1835-1855 7 Materialer vedlagt Rasmus Mallings erindringer - Dynkarken 41, matr. nr. 54, Forhuset

Article Index

Dynkarken 41, matr. nr. 54, Forhuset

Stueetagen


Rasmus' egen tegning af stueetagen i den ældste del af købmandsgården Dynkarken 41 ser således ud:

 
Lokaleplan Forhuset Dynkarken 41 stuen. 1856
Lokaleplan Forhuset Dynkarken 41 stuen. 1856
 

Til sammenligning er min lokaleplan af stueetagen udarbejdet ud fra hans erindringer:

   
Lokaleplan Forhuset i Dynkarken 41 stuen. 1953
Lokaleplan Forhuset i Dynkarken 41 stuen. 1953
 

Begge tegninger indeholder flg. lokaler og rum regnet fra venstre: (dør til) Trappe til 1. sal, udgang til Forgården, indgang fra gaden (vindfang), Kjøllestuen, Butikken, Kjølleskorstenen, det lille Kontor, gang til og det store Kontor, Trappe til 1. sal og loftet samt 3 ikke navngivne rum (gang til og Spisestue, Bagstuen, Kammer til jomfruen).

I erindringerne er kælderen ikke nævnt, men vist her på hans tegning og fremgår desuden af brandforsikringerne.

Forskellen mellem de to tegninger er flg. regnet fra venstre mod højre:

Trappen til 1. sal i nr. 39 er vist i det nordøstlige hjørne, hvor jeg ud fra beskrivelsen har placeret hele trappen i nr. 39. Tilvenstre for Døren til Gaarden [i kjøllestuen?] var et Vindue, som oprindelig havde hørt til den gamle Boutik i den ældste Gaards Tid paa tværs af Kjøllestuen; ved Siden og over det gik Trappen til Soveværelserne” 8)#69

Mit bud er, at den nederste del af trappen er placeret i Kjøllestuen med en dør i væggen til nr. 39 og resten af trappen til 1. sal
inde i nr. 39.

Synspunktet støttes af #74 i erindringerne: ”Paa Trappen [til 1. sal med soveværelserne] var 2 Fag Vinduer; midt paa den var Repos'en, delt med et Skillerum og Dør, indenfor et smalt Rum med det halve Vindue: min [RN9007] Faders Retirade.” uagtet, at Rasmus ikke har indtegnet trappen i Kabinetværelset i nr. 39.

På østsiden af Kjøllestuen ud mod
Forgården har Rasmus placeret lemmen ned til kælderen under nr. 41. Vi ved fra brandforsikringen, at der var kælder under nr. 41, ligesom lemmen også fremgår af såvel Chr. Blaches tegning fra omkring 1869 som senere fotos af bagsiden på nr. 41. Men Rasmus har ikke nævnt kælderen i sine erindringer, så vi ved ikke, hvad den har været brugt til.

Kælderen må være udgravet, da man i 1761 opførte den ældste del af købmandsgården i nr. 41, da datidens teknik næppe tillod udgravning af en kælder efter husets opførelse. Der må altså på dette tidspunkt have været behov for lagerplads i form af en kælder. Med de mange side- og mellembygninger skulle man synes, at der har været lagerplads nok og lettere tilgængeligt end i kælderen. Dette peger i retning af, at dele af sidebygningen til nr. 41 er opført efter 1761. Rasmus skriver også selv: ”Bagbygningerne [sidebygninger og mellembygning], der begrændsede den [gårdspladsen], vare meget gamle, paa den ene staar Aarstallet 1779” 8)#58

I brandtaksationen pr. 07-03-1771 er et sidehus [Sidebygning I og dele af II til nr. 41?] udvidet fra 4 fag i 2 etager til 10 fag i 2 etager, og i brandtaksationen pr. 02-01-1781 optræder der for første gang et sidehus på 9 fag i to etager. 63) Dette sidehus passer målmæssigt med Sidebygningen til nr. 39 fra Brænderummet hen til Hestestalden og altså excl. den skæve forbindelse til Forhuset i nr. 39, som jeg tidligere har argumenteret for er opført efter opførelsen af Forhuset i nr. 39 i 1795. Dette peger også på, at lagerpladsen har været begrænset i 1761 ved opførelse af nr. 41.

Det sydøstlige hjørne mod Sidebygningen til nr. 41 viser den største forskel mellem Rasmus' og min lokaleplan. Ud fra hans erindringer har jeg placeret tre lokaler: Bagstue, Kammer til jomfruen og Spisestuen sammen med en gang, hvor Rasmus har tegnet tre små rum uden at angive deres formål. Forskellen passer som sådant fint med erindringerne, for netop i denne del af forhuset er beskrivelsen tvetydig delvis begrundet med, at beskrivelsen også omfatter tiden, hvor bedstefaderen og bedstemoderen før nyopførelsen af nr. 39 i 1795 boede i nr. 41. Det taler dog imod Rasmus' tegning, at den giver et meget stort kontor til købmanden.

På #60 opremser Rasmus rummenes rækkefølge: ”Derefter kom Kjølleskorstenen, Gangen til det store Kontor, den lukkede Trappe til Værelserne paa 1ste Sal over det lave Hus og til Støbeloftet, den lille Gang til Spisestuen, Døren til Bagstuen, forsynet med et Knopglas”.

Videre fortæller han på #64 og 65: Fra denne [kjølle]Stue førte en lille Gang mellem Trappen til Lofterne og Kamrene ovenover og Skorstenen til det store Kontor, en to Fags dyb Stue, der oprindelig havde været Dagligstue; i Bagvæggen [modsat gaden?] havde der i ældre Tid, ogsaa i min [RN9001] Bedstefaders, været Glasdøre, der førte ind til en Alkove, der var Sovekammer for Fatter og Mutter [bedsteforældrene?]. Dette Arrangement forsvandt, da det ny Stuehus blev bygget [1795], Dørene muredes til, og paa den anden Side blev Rummet nu til Kammer for Husjomfruen med Udgang til Barnekammeret eller Ammestuen, som den hed, der gik ned i Sidehuset med Vinduer til Nabogaarden [nr. 43 før 1816] og Dør til Bagstuen, og som med sin østre Væg stødte op til Bryggerset.

Vi ser her, at det store Kontor kun var 2 fag dyb [ca. 3 m] ud af de 4,6 fag [ca. 6,9 m]. Mellem det store Kontor og Forhusets bagvæg blev der plads til et Kammer for husjomfruen med udgang til det i Sidebygningen anbragte Barne- eller Ammekammer.

Placeringen af Bagstuen med dør til Barnekammeret og den øst
re væg til Bryggerset passer hverken med Rasmus eller min tegning. Vi har begge placeret Bryggerset på den fjerneste side af Køkkenet, hvilket funktionelt ift. såvel køkkentjenesten som brænderiet har været det optimale. Med den efterfølgende afklaring af begrebet Bryggers må dette lokale også ligge i forbindelse med Brænderiet, omend det også kan have fungeret i køkkenets arbejdsprocesser. I så fald bortfalder Bryggerset på min tegning over Sidebygning I.

På #68 er erindringerne dog mere tydelige: ” Ud til Forgaarden i Sidebygningen langs Ammestuen med Dør fra denne og fra Kjøllestuen et Trin ned laa Bagstuen eller Folkestuen, Kjøkkenet med Spisekammer, fra Kjøkkenet kom man videre ud i Bryggerset og Brænderiet, det gamle Brænderi”. Og videre: ”Bagstuen, 2 Fag, havde i tidligere Tid i [RN9014] Jens Andersen Schmidts Tid vistnok været et Dagligværelse og smallere end i min Tid. Saavidt man senere har kunnet se, er Ydermuren for at gjøre Værelset større flyttet ud til Forkanten af den ovenover værende Svale, der formodentlig tidligere har hængt frit, og Ydermuren i Kjøkkenet ligeledes.”

Bagstuen lå ud fra denne beskrivelse som vist på Rasmus' tegning i Sidebygning I.

Tilbage står Spisestuen,
hvis placering på tegningen er i Sidebygning I og ud fra erindringerne i Forhuset.

1. sal

Rasmus' egen tegning af 1. sal i den ældste del af købmandsgården Dynkarken 41 ser således ud:

   
Lokaleplan Forhuset i Dynkarken 41 1. sal. 1856
Lokaleplan Forhuset i Dynkarken 41 1. sal. 1856
 

Til sammenligning er min lokaleplan af 1. sal udarbejdet ud fra hans erindringer:


 
Lokaleplan Forhuset i Dynkarken 41 1. sal. 1953
Lokaleplan Forhuset i Dynkarken 41 1. sal. 1953
 

 

Begge tegninger indeholder Kjølleskorstenen, Trappen fra stuen til loftet og Kolds værelse.

Erindringerne omtaler Pigekamre, Fadebur, Røgkammer, en lille gang til Kolds værelser og et Jomfrukammer. Rasmus' tegning indeholder Maltloftet og et Tagkammer? med adgang fra en trappe på 1. sal.

Af #60 i erindringerne fremgår det: ”den lukkede Trappe til Værelserne paa 1ste Sal over det lave Hus og til Støbeloftet”.

Af #63 fremgår det: ”en Mørk Trappe...førte til Pigekamret, Jomfruburet, Fadeburet, Røgkamret og til Trappen til Støbeloftet”.

Af #69 fremgår det: ”den lille Gang udenfor Jomfrukammeret paa 1ste Sal modsat Kolds Kammer”.

Med kendskab til tegningen kan ovennævnte beskrivelse udlægges således, at Pigekamret, Jomfruburet, Fadeburet og Støbeloftet er placeret på 1. sal i Sidebygning I. Røgkammeret må dog være placeret op af skorstenen, eftersom det var røgen herfra, man anvendte til rygning af madvarerne.

Tilbage
er Maltloftet og Tagkammeret, som ikke er omtalt i erindringerne. Af #59 fremgår det: ”Den [kjølleskorstenen] førte Varme til Maltapparatet, den saakaldte Gris, der havde sin Plads ovenover 1ste Sal paa Loftet og var en lang Murstensbygning i Lighed med et Hus, hvis Tag var store løse, hullede Jernplader, hvorpaa det fugtige Byg blev lagt til Maltning.” Forinden denne maltningsproces skulle byggen lægges til spiring på maltloftet, hvilket kan være sket her på 1. sal af Forhuset eller på det ledige loftslokale i Sidebygning I til nr. 41.

På Rasmus' frihåndstegning af Dynkarken 39-43 fra omkring 1850 er der ingen eller måske to små vinduer på 1. sal i nr. 41, hvilket støtter beskrivelsen af et maltloft og ikke beboelse.

Om tilsvarende foto nr. 969f5: Fotografi i postkortstørrelse indklæbet i erindringerne på #72. På billedet er med hvidt trykt: Dynkarken no. 39, Aarhus, 1909. Kilde:Rasmus Malling, Den Gamle By. [Dynkarken 41 til venstre med sidebygningen og en del af nr. 39 til højre, bemærk slibestenene og el- eller telefonledningerne hen over taget].

Agenturskilt m.m. antyder et tidspunkt efter Anton Kjærs indflytning:

 
Dynkarken 41 set fra Forgården, 1909
Dynkarken 41 set fra Forgården, 1909
 
Joomla templates by a4joomla