I kravlegården

Billede 001 Torben på vej mod de 4 år var for længst vokset fra kravlegården, medens Karin åbenbart måtte døje at være ”spærret” inde en stund endnu.

Men kravlegården var fortsat plaseret på det strategisk rigtige sted dels foran det lille kontor, hvor faderen RN0108 Knud Erik Aastrup kunne holde øje med hende, dels var det stedet, hvor flest kom forbi på vej ind og ud af værkstederne i stueetagen og til de øvrige etager.

Barnevognen under trappen til 1. sal i den gamle bygning og nye tilbygning vidner om, at Karin fortsat får sig en lur til middag.

Overalls som arbejdstøj

Billede 002 De voksne på fabrikken var Torbens rollemodeller, og det særlige arbejdstøj i form af en overalls blev brugt af næsten alle folkene og ikke mindst hans far. Så der var en stor dag, da Torben og hans far tog op i Jægergårdsgade for at købe en overalls til Torben i en forretning for arbejstøj på hjørnet af Godthåbsgade.

Nu var han en rigtig arbejdsmand.

Jeg keder mig

Billede 003 og 004 Karin keder sig, for Torben kan jo frit bevæge sig rundt, medens hun skal holde sig inden for kravlegårdens fire vægge.

For at hjælpe hende har Torben i en god mening lagt et par brædder ind til hende, som hun så kan lære at bære over skulderen eller måske endda bruge til at bryde ud af kravlegården med.

I baggrunden det lille kontor med trappen op til de andre etager. Ved siden af trappen er den store port i midten af den gamle bygning. Et par brædder er stillet på højkant formodentlig efter en tur gennem tykkelseshøvlen ud gennem den lille lem i muren.

Jeg er sluppet fri!

Billede 005 og 006 Karin med fuld fart på hen ad tørrepladsen.

I baggrunden i midten er limværkstedet med et vindue malet hvidt, der dækker for et omklædningsrum, som nok er blevet brugt af henholdsvis RN0102 Ejnar Vilhem Aastrup og sønnen Knud Erik. Oprindelig ud fra de ældre billeder, lå omklædningsrummet bag porten på 1. sal i den nye tilbygning, hvor fælleshuset i dag har sit festlokale.

Limværksted var stedet, hvor man limede træstykker sammen til større dimensioner som eks. karmtræ, men også plader af alle arter, før spånpladen blev opfundet.

Ved at lime det sammen kunne man dels bruge træ af mindre og billigere dimensioner, dels blev det færdige produkt faktisk stærkere af at blive limet sammen.

På skiltet over porten til trappeopgangen til 2. sal står der tømrermester Kai Gerner Larsen, som i mange år havde værkstedet i midten på 2. sal, indtil han frem til 1979 blev knyttet til Wilstersgades Maskinsnedkeri.

Skal jeg spinge ud?

Billede 007, 008, 009 og 010 Der var et solidt rækværk rundt om tørrepladsen, men det var muligt at gå på ydersiden af rækværket, hvilket Karin klogt nok afholdte sig fra.

Der var langt ned til gårdspladsen, så en af de voksne har formodentlig spærret ved trappen, så Karin ikke faldt ned.

Torben kunne derimod finde på at gå på gesimsen uden for rækværket, tilsyneladende uden at få skæld ud herfor.

Garagens historie

Billede 011 Arealet under tørrepladsen har en historie, der rækker langt tilbage i tiden. Oprindeligt har arealet været en del af haven eller gårdspladsen til forhuset, som det er en del af denne matrikel nr. 362a.

Den del af Wilstersgade 10, som ligger i skellet fra sidebygningen med det nuværende soveværelse til stuen i forhuset mod Hallssti, blev først bygget på et senere tidspunkt.

På bygningstegningerne fra den 15-03-1899 og frem til 1907 er der afsat en mindre bygning med kloakafløb. Taxationsprotokollen fra den 07-05-1926 omtaler en hestestald i skellet mellem den nuværende matr. nr. 362a og den nuværende matr. nr. 362p Wilstersgade 10 på det sted, hvor tørrerum og det nuværende vaskehus til forhuset i dag ligger. Hestestalden var i 1926 lejet ud, idet den optræder med en pæn huslejeindtægt i protokollen.

Med tiden og øget rigdom samt en moderne indstilling blev hestestalden formodentlig erstattet af en garage til forhusets ejer. For arkitekten har på en tegning dateret september 1928 tegnet et garage til husejer Th. Nielsen, Wilstersgade 12 med det indvendige mål 5x2,55 m i hjørneskellet mellem denne ejendom og matr. nr. 362q med fabrikken og matr. nr. 362p med nabobygningen Wilstersgade 10. Garagen er nok først opført i slutningen af 1935 jf. myndighedernes behandling af sagen. Heraf stammer betegnelsen Garagen, og ikke fra det senere tidspunkt, hvor Knud Erik brugte den som garage til sin bil. Men der er tale om den samme bygning.

Efter Ejnar og Knud Eriks køb af forhuset søger de den 15-03-1946 om at overdække garagen og en del af gårdspladsen (mellem denne og sidehuset) med en betonplade som grundlag for en tørregård i 1. sals højde, ”da de [beboerne] er meget generet af Færdslen gennem Gaarden og ned til den bagved liggende Fabriksbygning”. Planen var oprindlig at indrette garagen til cyklerum, men halvtaget udendig på garagen gavl afslører, at fabrikken i stedet for begyndte fabrikken at bruge garagerummet til en rundsav, hvor man skar brædder op på langs.

På billedet aner man porten ind til garagen i venstre side af billedet, ligesom der stikker nogle listestumper fra opskæringen af træet ud over porten.

Den 06-05-1953 optog fabrikken et lån i Aarhuus Privatbank for at købe en personbil af mærket Standard Vanguard med indregistreringsnummeret X 9339 (se de efterfølgende billeder), og garagen bliver igen for en kort stund indrettet til sådanne formål.

Det var imidlertid noget kringlet at komme ind og ud af garagen, for efter overdækningen af garagen og forrummet hen til sidebygningen var der fragået plads til trappen op til tørrepladsen, så Knud Erik måtte hugge et hjørne af de to nederste trappetrin for at kunne dreje bilen ind og ud af garagen fra gårdspladsen.

Inden længe flyttede han derfor bilen til en lejet garage på Glasværket i Ole Rømersgade ikke langt fra Wilstersgade, og garagen bliver igen indrettet til værksted for en rundsav, idet man samtidig lukkede rummet i hele tørrepladsens længde, og den fungerede med dette formål frem til 1985.

I forbindelse med salget af Wilstersgades Maskinsnedkeri i 1979 lejer Jørn Peter Johanssen garagen for at fortsætte nævnte formål.

Bymoderniseringsplanerne går ud på, at det meste af fabrikken skulle rives ned. Med udflytningen af maskinsnedkeriet i 1985 var lejemålet med til rundsaven ophørt, og en lejer af det store kontor Hr. Mortensen anvendte garagen til lager for sin virksomhed. I 1990 blev garagen og den tørrepladsen indrettet til vaskehus og tørrerum for forhusets beboere.

Den første dukkevogn

Billede 012 og 013 Karin med sin første dukkevogn. Senere hen fik hun den klassiske røde dukkevogn med faste sider, og som 4 årig fik hun en dukkevogn, som var en miniudgave af en rigtig barnevogn (se billeder fra 1952).

Hendes mor RN0182 Daisy Grethe Jensen skriver i fotoalbummet: ”Der blev muret en ny tørreplads i Wilstersgade, der kunde jeg [Karin] rigtig køre med min røde dukkevogn.” [Grethe husker lidt forkert her].

Udflugt med den nye bil til Sletterhage Fyr

Billede 03, 04 og 05 Her har den stolte familiefar fotograferet den nye bil på en udflugt til Sletterhage Fyr i foråret eller sommeren 1953 ikke lang tid efter købet af bilen. Først bilen alene, så bilen med ejer og sidst bilen med familien Knud Erik, Grethe, Torben og Karin.