1835-1855 7 Materialer vedlagt Rasmus Mallings erindringer

Article Index

Rasmus Mallings barndom 1835-1855 og tiden efter i hjemmet Dynkarken 39-41, matr. nr. 54 og Dynkarken 43, matr. nr. 53

Distriktsforstander Rasmus Malling nedskrev i 1899 og 1915 sine erindringer om barndommen i købmandsgården Dynkarken 39-41. Erindringerne bærer præg af hans barndom d.v.s. tiden mellem 1835 og til han flytter til København som student omkring 1855 [fra Aarhus Videnskabelige Realskole lige over for købmandsgården?], men mindet om de bygningsmæssige forhold stammer formodentlig nok også fra hans voksenliv, når han senere hen besøgte hjemmet. Sammen med hans erindringer er der også vedlagt et uddrag af hans halvsøster Ernestine Mathilde Mallings erindringer skrevet 1914 og 1920. Begge erindringer blev doneret til Den gamle By. Vedlagt erindringerne var også en række fotos bl.a. af gårdspladsen fra 1909, 2 planer over husenes indretning og nogle tegninger af gadens huse. Dette materiale er dog først blevet tilgængeligt efter udgivelsen af de første 6 artikler, hvorfor det her vil få sin egen artikel: 1835-1855 7 Materialer vedlagt Rasmus Mallings erindringer. 8)#54

Her følger så en gennemgang af det vedlagte materiale. Gennemgangen af husenes indretning skal ses i sammenhæng med de første 6 artikler, hvor jeg alene har kunnet støttet mig til teksten i erindringerne. I det store hele er der en pæn overensstemmelse mellem min fortolkning af teksten og de nu fremkomne plantegninger.

De første 6 afsnit er flg.:

1835-1855 1 Rasmus Mallings barndom
1835-1855 2 Dynkarken 41, matr. nr. 54, Forhuset
1835-1855 3 Dynkarken 41, matr. nr. 54, Sidebygning I, II, III og Haven
1835-1855 4 Dynkarken 39, matr. nr. 54, forhuset og sidebygningen
1835-1855 5 Mellembygningen og Baggården i nr. 39-41, matr. nr. 54
1835-1855 6 Dynkarken 43, matr. nr. 53, Forhuset, Sidebygninger og Baghus (+ Persongalleri)
og den nye artikel:
1835-1855 7 Materialer vedlagt Rasmus Mallings erindringer

Du kan søge i hele artiklen ved at folde alle afsnittene ud og bruge CTRL + søgeordet for at finde disse. Jeg kan anbefale at udskrive den lille anetavle i første artikel over hovedpersonerne i erindringerne som støtte til læsningen: Anetavle over hovedpersonerne i erindringerne.

De godt 200 personer, som købmandsslægten Malling omfatter, er hver især beskrevet i slægtens anetavle, som du kan findewww.aastrup.de/tng hvor du under avanceret søgning vælger træet: Købmandsslægten Malling i Aarhus.

Viby J, den 01-02-2015 RN0184 Torben Aastrup


Resumé

Rasmus Malling nedskrev i 1899 og 1915 sine erindringer om barndomshjemmet i Dynkarken 39-41 og 43. Sammen med erindringerne lå også to tegninger over de tre ejendomme og jordarealers indretning. Noget tyder på at tegningerne er udarbejdet efter nedskrivningen af erindringerne, dels grundet den manglende systematik i erindringerne og dels grundet uoverensstemmelsen på visse steder mellem beskrivelsen og tegningerne. Havde disse ligger foran på bordet, havde Rasmus haft lettere ved at nedskrive lokalebeskrivelserne i erindringerne.

Det er faktuelt fejl i tegningerne. Dels har Rasmus angivet gadenumrene forkert med nr. 49 og 51, dels har han rykket den bagerste del af sidebygningen til nr. 43 mod nord. Han har også udeladt et pakhus i nr. 43 med mindre, dette er opført i perioden 1856 til 1865, hvor det fremgår af det første matrikelkort over byen.

Det har været også med de nu foreliggende lokaleplaner lidt af en udfordring at gennemskue arbejdsprocesserne omkring ølbrygning og brændevinsbrænding. Fagfolk på området vil nok kunne berige min beskrivelse på dette område.

I det store hele er der overensstemmelse mellem min fortolkning af erindringerne og de to lokaleplaner. Lokalernes placering i hjørnet ved køkkensektionen mellem Forhuset i nr. 41 og dennes sidebygning er jeg dog noget usikker på.

Med fremkomsten af de sidste billeder og tegninger fra Rasmus Mallings erindringer, fra Den Gamle By, danskebilleder.dk og Aarhus Bygningskommissions arkiv har vi nu mulighed for at danne os et visuelt indtryk af, hvordan købmandsgårdene har set ud oprindeligt såvel indefra gårdspladserne som bygningerne set fra gaderne og naboerne. Kun to af sidebygningerne mangler for at gøre billedet komplet.


Plantegning over stueetagen i Dynkarken 39-41 og 43 med gårdpladser og haven i 1856

Rasmus har i forbindelse med nedskrivningen af hans erindringer i 1899 og 1915 tegnet husenes indretning med de forskellige lokaler, som han husker de så ud i 1856, d.v.s. umiddelbart efter at han rejste til København. Hans plantegning er selvfølgelig langt fra målfast. Jeg har i mine lokaleplaner brugt hans opgivelser i antal fag suppleret med mål om grundenes størrelse ud fra en senere situationsplan og de første matrikelkort. Så mine lokaletegninger må alt andet lige siges at være tættere på de faktiske forhold.

I Rasmus' erindringer nævner han, at der formodentlig har været svalegang hele vejen rundt i bygningerne i nr. 39-41, men at disse i vid udstrækning er forsvundet evt. lagt til lokalerne. I hans egne grundplaner har han tegnet såvel de eksisterende svaler i 1856 ind ligesom indvendige og udvendige trapper. Se herom senere. Dette skulle gøre det lettere for fagfolk med viden om bygningsmæssige forhold i sidste halvdel af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet at vurdere omfanget af svalegangen i nr. 39-41. Nr. 43 primært opført i 1816 synes derimod ikke at have været forsynet med svalegang.

På Rasmus' efterfølgende tegning over stueetagen er alle bygningerne i Dynkarken 39-41 og 43 medtaget:

   
Lokaleplan Dynkarken 39-43 stueetagen. 1856
Lokaleplan Dynkarken 39-43 stueetagen. 1856
 

Jeg bemærker, at Rasmus i sin modne alder kan have problemer med at huske. Han har fejlagtigt anført adressen til nr. 49-51, som rettelig er nr. 39-41 og Enkesædet i nr. 43. Måske er dette også tilfældet med visse andre detaljer.

Mine betegnelser for de enkelte bygningsdele fremgår af det efterfølgende udsnit af hans tegning over bygningerne omkring forgården til nr. 39-41:

 
Bygningsdele Dynkarken 39-41, 1953
Bygningsdele Dynkarken 39-41, 1953
 

og tilsvarende for nr. 43:

 
Bygningsdele Dynkarken 43, 1953
Bygningsdele Dynkarken 43, 1953
 

Det kan være en fordel at udskrive disse tegninger (Gem tegningen og herefter print den).


Plantegning over 1. sal i Dynkarken 39-41 og delvist 43 i 1856

På den efterfølgende tegning over 1. sal er kun medtaget bygningerne i nr. 39-41 samt det bagerste pakhus i nr. 43. Det kan undre, hvorfor Rasmus ikke har medtaget 1. sal på forhus og sidebygningen i nr. 43, men forklaringen kan være, at huset allerede i 1845 efter bedstemoderen Cecilia Maria Kaarsbergs død i 1841 er lejet ud til anden side, så han kun undtagelsesvis befandt sig her i det såkaldte Enkesæde.

 
Lokaleplan Dynkarken 39-41 1. sal. 1856
Lokaleplan Dynkarken 39-41 1. sal. 1856
 

Dynkarken 41, matr. nr. 54, Forhuset

Stueetagen


Rasmus' egen tegning af stueetagen i den ældste del af købmandsgården Dynkarken 41 ser således ud:

 
Lokaleplan Forhuset Dynkarken 41 stuen. 1856
Lokaleplan Forhuset Dynkarken 41 stuen. 1856
 

Til sammenligning er min lokaleplan af stueetagen udarbejdet ud fra hans erindringer:

   
Lokaleplan Forhuset i Dynkarken 41 stuen. 1953
Lokaleplan Forhuset i Dynkarken 41 stuen. 1953
 

Begge tegninger indeholder flg. lokaler og rum regnet fra venstre: (dør til) Trappe til 1. sal, udgang til Forgården, indgang fra gaden (vindfang), Kjøllestuen, Butikken, Kjølleskorstenen, det lille Kontor, gang til og det store Kontor, Trappe til 1. sal og loftet samt 3 ikke navngivne rum (gang til og Spisestue, Bagstuen, Kammer til jomfruen).

I erindringerne er kælderen ikke nævnt, men vist her på hans tegning og fremgår desuden af brandforsikringerne.

Forskellen mellem de to tegninger er flg. regnet fra venstre mod højre:

Trappen til 1. sal i nr. 39 er vist i det nordøstlige hjørne, hvor jeg ud fra beskrivelsen har placeret hele trappen i nr. 39. Tilvenstre for Døren til Gaarden [i kjøllestuen?] var et Vindue, som oprindelig havde hørt til den gamle Boutik i den ældste Gaards Tid paa tværs af Kjøllestuen; ved Siden og over det gik Trappen til Soveværelserne” 8)#69

Mit bud er, at den nederste del af trappen er placeret i Kjøllestuen med en dør i væggen til nr. 39 og resten af trappen til 1. sal
inde i nr. 39.

Synspunktet støttes af #74 i erindringerne: ”Paa Trappen [til 1. sal med soveværelserne] var 2 Fag Vinduer; midt paa den var Repos'en, delt med et Skillerum og Dør, indenfor et smalt Rum med det halve Vindue: min [RN9007] Faders Retirade.” uagtet, at Rasmus ikke har indtegnet trappen i Kabinetværelset i nr. 39.

På østsiden af Kjøllestuen ud mod
Forgården har Rasmus placeret lemmen ned til kælderen under nr. 41. Vi ved fra brandforsikringen, at der var kælder under nr. 41, ligesom lemmen også fremgår af såvel Chr. Blaches tegning fra omkring 1869 som senere fotos af bagsiden på nr. 41. Men Rasmus har ikke nævnt kælderen i sine erindringer, så vi ved ikke, hvad den har været brugt til.

Kælderen må være udgravet, da man i 1761 opførte den ældste del af købmandsgården i nr. 41, da datidens teknik næppe tillod udgravning af en kælder efter husets opførelse. Der må altså på dette tidspunkt have været behov for lagerplads i form af en kælder. Med de mange side- og mellembygninger skulle man synes, at der har været lagerplads nok og lettere tilgængeligt end i kælderen. Dette peger i retning af, at dele af sidebygningen til nr. 41 er opført efter 1761. Rasmus skriver også selv: ”Bagbygningerne [sidebygninger og mellembygning], der begrændsede den [gårdspladsen], vare meget gamle, paa den ene staar Aarstallet 1779” 8)#58

I brandtaksationen pr. 07-03-1771 er et sidehus [Sidebygning I og dele af II til nr. 41?] udvidet fra 4 fag i 2 etager til 10 fag i 2 etager, og i brandtaksationen pr. 02-01-1781 optræder der for første gang et sidehus på 9 fag i to etager. 63) Dette sidehus passer målmæssigt med Sidebygningen til nr. 39 fra Brænderummet hen til Hestestalden og altså excl. den skæve forbindelse til Forhuset i nr. 39, som jeg tidligere har argumenteret for er opført efter opførelsen af Forhuset i nr. 39 i 1795. Dette peger også på, at lagerpladsen har været begrænset i 1761 ved opførelse af nr. 41.

Det sydøstlige hjørne mod Sidebygningen til nr. 41 viser den største forskel mellem Rasmus' og min lokaleplan. Ud fra hans erindringer har jeg placeret tre lokaler: Bagstue, Kammer til jomfruen og Spisestuen sammen med en gang, hvor Rasmus har tegnet tre små rum uden at angive deres formål. Forskellen passer som sådant fint med erindringerne, for netop i denne del af forhuset er beskrivelsen tvetydig delvis begrundet med, at beskrivelsen også omfatter tiden, hvor bedstefaderen og bedstemoderen før nyopførelsen af nr. 39 i 1795 boede i nr. 41. Det taler dog imod Rasmus' tegning, at den giver et meget stort kontor til købmanden.

På #60 opremser Rasmus rummenes rækkefølge: ”Derefter kom Kjølleskorstenen, Gangen til det store Kontor, den lukkede Trappe til Værelserne paa 1ste Sal over det lave Hus og til Støbeloftet, den lille Gang til Spisestuen, Døren til Bagstuen, forsynet med et Knopglas”.

Videre fortæller han på #64 og 65: Fra denne [kjølle]Stue førte en lille Gang mellem Trappen til Lofterne og Kamrene ovenover og Skorstenen til det store Kontor, en to Fags dyb Stue, der oprindelig havde været Dagligstue; i Bagvæggen [modsat gaden?] havde der i ældre Tid, ogsaa i min [RN9001] Bedstefaders, været Glasdøre, der førte ind til en Alkove, der var Sovekammer for Fatter og Mutter [bedsteforældrene?]. Dette Arrangement forsvandt, da det ny Stuehus blev bygget [1795], Dørene muredes til, og paa den anden Side blev Rummet nu til Kammer for Husjomfruen med Udgang til Barnekammeret eller Ammestuen, som den hed, der gik ned i Sidehuset med Vinduer til Nabogaarden [nr. 43 før 1816] og Dør til Bagstuen, og som med sin østre Væg stødte op til Bryggerset.

Vi ser her, at det store Kontor kun var 2 fag dyb [ca. 3 m] ud af de 4,6 fag [ca. 6,9 m]. Mellem det store Kontor og Forhusets bagvæg blev der plads til et Kammer for husjomfruen med udgang til det i Sidebygningen anbragte Barne- eller Ammekammer.

Placeringen af Bagstuen med dør til Barnekammeret og den øst
re væg til Bryggerset passer hverken med Rasmus eller min tegning. Vi har begge placeret Bryggerset på den fjerneste side af Køkkenet, hvilket funktionelt ift. såvel køkkentjenesten som brænderiet har været det optimale. Med den efterfølgende afklaring af begrebet Bryggers må dette lokale også ligge i forbindelse med Brænderiet, omend det også kan have fungeret i køkkenets arbejdsprocesser. I så fald bortfalder Bryggerset på min tegning over Sidebygning I.

På #68 er erindringerne dog mere tydelige: ” Ud til Forgaarden i Sidebygningen langs Ammestuen med Dør fra denne og fra Kjøllestuen et Trin ned laa Bagstuen eller Folkestuen, Kjøkkenet med Spisekammer, fra Kjøkkenet kom man videre ud i Bryggerset og Brænderiet, det gamle Brænderi”. Og videre: ”Bagstuen, 2 Fag, havde i tidligere Tid i [RN9014] Jens Andersen Schmidts Tid vistnok været et Dagligværelse og smallere end i min Tid. Saavidt man senere har kunnet se, er Ydermuren for at gjøre Værelset større flyttet ud til Forkanten af den ovenover værende Svale, der formodentlig tidligere har hængt frit, og Ydermuren i Kjøkkenet ligeledes.”

Bagstuen lå ud fra denne beskrivelse som vist på Rasmus' tegning i Sidebygning I.

Tilbage står Spisestuen,
hvis placering på tegningen er i Sidebygning I og ud fra erindringerne i Forhuset.

1. sal

Rasmus' egen tegning af 1. sal i den ældste del af købmandsgården Dynkarken 41 ser således ud:

   
Lokaleplan Forhuset i Dynkarken 41 1. sal. 1856
Lokaleplan Forhuset i Dynkarken 41 1. sal. 1856
 

Til sammenligning er min lokaleplan af 1. sal udarbejdet ud fra hans erindringer:


 
Lokaleplan Forhuset i Dynkarken 41 1. sal. 1953
Lokaleplan Forhuset i Dynkarken 41 1. sal. 1953
 

 

Begge tegninger indeholder Kjølleskorstenen, Trappen fra stuen til loftet og Kolds værelse.

Erindringerne omtaler Pigekamre, Fadebur, Røgkammer, en lille gang til Kolds værelser og et Jomfrukammer. Rasmus' tegning indeholder Maltloftet og et Tagkammer? med adgang fra en trappe på 1. sal.

Af #60 i erindringerne fremgår det: ”den lukkede Trappe til Værelserne paa 1ste Sal over det lave Hus og til Støbeloftet”.

Af #63 fremgår det: ”en Mørk Trappe...førte til Pigekamret, Jomfruburet, Fadeburet, Røgkamret og til Trappen til Støbeloftet”.

Af #69 fremgår det: ”den lille Gang udenfor Jomfrukammeret paa 1ste Sal modsat Kolds Kammer”.

Med kendskab til tegningen kan ovennævnte beskrivelse udlægges således, at Pigekamret, Jomfruburet, Fadeburet og Støbeloftet er placeret på 1. sal i Sidebygning I. Røgkammeret må dog være placeret op af skorstenen, eftersom det var røgen herfra, man anvendte til rygning af madvarerne.

Tilbage
er Maltloftet og Tagkammeret, som ikke er omtalt i erindringerne. Af #59 fremgår det: ”Den [kjølleskorstenen] førte Varme til Maltapparatet, den saakaldte Gris, der havde sin Plads ovenover 1ste Sal paa Loftet og var en lang Murstensbygning i Lighed med et Hus, hvis Tag var store løse, hullede Jernplader, hvorpaa det fugtige Byg blev lagt til Maltning.” Forinden denne maltningsproces skulle byggen lægges til spiring på maltloftet, hvilket kan være sket her på 1. sal af Forhuset eller på det ledige loftslokale i Sidebygning I til nr. 41.

På Rasmus' frihåndstegning af Dynkarken 39-43 fra omkring 1850 er der ingen eller måske to små vinduer på 1. sal i nr. 41, hvilket støtter beskrivelsen af et maltloft og ikke beboelse.

Om tilsvarende foto nr. 969f5: Fotografi i postkortstørrelse indklæbet i erindringerne på #72. På billedet er med hvidt trykt: Dynkarken no. 39, Aarhus, 1909. Kilde:Rasmus Malling, Den Gamle By. [Dynkarken 41 til venstre med sidebygningen og en del af nr. 39 til højre, bemærk slibestenene og el- eller telefonledningerne hen over taget].

Agenturskilt m.m. antyder et tidspunkt efter Anton Kjærs indflytning:

 
Dynkarken 41 set fra Forgården, 1909
Dynkarken 41 set fra Forgården, 1909
 

Dynkarken 41, matr. nr. 54, Sidebygning I

Stuen


Rasmus' egen tegning af stueetagen i Sidebygningen i den ældste del af købmandsgården Dynkarken 41 ser således ud:

 
Lokaleplan Sidebygning I i Dynkarken 41 stuen. 1856
Lokaleplan Sidebygning I i Dynkarken 41 stuen. 1856
 

Til sammenligning er min lokaleplan af stueetagen i Sidebygningen udarbejdet ud fra hans erindringer:


 
Lokaleplan Sidebygning I i Dynkarken 41 stuen. 1953
Lokaleplan Sidebygning I i Dynkarken 41 stuen. 1953
 

Forskellen mellem de to tegninger er der redegjort for i ovennævnte under gennemgang af stueetagen i Forhuset. Min angivelse af rummet til Bryggerset bortfalder og Bryggeriet ændres til Bryggers.

Dog er Kammeret til jomfruen nu benævnt Drengekammer, som var Rasmus' værelse jf. hans noteringet af billederne fra 1909. Spisekammeret i Køkkenet er nævnt i erindringerne men ikke vist på tegningen.

1. Sal

Rasmus' egen tegning af 1. sal i Sidebygningen i den ældste del af købmandsgården Dynkarken 41 ser således ud:

 

 
Lokaleplan Sidebygning I og II i Dynkarken 41 1. sal. 1856
Lokaleplan Sidebygning I og II i Dynkarken 41 1. sal. 1856
 

Dele af forskellen mellem de to tegninger er der redegjort for i ovennævnte under gennemgang af 1. sal i Forhuset.

Efter Pigekammeret, Fadeburet og Jomfrustuen følger et ikke specificeret loft og en Svalebakke? [ved alkohol- og ølfremstilling: fladt kar, hvori mæsken eller urten afkøles af luften 38)] med en trappe for enden af Sidebygning I. Ud for Pigekammeret er Svalegangen. Trappens placering og Svalegangen antyder, at der i denne del af sidebygningen har været svalegang i hele bygningens længde. Alternativet kan være, at denne sidebygning I og dele af II oprindeligt har været 4 fag lang med svalegang og i 1771 udvidet til 10 fag uden udvidelsen af svalegangen, hvilket stemmer med en optælling af antal fag på akvarellen fra 1869.

Rasmus nævner flere steder, at den lukkede trappe fra kjøllestuen til 1. sal og loftet også fører op til støbeloftet. 8)#60 #61 og #63 Støbe kan betyde at sætte korn (byg) i blød i et stort kar for at blive til malt. 38) Støbeloftet er også nævnt under beskrivelsen af sidebygning II, hvor støbeloftet har en åbning ned til bryggerset, ligesom man havde gangforbindelse til maltgrisen på det lange loft [i forhuset?] 8)#76 Det åbner muligheden for, at der har været støbeloft eller maltloft såvel i forhus som i sidebygningen over bryggeriet. På hans tegning af sidebygningens 1. sal er et større rum blot benævnt Loft.

Processen ved ølbrygning er iflg. Den Gamle Bys ølbryggeri flg.: Byggen opblødes i støbekarret [stueetagen i Sidebygning II] > spiring på maltloftet [loftet i Forhuset] > tørring i maltkøllen [loftet i Forhuset] > males og vand tilsættes i mæskekarret [i stueetagen i Brænderiet i Sidebygning II] > afkøling i svalebakken [loftet i Sidebygning II]> humle og gær [i Bryggerkarret? i stueetagen i Brænderiet i Sidebygning II] > færdig øl.

I Den Gamle By har jeg i 2014 besøgt Bryggeriet:



 
Spire-, maltkasser eller svalebakker i Bryggeriet i Den Gamle By.
Spire-, maltkasser eller svalebakker i Bryggeriet i Den Gamle By.
 

Foto fra omkr. 1900 af Sidebygning I med svalegangen på 1. sal og den indvendige trappe samt Forhuset i nr. 41 med nedgangen til kælderenved siden af døren fra Kjøllestuen: Foto: Sigrid Jepsen f. Ølsgaard 21-12-1956, Den Gamle By.


 
Sidebygning og Forhuset i Dynkarken 41. 1900.
Sidebygning og Forhuset i Dynkarken 41. 1900.
 

 

Foto af Sidebygning I og Forhuset i nr. 41 fra 1909.Kilde: Rasmus Malling, Den Gamle By. Et tilsvarende foto nr. 969f5 fortæller: Fotografi i postkortstørrelse indklæbet i erindringerne på #72. På billedet er med hvidt trykt: Dynkarken no. 39, Aarhus, 1909. [Dynkarken 41 til venstre med sidebygningen og en del af nr. 39 til højre].

Bemærk slibestenene og el- eller telefonledningerne hen over taget. Ny trappe til venstre i Sidebygning I, telefontråde eller elledninger over gårdspladsen, agenturskilt m.m. antyder et tidspunkt efter Anton Kjærs indflytning.

 
Sidebygningen og Forhuset i Dynkarken 41. 1909
Sidebygningen og Forhuset i Dynkarken 41. 1909
 

Samme foto forstørret og kun omfattende Sidebygning I:

 

 
Sidebygningen i Dynkarken 41. 1909
Sidebygningen i Dynkarken 41. 1909
 

Efterfølgende et af de få billeder af bagsiden af Sidebygning I i nr. 41, som vendte ud mod Forgården til Enkesædet i nr. 43. Fotografi opklæbet på pap liggende løst i erindringerne. Bagpå er en længere forklaring (Rasmus) skrevet med blæk.

Længe af Dynkarken 39-41 [nr. 41] set fra nabogården [nr. 43]. Erindringsskriverens drengeværelse var bag 1½ fags vinduet. Nedløbsrøret markerer bygningsskellet mellem Sidebygning I og II. Kilde: Rasmus Malling, Den Gamle By.

 
Bagsiden af Sidebygningen i Dynkarken 41. 1909.
Bagsiden af Sidebygningen i Dynkarken 41. 1909.
 

Dynkarken 41, matr. nr. 54, Sidebygning II

Rasmus' egen tegning af
stueetagen i Sidebygningen II i den ældste del af købmandsgården Dynkarken 41 ser således ud:

 
Lokaleplan Sidebygning II Dynkarken 41 stuen. 1856.
Lokaleplan Sidebygning II Dynkarken 41 stuen. 1856.
 

Til sammenligning er min lokaleplan af stueetagen i Sidebygning IIudarbejdet ud fra hans erindringer:

 
Lokaleplan Sidebygning II Dynkarken 41 stuen. 1953.
Lokaleplan Sidebygning II Dynkarken 41 stuen. 1953.
 

Hele Sidebygning II er iflg. Rasmus' tegning indrettet til Bryggers og Brænderi hen til Porten mellem gårdene i nr. 39-41 og 43. Af hans erindringer fremgår det, at der også i denne bygningsdel jf. #77 i erindringerne oprindeligt var et lokale med Pakhuset for jern, hør, hamp og klipfisk, men det blev nedlagt, da Rasmus' far ændrede det gamle brænderi til et moderne dampbrænderi med dampkedel. Hvis tegningen er udtryk for situationen i 1856, må nævnte installation af dampbrænderi være sket inden formodentlig i 1851, da faderen Niels Malling den 24-01-1851 indrykker en annonce i Aarhuus Stiftstidende, at ”Reen Kommen-Aqvavit og Brændeviin faaes nu igjen af egen Production”. 7)

Bryggerset eller Bryggeriet:
Af #65 i erindringerne fremgår det, at Bagstuens østre væg stødte op til Bryggerset, hvilket ikke stemmer med Rasmus' tegning, og heller ikke lyder hensigtsmæssigt ift. arbejdsprocesserne. Af #68 fremgår det da også, at ”fra Kjøkkenet kom man videre ud i Bryggerset og Brænderiet”. Af #76 fremgår det: ”For Enden af det gamle Hus' Sidefløj [I] i dens Fortsættelse [i sidefløj II] laa det gamle Brænderi og Bryggeri.” Af udgivelsen fra 1953 er anført Bryggeri, men der kan være tale om en fejl ifm. transcriberingen af Rasmus' håndskrift. På hans tegning kan der både stå Bryggers som Bryggeri.

Et bryggers var i ældre tideren bygning indrettet til ølbrygning” medens et bryggeri en ”indretning til fabriksmæssig ølbrygning”. 38)

Så taget omfanget af familiens ølbrygning i betragtning er ordet Bryggers nok det rette.

Jeg har anbragt Bærmekulen ud for denne bygning jf. hans erindringer, medens den på hans tegning er placeret ud for Kostalden i Mellembygningen.
Begge dele var muligt, eftersom bærmen blev ført frem til kostalden via et rør i jorden.

Inde i Bryggerset har Rasmus på sin tegning markeret pumpen omtalt #76:”Bag Støbekarret stod en meget høj Post, der havde Tud til dette med en mærkelig Pumpestang”.

Inde i Brænderiet har Rasmus på sin tegning markeret den skorsten, som han omtaler
på #77 i erindringerne i forbindelse med faderens overgang til dampbrænderi, hvilket bekræfter en installation af nævnte før 1856 og formodentlig i 1850/1851.

Rasmus' egen tegning af 1. sal i Sidebygning IIi den ældste del af købmandsgården Dynkarken 41 ser således ud:

 
Lokaleplan Sidebygning II Dynkarken 41 1. sal. 1856.
Lokaleplan Sidebygning II Dynkarken 41 1. sal. 1856.
 

Jeg bemærker her, at lokalefordelingen mellem hans tegning af stueetagen og 1. sal i Sidebygning I og II ikke passer sammen. I stueetagen er bryggerset placeret i begge sidebygninger, medens Brænderiet sammen med et Svalebakken dækker det samme areal på 1. sal. Svalebakkens placering passer med pumpens placering i bryggerset, men afslører også, at bryggerset nok mere skal betragtes som rummet indeholdende bryggeriet som en del af af brændevinsfremstillingen.


Dynkarken 41, matr. nr. 54, Sidebygning III

Rasmus' egen tegning af stueetagen i Sidebygningen IIIi den ældste del af købmandsgården Dynkarken 41 ser således ud:

 
Lokaleplan Sidebygning III Dynkarken 41 stuen. 1856.
Lokaleplan Sidebygning III Dynkarken 41 stuen. 1856.
 

og

 

 
Lokaleplan Sidebygning III Dynkarken 41 stuen. 1856.
Lokaleplan Sidebygning III Dynkarken 41 stuen. 1856.
 

 

Til sammenligning er min lokaleplan af stueetagen i Sidebygning II udarbejdet ud fra hans erindringer:

 
Lokaleplan Sidebygning III Dynkarken 41 stuen. 1953
Lokaleplan Sidebygning III Dynkarken 41 stuen. 1953
 

og

 
Lokaleplan Sidebygning III Dynkarken 41 stuen. 1953
Lokaleplan Sidebygning III Dynkarken 41 stuen. 1953
 

Begge tegninger indeholder flg. lokaler og rum regnet fra venstre: Port (Porten til Skibbys gård), Skur (åbent skur til al slags), Pakhus Brændevin (Pakhus for de store oxehoveder til brændevin), Stald Bønder (Stald), Stald (Stald) og Havestuen (adgang til havestuen).

Rasmus har på sin tegning rykket den bagerste del af sidebygning III (III, 3) mod nord, hvilket ikke stemmer overens med situationsplan og matrikelkort, hvor skellet mellem nr. 39-41 og 43 udgør en næsten ret linie fra vest mod øst.

På Rasmus' tegning er der en præcisering af, at den ene af de to stalde i sidebygning III, 3 til nr. 41 er indrettet til Stald for bønderne?, købmandsgårdens kunder. Eftersom han i erindringerne 8)#80 omtaler et kammer med bøndersenge, passer dette fint med, at der også har været mulighed for at opstalde bøndernes heste, når bønderne overnattede på købmandsgården.

Adgangen til havestuen omtalt i erindringerne er på tegningen angivet som Havestue.

1. Sal

Af Rasmus' tegning fremgår det, at 1. sal over Pakhuset til brændevin sammen med rummet mod nord og syd er anvendt til kornloft. Dette svarer til hans erindringer.


Dynkarken 43, matr. nr. 53, Haven

Rasmus' egen tegning af Haven, som matrikulært er en del af nr. 43, men som indtil udstykningen af nr. 43 blev betragtet som en del af nr. 39-41 ser således ud:

 

   
Lokaleplan Haven i Dynkarken 39-41. 1856
Lokaleplan Haven i Dynkarken 39-41. 1856
 

Til sammenligning er min lokaleplan af Haven udarbejdet ud fra hans erindringer:

   
Lokaleplan Haven i Dynkarken 39-41. 1953
Lokaleplan Haven i Dynkarken 39-41. 1953
 

Begge tegninger indeholder flg. lokaler og rum regnet fra venstre: Drivhus, dør til Reberbanen, et Lysthus ud mod Reberbanen og et op ad muren til sidebygningen i nr. 41.

Såvel tegning som erindringer omtaler et drivhus og ikke et lille lysthus, så her skal min lokaleplan korrigeres.


Dynkarken 39, matr. nr. 54, Forhuset

Stueetagen

Rasmus' egen tegning af stueetagen i Forhuset Dynkarken 39 ser således ud:

   
Lokaleplan Forhuset i Dynkarken 39 stuen. 1856
Lokaleplan Forhuset i Dynkarken 39 stuen. 1856
 

Til sammenligning er min lokaleplan af stueetagen udarbejdet ud fra hans erindringer:

 

   
Lokaleplan Forhuset i Dynkarken 39 stuen. 1953
Lokaleplan Forhuset i Dynkarken 39 stuen. 1953
 

Begge tegninger indeholder flg. lokaler og rum regnet fra venstre: (aflukke til) Salt, Mælk(stue), Trappe, Port, Salen, Dagligstue og Kabinet.

Forskellen er alene, hvordan trappen er ført op fra Kjøllestuen i nr. 41 til 1. sal i nr. 39. Se mine bemærkninger oven for til ruminddelingen i stueetagen i nr. 41.

Rasmus' tegning bekræfter også, at der var en trappe op fra porten til 1. sal i forhus og sidebygning, hvilket peger i retning af en svalegang mod forgården til nr. 39-41.

1. sal

Rasmus' egen tegning af 1. sal i Forhuset i Dynkarken 39 ser således ud:

   
Lokaleplan Forhuset i Dynkarken 39 1. sal. 1856
Lokaleplan Forhuset i Dynkarken 39 1. sal. 1856
 

Til sammenligning er min lokaleplan af 1. sal udarbejdet ud fra hans erindringer:

   
Lokaleplan Forhuset i Dynkarken 39 1. sal. 1953
Lokaleplan Forhuset i Dynkarken 39 1. sal. 1953
 

Begge tegninger indeholder flg. lokaler og rum regnet fra venstre: Loft (senere hen børnekammer), Svalegang med trappe, Børnekammer, Soveværelse Fruen (moderen), Soveværelse døtre (pigerne), Soveværelse Kaptajnen (faderen) og Skabet (gennemgangsværelse med skabe).

Forskellen mellem de to tegninger fra venstre mod højre er, at Rasmus på tegningen har vist en udvendig trappe op til svalen, hvor han i tegningen af stueetagen viser en indvendig trappe. Antyder han her den af mig beskrevne formodning om, at sidebygningen eller dele heraf er opført senere end forhuset i nr. 39?

På hans
lokaleplan er der vist loft øst for og over porten efterfulgt af et børnekammer, medens hans erindringer på #59 fortæller: et Stykke med Trappe fra Porten og med Indgang til et stort Loft over Porten. Det blev senere omdannet til Børnekammer”. Dette stemmer ikke med tegningens placering af børnekammeret over Salen i stueetagen, hvilket alt andet ville have givet mindre plads til forældrenes soveværelse.

Imod hans lokaleplan taler også hans frihåndstegning fra omkring 1850, hvor soveværelserne begge er vist med 1½ fags vinduer. Ved siden af moderens vindue er to vinduer placeret over og nord for porten svarende til det beskrevne børnekammer.

Soveværelset til døtrene er omtalt som pigernes [egne døtres] værelse.

Ud fra hans erindringer har jeg placeret kammeret med skabe med vindue til gaden, idet erindringerne
#75 omtaler adgang til en stormklokke i vinduet [til Dynkarken] gennem dette værelse. På tegningen har Rasmus lagt kammeret med værelser mod gården, hvilket må konflikte med faderens lokum og trappen fra nr. 41.

Dette vindue mangler på ovennævnte frihåndstegning, og i så fald må stormklokken have siddet ud for faderens soveværelsevindue.

Endelig har jeg afstemt børnekammeret og forældrenes værelser med antallet af fag, hvilket ikke synes at stemme med Rasmus' tegning.


Det efterfølgende foto i postkortstørrelse er indklæbet i erindringerne på #67. Teksten under billedet siger: 1909.Skiltningen i stuevinduerne er formodentlig fra Akton Kjærs eller Anton Kjærs købmandshandel.
Sammenlignet med tegningen fra 1850 er facaden nu ændret, så trefags vinduerne på 1. sal er udskiftet med almindelig tofags vinduer. En dør til venstre for Porten er isat formodentlig for at give trappeadgang til Forhusets 1. sal. Skorstenene på taget er forhøjede, og endelig er der anbragt en flagstang på rygningen.

   
Forhuset til Dynkarken 39. 1909
Forhuset til Dynkarken 39. 1909
 

Fotografi i postkortstørrelse indklæbet i erindringerne #72. Med hvid farve er trykt en tekst: Dynkarken no. 39, Aarhus, 1909.

Der er indrettet et kontor med skilte i vinduet [Akton Kjær] og et emaljeskilt ved døren. Bemærk elledningerne før frem til svalegangen.

   
Forhuset og Sidebygning i Dynkarken 39. 1909
Forhuset og Sidebygning i Dynkarken 39. 1909
 

Samme foto i udsnit:

   
Forhuset og Sidebygning i Dynkarken 39. 1909
Forhuset og Sidebygning i Dynkarken 39. 1909
 

På dette billede (Den Gamle By) ses skiltningen for Anton Kjær, hvilket antyder et tidspunkt efter 1910, hvor Anton Kjær optræder i Vejviseren:

   
Forhuset og Sidebygning i Dynkarken 39. 1910
Forhuset og Sidebygning i Dynkarken 39. 1910
 

Og her i udsnit:

   
Forhuset og Sidebygning i Dynkarken 39. 1910
Forhuset og Sidebygning i Dynkarken 39. 1910
 

Porten i Dynkarken 39 fotograferet af Hugo Mathiesen i 1917 i forbindelse med hans landsdækkende fotografering af danske købstæder.


Porthammeren over porten:
AO RNM MPH 1795
[Anno Domino Rasmus Nielsen Malling og Margreta Pedersdatter Kaarsberg]

(bemærk at Rasmus her fortsat bruger sit mellemnavn Nielsen)

Skiltet til venstre i porten:
P.G. Mondo?
Jernlager
Akton Kjær & Søn eller Anton Kjær & Søn
Slibestenslager
Indgang i Gaarden til højre.

Skiltet i højre side af porten:
Randers Rebslageri,
Lager af Sical-, Hamp- og Manilatoug
ved Akton Kjær & Søn eller Anton Kjær & Søn.

Indgang i Gaarden til højre.

 

Skiltet til højre for porten:
General Forsikring. Agentur.


Skiltet i vinduet til højre for porten:

Jern & Staal. Staalbjælker.

Hjulringestaal. Fjederstaal.

Gennem døren aner vi trappen til 1. sal.

   
Porten til Dynkarken 39. 1917
Porten til Dynkarken 39. 1917
 

Detalje fra skiltningen i vinduet:

Skiltet i højre side af porten:
Randers Rebslageri,
Lager af Sical-, Hamp- og Manilatoug
ved Akton Kjær & Søn eller Anton Kjær & Søn.

Indgang i Gaarden til højre.

 

Skiltet til højre for porten:
General Forsikring. Agentur.


Skiltet i vinduet til højre for porten:

Jern & Staal. Staalbjælker.

Hjulringestaal. Fjederstaal.

   
Skiltningen i Porten til Dynkarken 39. 1917
Skiltningen i Porten til Dynkarken 39. 1917
 

Hugo Matthiessens foto i 1917 fra gården til Dynkarken 39 med Forhuset og Sidebygningen:

   
Forhus og Sidebygning til Dynkarken 39. 1917
Forhus og Sidebygning til Dynkarken 39. 1917
 





Dynkarken 39, matr. nr. 54, Sidebygningen

Stuetagen


Rasmus' egen tegning af stueetagen i sidebygningen til Dynkarken 39 ser således ud:
 

   
Sidebygning til Dynkarken 39 stuen. 1856
Sidebygning til Dynkarken 39 stuen. 1856
 

og

   
Sidebygning til Dynkarken 39 stuen. 1856
Sidebygning til Dynkarken 39 stuen. 1856
 

Til sammenligning er min lokaleplan af stueetagen i sidebygningen udarbejdet ud fra hans erindringer:

   
Sidebygning til Dynkarken 39 stuen. 1953
Sidebygning til Dynkarken 39 stuen. 1953
 

og

   
Sidebygning til Dynkarken 39 stuen. 1953
Sidebygning til Dynkarken 39 stuen. 1953
 

Begge tegninger indeholder flg. lokaler og rum regnet fra venstre: Møgrum (åbent rum til møgvognene), Karlekammer, Brænderum, Vognport I (til wiernervogn), Vognport II (til chaise), Kulrum, Trappe, Hestestald, Kostald. Lokum og Bærmepost i Forgården.

Forskellen mellem de to tegninger er trappen, som Rasmus har markeret mellem Karlekammeret og Brænderummet. Trappen ved porten i Forhuset og denne trappe nogle få fag øst herfor peger igen i retning af, at denne sidebygning er opført efter Forhuset, eller at de først senere hen er forbundet med møgrummet og karlekammeret.

1. sal

Rasmus' egen tegning af 1. sal i sidebygningen til Dynkarken 39 ser således ud:


   
Sidebygning til Dynkarken 39 1. sal. 1856
Sidebygning til Dynkarken 39 1. sal. 1856
 

Hans tegning og erindringer indeholder begge flg. lokaler og rum:

Karlekammer (Kammer til bøndersenge), Trappe, Skrammelrum (Pulterkammer), Loftsrum, Trappe og Loft.

Karlebolig
en? ved den østlige trappe er ikke omtalt i erindringerne. Måske er der tale om et værelse til 1. karlen, hvor det andet karlekammer var et fælles kammer til flere tjenestekarle.

På tegningen mangler rummet, hvor møgvognene blev hejst op under taget. Bingen eller rummet til opbevaring af sengeklæder m.m. ved siden af trappen i midten er heller ikke vist på tegningen.

Det efterfølgende foto (Sigrid Jepsen f. Ølsgaard, Den Gamle By) fra Forgården til nr. 39 er optaget omkring 1900. Den nu lukkede svalegang ses på 1. sal under taget i hjørnet mellem Forhuset og Sidebygningen. Gårdspladsen er belagt med stenpikning. I baggrunden en moderne fleretages ejendom i nr. 37:

   
Forhuset og Sidebygning til Dynkarken 39. Omk. 1900
Forhuset og Sidebygning til Dynkarken 39. Omk. 1900
 

Det næste foto (Den Gamle By) fra Sidebygningen til nr. 39 er ud fra den manglende skiltning for Anton Kjær i Forhusets vinduer fra før 1909. Det store tagudhæng antyder en tidligere svalegang, som er nedlagt uden at lægge arealet til rummene bagved. To sæt ledninger viser noget om tidspunktet: dels et tykkere kabel (telefon?) fra venstre mod svalegangen og to ledninger (strøm?) fra højre under tagudhænget. Gårdspladsen er nu belagt med store brosten. De to porte er ind til brænderummet og eller de to vognrum:

   
Sidebygningen til Dynkarken 39. Før 1909
Sidebygningen til Dynkarken 39. Før 1909
 

Udsnit af fotografi i postkortstørrelse indklæbet i erindringerne #72. Med hvid farve er trykt en tekst: Dynkarken no. 39, Aarhus, 1909.

Der er indrettet et kontor med skilte i vinduet [Akton Kjær]. Bemærk elledningerne ført frem til svalegangen.


   
Sidebygningen til Dynkarken 39. 1909
Sidebygningen til Dynkarken 39. 1909
 

Udsnit af billede med skiltning for Anton Kjær, som antyder et tidspunkt efter 1910:

   
Sidebygningen til Dynkarken 39. 1910
Sidebygningen til Dynkarken 39. 1910
 

Dynkarken 39 med Forhus og Sidebygning fotograferet af Hugo Matthiessen i 1917. Bemærk de to sæt elledninger fra bygningen i venstre side (grosserer Fr. Dreyers frølager) mod dels Forhuset og Sidebygningen. I Sidebygningen er de to porte, som kan være indgangen til de oprindelige vognporte. Endelig er de 4 retirader i højre side ved siden af Hestestalden.

   
Forhus og Sidebygning til Dynkarken 39. 1917
Forhus og Sidebygning til Dynkarken 39. 1917
 

Mellembygningen og Baggården i nr. 39-41, matr. nr. 54

Stueetagen

Rasmus' egen tegning af stueetagen i mellembygningen til Dynkarken 39-41ser således ud:


   
Mellembygningen til Dynkarken 39-41 stuen. 1856
Mellembygningen til Dynkarken 39-41 stuen. 1856
 

 

Til sammenligning er min lokaleplan af mellembygningen udarbejdet ud fra hans erindringer:

   
Mellembygningen til Dynkarken 39-41 stuen. 1953
Mellembygningen til Dynkarken 39-41 stuen. 1953
 

 

Begge tegninger indeholder flg. lokaler og rum regnet fra venstre:

Kostald, Mellemport og Jernpakhus. Bygningsfløjen mod syd er behandlet under Sidebygningen til nr. 41.

Baggården

Både tegning og erindringer indeholder Tømmerskur (halvtag til brædder), Grisehus (svinehus), Altan med trappe (på plankeværket), alle langs hegnet mod Reberbanen, Bagporten (den oprindelige port mod havnen), Låge til møddingen og Møddingen.

Tegningen mangler et stillads til planker m.m. og hønsehus m.m. op mod
Sidebygning III mod syd.

1. sal

Rasmus' egen tegning af 1. sal i Mellembygningen til Dynkarken 39-41 og bagbygningen til nr. 43ser således ud:

  

   
Mellembygningen til Dynkarken 39-43 1. sal. 1856
Mellembygningen til Dynkarken 39-43 1. sal. 1856
 

1. salen er indrettet til loft over Kostalden (formodentlig til foder til køerne) og ellers kornlofter. Langs med en del af Mellembygningens side mod forgården har han tegnet en svalegang med en udvendig trappe.

I 1900 ønsker F. Dreyer at udvide Mellembygningen mod nord hen til skellet ind til nr. 37, hvorved han lukker for adgangen til Møddingen. Det fremgår af et forslag behandlet i Bygningskommissionen den 06-06-1900 til Ombygning af Hr. Grosserer F. Dreyers Pakhus. Arkitekten har på den efterfølgende tegning vist facaden fra Porten hen til skellet til nr. 37. Udvidelsen af Mellembygningen er fra det stiplede streg til den lavere bygning på nr. 37. 55)

   
Facade på Mellembygningen i Dynkarken 41-39. 06-06-1900
Facade på Mellembygningen i Dynkarken 41-39. 06-06-1900
 

 

Samme tegning viser et snit gennem Mellembygningen set mod skellet. I baggrunden vist med stiplet tag er en nabobygning mod nord. Den skraverede dobbeltstreg viser, at der har været beklædning mellem 1. salen og loftet. Hvis ellers beklædningen er af ældre dato bekræfter det min formodning om, at loftet har været anvendt til halm og hø til dyrenes affodring.

 

   
Snit gennem Mellembygningen i Dynkarken 41-39. 06-06-1900
Snit gennem Mellembygningen i Dynkarken 41-39. 06-06-1900
 

Billedet fra omkring 1955 (Den Gamle By) er taget i Toldbodgade mod bagsiden af Mellembygningen til nr. 41-39. De to billeder fra henholdsvis 1955 og 1959 er sammen med ovennævnte bygningstegning formodentlig de eneste billeder, som viser Mellembygningen. Yderste til venstre ser vi Sidehus I til Enkesædet i nr. 43. Til venstre i billedet bag halvtaget lå købmandsgårdens have. Halvtaget ligger, hvor Sidebygning III oprindeligt var placeret. Muren med drengen ligger formodentlig, hvor plankeværket i sin tid var placeret. Til højre for porten i billedet lå Kostalden. Vi genkender bindingsværket, men Mellembygningen er nu ift. tegningen fra 06-06-1900forsynet med en dobbeltdør på 1. sal og i kvisten over Porten til at losse varer ind og ud af bygningen. Huset ved siden af pigerne fremgår af situationsplanen af20-10-1920.

I baggrunden rager
grosserer Fr. Dreyers frøbygning op bag Mellembygningen i nr. 41-39. Dreyers frøbygninger opført af to omgange ved at nedrive Sidebygning II og III har haft den konsekvens, at vi ikke har billeder af Sidebygningen før denne tid.

   
Mellembygningen til Dynkarken 39-41. Omk. 1955
Mellembygningen til Dynkarken 39-41. Omk. 1955
 

Thomas Pedersens billede fra 1959 viser fra vest mod øst Sidebygningen til nr. 39, Mellembygningen til nr. 39-41 og Dreyers pakhus opført i 1906 ved nedrivning af Sidebygning III i nr. 41. Murstensbygningen til højre er F. Dreyers nye pakhus opført i 1905/1906, som vist på tegning udført af arkitekt Thorkel Møller af marts 1905 (ikke medtaget). Over døren anes teksten F.D. 1906. Ud fra situationsplanen 21-01-1906 må der være tale om porten i Mellembygningen set mod Baggården, hvor bygningen til venstre er Sidebygningen til nr. 39 med den lille Kostald, bygningen inde i Baggården til venstre fremgår også af nævnte situationsplan fra 20-10-1920, og porten i baggrunden af billedet må være Porten ud til Toldbodgade. Kostaldens karakteristiske vindue ses også på billedet fra 1958 af Thomas Pedersen: 1958-00-00 Dynkarken 39.jpg

   
Sidebygningen til Dynkarken 39, Mellembygningen til Dynkarken 39-41 og Pakhuset i Dynkarken 41. 1959
Sidebygningen til Dynkarken 39, Mellembygningen til Dynkarken 39-41 og Pakhuset i Dynkarken 41. 1959
 

Dynkarken 43, matr. nr. 53, Forhuset, Sidehus og Pakhus

Stueetagen i Forhuset

Rasmus' egen tegning af stueetagen i Forhuset og Sidehusettil Dynkarken 43ser således ud:



   
Forhus og Sidehus til Dynkarken 43. 1856
Forhus og Sidehus til Dynkarken 43. 1856
 

Og Pakhuset mod øst:

   
Pakhuset mod øst til Dynkarken 43. 1856
Pakhuset mod øst til Dynkarken 43. 1856
 

I erindringen har Rasmus ikke i samme detaljerede grad beskrevet indretningen af Dynkarken 43, derfor har jeg ikke kunnet udarbejde en lokaleplan.

Stueetagen i Forhuset indeholder fra venstre mod højre Porten, som er noteret som lukket. Dette må være udtryk for, at færdslen mellem Enkesædet og Dynkarken for det meste er sket gennem Forgården til nr. 39-41. Dette passer også med, at bedstemoderens wienervogn var placeret her og blokerede dermed porten.

Herefter følger tre lige store værelser med vinduer ud mod Dynkarken og adgang fra en gang langs med gårdsiden. Der er vist to trapper: en trappe fra porten op til gangen i stueetagen og en vindeltrappe fra den ene stue til 1. sal. jf. 8)#83. Trappen til gangen afslører, at der har været en høj kælder, hvilket også bekræftes af tegninger og fotografier af forsiden af Enkesædet.

Rasmus' tegning mangler nedgangen fra Forgården til Kælderen under Forhuset.Ruminddelingen genkendes i tegningen fra 07-03-1917.

Hugo Matthiessens foto af porten til Dynkarken 43 fotograferet 1917. Portåbningen er forsynet med to skilte: Carl Jegsen eller Carl Jensen.

   
Porten til Dynkarken 43. 1917
Porten til Dynkarken 43. 1917
 

Stueetagen i Sidehuset

Stueetagen
i Sidehus I' 5 rum er ikke beskrevet hverken på tegning eller i erindringer, men for enden af Sidebygning Ier placeret Køkkenet og Bryggerset. Køkkenets placering i Sidehusetmen ikke i hvilken ende stemmer med et notat af 04-12-1920 55). Umiddelbart synes jeg, at tegningens placering af køkken og bryggers i den fjerneste og østlige ende af Sidebygning I/II længst væk fra herskabet i Forhuset synes upraktisk.

1. sal Forhuset og Sidehuset

1. salen i Forhus og Sidehusethar Rasmus ikke tegnet indretningen af. Så her må vi holde os til erindringerne, hvoraf det fremgår, at hele etagen i Forhuset var indrettet til stadslejlighed. Adgangen hertil skete som nævnt af vindeltrappen fra stuen i Forhuset nærmest Porten.

Tegning af Enkesædet af J. Ølsgaard fra 1904 (Den Gamle By) er publiceret i november 1905. På en af de andre udgaver af tegningen fremgår årstallet 1904. Den høje skorsten bag nr. 41 hører til Dynkarken 37 eller 35 og har ikke noget med den i erindringerne nævnte høje skorsten opført ved overgang til dampbrænderi. Til højre for Enkesædet er den flotte indkørselsportal til Spanien 1, matr. nr. 52.

   
Forhuset til Dynkarken 41-43 samt port til Spanien 1. 1904
Forhuset til Dynkarken 41-43 samt port til Spanien 1. 1904
 

På den efterfølgende tegning udført af Aarhus Tekniske Skole (som elevarbejde?) fra den 06-03-1946 er vist Sidehus I med 2 etager og kælder set inde fra Forgården: 55)

   
Sidebygningen til Dynkarken 43. 1946
Sidebygningen til Dynkarken 43. 1946
 

Gårdspladser i nr. 39-41 og 43 og naboejendomme

39-41

På tegningen af købmandsgården Dynkarken 39-41 og 43s grundplan har Rasmus vist en række elementer, hvoraf nogle allerede er nævnt oven for:

   
Grundplan over Dynkarken 39, 41 og 43. 1856
Grundplan over Dynkarken 39, 41 og 43. 1856
 

Som ejer af naboejendommen Dynkarken 37, matr. nr. 55 nord for nr. 39 er anført skipper Jørgensen. Der er tale om skipper Jørgen Jacob Jørgensens hus ejet i perioden 1840-1850. Som ejer af naboejendommen Dynkarken 35, matr. nr. 56 nord for nr. 37 er opført enke Schmidt. Der er tale om enkemadam Kirsten Marie Madsen, enke efter skipper Schmidt, hus og have ejet i perioden 1834-1850.Begge ejendomme har skel fælles med købmandsgården og er derfor omtalt i erindringerne. Rasmus husker her lidt forkert omkring ejerforholdet, hvis tegningen er udtryk for situationen i 1856.

På det efterfølgende foto (Thomas Pedersen, www.danskebilleder.dk) er vist nedbrydningen i 1959 af Dynkarken her naboejendommen i nr. 37. I baggrunden ligger Ths. Sabroes Fabrikker. Til venstre bagerst Forhuset til nr. 39 og en mindre del af Sidebygningen. Yderst til venstre moderne byggeri opført op til skellet mellem nr. 37 og 39.

   
Nedrivning af Dynkarken 37. 1959
Nedrivning af Dynkarken 37. 1959
 

hans næste billede er vist resten af Sidebygningen til nr. 39 forbundet til Mellembygningen med skorsten. I baggrunden Midtkraft. Fra venstre byggeri i Toldbodgade. Hjørnet mellem Mellembygningen, Sidebygningen og muren i forgrunden svarer nogenlunde til den oprindelige Mødding.

   
Dynkarken 37, Mellembygning og Sidebygning til nr. 39. 1959
Dynkarken 37, Mellembygning og Sidebygning til nr. 39. 1959
 

Møddingen er anbragt, så der har været nem adgang fra Hestestalden, Stalden til de mindre køer og den store Kostald. Ligesom afstanden til Grisehuset også har været kort.

Nyt er, at der er anbragt en låge, som lukker adgangen til Møddingen fra Baggården. Om det er et hensyn til kunderne eller dyrene i købmandsgården står hen i det uvisse.

I nordskellet mod Toldboggade 8, matr. nr. 54b har Rasmus markeret den oprind
elige bagport: Porten, der førte ud ad en vej langs Mindegades Haver bag om Spindeboden [hus på Reberbanen] og udmundede omtrent lige for den gamle Toldbods Gavl.” Porten blev flyttet til Altanens plads, da Aarhus Købstad gjorde krav på vejen”. 8)#81 Senere hen købte og solgte stedmoderen Mathilde nr. 8. 61)

I det nordøstlige hjørne i skellet mod Reberbanen har Rasmus placeret etTømmerskur, som var et halvtag til brædder m.m. Ved siden af var Grisehuset, som ud fra tegningen ikke har været særligt stor. Købmandsgårdens primære dyreproduktion var køerne, som aftog bærmen fra brændevinsproduktionen og leverede mælk til udsalget.

Den nævnte altan
var placeret ud for Mellemporten på plankeværket, indtil den blev flyttet op på taget af Sidebygning II til nr. 41.

I forhold til erindringerne har Rasmus glemt at placere et Stillads til planker m.m. og et Hønsehus m.m. i Baggården.

I Forgården til nr. 39-41 har han placeret Bærmeposten ovre ved Kostalden, hvor bærmen løb i et underjordisk rør fra Brænderiet/Bryggeriet. Herudover har han placeret 2 Lokummer langs med Sidebygningen til nr. 39. Ved siden af lokummet har han markeret et streg skråt ud fra bygningens væg. Umiddelbart vil jeg udlægge en sådan streg som er markering af en låge/dør, som i så fald skulle det være ind til kulrummet. Der kan være tale om en todelt låge, som har lukket af til Kulkammeret men samtidigt gjort det nemt løbende at hente kul til dampbrænderiet og kakkelovnene. Brugen af kul har uden tvivl været nødvendig ved overgang til dampbrænding, og dermed starten på klodens CO2 problemer. I Kjøllestuens ildsted brugte man bøgebrænde.

Svalegangen
e og adgangen til 1. sal inde fra Forgården er markeret på begge tegninger. En af to trapper fører op fra Porten i nr. 39, og over Porten er vist en Svalegang. Denne Svalegang ses også senere på fotos og tegninger. På Sidebygningen i nr. 39 er vist to indvendige trapper men ingen svalegang. Tagudhænget på fotos og tegninger antyder dog, at der har været en Svalegang. På Mellembygningen er vist en trappe i hjørnet til Sidebygning II i nr. 41, som fører op til en Svalegang på Mellembygningen hen til Mellemporten. I overgangen mellem Sidebygning I og II i nr. 41 er vist en trappe men ingen svalegang. Denne trappe ses også på senere fotografier. Endelig er der vist en Svalegang i hjørnet mellem Sidebygning I og Forhuset til nr. 41 ud fra Pigekammeret. Denne Svalegang ses også senere på fotos og tegninger.

På tegningen over Forgården til nr. 39-41 har Rasmus vist men ikke omtalt nedgangen til Kælderen under Forhuset i nr. 41. Til gengæld har han vist og omtalt døren fra Kjøllestuen ud i Forgården.

Pudsigt nok har han vist vandposten i Forgården til nr. 43 men ikke i den store Forgård til nr. 39-41, dette på trods af de store mængder vand, der har været nødvendige for brændevinsproduktionen. Vandposten fremgår
på denne senere akvarel:

Fotografi af akvarel indklæbet i erindringerne, men nu skåret ud og løst liggende, da det har været sammenklistret med en foregående side.

I erindringerne står der: Forgården Dynkarken 39-41 efter en akvarel af [RN9052] Chr. Blache. [nr. 41 til venstre og 39 til højre]

   
Forgården til Dynkarken 41-39. Omk. 1869
Forgården til Dynkarken 41-39. Omk. 1869
 

43

Gården til nr. 43 er delt i to dele med et gitter (højt tremmeværk) og en port, som skiller Forgården fra Baggården eller Skibbys Gård (Skibby var den tidligere ejer af nr. 43) formodentlig for at adskille Enkesædets gård fra den trafik, som var til Pakhuset i den østlige del mod Haven. Uden på Pakhuset er i hjørnet mod nr. 41 placeret et mindre 2 etagers Pakhus (åbent skur til brædder og lægter).

Rasmus har ikke markeret det lokum i Skibbys gård, som kom til på et senere tidspunkt jf. 8)#81 i erindringerne.

I Skibbys Gård har jeg ud fra erindringerne placeret et Pakhus mellem ovennævnte Sidehus I (det sydlige pakhus) og Baghuset (østre pakhus), men dette synes ikke at være tilfældet på hans tegning. Her har været åbent ind mod naboejendommen mod syd Spanien 1 , matr. nr. 52. Min antagelse bygger imidlertid på matrikelkortet fra 1865-1867 og senere, hvor der tydeligt er markeret en bygning på ca. 11,6 x 4,8 m. 34)


Dynkarken

Dynkarken 39-43

Omk. 1850
I et blåt omslag er der indklæbet to små tegninger fra Dynkarken og et løst indlæg med hunden Hector. Uden på omslaget står Dynkarken, bedstefar Rasmus Malling.

Motiv: Den Mallingske købmandsgård, Dynkarken 39-41, der ligger på østsiden af gaden.

Signatur: Rasmus Malling (bedstefar).

[Enkesædet blev opført i 1816 og Rasmus Malling senior døde i 1826. Det er svært at forestille sig, at den travle købmand har haft tid til at tegne Dynkarkens bygninger og hunden. Jeg tror mere, at der tale om erindringsskriveren RN9008 Rasmus Malling, som i sin skoletid omkring 1850 har haft en sådan lyst eller opgave.]

   
Dynkarken 35, 37, 39, 41 og 43. Omk. 1850
Dynkarken 35, 37, 39, 41 og 43. Omk. 1850
 

 

Omkring 1850
Fotografi af tegning eller akvarel opklæbet på pap, som er indklæbet i erindringerne. I erindringerne står under billedet: Kjøbmandsgaarden Dynkarken 39-41.

I Den Gamle Bys årbog 1953, #57 er den gengivet med følgende undertekst: Købmandsgården, set fra Dynkarken. ... På beskuerens venstre hånd huset fra 1795, derefter den ældre bygning med det i erindringerne omtalte karnapvindue og på højre hånd enkesædet. 

[Tegning formodentlig udført af RN9008 Rasmus Malling i hans skoletid. De bygningsmæssige elementer svarer til billede nr. 969t1 dateret til 1850.]


   
Dynkarken 39, 41 og 43. Omk. 1850
Dynkarken 39, 41 og 43. Omk. 1850
 

 

Rektorboligen og Den videnskabelige Realskole

Omkring 1850
I et blåt omslag er der indklæbet to små tegninger fra Dynkarken og et løst indlæg med hunden Hector. Uden på omslaget står Dynkarken, bedstefar Rasmus Malling.

 Motiv: Realskolen (senere sygehus) med rektorbolig (overlægebolig) i huset med den store kvist, der ligger på vestsiden af gaden overfor den Mallingske købmandsgård.

 Signatur: Rasmus Malling (bedstefar).

 [Jeg tror mere, at der tale om erindringsskriveren RN9008 Rasmus Mallings tegninger udført i skolen omkring 1850. Den videnskabelige Realskole opført i Dynkarken i 1841-1842 og i 1856 indrettet til sygehus. 40)]

   
Rektorboligen og Den videnskabelige Realskole i Dynkarken. Omk. 1850
Rektorboligen og Den videnskabelige Realskole i Dynkarken. Omk. 1850
 

 

Dynkarken 41-43

1895-1917
Dynkarken 43 set fra Ths. Sabroes Fabrikkers hjørne. Sabroe flyttede i 1895 til Dynkarken på Hospitalets grund, men udvidede først fabrikken helt hen til hjørnet af Sønder Allé i 1917. 40)

   
Forhuset til Dynkarken 41 og 43 samt porten til Spanien 1. 1895-1917
Forhuset til Dynkarken 41 og 43 samt porten til Spanien 1. 1895-1917
 

 

Dynkarken mod nord

1899
Dynkarken set mod nord efter tegning af Jens Ølsgaard 1899, trykt november 1905 (Den Gamle By). Den hvide bygning med gavlen er Rektorboligen efterfulgt af den tidligere Den Videnskabelige Realskole senere hen Hospital i den store mørke bygning. I højre side Dynkarken 41, 39 efterfulgt af naboejendommene mod havnen.

   
Den Videnskabelige Realskole og Rektorboligen. 1899
Den Videnskabelige Realskole og Rektorboligen. 1899
 

 

Dynkarken 37-43

1917
Hugo Matthiesens foto fra 1917 af østsiden af Dynkarken startende med dele af nr. 37 efterfulgt af nr. 39, 41 og det meste af nr. 43. På skiltet i porten til nr. 39 står flg.:

Skiltet i højre side af porten:

Randers Rebslageri,
Lager af Sical-, Hamp- og Manilatoug
ved Akton Kjær & Søn eller Anton Kjær & Søn.

 

Indgang i Gaarden til højre.


   
Dynkarken 37, 39, 41 og 43. 1917
Dynkarken 37, 39, 41 og 43. 1917
 

Dynkarken 37, 39, 41, 43 og porten til nr. Spanien 1

1917
Hugo Matthiessens foto fra 1917 af Dynkarkens østlige side. Vinduerne i Enkesædet nr. 43 er udskiftet med en anden sprosseindeling sammenlignet med tegningen fra 1850. Over porten til nr. 1: 1891 KMH [ej fundet i Vejviseren].

   
Dynkarken 37, 39, 41 og 43 samt porten til Spanien 1. 1917
Dynkarken 37, 39, 41 og 43 samt porten til Spanien 1. 1917
 

Toldbodgade

Omkring 1955
Dynkarken 43 og 41 set fra Toldbodgade. Den bagerste og østlige del af det oprindelige Dynkarken 43 er her revet ned for at give plads til anlæg af Toldbodgade. Den lave bygning til venstre er formodentlig en senere tilbygning placeret i skellet mellem matr. nr. 53a og 53b, hvor der i 1856 var et gitter og en port.

Yderst til venstre i billedet ser vi skorstenen på Forhuset og Sidebygning I til nr. 41 efterfulgt at to frølagerbygninger opført af grosserer Fr. Dreyer. Til højre i billedet ser vi den oprindelige gavl på Mellembygningen, der i 1816 blev forlænget med det Østre pakhus i nr. 43. Skorstenen i baggrunden er opført på Dynkarken nr. 37 eller 35.

Børnene er på vej hen til stedet, hvor købmandsgårdens Have oprindeligt lå.

   
Sidebygningen til Dynkarken 41. Omk. 1955
Sidebygningen til Dynkarken 41. Omk. 1955
 

Omkring 1955
Dynkarken 43 med Sidehus I.Den forreste del af det oprindelige Dynkarken 43 ud til Toldbodgade. Vi ser her SidehusI og II hen til skellet mellem matr. nr. 53a og 53b. Yderst til højre hvor SidehusI føjes til II ses det knæk, som grunden iflg. matrikelkortet havde oprindeligt.

   
Sidehuset til Dynkarken 43. Omk. 1955
Sidehuset til Dynkarken 43. Omk. 1955
 

 


Købmandsfamilien Malling

Omkring 1800
RN9001 Rasmus Nielsen Malling (1767-1826) og hans 1. kone RN9013 Margreta Pedersdatter Kaarsberg (1750-1806). Fotografi af silhuetklip indklæbet i erindringerne. Det er erindringsskriveren Rasmus Mallings bedstefar og dennes første hustru. I erindringerne under billedet står: Rasmus Malling og hans 1ste hustru Margrethe Pedersdatter Kaarsberg.

 

   
Rasmus Nielsen Malling og Margreta Pedersdatter Kaarsberg. Omk. 1800
Rasmus Nielsen Malling og Margreta Pedersdatter Kaarsberg. Omk. 1800
 

Omkring 1825
RN9001 Rasmus Nielsen Malling. Fotografi af maleri opklæbet på pap i visitkortstørrelse løst vedlagt erindringerne. På kortets bagside skrevet personoplysninger med blæk:

Købmand i Aarhus Dynkarken Rasmus Malling f. 19-09-1767 - d. 18-07-1826 i Aarhus. Borgerskab den 25-08-1794.

[Billedet ses også i en næsten identisk udgave men spejlvendt sammen med hans 2. kone R9022 Cecilia Maria Kaarsberg dateret 1825.]
På billedet ses dateringen R. 1826 i højre side af billedet.]


I orginalen:

   
Rasmus Malling. Omk. 1825
Rasmus Malling. Omk. 1825
 

og spejlvendt:

   
Rasmus Malling. Omk. 1825
Rasmus Malling. Omk. 1825
 

Omkring 1850
Hunden Kaiser. I et blåt omslag er der indklæbet to små tegninger fra Dynkarken og et løst indlæg med hunden Hector. Uden på omslaget står Dynkarken, bedstefar Rasmus Malling.

Motiv: Hunden Hektor [den gule spidsnæsede Kaiser]

Signatur: Rasmus Malling (bedstefar).

[Jeg tror mere, at der tale om erindringsskriveren RN9008 Rasmus Mallings tegninger udført i skolen omkring 1850. Erindringsskriveren Rasmus Malling skriver på #66 flg. om husets hunde og deres kagetogt i faderens kontor: ”Husets hunde grævlingehunden Uranus og den lave, gule spidsnæsede Kaiser med en opstående krummet hale vidste begge, hvor brødbakken stod og var i stand til at liste skabsdøren op og forsyne sig af tvebakkerne.” Tegningen passer fint med denne beskrivelse af den gule spidsnæsede Kaiser. Af samme erindringer #65 fremgår det, at bedstefaderens hund hed Perle.]

   
Købmandsfamiliens hund Kaiser. Omk. 1850
Købmandsfamiliens hund Kaiser. Omk. 1850
 

Omkring 1865
Elisabeth Schmidt. Oval fotografi, der er meget kraftig retoucheret, eller tegning efter fotografi liggende løst hos erindringerne. Navn m.m. skrevet med blæk på bagsiden.

Motiv: Portræt af [RN9018] Elisabeth Hansen (født Schmidt) (1781-1866), gift med grosserer og major [RN9050] H.P. Hansen i København. Hun var datter af RN9014 Jens Andersen Schmidt og RN9013 Margreta Pedersdatter Kaarsberg og dermed erindringsskriverens bedstefars steddatter:

   
Elisabeth Schmidt. Omk. 1865
Elisabeth Schmidt. Omk. 1865
 

 

Omkring 1865
Gården Klokkerholm i Vistoft Sogn på Helgenæs, Mols. Fotografi indklæbet i erindringerne, nu liggende løst.

Bag på fotoet er med blæk skrevet, hvem personerne er, og hvor det er taget.

Familien Mallings holstenske vogn, fotograferet i gården Klokkerholm på Mols [Vistoft Sogn] i 1960erne [1860erne, 1865?, før 1866 hvor Lise Schmidt dør]. Personerne på vognen er : proprietær Christen Møller Schmidt (kusk), [RN9008] Rasmus Malling, Lise Schmidt [RN9018 Elisabeth Hansen (født Schmidt) (1781-1866)?, gift med grosserer og major [RN9050] H.P. Hansen i København], [RN9025] Cathrine Malling, [RN9026] Marie Malling og [RN9052] Chr. Blache. Vognen havde hvid kurvefletning og grønne agestole med en løve malet på hver ende.

 [I Rasmus Mallings erindringer er på #82 nævnt: Tante Lise Schmidt på Klokkerholm. Da hun jo senere hen bliver gift med RN9050 major Hansen, må hun have haft en fortid på Klokkerholm.]

Ca. 1860 ejede Kristen Møller Schmidt Klokkerholm ved Vistoft jf. Nygaards Sedler jf. Slægten Secher. 6)

Christen Møller Schmidt, født 13-05-1810 i Aarhus, gift i 1. ægteskab med Petrine Schmidt, i 2. ægteskab med Lise Rohde den 16-03-1838, død 26-05-1877 på Klokkerholm. Kilde: http://hjorth-toender.dk/Familie/1708.html

   
Gården Klokkerholm i Vistoft Sogn på Helgenæs, Mols. Omk. 1865
Gården Klokkerholm i Vistoft Sogn på Helgenæs, Mols. Omk. 1865
 

Og her i nærbillede:

   
Gården Klokkerholm i Vistoft Sogn på Helgenæs, Mols. Omk. 1865
Gården Klokkerholm i Vistoft Sogn på Helgenæs, Mols. Omk. 1865
 

1918
Erindringsskriveren RN9008 Rasmus Malling på Grøntorvet. Fotografi udformet som postkort. Liggende løst i omslaget Mallings papirer. Motiv: Rasmus Malling spadserende på Grøntorvet i 1918.

   
Rasmus Malling på Grøntorvet i København. 1918
Rasmus Malling på Grøntorvet i København. 1918
 

Omkring 1918
Erindringsskriveren RN9008 Rasmus Malling og RN9043 Emilie Constance Guldberg. Fotografi opklæbet på pap med pergamynt foran billedet. Løst vedlagt i omslaget til Mallings papirer. Motiv: Ægteparret Rasmus Malling (f. 03-11-1835 d. 04-07-1922) og hustruen Emilie (f. 11-02-1837 d. 31-05-1928) siddende i deres stue i Nørre Farimagsgade 55 i København. Teksten på bagsiden siger: Mille og Malle i dagligstuen. Signatur: V. Rieger, Frederiksbergsgade 2.

   
Rasmus Malling og Emilie Constance Guldberg. Omk. 1918
Rasmus Malling og Emilie Constance Guldberg. Omk. 1918
 

Samme billede i udsnit:

 

   
Rasmus Malling og Emilie Constance Guldberg. Omk. 1918
Rasmus Malling og Emilie Constance Guldberg. Omk. 1918
 

Kilder:

1) Kirkebogen på den givne dato og sogn
Kirkebogen for Malling Sogn pr. 1717 er ikke bevaret.
2) Folketællingen på det givne tidspunkt og sogn

3) Skifte på det givne tidspunkt og person:
3a)Vilhelmsborg gods Skifteprotokol 1719-1780
3b)Århus Købstad Skifteprotokol 1669 – 1815
4) www.geni.com

5) Danmarks Kirker: Kirkegårde i Århus, Redaktion: Anette Kruse. 1976

6) Nygaards Sedler på http://ddd.dda.dk/ddd.htm
7) Sejrs Sedler ofte jf. Aarhuus Stiftstidende

7b) Aarhuus Stiftstidende, den relevante dato
8) Købmandsgården Dynkarken 39-41 Århus, Distriktsforstander Rasmus Mallings erindringer fra 1899 og 1915 doneret til Den gamle By.

9) www.folketimidten.dk Århus Borgerbog, 1740-1862
9b) www.folketimidten.dk Vielsesdata 1750-1891

9c) www.folketimidten.dk Husnumre fra 1834
10) Den gamle By. http://www.dengamleby.dk

11) Fra Åhavn til Kysthavn – Århus havns historie til 1914, Århus Byhistoriske Udvalg, 1990
12) Skoleliv og skoleadministration, Chr. Buur, Skoleliv og skoleadministration i Aarhus for 100 aar siden. Aarhus Skolevæsens historie II 1814-1847 udgivet i anledning af Aarhus Kommunale Skolevæsens 100 aars jubilæum 18-01-1919. 1919.
13) Sejrs Sedler jf. Thestrup: Eligerede Borgere, #96
14) Den Store Danske Encyklopædi
15) Aarhus 1768 fra H.C. Cramers Plan over Aarhus By i Pontoppidan: Danske Atlas IV. 1768 hentet i: Aarhus gennem tiderne I, II, III og IV, redaktion Jens Clausen m.fl. København 1939-1941, her bind I #121
16) Kort over Aarhuus Kjöbstad, Hasle og Ning Herreder, Aarhuus Amt, Med indenrigsministeriets Tilladelse formindsket efter det i Henhold til Lov 11-02-1863 opmaalte Kort, sammendraget og udgivet Berggreen, V. F. A.; Budtz Müller & Co. 1870. http://rex.kb.dk
17) Rasmus Nielsen: Aarhus i 1840-erne, Århus Byhistorisk Udvalg, 1959
18) Emanuel Sejr, Gamle Århusgader, anden samling, Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, 1961
19) Eligerede borgere i Århus 1740-1837, Anna Thestrup, Århus byhistorisk Udvalg, 1964
20) Købmænd i Århus. Bidrag til handelens historie i Århus. Redaktion Vagn Dybdal. Århus Handelsstandsforening, Århus 1962.

21) Om Jægergården i Aarhus og dens Omgivelser, Peter Holm, Historisk Samfund, 1911
22) Århus Rådstue, Brandforsikringen, Brandforsikringsprotokoller, 1827-1837, Erhvervsarkivet
23) Århus Rådstue, Brandforsikringen, Brandforsikringsprotokoller, 1837-1838, Erhvervsarkivet
24) Kulturelle og historiske Tidsbilleder, Barndoms- og Ungdomserindringer, Elfride Fibiger, København 1904, Gyldendals Boghandel
25) Hugo Matthiessens Aarhus 1917, Bue Beck, I skriftsrækken Hugo Matthiessens Danmark, forlaget Hikuin, 1999
26) Aarhus. Historisk-topografisk Beskrivelse med Biografier ved Dr. phil. Viggo J. v. Holstein Rathlou. Aarhus historisk topografisk Forlag, 1920. Bind 1. #376-395. Mindegade og Dynkarken.
27) For hundrede Aar siden. 5 Silhuetter. Ved H. Sejerholt. Aarbøger udgivne af Historisk Samfund for Aarhus Stift.
28) Århus Rådstue, Brandforsikringen, Brandforsikringsprotokoller, 1801-1810, Erhvervsarkivet
29) Århus Rådstue, Brandforsikringen, Brandforsikringsprotokoller, 1811-1817, Erhvervsarkivet
30) Århus Rådstue, Brandforsikringen, Brandforsikringsprotokoller, 1817-1827, Erhvervsarkivet

31) Århus Rådstue, Brandforsikringen, Brandforsikringsprotokoller, 1811, Erhvervsarkivet
32) Kort (Original kort I) over Aarhuus Kiøbstads Markjorder og Riis Skov beliggende udi Hasle Herred, Aarhuus Amt. Oktober 1816. Erhvervsarkivet, Århus Rådstue, Brolægningskommissionen.
33) Realregister til Aarhus Bys Skøde- og Panteprotokoller 1683-1693 udarbejdet paa Grundlag af Skøde- og Panteprotokollerne og beslægtede Arkivalier. Af C.J.T. Thomsen. Aarbøger udgivne af Historisk Samfund for Aarhus Stift. 1933 m.fl. fra 1933#154til 1940#82
34) Plan I, Den sydlige Deel af Aarhuus Kjøbstads Grund beliggende i Ning Herred, Aarhus Amt, opmaalt i 1864 og i 1865 af F W Honum, Stiftslandinspecteur. Haverne ere betegnede: H. 1:800 sand Størrelse. Udgivet 1865-1867?
35) Aarhus Vejviser, det pågældende år
36) Århus Kommune, Bygningskommissionen, Gaderegistre, 1863 - 1870 m.m. Erhvervsarkivet
37) Historisk kogebog. Kogekunst i Danmark 1616-1910, Else-Marie Boyhus, Wormanium 2013
38) Ordbog over det danske sprog, www.ordnet.dk
39) Nordisk tidsskrift for filologi, blindebuk http://runeberg.org
40) www.aarhuswiki.dk

41) http://en.wikipedia.org
42) www.aastrup.de

43) Kort over Aarhus Købstad Bygrund 1878-1879, sammendraget og minoreret efter Byens Matrikulkort aar 1878-1879. udarbejdet af justitsråd og stiftslandinspektør T. W. Honum. Opbevares i Lokalhistorisk Samling, Aarhus Hovedbibliotek.
44) Gyldendals og Politikens Danmarks Historie, bind 11, 1990
45) Salmonsens Konversations Leksikon, anden udgave, J.H. Schultz Forlagsboghandel A/S, 1928
46) Sådan lavet det. Politikens Danske Industrihåndbog, København 1955
47) Fremmede ser på Århus, ved Finn H. Lauridsen, Århus Bygistoriske Udvalg, 1962. Flere bidragydere.
48) Århus, byens historie, bind 2, 1720-1870, redaktion Ib Gejl, Århus Byhistoriske Udvalg, 1997.
49) Aarhus gennem tiderne I, II, III og IV, redaktion Jens Clausen m.fl. København 1939-1941
50) Sogneprotokollerne for perioden 1806-1820, Geodatastyrelsen, hkpn.gst.dk

51) Herredsprotokollerne
for Ning Herred herunder Frue Sogn, Aarhus og Viby Sogn (for perioden 1840-1843; ældre, afleveret 22-12-1836), Geodatastyrelsen, hkpn.gst.dk
52) Herredsprotokollerne for Ning Herred herunder Frue Sogn, Aarhus og Viby Sogn (for perioden 1840-1843; yngre), Geodatastyrelsen, hkpn.gst.dk
53) Ny matrikel for Ning Herred, Viby Sogn, 1843, B16-14
54) Realregister på relevant matr. nr. og årstal.
55) Århus Kommune, Bygningskommissionen, Sager vedr. nedrevne ejendomme, den pågældende ejendom, Erhvervsarkivet
56) Kort over Tofterne henhørende til- og beliggende i Frue Sogn sønden for Aarhus Bys/Købstad i Ning Herred, Aarhuus Amt. Opmålt fuldstændig i september 1816. Dækker perioden 1816-1860 iflg. Geodatastyrelsen 1:4000
57) Aarhus Byråds Forhandlinger, den relevante dato
58) 1817-1860 Kort over Marelisborg Hovedgaards Jorder beliggende i Viby Sogn, Ning Herred, Aarhus Amt. Opmålt og udparcelleret Aar 1806 og 1807 af S. Sørensen, landinspektør [1:4000] Prøvet copieret og tegnet aarhus 1816 af C. Sørensen.
59) Aarhus 1858 Bykort fra Trap: Danmark 1. udgave 1859 hentet i : Aarhus gennem tiderne I, II, III og IV, redaktion Jens Clausen m.fl. København 1939-1941, her bind I #119
60) www.danskebilleder.dk herunder Århus Kommunes Biblioteker. Lokalhistorisk Samling.

61) Skøde- og Panteprotokoller.
62) Århus Rådstue, Magistraten, Dokumenter fra de eligerede borgere om byens grunde , Borrebech m.m. Århus Købstad Eligerede borgere og Magistrat 1815-1836, Forhandlingsprotokol, Erhvervsarkivet
63) Århus Rådstue, Brandforsikringen, Brandtaksationsprotokol for den givne periode, Erhvervsarkivet
64) Århus Rådstue, Brandforsikringen, Brandforsikringsprotokol for den givne periode, Erhvervsarkivet
65) Regnar Knudsen De Aarhus-"Skibsdestinationer" Dynkarken, Grønland og Spanien, Arosia : medlemsblad for Århusianer-Samfundet, 1928 nr. 4
66) Kay Larsen, Danmarks Kapervæsen 1807-14, Rosenkilde og Bagger, København, 1915, 2. udgave, ajourført 1972.

 

Joomla templates by a4joomla