, RN0322] rejste, jeg kan ikke huske det.


[Ninna iført en af de nye kjoler til juletræsfesten 1949 på restaurant Gran]

Knud Erik i tømrerlære

Medens Knud-Erik [RN0108] var i tømrerlære, arbejde han en overgang i Den Gamle By med et hus, der skulle opføres, det var den gamle skole der [tidsmæssigt passer det ikke med opførelsen af skolen], hver eftermiddag gik jeg ned med kaffe til ham af den sorte vej, det var en vej, der gik fra Fuglsangs Allé ned til Den Gamle By, nu er der Frihedskollegiet og Ringgaden.

Under krigen var Knud-Erik [RN0108] CBer [Civile Beredskab, svarer til Civilforsvaret senere hen]. Han skulle stille når der var luftalarm, 14 dage fri, 14 dage vagt. Jeg kan huske en nat, måtte han af sted 6 gange.


[Knud Erik poserer nyindkaldt 26-05-1942 i CB-uniform foran køkkenet på Bakken.]

Økonomien

Pengene var små, vi havde ikke meget at rutte med. Jeg kan huske mor [RN0107] en overgang fik 30 kr om ugen i husholdningspenge [vi to voksne brugte 4.000 kr. om måneden i 2000, 05-06-2002, TAA], haven blev dyrket både som prydhave men sandelig også med buske med bær, frugttræer og grøntsager, der blev sået om foråret. Alt blev henkogt og syltet til vinteren, og æbler, pærer o.s.v. blev pakket ned og gemt i havehuset.


[Ninna placeret sommeren 1933 på havebordet i nyttehaven på Bakken med et frugtespalier i baggrunden.]

Faderens hjemstavn i Sjørslev

Under krigen cyklede vi meget, vi havde mange dejlige ture. I pinsen gik turen altid pinselørdag til Sjørslev, til faster Julie [RN0094], sammen med Johannes [RN0113], Grethe [RN0119], Birgit [RN0121] og undertiden Dubgaards [RN0103, RN0166], og så gik turen hjemad 2. pinsedag. Birgit [RN0121] og jeg havde vore dukker med i cykelkurven, dengang kørte man meget med børn på den måde, så vi abede de voksne efter. I Sjørslev fik vi stor pinsefrokost pinsedag, og så morede vi os med at se hvor fine folk var, når de gik til kirke pinsedag. Vi var altid en tur på kirkegården [for at lægge en blomst på RN0039 og RN0087s gravsted] pinsedag, og så besøgte vi familien Broberg.

Knud-Erik [RN0108] var meget gode venner med en søn af Broberg, som døde meget ung.


[Familierne Dubgaard og Aastrup med Ninna og Eigil på besøg hos faster Julie i Sjørslev i sommeren 1935 her foran Villa Solhjem.]

Mor og far

Mor [RN0107] og far [RN0102] var energiske mennesker med stor livsvisdom og stræbsomme og dygtige, de satte familien meget højt, derfor de mange sammenkomster. Deres omgangskreds var familien og nogle få gode venner. Mor [RN0107] var den talende og far [RN0102] den mere eftertænksomme, men alligevel havde han [RN0102] humor, han [RN0102] optrådte mange gange med muntre indslag til sammenkomster, og så lavede han [RN0102] dejlige sange, alvorlige men kønne, dem er jeg så heldig at have en del af hans [RN0102] kladder til dem. Han [RN0102] elskede at læse højt, da jeg var lille, læste han [RN0102] hver aften, mest H. C. Andersen, men i store forsamlinger optrådte han [RN0102] med oplæsning af Jeppe Aakjær, hvis sange og digte han [RN0102] elskede, og de blev læst op på rigtigt jysk. Han [RN0102] ville gerne synge, men han [RN0102] sang hvinende falsk, så det var svært juleaften med salmerne.


[Ejnars sang til 25 års jubilæums festen 03-08-1920 i Aarhus-afdelingen af Savværksarbejderne og Maskinsnedkernes Fagforening.]

En hverdag på Bakken

En almindelig dag på Bakken foregik med at man stod op kl. 6.00. Mor [RN0107] var først oppe, og vækkede resten af huset med at ruske i kakkelovnen, så den kunne blive tændt, dernæst morgenmad for far [RN0102] og Knud-Erik [RN0108], senere for mig. Jeg skulle gå hjemmefra kl. 7.00 for at nå Forældreskolen til kl. 8.10. Jeg travede hele vejen ad Ringgaden [3,5 km.], senere fik jeg dog buskort, og om sommeren cyklede jeg. Far [RN0102] og Knud-Erik [RN0108] cyklede til hver sit [arbejde], mor [RN0107] gik derhjemme i gang med dagens gøremål, og der var mange, specielt om sommeren med bær og lignende. Mormor [RN0111] hjalp hende med at sylte og plukke. En lille snak med naboerne skulle der være tid til, og der skulle byttes aviser med genboen [Bedsteforældrene på 1. sal holdt Demokraten, Ejnar og Ane holdt Aarhuus Stiftstidende].


[Ane holder en pause i køkkenarbejdet i sommeren 1929]

Middagsmaden skulle forberedes, vi spiste altid sent, for far [RN0102] kom sent hjem. Når vi havde spist skulle der vaskes op, så satte mor [RN0107] sig med sokker der skulle stoppes, far [RN0102] læste avis, faldt i søvn over avisen, vågnede, læste en historie for mig, aftenkaffe eller the, altid med hjemmebagt franskbrød eller kage. Om fredagen tog min mor [RN0107] ind til Århus for at handle, slagter, ost o.s.v. altid i Frederiks Allé, gik på kaffevisit hos tante Signe [RN0290] eller hos Dubgaards [RN0103, RN0166], så fulgtes hun med far [RN0102] hjem, han trak cyklen og havde mors pakker på cyklen.


[Ane og fru Møller? fotograferet i Vestergade på vej hjem til Lærkevej omkring 1935]

Far [RN0102] og mor [RN0107] rejste een gang om året 2 dage til Fyn til mors kusine [RN1681, RN1682], og så tog de til Købestævne i Fredericia en dag. Knud-Erik [RN0108] og jeg var med til Købestævne.

Knud Eriks skole og arbejde

Knud-Erik [RN0108] gik i Munkegades skole, og jeg kan svagt huske da han [RN0108] fik eksamen, og at han [RN0108] derefter fik læreplads som tømrer, han [RN0108] gik på Teknisk skole i Nørre Allé, og han [RN0108] havde en kvartsvingstrappe til svendeprøve og fik bronzemedalje [udlært hos Tømrermester E. M. Petersen i Aarhus den 01-11-1940]. Da han [RN0108] var færdig med uddannelsen [som bygningskonstruktør], kom han [RN0108] ned i Wilstersgade, måske lidt for hurtigt, han [RN0108] skulle måske have prøvet noget andet først, men han [RN0108] blev tidligt forlovet og gift [RN0186] og flyttede hjemmefra, han [RN0108] var god til regning og overtog efterhånden al tilbudsregning [på Wilstersgades Maskinsnedkeri].


[En kvartsvingstrappe. Ninnas kommende svigerfars svendestykke fra april 1915]

Svømmeklubben AIA

Han [RN0108] havde i sine unge år mange kammerater via sin svømning i AIA. Han [RN0108] var en meget dygtig svømmer, svømmede til mange stævner og vandt tit, han [RN0108] spillede også vandpolo og mødte sin første kone [RN0186] i svømmeforeningen. Da han [RN0108] blev gift, flyttede han [RN0108] til Rudolph Wulffs Gade, da han [RN0108] senere blev skilt, flyttede han [RN0108] til Fynsgade, hvor han [RN0108] boede i starten, efter han [RN0108] blev gift 2. gang [RN0182]. Som barn havde Knud-Erik [RN0108] en del legekammerater i kvarteret [omkring Bakken].


[Knud Erik med svømmekammerater ved Moesgaard Strand sommeren 1937]

2. Verdenskrig

Under krigen havde vi nogle meget specielle år, men en ting må man sige, en særlig form for sammenhold med naboerne, vi var så heldige, at vi aldrig frøs, vi havde jo brændsel, spåner og træ o.s.v. og mor [RN0107] havde hamstret alverdens madvarer, vi fik gris fra landet [Haubro ved Års], gæs og ænder, og vi havde selv høns, så vi manglede ikke noget.

[Af artiklen Til fælles bedste, Landbruget under den tyske besættelse 1940-1945 skrevet af Mogens Rostgaard Nielsen i Siden Saxo, nr. 3 fra oktober 2005 fremgår det af side 9: "Selv om det blev forbudt at sende kød og flæsk med tog, bil eller andre transportmidler, var der alligevel en betydelig handel med flæsk og kød direkte mellem landmændene og forbrugerne i byerne."

Og senere på side 13: "Matadors beskrivelse af landbefolkningens forbrug af mad under besættelsen er derfor ikke misvisende. De led ingen nød, og fik de madvarer de havde brug for. At der blev leveret en ikke ubetydelig mængde fødevarer direkte fra landmændene til befolkningen i byerne er også indiskutabelt. Der er ingen tvivl om, at hovedparten af disse ulovlige leverancer gik til de bedst stillede i byerne, men heller ikke arbejderbefolkningen sultede under krigen.."

Ninnas erindring bekræftes således af nyere forskning. Ninna har herudover ved anden lejlighed fortalt, at transporten af den halve gris foregik hen over cykelstyret pakket ind i en vinterfrakke, når familien Aastrup var på besøg hos mormoderens familier i Haubro og Mosbæk i Himmerland, [23-10-2005 TAA].

Når en høne skulle slagtes, var far [RN0102] ilde stillet, han kunne ikke, så måtte mormor [RN0111] træde til, engang holdt hun [RN0111] fast i hønens hoved og huggede til, så løb den hovedløse krop rundt i spånerne i kælderen.

Når der var luftalarm, stod vi troligt op og gik i kælderen de første år, de sidste år stod vi op, samledes nede i stuen, drak kaffe og ventede til de blæste af.

Jeg syntes det var en svir, når der var luftalarm efter kl. 24.00, så skulle jeg først møde kl. 9.00. Knud-Erik [RN0108] ville gerne være spejder, men blev svømmer i steder. Jeg ville gerne være spejder under krigen, men måtte ikke, kom til dans i stedet for, men blev jo senere spejder.

Om sommeren spiste vi altid i haven, når vejret tillod det, mor [RN0107] havde et bestemt havestel, en ting som jeg husker, og som ikke var almindeligt dengang, vi fik grøn salat hele sommeren, jeg blev sat til at plukke og skylle det, jeg hadede det, men gøres skulle det jo.


[Eftermiddagskaffe på Bakken sommeren 1933. Fra venstre Anders Peter, naboen Marie Nielsen, Gerda, Ejnar, hr. Nielsen, Ane med Ninna på skødet, Knud Erik og Kristine yderst til højre.]

Jeg havde tit kammerater med hjem, og da de kom langvejs fra spiste de altid med og nogle sov der. Jeg havde klassekammerater fra Mundelstrup, Lyngbygård, Malling, Hørning, Tranbjerg o.s.v. specielt p.gr.a. krigen overnattede vi ved hinanden.

Radioen betød meget under krigen, vi fik en ny model, man havde vel en svoger [RN0166], der forhandlede dem, nu kunne vi høre England, men også middagskoncert fra Wien og søndag aften Familien Hansen som gik i årevis.

Når der var vaskedag, der blev vasket een gang om måneden, så gik der tre dage, iblødsætning, kogevask og blåning [i dag optisk hvidt], strygning, da far [RN0102] havde haft fabrikken [Wilstersgades Maskinsnedkeri] nogle år, fik mor vaskekone.

Indskrevet 22-05-1990 af Torben Aastrup

Senere lavede han [RN0102] selv en vaskemaskine med motor. På vaskedagen fik vi altid suppe af en eller anden art, tre dage og sidste dag fulgte der pandekager bagefter.

Faderens barndom i Sjørslev

Far [RN0102] var meget tro mod sin barndom, familie, fødested, lærested o.s.v., så ture er altid gået meget til Sjørslev [traditionen fortsatte frem til 1960erne i sønnens bil]. Jeg husker en af gangene onkel Alfred [RN0101] var hjemme fra Amerika, lejede vi en bil og onkel Alfred [RN0101] og far [RN0102] skridtede af fra Sjørslev til barndomshjemmet [Østervandetvej 19, matr. nr. 5k], hvor langt der var.


[Familien Aastrup besøgte 18-09-1949 sammen med Alfred barndomshjemmet i Sjørslev. Knud Erik havde lejet en bil. Her står Ejnar foran bilen med hjørnet af barndomshjemmet til højre. Torben har anbragt sig i bilens forrude.]

Hjemmet var meget fattigt men med nogle forældre, der forstod at sætte deres [8] børn i vejen. Far [RN0102] var 9, da han begyndte at vogte får [hos Kirstine Krogsdal og Laurits Smed], jeg ved han [RN0102] længtes meget hjem, også senere da han [RN0102] kom til Kjærsgaard [elværket på Kjærsgård Mølle, Alderslyst Elværk] i Silkeborg o.s.v.. Det var et hjem [RN0039, RN0087], hvor de fik en god opdragelse, og jeg ved, der var megen kærlighed i det hjem. Da jeg var lille, sad jeg på fars [RN0102] skød og hørte om Sjørslev og farfar [RN0039] og farmor [RN0087], far [RN0102] omtalte dem med stor kærlighed og ærbødighed.

Han [RN0102] og hans søskende på nær een [RN0097], havde et godt sammenhold, og man må sige, at de alle fik en god uddannelse, og alle blev godt gift. Når jeg tænker på fars [RN0102] følelser for hjemmet og den egn han [RN0102] kom fra, har vi andre noget at lære der. Som lille dreng i skolen havde han [RN0102] sin svoger [RN0112] til lærer, hvilket nok ikke altid har været nemt, han [RN0102] har da fået slag af pibespidsen adskillige gange. Skolen lå ved siden af kirken, ved den østre indgang, der er nu beboelse. Når far [RN0102] fortalte om sin skolegang som barn, så kunne jeg se ham [RN0102] for mig, lille i hjemmesyede bukser, stunthoser [lange knæstrømper], og kasket med en bylt under armen med bøger og mad. Træsko havde han [RN0102] kun til fint brug, når han [RN0102] f.eks. skulle til Viborg, hvortil han [RN0102] spadserede.

Far [RN0102] var en drømmenatur, han [RN0102] kunne sidde ved mergelgraven, og lege med småsten, og drømme sig langt væk til Amerika, hvor han [RN0102] drømte om at komme, at hans [RN0102] ønske mange år senere [i 1952 og 1958] gik i opfyldelse var godt, men som dreng [RN0102] var det for at arbejde derovre.


[Ejnar og Anes 2. tur til broderen Alfred i 1958. Ane og Ejnar bagerst med et barnebarn på armen, Anne og Alfred forrest.]

Han [RN0102] havde ikke nogen legesager som barn, dem lavede han [RN0102] selv, til forskel fra min mor [RN0107], der som barn fik en dukke, som dog senere gik itu, og aldrig blev lavet igen.

Moderens søstre og svogre

Mor [RN0107] havde to søstre [RN0305, RN0306] far [RN0102] 7 søskende. Mine onkler hed begge Harald [RN0322, RN0316], så de blev kaldt Harald [RN0322] og Kaalund [RN0316], mine mostre [RN0305, RN0306] var et par elskelige mennesker, måske mest moster Stinne [RN305], hun [RN0305] var elskeligheden selv, moster Agnes [RN0306] led af migræne, var tit lunefuld men god nok. Kaalund [RN0316] var garderhusar, og jeg husker tydeligt hans [RN0316] officiantuniform, han [RN0316] var flot.


[Officiant Kaalund til hest som garderhussar 26-05-1935 på Næstved Kaserne]

Ferie på Mothsgaard

Under krigen, da militæret blev nedlagt, blev han [RN0316] berider og ledede Holte Rideskole, de [RN0306, RN0316] boede på Matsgaard [Mothsgaard] i Søllerød lige overfor Søllerød Kro, den rene idyl, og ned til Furesøen, der holdt jeg mange ferier, en ren kjole til hver dag havde jeg med, det var lystige dage, Kaalund [RN0316] og Agnes [RN0306] havde en formidabel omgangskreds, det gik i sus og dus, og så fik vi lov til at ride.


[Ninna højt til hest på Holte Rideskole i en sommerferie 1938.]

Ferie i Søborg

Mine ferier hos moster Stinne [RN0305] var hyggelige og dejlige, der var Grethe [RN0325], som jeg følte var en søster for mig. Min ferie startede med, at min onkel [RN0322] som var lyntogsfører hentede mig i Århus, og så gik det til København, moster [RN0305] og onkel [RN0322] havde en dejlig have i Søborg [kolonihave på Jægervangen 4], der boede vi meget af tiden, og ellers var vi i Lange-Müllersgade [lejligheden i nr. 1 IV. sal] og nede i sejlklubben ude at sejle til fest om aftenen, selvom jeg ikke var særlig gammel. Jeg havde cykel med til København, så jeg cyklede rundt der og lærte byen ret godt at kende.


[Harald i uniform på besøg sammen med datteren Grethe i sommeren 1949.]

Familiebesøg på Bakken

Begge familier [RN0305, RN0306 med ægtefæller og børn] holdt mange ferier på Bakken, som tidligere omtalt, at det var en økonomisk belastning for mor [RN0107] og far [RN0102] er der ingen tvivl om, men mor [RN0107] klagede sjældent. Mormor [RN0111] betalte husleje til far [RN0102], 30 kr om måneden, om søndagen spiste hun [RN0111] hos os, men ellers lavede hun [RN0111] selv mad. Undertiden gik jeg op til mormor [RN0111] for at spise, hvis maden der passede mig bedre, mor [RN0107] blev irriteret over det.

Fars [RN0102] familie havde vi en del med at gøre, de kom tit [på besøg], specielt Dubgaards [RN0103, RN0166] og Johannes [RN0113] og Grethe [RN0119], men også den øvrige familie [RN0290, RN0308, RN0289, RN1809 og RN1810 Familierne Faddersbøll boede på Møllevangs Allé 65 ikke langt fra Bakken] kom meget, dette kunne også være en belastning, de kom tit uventet, men mor kunne få noget ud af ingenting.

Besøg fra Amerika

I 1949 havde vi onkel Alfred [RN0101] boende hele sommeren, han [RN0101] lånte mit værelse, da han rejste fik jeg 20 dollars af ham [RN0101], det var dengang 120 kr jeg købte en halslænke for pengene.


[Alfred hjemme på besøg fotograferet sammen med sine søskende og deres ægtefæller ved en sammenkomst 13-06-1943 på Bakken.]

Knud Eriks familie

Da Torben [RN0184] og senere Karin [RN0185] blev født kom I [RN0108, RN0182 med børn] meget om søndagen, enten sammen med jeres forældre [RN0108, RN0182] eller da I [RN0184, RN0185] blev store nok til det, blev I sat i linie 3 på Banegårdsplads, kørte alene og blev hentet ved stoppestedet [på Viborgvej].


[Grethe fotograferet sammen med Torben og Karin i sommeren 1949-07-00 i haven på Bakken]

Mormor

Jeg kan huske oldemor [RN0111] var skrap overfor jer [RN0184, RN0185], hvis I plukkede af bærrene, så satte hun [RN0111] kasser for, men I [RN0184, RN0185] gik bare udenom. Hun [RN0111] holdt meget af jer [RN0184, RN0185], men havde sin egen specielle måde at vise det på.


[Torben stabler frugtkasser sommeren 1950 i haven.]

Mormor [RN0111] var en bestemt dame, og kunne hun [RN0111] komme til det, ville hun [RN0111] gerne bestemme over mor [RN0107], og hvad hun [RN0107] skulle lave, tingene gentager sig, vi andre har vist også en lille snert af det. Bortset fra det, savner jeg i dag det sammenhold man havde i familien i gamle dage, hvor man ligesom havde brug for hinanden, i dag har hele generationen nok i sig selv, vi kunne lære meget af de forgangne familier. Jeg er opvokset med mine forældre [RN0102, RN0107], min bror [RN0108], min mormor [RN0111] som betød meget for mig i hele min opvækst, hun [RN0111] havde altid tid til at lytte, jeg ville ønske jeg selv kunne være en ligeså god mormor.

Fætre og kusiner

Mine kusiner og fætre på min fars [RN0102] side har jeg aldrig haft meget med at gøre. Knud-Erik [RN0108] havde i nogle år en del med faster Minnas [RN0095] sønner [RN0137, RN0138?] at gøre, de havde nogle ferier sammen, og de kom en del på Bakken, jeg ved de kørte nogle gange på cykel til Sjørslev, men det gled ud efterhånden. Dubgaards [RN0167, RN0168, RN0169] børn så vi en del, men det var mest Knud-Erik [RN0108]. At jeg så har holdt lidt forbindelse med Ellen [RN0167] efter at vi er blevet voksne er vel ligeså meget fordi jeg kendte Verner [RN0172] fra spejderne.


[Familierne Dubgaard, Porskrog og Aastrup på udflugt til Solbjerg 20-05-1945. Fra venstre Ninna, Grethe, Ellen, Vera, Ingeborg og Birgit.]

Eftertanke

Alting virker dejligt når man mange år senere kigger tilbage, men at sine forældre [RN0102, RN0107] og dem før dem havde mange svære stunder er klart, pengene var små i mange år, så små, at de dårligt havde råd til nye ting, at alting så flaskede sig bedre hen ad vejen, var jo tilfældigheder sammen med flid og arbejdsomhed. En ting er sikkert, det var et dejligt sted at vokse op, måske mærkede jeg det mere end Knud-Erik [RN0108], da de havde bedre råd i min barndom end i hans [RN0108], alligevel mener og tror jeg, at han [RN0108] også følte, at hans [RN0108] barndom var lykkelig.

Indskrevet den 27-06-1990 af Torben Aastrup

Se også interview optaget den 21-11-1987 med RN0113 Johannes Petersen Porskrog.

Personoversigt

De fleste af de nævnte personers øvrige data kan du søge på i min anetavle Torben Aastrups slægtshistorie

Broberg	gårdmand	Større gårdmandsfamilie i Sjørslev.
Nielsen, Lærkevej 18	nabo	Eftersom naboen til højre for familien Aastrup hed Svanhede, som man havde et godt forhold til, må Marie og hr. Nielsen være naboen til venstre i nummer 18. Nielsen var så genbo til familien Møller i nummer 13.
RN0039	farfar	Karetmager Andreas Marius Aastrup, født 08-05-1852 i Sankt Mortens Sogn i Randers, gift 1. gang 03-06-1882 med RN0087 Ane Marie Mouritzen i Sjørslev Kirke. Gift 2. gang 25-12-1911 med RN0090 Karen Stine Madsen i Balle Kirke ved Silkeborg. Død 26-08-1933 i Brande Sogn.
RN0087	farmor	Tjenestepige, opsynskone og husbestyrerinde Ane Marie Mouritzen, født 30-07-1853 i Hørby Sogn ved Hobro, gift 1. gang 06-01-1872 med RN0089 Jens Jensen, gift 2. gang 03-06-1882 med RN0039 Andreas Marius Aastrup i Sjørslev Kirke. Død 12-08-1910 i Sjørslev Sogn.
RN0094	faster	Håndgerningslærerinde Julie Kristine Jørgine Aastrup, født 02-01-1877 i Vinderslev Sogn, gift 05-05-1901 med RN0112 Jacob Pedersen Porskrog i Sjørslev Kirke. Død 08-06-1957 i Åby Sogn ved Aarhus.
RN0095	faster	Tjenestepige Else Cathrine Thomine Ludovika Aastrup, født 08-03-1880 i Hørby Sogn ved Hobro, gift 01-01-1902 med RN0124 Franklin Sørensen i Silkeborg Kirke. Død 17-07-1946 på Sundby Hospital, København.
RN0097	onkel	Arbejdsmand Jørgen Eliasen Aastrup, født 14-01-1885 i Sjørslev Sogn, gift med RN0150 Frida. Død 19-03-1974.
RN0101	onkel	Murer og gårdejer Alfred Marius Aastrup, født 07-07-1891 i Sjørslev Sogn, gift 05-03-1924 med RN0162 Anna Pahus i Cedar Falls, Black Hawk, Iowa, USA. Død 26-01-1975.
RN0102	far	Snedker, snedkermester og fabrikant Ejnar Vilhelm Aastrup, født 15-09-1894 i Sjørslev Sogn, gift 26-10-1918 med RN0107 Ane Thørring i Sankt Pauls Kirke i Aarhus. Død 01-02-1961 på Marselisborg Hospital i Aarhus. Bygger Villa Bakken på Lærkevej/Duevej 16 i Aarhus. Overtager snedkermester Thage Møller Maskinsnedkeri, som føres videre under navnet Wilstersgades Maskinsnedkeri senere hen med sønnen Knud Erik som kompagnon.
RN0103	faster	Ingeborg Kamilla Aastrup, født 27-01-1897 i Sjørslev Sogn, gift 31-01-1918 med RN0166 Peder Kristian Dubgaard (Laursen), død 28-07-1983 på Plejehjemmet Caritas i Aarhus.
RN0107	mor	Strygerske og har ismejeri Ane Thørring, født 19-04-1893 i Haubro Sogn i Himmerland, gift 26-10-1918 med RN0102 Ejnar Vilhelm Aastrup i Sankt Pauls Kirke i Aarhus. Død 28-08-1978 på Marselisborg Hospital i Aarhus.
RN0108	bror	Tømrer, bygningskonstruktør, snedker- og tømrermester samt fabrikant Knud Erik Aastrup, født 05-02-1920 i Sankt Pauls Sogn, gift 1. gang 18-04-1943 med RN0186 Anna Margrethe Mikkelsen i Sankt Lukas Kirken, gift 2. gang 25-01-1945 med RN0182 Daisy Grethe Jensen på Aarhus Rådhus, død 08-06-1976 i Skåde Sogn ved Aarhus.
RN0109	Ninna	Defektrice og tømmerhandler Ninna Aastrup, født 29-01-1931 i Vor Frue Sogn i Aarhus, gift 22-01-1955 med RN0208 Ove Larsen i Sankt Pauls Kirke, død 06-06-2007 på Århus Amtssygehus.
RN0110	bedstefar	Maskinsnedker Anders Peter Thørring, født 15-04-1866 i Binderup Sogn, gift 03-04-1892 med RN0111 Kristine Kristensen i Haubro Kirke, død 04-03-1938 på De Gamles Hjem i Aarhus.
RN0111	mormor	Tjenestepige Kristine Kristensen, født 29-10-1868 i Haubro Sogn, gift 03-04-1892 med RN0110 Anders Peter Thørring i Haubro Kirke, død 30-09-1957 på Bethaniahjemmet i Aarhus.
RN0112	onkel	Forskolelærer Jacob Pedersen Porskrog, født 03-03-1863 i Gedsted Sogn, gift 1. gang med RN0116 Kristine Jensine Ambrosius, gift 2. gang 05-05-1901 med RN0094 Julie Kristine Jørgine Aastrup i Sjørslev Kirke. Død 30-01-1933 i Sjørslev Sogn.
RN0113	fætter	Vognmand med flytte- og brændselsforretning Johannes Petersen Porskrog, født 01-01-1902 i Sjørslev Sogn, gift med RN0119 Margrethe Ormstrup, død 02-03-1990 på Plejehjemmet Møllegården.
RN0119	fætters kone	Margrethe Ormstrup, født 10-06-1906, gift med RN0113 Johannes Petersen Porskrog, død 1980 i Brabrand Sogn.
RN0121	halvkusine	Birgit Porskrog gift med RN1742 Erik.
RN0137	fætter	Mælkemand Børge Ejvind Franklin Sørensen, født 14-08-1919 i Balle Sogn ved Silkeborg, død 1959.
RN0138	fætter	Chauffør, mælkemand og arbejdsmand Knud Gerhard Franklin Sørensen, født 16-01-1922 i Silkeborg Sogn, gift med RN2303 Lis, død 21-07-1984 på Rigshospitalet.
RN0166	onkel	Cykel-, radio- og TV-forhandler Peder Kristian Dubgaard (Laursen), født 24-06-1894 i Rom Sogn, gift 31-01-1918 med RN0103 Ingeborg Kamilla Aastrup, død 07-11-1978 på Århus Kommunehospital.
RN0167	kusine	Ellen Marie Dubgaard, født 31-05-1918 i Viborg Domsogn?, gift 1. gang med RN0173 Fritz Berthelsen, gift 2. gang 19-04-1952 i Holme Kirke ved Aarhus med RN0172 Verner Pedersen, død 06-11-1995 på Århus Kommunehospital.
RN0168	kusine	Klinikassistent Edith Ane Dubgaard, født 06-10-1919 i Viborg Domsogn?, gift 1. gang med RN0181 Lauritz Gammelgaard, gift 2. gang med RN0177 Knud Panum Sørensen, død efter 1996.
RN0169	fætter	Repræsentant Eigil Dubgaard, født 11-06-1923 i Aarhus, gift 05-03-1948 med RN0171 Vera Falk Jensen.
RN0172	kusines mand	Repræsentant Verner Pedersen, født 1920 i Hadsten Sogn, gift 19-04-1952 med RN0167 Ellen Marie Dubgaard, død.
RN0182	Knud Eriks anden kone	Daisy Grethe Jensen, født 29-01-1920, gift 1. gang 18-09-1938 med RN0187 Willy Mortensen i Kingos Kirke i København, gift 2. gang 25-01-1945 med RN0108 Knud Erik Aastrup på Aarhus Rådhus, død 27-12-2010 på Plejehjemmet Møllegården i Brabrand Sogn ved Aarhus.
RN0184	nevø	Webmaster til denne hjemmeside Torben Aastrup, født 1946 i Aarhus Domsogn.
RN0185	niece	Karin Aastrup, født 1948 i Aarhus Domsogn.
RN0186	Knud Eriks første kone	Syerske Anna Margrethe Mikkelsen, født 04-08-1921 i Sankt Johannes Sogn i Aarhus, gift 1. gang 18-04-1943 med RN0108 Knud Erik Aastrup i Sankt Lukas Kirke i Aarhus. Lever i 2009 i Ontario i Canada.
RN0289	Bedstefars søster	Tjenestepige Christiane Thørring, født 29-08-1870 i Skivum Sogn, gift 03-01-1896 med RN0308 Peder Christian Hundahl Faddersbøll, død 21-06-1945 i Aarhus. Forældrene boede på Møllevangs Allé 65 sammen med datteren RN1809 Thora Elvira Margrete Faddersbøll og dennes mand RN1809 Sigfred Jespersen.
RN0290	bedstefars søster	Mejerske, strygeforretning og ostehandler Nielsine Thørring, født 31-01-1873 i Kongens Thisted Sogn i Himmerland, ugift, død 25-09-1949 på Århus Amtssygehus.
RN0305	moster	Bogholderske Anne Kirstine Thørring, født 20-02-1895 i Farsø Sogn, gift 02-03-1918 med RN0322 Ejnar Harald Nielsen i Sankt Pauls Kirke i Aarhus, død 28-06-1968 på Gammel Kloster i København.
RN0306	moster	Ekspeditrice Agnes Nielsine Thørring, født 23-05-1898 i Sankt Pauls Sogn i Aarhus, gift 25-09-1920 med RN0316 Harald Antonius Marinus Rasmus Kaalund (Hansen) i Sankt Pauls Kirke i Aarhus, død 06-07-1972 på Gammel Kloster i København.
RN0308	Bedstefars søsters mand	Arbejdsmand Peder Christian Hundahl Faddersbøll, født 27-01-1867 i Sankt Johannes Sogn, i København, gift 03-01-1896 med RN0289 Christiane Thørring, død efter 1954. Boede på Møllevangs Allé 65 ikke langt fra familien Aastrup sammen med datteren RN1809 Thora Elvira Margrete Faddersbøll og dennes mand RN1809 Sigfred Jespersen.
RN0316	onkel	Mejerist, berider, officiant og boliginspektør Harald Antonius Marinus Rasmus Kaalund (Hansen), født 24-08-1888 i Storring Sogn ved Aarhus, gift 25-09-1920 i Sankt Pauls Kirke i Aarhus med RN0306 Agnes Nielsine Thørring, død 09-12-1963 på Frederiksberg Hospital.
RN0322	onkel	Maler, ekstrahåndværker, lokomotivfyrbøder, lokomotivfører og lyntogslokomotivfører Ejnar Harald Nielsen, født 23-09-1892 i Sankt Pauls Sogn i Aarhus, gift 02-03-1918 med RN0305 Anne Kirstine Thørring i Sankt Pauls Kirke i Aarhus, død 25-07-1975 på Gammel Kloster i København.
RN0325	kusine, Lille Grethe	Kontorassistent Grethe Thørring Nielsen, født 06-08-1927 i Struer Sogn, gift.
RN1676	Gerda	Ekspeditrice Gerda Marie Katinka Faddersbøll, født 19-07-1902 i Sankt Pauls Sogn i Aarhus som datter af RN0308 og RN0289, gift med RN1677 Niels Peder Hansen, død 1987 på Plejehjemmet Caritas i Skejby Sogn i Aarhus.
RN1681	mors kusine	Gidsel Marie Poulsen, født 04-11-1893 i Giver Sogn i Himmerland, gift 20-07-1918 med RN1682 Hans Laurits Jensen i Giver Kirke, død 18-01-1985 på Odense Sygehus.
RN1682	mors kusines mand	Gårdejer Hans Laurits Jensen, født 20-07-1891 i Søllinge Sogn, gift 20-07-1918 med RN1681 Gidsel Marie Poulsen i Giver Kirke, død 20-10-1961.
RN1809	datter af Bedstefars søster	Thora Elvira Margrete Faddersbøll, født 31-03-1899 og gift med Sigfred Jespersen. Boede på Møllevangs Allé 65 ikke langt fra familien Aastrup sammen med hendes forældre.
RN1810	ægtefælle til datter af Bedstefars søster	Sigfred Jespersen, født 1900, gift med Thora Elvira Margrete Faddersbøll. Boede på Møllevangs Allé 65 ikke langt fra familien Aastrup.
Thage Møller, Lærkevej	genbo	Snedkermester. Havde kolonihave på Lærkevej 13 og genbo til familien Aastrup. Ejede Thage Møller Maskinsnedkeri, hvor Ejnar var ansat, og som han overtog fra Møller grundet dennes dårlige økonomi og kørte det videre under navnet Wilstersgades Maskinsnedkeri.