1835-1855 7 Materialer vedlagt Rasmus Mallings erindringer - Gårdspladser i nr. 39-41 og 43 og naboejendomme

Article Index

Gårdspladser i nr. 39-41 og 43 og naboejendomme

39-41

På tegningen af købmandsgården Dynkarken 39-41 og 43s grundplan har Rasmus vist en række elementer, hvoraf nogle allerede er nævnt oven for:

   
Grundplan over Dynkarken 39, 41 og 43. 1856
Grundplan over Dynkarken 39, 41 og 43. 1856
 

Som ejer af naboejendommen Dynkarken 37, matr. nr. 55 nord for nr. 39 er anført skipper Jørgensen. Der er tale om skipper Jørgen Jacob Jørgensens hus ejet i perioden 1840-1850. Som ejer af naboejendommen Dynkarken 35, matr. nr. 56 nord for nr. 37 er opført enke Schmidt. Der er tale om enkemadam Kirsten Marie Madsen, enke efter skipper Schmidt, hus og have ejet i perioden 1834-1850.Begge ejendomme har skel fælles med købmandsgården og er derfor omtalt i erindringerne. Rasmus husker her lidt forkert omkring ejerforholdet, hvis tegningen er udtryk for situationen i 1856.

På det efterfølgende foto (Thomas Pedersen, www.danskebilleder.dk) er vist nedbrydningen i 1959 af Dynkarken her naboejendommen i nr. 37. I baggrunden ligger Ths. Sabroes Fabrikker. Til venstre bagerst Forhuset til nr. 39 og en mindre del af Sidebygningen. Yderst til venstre moderne byggeri opført op til skellet mellem nr. 37 og 39.

   
Nedrivning af Dynkarken 37. 1959
Nedrivning af Dynkarken 37. 1959
 

hans næste billede er vist resten af Sidebygningen til nr. 39 forbundet til Mellembygningen med skorsten. I baggrunden Midtkraft. Fra venstre byggeri i Toldbodgade. Hjørnet mellem Mellembygningen, Sidebygningen og muren i forgrunden svarer nogenlunde til den oprindelige Mødding.

   
Dynkarken 37, Mellembygning og Sidebygning til nr. 39. 1959
Dynkarken 37, Mellembygning og Sidebygning til nr. 39. 1959
 

Møddingen er anbragt, så der har været nem adgang fra Hestestalden, Stalden til de mindre køer og den store Kostald. Ligesom afstanden til Grisehuset også har været kort.

Nyt er, at der er anbragt en låge, som lukker adgangen til Møddingen fra Baggården. Om det er et hensyn til kunderne eller dyrene i købmandsgården står hen i det uvisse.

I nordskellet mod Toldboggade 8, matr. nr. 54b har Rasmus markeret den oprind
elige bagport: Porten, der førte ud ad en vej langs Mindegades Haver bag om Spindeboden [hus på Reberbanen] og udmundede omtrent lige for den gamle Toldbods Gavl.” Porten blev flyttet til Altanens plads, da Aarhus Købstad gjorde krav på vejen”. 8)#81 Senere hen købte og solgte stedmoderen Mathilde nr. 8. 61)

I det nordøstlige hjørne i skellet mod Reberbanen har Rasmus placeret etTømmerskur, som var et halvtag til brædder m.m. Ved siden af var Grisehuset, som ud fra tegningen ikke har været særligt stor. Købmandsgårdens primære dyreproduktion var køerne, som aftog bærmen fra brændevinsproduktionen og leverede mælk til udsalget.

Den nævnte altan
var placeret ud for Mellemporten på plankeværket, indtil den blev flyttet op på taget af Sidebygning II til nr. 41.

I forhold til erindringerne har Rasmus glemt at placere et Stillads til planker m.m. og et Hønsehus m.m. i Baggården.

I Forgården til nr. 39-41 har han placeret Bærmeposten ovre ved Kostalden, hvor bærmen løb i et underjordisk rør fra Brænderiet/Bryggeriet. Herudover har han placeret 2 Lokummer langs med Sidebygningen til nr. 39. Ved siden af lokummet har han markeret et streg skråt ud fra bygningens væg. Umiddelbart vil jeg udlægge en sådan streg som er markering af en låge/dør, som i så fald skulle det være ind til kulrummet. Der kan være tale om en todelt låge, som har lukket af til Kulkammeret men samtidigt gjort det nemt løbende at hente kul til dampbrænderiet og kakkelovnene. Brugen af kul har uden tvivl været nødvendig ved overgang til dampbrænding, og dermed starten på klodens CO2 problemer. I Kjøllestuens ildsted brugte man bøgebrænde.

Svalegangen
e og adgangen til 1. sal inde fra Forgården er markeret på begge tegninger. En af to trapper fører op fra Porten i nr. 39, og over Porten er vist en Svalegang. Denne Svalegang ses også senere på fotos og tegninger. På Sidebygningen i nr. 39 er vist to indvendige trapper men ingen svalegang. Tagudhænget på fotos og tegninger antyder dog, at der har været en Svalegang. På Mellembygningen er vist en trappe i hjørnet til Sidebygning II i nr. 41, som fører op til en Svalegang på Mellembygningen hen til Mellemporten. I overgangen mellem Sidebygning I og II i nr. 41 er vist en trappe men ingen svalegang. Denne trappe ses også på senere fotografier. Endelig er der vist en Svalegang i hjørnet mellem Sidebygning I og Forhuset til nr. 41 ud fra Pigekammeret. Denne Svalegang ses også senere på fotos og tegninger.

På tegningen over Forgården til nr. 39-41 har Rasmus vist men ikke omtalt nedgangen til Kælderen under Forhuset i nr. 41. Til gengæld har han vist og omtalt døren fra Kjøllestuen ud i Forgården.

Pudsigt nok har han vist vandposten i Forgården til nr. 43 men ikke i den store Forgård til nr. 39-41, dette på trods af de store mængder vand, der har været nødvendige for brændevinsproduktionen. Vandposten fremgår
på denne senere akvarel:

Fotografi af akvarel indklæbet i erindringerne, men nu skåret ud og løst liggende, da det har været sammenklistret med en foregående side.

I erindringerne står der: Forgården Dynkarken 39-41 efter en akvarel af [RN9052] Chr. Blache. [nr. 41 til venstre og 39 til højre]

   
Forgården til Dynkarken 41-39. Omk. 1869
Forgården til Dynkarken 41-39. Omk. 1869
 

43

Gården til nr. 43 er delt i to dele med et gitter (højt tremmeværk) og en port, som skiller Forgården fra Baggården eller Skibbys Gård (Skibby var den tidligere ejer af nr. 43) formodentlig for at adskille Enkesædets gård fra den trafik, som var til Pakhuset i den østlige del mod Haven. Uden på Pakhuset er i hjørnet mod nr. 41 placeret et mindre 2 etagers Pakhus (åbent skur til brædder og lægter).

Rasmus har ikke markeret det lokum i Skibbys gård, som kom til på et senere tidspunkt jf. 8)#81 i erindringerne.

I Skibbys Gård har jeg ud fra erindringerne placeret et Pakhus mellem ovennævnte Sidehus I (det sydlige pakhus) og Baghuset (østre pakhus), men dette synes ikke at være tilfældet på hans tegning. Her har været åbent ind mod naboejendommen mod syd Spanien 1 , matr. nr. 52. Min antagelse bygger imidlertid på matrikelkortet fra 1865-1867 og senere, hvor der tydeligt er markeret en bygning på ca. 11,6 x 4,8 m. 34)

Joomla templates by a4joomla