1835-1855 7 Materialer vedlagt Rasmus Mallings erindringer - Dynkarken 41, matr. nr. 54, Sidebygning II

Article Index

Dynkarken 41, matr. nr. 54, Sidebygning II

Rasmus' egen tegning af
stueetagen i Sidebygningen II i den ældste del af købmandsgården Dynkarken 41 ser således ud:

 
Lokaleplan Sidebygning II Dynkarken 41 stuen. 1856.
Lokaleplan Sidebygning II Dynkarken 41 stuen. 1856.
 

Til sammenligning er min lokaleplan af stueetagen i Sidebygning IIudarbejdet ud fra hans erindringer:

 
Lokaleplan Sidebygning II Dynkarken 41 stuen. 1953.
Lokaleplan Sidebygning II Dynkarken 41 stuen. 1953.
 

Hele Sidebygning II er iflg. Rasmus' tegning indrettet til Bryggers og Brænderi hen til Porten mellem gårdene i nr. 39-41 og 43. Af hans erindringer fremgår det, at der også i denne bygningsdel jf. #77 i erindringerne oprindeligt var et lokale med Pakhuset for jern, hør, hamp og klipfisk, men det blev nedlagt, da Rasmus' far ændrede det gamle brænderi til et moderne dampbrænderi med dampkedel. Hvis tegningen er udtryk for situationen i 1856, må nævnte installation af dampbrænderi være sket inden formodentlig i 1851, da faderen Niels Malling den 24-01-1851 indrykker en annonce i Aarhuus Stiftstidende, at ”Reen Kommen-Aqvavit og Brændeviin faaes nu igjen af egen Production”. 7)

Bryggerset eller Bryggeriet:
Af #65 i erindringerne fremgår det, at Bagstuens østre væg stødte op til Bryggerset, hvilket ikke stemmer med Rasmus' tegning, og heller ikke lyder hensigtsmæssigt ift. arbejdsprocesserne. Af #68 fremgår det da også, at ”fra Kjøkkenet kom man videre ud i Bryggerset og Brænderiet”. Af #76 fremgår det: ”For Enden af det gamle Hus' Sidefløj [I] i dens Fortsættelse [i sidefløj II] laa det gamle Brænderi og Bryggeri.” Af udgivelsen fra 1953 er anført Bryggeri, men der kan være tale om en fejl ifm. transcriberingen af Rasmus' håndskrift. På hans tegning kan der både stå Bryggers som Bryggeri.

Et bryggers var i ældre tideren bygning indrettet til ølbrygning” medens et bryggeri en ”indretning til fabriksmæssig ølbrygning”. 38)

Så taget omfanget af familiens ølbrygning i betragtning er ordet Bryggers nok det rette.

Jeg har anbragt Bærmekulen ud for denne bygning jf. hans erindringer, medens den på hans tegning er placeret ud for Kostalden i Mellembygningen.
Begge dele var muligt, eftersom bærmen blev ført frem til kostalden via et rør i jorden.

Inde i Bryggerset har Rasmus på sin tegning markeret pumpen omtalt #76:”Bag Støbekarret stod en meget høj Post, der havde Tud til dette med en mærkelig Pumpestang”.

Inde i Brænderiet har Rasmus på sin tegning markeret den skorsten, som han omtaler
på #77 i erindringerne i forbindelse med faderens overgang til dampbrænderi, hvilket bekræfter en installation af nævnte før 1856 og formodentlig i 1850/1851.

Rasmus' egen tegning af 1. sal i Sidebygning IIi den ældste del af købmandsgården Dynkarken 41 ser således ud:

 
Lokaleplan Sidebygning II Dynkarken 41 1. sal. 1856.
Lokaleplan Sidebygning II Dynkarken 41 1. sal. 1856.
 

Jeg bemærker her, at lokalefordelingen mellem hans tegning af stueetagen og 1. sal i Sidebygning I og II ikke passer sammen. I stueetagen er bryggerset placeret i begge sidebygninger, medens Brænderiet sammen med et Svalebakken dækker det samme areal på 1. sal. Svalebakkens placering passer med pumpens placering i bryggerset, men afslører også, at bryggerset nok mere skal betragtes som rummet indeholdende bryggeriet som en del af af brændevinsfremstillingen.

Joomla templates by a4joomla