1717-1786 Skipper Niels Mortensen Malling

Article Index

Du folder alle afsnit ud ved at klikke på All Pages. Du kan søge i hele teksten med CTRL F. Klik på det enkelte kort, hvorefter dette åbnes i en større udgave i et separat vindue. Dette lukkes igen med at klikke på X.

24-04-2014 ajourført 20-10-2014 RN0184 Torben Aastrup


Resumé:

Niels Mortensen Malling lever i tiden 1717 til 1786. Han stammer fra Malling syd for Aarhus formodentlig fra en familie af bønder, men flytter allerede som 11-årig til Aarhus, hvor han nok bor hos sin farbror Mikkel Nielsen Malling. Det er uvist, om farbroderen har tilknytning til søfarten, men Niels i 1740 møder frem for Aarhus Rådstueret, hvor han får han borgerskab som skipper, et fag han fungerer i indtil omkring 1783. Borgerskab forudsatte kendskab og erfaring inden for faget, så Niels har uden tvivl brugt årene forinden til at erhverve sig sådan.

Han er gift to gange: Med Mette Marie Thomasdatter fra 1743 til 1756 og fra 1757 til sin død i 1786 med Anna Maria Rasmusdatter Hasle. Hun dør i 1818. Med Mette Marie får han børnene Morten Malling og Thomas Malling. Med Anna Maria får han børnene Mette Marie Malling, Rasmus Malling, Mikkel Malling, Rasmus Nielsen Malling (Købmandsslægten Malling i Aarhus) og Gertrud Malling. Mette Marie, Rasmus Malling og Gertrud dør som børn. Annas far var købmand i Aarhus, får borgerskab i avlsbrug og husnæring, ligesom han er eligeret borger i to perioder i byens styre, hvilket måske har inspireret Niels' sønner til at gå købmandsvejen.

Niels er en agtet mand, for han optræder ofte som lavværge eller formynder i forbindelse med skifter efter afdøde i byens familier.

Med hans erhverv som skipper vil det være naturligt, at han bor i nærheden af havnen, der på dette tidspunkt lå et stykke oppe ad Aarhus Å. Dette bekræfter brandtaksationerne fra den første i 1761 til den sidste for Anna Marias vedkommende. Vi ved om hans enke Anna Maria, at hun i sin enkestand driver handel fra bopælen ved Aaen, der ligger skråt over for Slæbestedet ved den gamle Toldbod. Folketællingerne i 1787 og 1801 angiver også hendes bopæl til Aaen. Ved opgørelsen af boet efter hendes død i 1818, figurerer udover bopælen ved Aaen også en 3 Fags Leiebod med Haugeplads, et Baghuus og betydeligt Halvtag i Gaarden i Fiskergade. Så det er rimeligt at antage, at han efter det første ægteskab har bosat sig ved Aaen.

Niels har ikke været en ringe skipper, for allerede ved skiftet efter den første hustru Mette Marie i 1756 er boet efter fradrag af gæld blev opgjort til godt 417 rdlr.

Da Niels og Anna Maria i slutningen af 1786 indgår en aftale med hans fire nulevende sønner, hvoraf to er hendes, bliver hun sikret at kunne sidde i uskiftet bo resten af hendes liv mod at udbetale de fire børn hver 300 rdl.

Herudover har hun råd til efter hans død at udvide huset og anskaffe yderligere en lejebod i Dynkarken, ligesom hun investerer i brændevinsfremstilling.

Efter Niels' død i 1786 klarer Anna Maria sig i sin enkestand ved at handle med genever [nederlandsk gin] etc., som hun selv brænder og hollandsk lærred fra bopælen ved Aaen. I 1787 har hun endda ansat to tjenestepiger og i 1801 har hun ansat en.
Da boet efter Anna Marias død i 1818 sættes på auktion, er der tale om et ikke ringe bo. Dette vidner også om parrets dygtighed.

Niels og Anna Maria bliver stamforældre til tre generationer af førende købmænd og skibsejere i Aarhus.


Niels Mortensen Malling:

RN9009 Niels Mortensen Malling er født i 1717 i Malling Sogn, Ning Herred syd for Aarhus. 8)#54 Han dør i december 1786 4) og begraves på Domkirkegården i Aarhus den 15-01-1787 1).


Navnet Malling:

Det angives, at Niels i det daglige blev kaldet Niels Malling. Han er formodentlig kun døbt Niels Mortensen, og dette navn optræder også i kilderne jævnsides med kaldenavnet Malling.

Hvorvidt børnene er døbt Malling vides ikke, for dengang blev kun fornavnet indført i kirkebogen. Men senere hen optræder de med navnet Malling.

Der er formodentlig tale om, at Niels qua sin hjemstavn i Malling undervejs i sin levetid i Aarhus er blevet tillagt navnet Malling for at adskille ham fra andre med navnet Niels eller Mortensen. 

Han er ikke den eneste, der på denne måde har fået efternavnet Malling. Ved en gennemgang af kilderne afsløres mange med dette navn, hvilket ikke har gjort det nemmere at forske i købmandsslægten Malling.

Datidens navneskik var indtil Dåbsforordning af 1828, at barnet fik faderens fornavn som efternavn efterfulgt af -søn eller -datter. Derfor indeholder kirkebøgerne heller ikke et efternavn ved barnets dåb men blot en henvisning til faderens navn (moderen er slet ikke nævnt).

Til støtte for såvel Niels som hans børns navne kan vi bruge indføringen i kirkebogen for henholdsvis vielse, dåb, konfirmation og død.

I disse kilder lyder Niels efternavnet Mortensen i perioden frem til sønnen Thomas' dåb den 09-04-1755. Fra hans andet ægteskab med Anna Maria Rasmusdatter Hasle den 19-01-1757 og frem til datteren Mette Maries dåb den 09-11-1760 lyder han skiftevis navnet Mortensen, Mortensen Malling og Malling. I perioden fra datteren Mette Marie begravelse den 14-11-1760 til sønnen Mikkels dåb den 14-11-1764 kaldes han igen Mortensen. Fra den første søn Rasmus' begravelse den 13-05-1767 og resten af sit liv kaldes han Mortensen Malling.

Hans navneforløb fremgår af den flg. begivenheder indført i kirkebogen for Domsognet i Aarhus:

Niels lyder navnet Mortensøn ved hans første ægteskab 18-09-1743. 1)
Niels lyder navnet Mortensen ved Mortens dåb 16-02-1746. 1)
Niels lyder navnet Mortensen ved Thomas' dåb 09-04-1755. 1)

Niels lyder navnet Mortensen Malling ved hans andet ægteskab 19-01-1757. 1)
Morten Nielsen Mallling søn af Niels Mortensen bliver konfirmeret 05-10-1760. 1)
Niels lyder navnet Malling ved Mette Maries dåb 09-11-1760. 1)

Niels lyder navnet Mortensen ved datteren Anne [Mette] Marie begravelse 14-11-1760. 1)
Niels lyder navnet Mortensen ved Rasmus' dåb 07-02-1762. 1)
Niels lyder navnet Mortensen ved Mikkels dåb den 14-11-1764. 1)

Niels lyder navnet Mortensen Malling ved sønnen Rasmus' begravelse 13-05-1767. 1)
Niels lyder navnet Mortensen Malling ved Rasmus' dåb den 25-09-1767. 1)
Thomas Nielsen Malling søn af Niels Mortensen Malling bliver konfirmeret 22-04-1770. 1)
Niels lyder navnet Mortensen Malling ved datteren Gertruds dåb 18-12-1772. 1)
Niels lyder navnet Mortensen Malling ved datteren Gertruds begravelse 18-06-1773. 1)
Michel Nielsen Malling søn af Niels Mortensen Malling bliver konfirmeret 11-04-1779. 1)
Rasmus Nielsen Malling, 14 år søn af Niels Mortensen Malling konfirmeret 1781. 1)
Niels lyder navnet Mortensen Malling ved hans begravelse 15-01-1787. 1)


Forældre og søskende:

Hans far er RN9010 Morten Nielsen (født i 1669 - død før 16-03-1729, begravet på Malling Kirkegård 6)) og mor RN9140 Kirsten Jensdatter (død efter 17-03-1729) 3a)Skifte af 17-03-1729 efter Morten.

Af skiftet efter faderen den 17-03-1729 fremgår det, at Niels havde 4 helsøskende og 2 halvsøskende, idet hans far havde været gift 2 gange. Niels skulle angiveligt være født 1719, hvilket ikke stemmer med kirkebogen ved hans begravelse. 3a)Skifte af 17-03-1729 efter Morten.


Ægtefæller:

Den 18-09-1743 blev Niels gift i Aarhus Domkirke med RN9046 Mette Marie Thomasdatter 1) 4) efter at være trolovet den 28-04-1743 1). Hun døde den 19-09-1756. 8)#55 Niels Mortensens hustru begraves den 22-09-1756 på Domkirkegården. 1)

Efterfølgende gifter Niels sig igen den 19-01-1757 med RN9047 Anna Maria Rasmusdatter Hasle kaldet Ane i Aarhus Domkirke. 1) 8)#54 og #88

Hun er døbt den 12-02-1736 i Domkirken 8)#88 som datter af RN9211 købmand Rasmus Pedersen Hasle 1) i dennes ægteskab 19-07-1714 med RN9212 Gertrud Rasmusdatter Værn. 1) Anna Maria overlevede Niels og døde først den 15-05-1818 i Domsognet, hvor hun den 22-05-1818 blev begravet på Domkirkegården 1) [Søndre Kirkegård blev først indviet den 02-11-1818 5)#1322].

Svigerfaderen Rasmus Pedersen Hasle havde erhvervet borgerskab i avlsbrug og husnæring i 1714 og blev senere eligeret borger [rådgivende for byens styre 14)] i Aarhus i 1746 og 1750-1754. Gertrud Rasmusdatter Værn var datter af rådmand Rasmus Madsen Wærn og Maren Pedersdatter. 13)1772 Denne familierelation har uden tvivl haft betydning for Niels' børn og deres fremtid inden for købmandshandel.


Beskæftigelse:

Smakkeskipper. 8)#54 [en smakke er en mindre hollandsk skibstype 14)]

Den 19-12-1740 får han borgerskab som skipper. ”Niels Mortensen Malling føed i Malling gl. 24de Aar fremkom for Raadstue Retten og begierede sit Borgerskab med tilkiendegivelse at hand sig som een Skipper agtede at ernære, gav tilkiende at hand sig her i byen paa een 12 Aar har opholt fremviste sin Cer [CV? levnedsbeskrivelse]”. 9)

Ved skiftet den 09-12-1744 efter farbroderen RN9120 Mikkel Nielsen Mallings oplyses det, at Niels er skipper ved Aarhus og gennem sin afdøde far arving efter Mikkel. 3b)

Ved skiftet den 17-10-1756 efter hans første kone Mette Marie er han skipper i Aarhus. 3b)

Niels er skipper, nærmeste frænde til skipper Peder Jensen Rask og formynder for dennes børn Jens på 5 år og Thomas på 3 i Aarhus ved skiftet den 10-07-1758 efter Peder. Samme Peder har været formynder for Niels' børn ved skiftet den 17-10-1756 efter konen Mette Marie. 3b)

Niels er formynder i Aarhus for Kirsten Poulsdatter på 20 år ved skiftet den 12-04-1769 efter moderen Sofie Henriksdatter. 3b)

Niels er skipper og lavværge i Aarhus for enken Kirsten Jensdatter ved skiftet den 31-03-1771 efter murersvend Anders Rasmussen. 3b)

Niels er skipper og lavværge for enken Bodil Jensdatter Høgh i Aarhus ved skiftet den 08-02-1777 efter handskemager Peder Christensen. 3b)

Niels er formynder i Aarhus ved skiftet den 23-09-1783 efter Anne Svendsdatter Gerner for hendes børn Anne Sofie på 8 år og Else Marie. 3b)

Niels er måske ophørt med at være skipper, for den 23-09-1783 og efterfølgende er han ikke beskrevet som værende skipper men blot hans funktion i forbindelse med skiftet.

Niels er formynder i Aarhus i skiftet den 18-03-1784 efter Dorthe Jensdatter for hendes børn Kirsten på 15 år, Jens 12½, Peder Brendstrup 11½ og Else 6. 3b)

Niels er tilsynsværge i Aarhus i skiftet den 12-09-1785 og 08-05-1786 i boet efter afdøde tømmermester Friderich Iversen for enken Anne Elisabeth Jochumsdatters søn Johannes Friderichsen gl. 7 aar. 3b) og www.dis-danmark.dk


Bopæl og ejendomme i Niels' tid:

Niels flytter hjemmefra i en alder af 11 år til Aarhus i 1728 måske grundet faderens sygdom. 9) Hans farbror Mikkel Nielsen Malling har formodentlig boet længe i byen, for han blev allerede den 29-06-1701 gift i Domkirken 6) og senere hen begravet den 09-12-1744 på Domkirkegården 1). Det kan meget vel tænkes, at Niels har boet hos farbroderen, indtil han i 1743 selv stifter familie.

Niels oplyser den 19-12-1740, da han får borgerskab, at hans oprindelsessted er Malling syd for Aarhus, og at han har opholdt sig i Aarhus i 12 år. 9)

Ved ægteskabet den 18-09-1743 med Mette Maria Thomasdatter oplyser præsten i Aarhus Domkirke, at der blev trolovet den 28-04-1743, hvilket peger på en bopæl i Aarhus. 1)

Sønnen Morten Nielsen Malling bliver døbt i Domkirken den 16-02-1746 og Thomas Nielsen Malling den 09-04-1755. 1)

Hans første kone Mette Marie Thomasdatter dør den 19-09-1756 og begraves fra Domkirken. 1) Niels er boende ved Aaen. 6)under Malling, Niels Mortensen

Den 19-01-1757 bliver han gift anden gang med Anna Maria Rasmusdatter Hasle i Domkirken. 1)

I perioden 1758 bliver han brugt som formynder og lavværge i forbindelse med flere skifter i Aarhus, hvilket indikerer bopæl samme sted. 3b)

Morten bliver konfirmeret den 05-10-1760 i Domkirken. 1)

Datteren Mette Marie bliver døbt den 09-11-1760 i Domkirken og begravet herfra den 14-11-1760, så de har boet i sognet. 1)

Af den første brandtaksation fra den 10-02-1761 fremgår det, at skipper Niels Mortensen under forsikring nr. 201 har forsikret en ejendom ved Aaen bestående af et gårdhus i en etage opført i bindingsværk og 3 fag lang [ca. 4,5 m]. Ejendommen er vurderet til 60 Rdl. Huset bebos af en matros. Den bliver solgt den 07-11-1763 til Niels Johansen. 63)1761

Af samme brandtaksation fremgår det under forsikring nr. 212, at skipper Niels Mortensen Malling har en ejendom ved Aaen, som han selv bor i. Den består af et gadehus opført i bindingsværk på 6 fag i en etage med et baghus på 3 fag. Ejendommen er vurderet til 240 Rdl. 63)1761 Denne ejendom går igen i de efterfølgende brandforsikringer til Anna Marias død.

Sønnen Rasmus er døbt den 07-02-1762 i Domkirken og den 13-05-1767 begravet herfra. 1)

Sønnen Mikkel bliver døbt 14-11-1764 i Domkirken. 1)

Sønnen Rasmus Nielsen Malling bliver døbt den 25-09-1767 i Domkirken. 1)

Sønnen Thomas bliver konfirmeret fra Domkirken den 22-04-1770. 1)

Af brandtaksationen den 18-03-1771 fremgår det, at skipper Niels Mortensen Malling ejer og beboer forsikring nr. 210 ved Aaen bestående af et gadehus opført i bindingsværk i en etage på 9 fags længde med en udbygning til gården vurderet til 280 Rdl, et 3 fag baghus på en etage vurderet til 50 Rdl og et 3 fag teglbelagt [tagsten] halvtag? vurderet til 20 Rdl. Den samlede vurdering udgør 350 Rdl. Han beboer ejendommen. 63)1771-1773

Der må være tale om den samme ejendom, som er forsikret i 1761, idet de to forsikringsnumre ligger tæt på hinanden. I så fald er der sket en kraftig udvidelse af ejendommen med 3 fag til gaden og et halvtag

 Af brandtaksationen for perioden 1781-1789 fremgår det, at Niels Mortensen Malling under forsikring nr. 211 har forsikret ejendommen ved Aaen bestående af et gadehus opført i bindingsværk i en etage på 9 fags længde med en udbygning vurderet til 280 Rdl, et baghus i en etage på 3 fag vurderet til 50 Rdl. og et halvtag teglbelagt [tagsten] på 3 fag og 1 etage vurderet til 20 Rdl. Samlet vurdering 350 Rdl. 63)1781-1789

Af brandtaksationen for samme periode fremgår det ligeledes, at Niels Mortensen Malling ejer et hus under forsikring nr. 244 i Dynkarken. Huset udlejes til en familie. Huset er opført i bindingsværk med 3 fag til gaden og i en etage vurderet til 80 Rdl. 63)1781-1789 Dette hus er en nyanskaffelse, som også ses i taksationen for 1791.

Alt i alt tyder ovennævnte på, at Niels siden sin ankomst til byen 1728 bor resten af sit liv i byen.

 

Ejendomme i Niels' levetid 63)

1761

1771-1773

1781-1789

Gadehus ved Aaen

Nr. 201 3 fag, 60 Rdl.
Solgt 07-11-1763 til Niels Johansen

 

 

Gadehus ved Aaen

Nr. 212 6 fag, udbygning og baghus, 240 Rdl.

Nr. 210 9 fag m/udbygning, 3 fag baghus, halvtag, 350 Rdl.

Nr. 211 9 fag m/udbygning, 3 fag baghus, halvtag, 350 Rdl.

Gadehus i Dynkarken

 

 

Nr. 244 3 fag 80 Rdl.


Husene er ud fra placering og bygningsdele parret med hinanden uagtet evt. forskel i forsikringsnummer eller matr. nr.


Anna Marias liv som enke:

Som enke handler Anna Maria med genever [nederlandsk gin] etc. og hollandsk lærred fra bopælen ved Aaen i Domsognet, der ligger skråt over for Slæbestedet ved den gamle Toldbod. 8)#69

Toldboden lå i Aagade 14. 11)#25

”Toldboden blev opført omkring 1750 i Aarhus og fungerede som toldbod fra 1760’erne frem til 1809. Boden lå oprindeligt et godt stykke op ad Aarhus Å, fordi byens havn dengang lå der. Placeringen helt ned til åbredden var vigtig, fordi skibene så kunne sejle helt ind til husmuren og fortøje der, når tolderen skulle tjekke varerne. I 1809 flyttede Toldvæsenet ned til den nuværende havn ved åens udmunding.” 10)

Told og vejerbod ved Aaen på Aarhus-kortet fra 1768 15): 

Told og vejerbod ved Aaen
Told og vejerbod ved Aaen
Gadeoversigt m.m.
Gadeoversigt m.m.


Toldbod og slæbested ved Aaen på Aarhus-kortet fra 1870 16):

 
Toldbod og slæbested ved Aaen
Toldbod og slæbested ved Aaen
 



Hun bor ved Aaen sammen med to tjenestepiger i folketællingen pr. 01-07-1787. 2)

I folketællingen pr. 01-02-1801 driver hun handel fra Aaen. I husstanden er en tjenestepige. 2)


Anna Marias ejendomme:

Brandtaksationen pr. 26-01-1791

Af brandtaksationen pr. 26-01-1791 fremgår det, at Madame Malling ejer og har forsikret et hus ved Aaen under nr. 206. Huset er bygget med bindingsværk, murværk? på 2 fag i 1 etage, ligger ud til gaden og har en udbygning. Vurderingen lyder på 50 Rdl. Huset bebos af en familie. 63)1791 Dette er tale om en ny lejebolig, idet nr. 201 nævnt i 1761 efterfølgende blev solgt.

Af samme brandtaksation pr. 26-01-1791 fremgår det, at Madame Malling ejer og beboer et hus ved Aaen forsikret under nr. 211 bestående af et forhus til gaden opført i bindingsværk på 12 fag i 1 etage med udbygning vurderet til 360 Rdl, et baghus på 3 fag i 1 etage vurderet til 30 Rdl. og et halvtag teglbelagt på 4 fag i 1 etage vurderet til 20 Rdl. Samlet vurdering 410 Rdl. 63)1791 Der er formodentlig tale om familiens bolig som nævnt under nr. 212, 210 og 211 i de tre forrige brandtaksationer.

Huset er i så fald fra vurderingen 1781-1789 forøget med 3 fag til gaden.

Af samme taksation pr. 26-01-1791 fremgår det endvidere, at Niels Mortensen Mallings enke ejer et hus forsikret under nr. 245 i Dynkarken [Dynkarken 33, matr. nr. 57]. Huset bebos af en familie. Huset er opført til gaden og af bindingsværk, med tag af murværk? 3 fag lang i 1 etage og vurderet til 80 Rdl. 63)1791 Det er tale om en nyanskaffelse, men har ikke kunnet finde hende som ejer i de efterfølgende taksationer eller forsikringer. 63)1791 Huset har to numre lavere end Dynkarken 39-41, så der må være tale om nr. 35.

Købmandsgården forsikret under nr. 247 [Dynkarken 39-41] tilhører Anna Marias kommende svigerdatter RN9013 Margreta Pedersdatter Kaarsberg, enke efter købmand RN9014 Jens Andersen Schmidt. Hun gifter sig den 09-05-1794 med Anna Marias ene søn Rasmus Nielsen Malling. Kan man forestille sig, at dette naboskab har skabt forbindelsen mellem de to?

Umiddelbart kan man undre sig over, at Anna Maria har haft økonomisk mulighed for dels at købe en ny ejendom til udlejning men også at udvide hendes egen bolig. Omkring 1783 tyder den manglende angivelse af beskæftigelse for Niels Mortensen Malling på, at han er ophørt med at sejle som skipper og måske solgt et skib. Fra arveskiftet den 01-11-1786 ved vi, at Anna Maria fik lov til at sidde i uskiftet bo mod at udbetale 300 Rdl. til hver af de 4 nulevende børn. Dette antyder, at der har været gode økonomiske midler efter Niels.

Brandforsikringen og -taksationen 1801-1810

Madame Malling forsikrer pr. 31-12-1800 en lejebod under forsikring nr. 220 på matr. nr. 291 på Aaens nordre side bestående af et gadehus på 2 fag med udbygning vurderet til 50 Rdl. 64)1801-1810
I taksationen 15/6 er huset beskrevet med 1 etage, 2 fag opført i bindingsværk og murtavl [mursten mellem bindingsværket], vurderet til 25 Rdl. pr. fag til i alt 50 Rdl. 63)1801-1810
Der er formodentlig tale om ovennævnte lejebod nr. 206 på 2 fag ved Aaen.

Madame Malling forsikrer pr. 31-12-1800 et hus på Aaens nordre side under forsikring nr. 225 på matr. nr. 296 og 297 bestående af et forhus vurderet til 600 Rdl, et baghus vurderet til 40 Rdl og et halvtag vurderet til 30 Rdl. Samlet vurdering 670 Rdl. 64)1801-1810 Der må være tale om Anna Marias egen bolig. 64)1801-1810
I taksationen 15/11 er huset beskrevet med
a. Forhus i 1 etage på 12 fag med udbygning, opført i bindingsværk og murtavl, indrettet til værelser, køkken og bryggers, med 3 jernkakkelovne, 1 indmuret kobberkedel på 2 Fj [fjerdingkar? 4,35 l 41)], maltkar og støbetønde?, vurderet pr. fag til 50 Rdl, ialt 600 Rdl.
b. Baghus i 1 etage på 3 fag med sidebygning på 1 fag, opført i bindingsværk og murtavl, til stald og spiringskar? Vurderet til 40 Rdl.
c. Et halvtag i 1 etage på 4 fag, med mur behængt og F..belagt?. Vurderet til 30 Rdl. Samlet vurdering 670 Rdl. 63)1801-1810
Der er formodentlig tale om familiens bolig på 12 fag ved Aaen.

Her får vi forklaringen på, at hun jf. oven for som enke kan handle med genever [nederlandsk gin] etc. Hun fremstillede det selv! I en alder af 64 år kaster hun sig ud i at fremstille brændevin.

Ejendommen forsikret under nr. 245 i Dynkarken [Dynkarken 33, matr. nr. 57] synes nu at være afhændet. I stedet for har hun anskaffet sig en et gadehus på 3 fag på Fiskergades søndre side, matr. nr. 379, som hun lejer ud. 64)1801-1810

Af brandtaksationen samme år fremgår det, at der er tale om et hus på 3 fags længde i en etage opført i bindingsværk med murtavl og vurderet til 90 Rdl. 63)1801-1810

Brandforsikringen 1811

I 1811 foretog man med baggrund i den økonomiske krise kun en kort gennemgang af de forsikrede bygninger men uden en taksation.

Madame Malling har forsikret sin lejebod under nr. 220, på Aaens nordre side matr. nr. 266 bestående af 2 fag gadehus vurderet til 80 Rdl. 64)1811

Madame Malling har også forsikret sin egen bolig under nr. 225, på Aaens nordre side matr. nr. 270 bestående af a. Forhus vurderet til 720 Rdl, b. Sidehus vurderet til 50 Rdl og et halvtag vurderet til 30 Rdl. Samlet vurdering 800 Rdl. 64)1811

Forsikring nr. 298 for huset i Fiskergade matr. nr. 354 består af 3 fag vurderet til 150 Rdl. 64)1811

Brand
forsikringen og -taksationen 1811-1817

Den efterfølgende pr. 31-12-1810 [skal være 31-12-1811?] for perioden 1811-1817 er karakteriseret ved, at de gamle vurderingssummer er kraftigt nedsat formodentlig grundet tidens økonomi.

Fra taksationen i 1801 (med undtagelse af 1811-vurderingen) fører man først brandforsikringsprotokollen med det korte resumé af ejendommens bygningsdele vurderet primært ud fra en takst pr. fag for en given type ejendom, hvorefter man ved to numre henviser til brandtaksationsprotokollen, hvor der er en yderligere specifikation eks. om mur- og nagelfast inventar. I første omgang har man i vurderingen 1811-1817 overført vurderingssummen fra forsikringsprotokollen til taksationsprotokollen, hvorefter man på et senere tidspunkt har nedsat vurderingen ved at overstrege den første vurdering og anføre en ny vurdering i forsikringsprotokollen uden at ændre taksationsprotokollens værdier.

Den 25-01-1811 takseres i taksation 15/6 Madame Mallings lejebod på Aaens nordre side matr. nr. 291 til et hus i 1 etage og 2 fag med udbygning, opført i bindingsværk og murtavl. Vurderet til 40 Rdl. pr fag eller i alt 80 Rdl. 63)1811-1817
I den efterfølgende rettelse til forsikringsvurderingen er forsikringssummen nedsat. Madame Malling har forsikret sin lejebod under nr. 266 på Aaens nordre side matr. nr. 291 bestående af 2 fag gadehus vurderet til 80 Rdl. nedsat til 50 Rdl. Henvisning til taksation 15/6. 64)1811-1817

Den 25-01-1811 takseres i taksation 15/10 Madame Mallings eget hus på Aaens nordre side matr. nr. 296 og 297 til
a. Forhus i 1 etage på 12 fag med udbygning, opført i bindingsværk og murtavl, til værelser, køkken m.v. og bryggers med 3 jernkakkelovne og indmuret kobberkedel på 2 Fj [fjerdingkar?], maltkar og støbetønde á 60 Rdl. vurderet til 720 Rdl.
b. Baghus i 1 etage på 3 fag med 1 fag udbygning, opført i bindingsværk og murtavl, til stald og spiring?. Vurderet til 50 Rdl.
c. Et halvtag i 1 etage, 4 fag med mur behængt? og f? belagt vurderet til 30 Rdl. Samlet vurdering 800 Rdl. 63)1811-1817
I den efterfølgende rettelse til forsikringsvurderingen er forsikringssummen nedsat. Madame Malling har forsikret sin egen bolig under nr. 270, på Aaens nordre side matr. nr. 296 og 297 bestående af a. Forhus vurderet til 720 Rdl. nedsat til 460 Rdl, b. Sidehus vurderet til 50 Rdl nedsat til 30 Rdl. og et halvtag vurderet til 30 Rdl. nedsat til 20 Rdl. Samlet vurdering 800 Rdl. nedsat til 510 Rdl. Henvisning til taksation 15/10. 64)1811-1817

Om huset på Fiskergades søndre side angives i taksation nr. 18/30, at det er opført i bindingsværk med murtavl. 63)1811-1817
I den efterfølgende forsikringsvurdering af matr. nr. 354 med forsikringsnummer 354 er de 3 fag til gaden vurderet til 150 Rdl. og efterfølgende nedsat til 100 Rdl. 64)1811-1817

Brandforsikringen og -taksationen 1817-1827

Madame Mallings lejebod, forsikring nr. 298 på Aaens nordre side matr. nr. 291 omfatter et 2 fag gadehus vurderet til 260 Rdl. eller 100 Rdl. sølv. 

Af taksation 22/23 fremgår det, at huset opført i bindingsværk og mur er på 2 fag i 1 etage med udbygning vurderet til 260 Rdl. eller 100 Rdl. sølv. . 64)1817-1827

Ejendommen matr. nr. 291 bliver efter madame Mallings død solgt i april kvartal 1824 til skipper Peder Schousen.

Madame Mallings egen bolig, forsikring nr. 308 på Aaens nordre side matr. nr. 296 og 297 omfatter:
a. Forhus vurderet til 760 Rdl eller 720 Rdl. sølv
b. Sidehus vurderet til 150 Rdl. eller 60 Rdl. sølv
c. 1 halvtag vurderet til 100 Rdl. eller 40 Rdl. sølv.
Samlet vurdering 1.010 Rdl. eller 820 Rdl. sølv. 64)1817-1827

I taksation 22/27 er huset beskrevet således:
a. Forhuus 12 Fag 1 Etage med Udbygning, Bindingsværk og Muur, til Værelser, Køkken og Baggaard, med 3 Jernkakkelovne, med indmuret Kobber Kjedel paa 2 Fj? [fjerdingkar] Rum, Maltkar og Maltønde, á 150 Rdl 1.800 Rdl. eller 720 Rdl. sølv

b. Baghuus 3 Fag 1 Etage med 1 Fag Udbygning, Bindingsværk og Muur til Stald og Spiring? 150 Rdl. eller 60 Rdl. sølv.

c. Halvtag 4 Fag 1 Etage med Muur behængt? og F.beklædt? 100 Rdl. eller 40 Rdl. sølv.

Samlet vurdering 2.050 Rdl. eller 820 Rdl. 63)1817-1827

Lejeboligen på Fiskergades søndre side matr. nr. 379 er under forsikring nr. 415 beskrevet som en lejebod med 3 fag til gaden vurderet til 450 Rdl. eller 180 Rdl. sølv. 63)1817-1827
I taksation nr. 28/15 er huset beskrevet på 3 fag i 1 etage opført i bindingsværk og mur. Vurderet til 450 Rdl. eller 180 Rdl. sølv. 63)1817-1827

Huset er efter Anna Marias død i april kvartal 1819 solgt til hjulmand Jens Galthen. 64)1817-1827

Efter Anna Marias død holdes der den 08-07-1818 auktion over madame Mallings bolig ved Aaen på 12 fag gadehus, baghus, halvtag og rummelig gårds- og haveplads og en 3 fags lejebod med haveplads i Fiskergade nr. 98:

Onsdagen d. 8de Julii [08-07-1818] førstk. [førstkommende] om Formiddagen Kl. 10, bliver foretaget, een eneste Auction, over afgangne [RN9047] Mad. Mallings Stervboested beliggende ved Aaen her i Aarhuus, samt en samme Stervboe tilhørende og paa Fiskergade under No. 98, beliggende 3 Fags Leiebod med Haugeplads. Førstnævnte Vaaning [ved Aaen] bestaaer af 12 Fag et Etage Huus til Gaden, et Baghuus og betydelig Halvtag i Gaarden, samt rummelig Gaards- og Haugeplads, alt vel indrettet og i god Stand, passende for en honet Familie, men ær, formedelst Beliggenheden, fortrinlig skikket til detail Handel, Bryggerie og Brænderie. Ejendommene blive ved denne ene, uden flere Auctioners Holdelse, absolut bortsolgt, om nogenlunde antagelig Bud skee.

Samme Dags Eftermiddag Kl. 2, foretages Auction over bemeldte Stervboes Meubler og Effecter, bestaaende af: Borde, Stole, Speile, Skabe, Kister, Kakkelovne, Sengesteder, Sengeklæder, Gangklæder og Linned, Kobber, Tin, Messing, Jern og Træfang [ fællesbetegnelse for ting, redskaber af træ ordnet.dk], samt et godt Stueuhr, m. v. De lysthavende ville til bemeldte Tider og Sted give Møde.

Aarhus d. 19te Junii 1818 [19-06-1818]

Deigaard

7)23-06-1818

Ejendommen matr. nr. 296 og 297 er solgt i april kvartal 1819 til skipper Jens Sørensen Bager.
 

Ejendomme i Anna Marias levetid 63) 64)

1791

1801-1810

1811

1811-1817

1817-1827

Gadehus ved Aaen/på Aaens nordre side

Nr. 206 2 fag m/ udbygning, 50 Rdl.

Nr. 220 matr. nr. 291 2 fag hus m/udbygning, 50 Rdl.

Nr. 220 matr. nr. 266 2 fag hus, 80 Rdl.

Nr. 266 matr. nr. 291 2 fag gadehus m/udbygning 80 Rdl. 50 Rdl.

Nr. 298 matr. nr. 291 2 fag gadehus, 260 Rdl./ 100 Rdl.

Gadehus ved Aaen/på Aaens nordre side

Nr. 211 forhus på 12 fag m/udbygning, baghus på 3 fag, halvtag på 4 fag, 410 Rdl.

Nr. 225 matr. nr. 296 og 297 12 fag forhus m/udbygning, 3 fag baghus m/1 fag sidebygning, 4 fag halvtag, 670 Rdl.

Nr. 225 matr. nr. 270 Forhus, sidehus, halvtag, 800 Rdl.

Nr. 270 matr. nr. 296 og 297 12 fag forhus m/udbygning, 3 fag baghus m/1 fag udbygning, 4 fag halvtag, 800 Rdl. 510 Rdl.

Nr. 308 matr. nr. 296 og 297 12 fag forhus, 3 fag baghus m/udbygning, 4 fag halvtag, 2.050 Rdl./820 Rdl.

Gadehus i Dynkarken

Nr. 245 3 fag hus, 80 Rdl.

Ikke fundet i Dynkarken

 

 

 

Nr. 298 matr. nr. 379 gadehus i Fiskergade søndre side

 

Nr. 298 matr. nr. 379 3 fag 90 Rdl.

Nr. 298 matr. nr. 354 3 fag 150 Rdl.

Nr. 354 matr. nr. 379 3 fag 150 Rdl. 100 Rdl.

Nr. 415 matr. nr. 379 3 fag 450 Rdl./180 Rdl.

 


Anna Marias ejendommes placering

Ud fra folketællingen pr. 18-02-1834 kombineret med de øvrige arkivalier er det muligt at placere hendes tre ejendomme mere præcist.

Problemet er det generelle med en manglende omsætning mellem husnumre/matrikelnumre før reformen i 1829. I folketællingen for 1801 opgiver man såvel familienummer som husnummer. I 1834 har en resolution af 30-09-1827 afsagt af Aarhus Stiftsamt læst den 17-08-1830 indført det nye hus. nr., som desværre er forskellig fra 1801-nummeret. Derfor kan husnummeret i 1801 af denne årsag ikke bruges til meget. 33)#155 Der kan i øvrigt henvises til min kommende artikel om dette problem: 1760-04-24 Købmandsgårde og huse uden for Mindeporten.

I Anna Marias tilfælde er vi så heldige, at køberne af de to af ejendommene i 1819 tilsyneladende fortsat bor i disse i folketællingen pr. 18-02-1834.


Madame Mallings hus på Aaen nordre side, matr. nr. 296 og 297

Huset på 12 fag til gaden og en udbygning, et 3 fag baghus med udbygning og et 4 fag halvtag bliver til solgt til skipper Jens Sørensen Bager i april kvartal 1819. I folketællingen 18-02-1834 bor i hus nr. 309 ved Aaen lods Jens Sørensen [Bager?], 54 år, hans kone Maren Klogh, 35 år, deres 3 børn og en logerende korporal. Der er formodentlig tale om den samme Jens Sørensen oprindelig skipper nu lods i havnen. 2)

I www.folketimidten.dk svarer hus nr. 309 til Aagade nr. 83, matr. nr. 794 i nyere tid. 9c)

Dette hus ligger skråt over for Slæbestedet ved den gamle Toldbod, som omtalt oven for af Rasmus Malling i hans erindringer. 8)#69

Denne og lejeboden ved Aaen eksisterer ikke i dag, men grunden er en del af nordsiden af Aarhus Å mellem Harald Skovbys Gade (Åboulevarden 46, matr. nr. 808) og Åboulevarden 28, matr. nr. 791. Matr. nr. 798 (lejeboden) ser ud til at være en del af matr. nr. 779a (Kannikegade 14 tidligere Aarhus Stiftstidende) og matr. nr. 794 (familiens bolig) en del af ejendommen matr. nr. 779c (Åboulevarden 30).

Madame Mallings lejebod i Fiskergade søndre side, matr. nr. 379

Huset på 3 fag til gaden på gl. matr. nr. 379 blev i april kvartal 1819 solgt til hjulmand Jens Galthen. 64)1817-1827 f.nr. 415

I den efterfølgende brandforsikring for 1827-1837 står Jens Galthen forsat som ejer af matr.nr. 379, som har forsikringsnummer 443, som vi ved, bliver det nye husnummer fra 1829. 64)1827-1837 f.nr. 443

Huset har adressen Fiskergade 76, matr. nr. 187 ved et opslag på husnummer 443 i www.folketimidten.dk beliggende på den søndre side af Fiskergade.

Madame Mallings lejebod på Aaens nordre side, matr. nr. 291

Værre er det med denne ejendom, som i april kvartal 1824 blev solgt til skipper Peder Schousen. Han er ikke at finde i folketællingen pr. 18-02-1834.

Madame Mallings eget hus havde i brandforsikringen 1817-1827 matr. nr. 296 og 297. Af samme fremgår det, at matr. nr. 294 og 295 hører under det samme hus i forsikring nr. 301. I så fald er der kun 4 numre mellem madame Mallings eget hus og lejeboligen, der så har hus nr. 305.

I folketællingen 18-02-1834 bor kornmåler Poul Nicolaisen, 44 år og hans kone Berthe Cathrine Hansdatter, 30 år samt deres 3 børn ved Aaen i hus nr. 305. I www.folketimidten.dk svarer hus nr. 305 til Aagade nr. 75, matr. nr. 798 i nyere tid. 9c)

 På kortet over Aarhus for 1870 passer bredden af denne matrikel sammenlignet med andre grunde godt til de 2 fag, som ejendommen gennem tiden har været vurderet til.

Kort over ejendommene på kortet fra 1870

På matrikelkortet fra 1870 16) er de tre ejendomme markeret ud fra ovennævnte ræsonnement:

   
Madame Mallings ejendomme i Fiskergade og ved Aaen.
Madame Mallings ejendomme i Fiskergade og ved Aaen.
 



(Klik på ikonen, hvorefter du får vist området på Google Maps med en rød/grøn pil omtrent midt imellem de tre ejendomme Map)

 


 Anna Marias død

 Aarhuus Stiftstidende 19-05-1818:

 Efter et kort Sygeleie, behagede den almægtige Gud, i Aftes ved en rolig og blid Død at kalde til sig vores elskede og trofaste Moder Madam Anne Maria Malling, fød Hasle, i hendes Alders 83 Aar, der saaledes sørgeligst bekiendtgiøres for Familie og Venner af hendes efterladte Sønner.

 Aarhuus

 den 16 May 1818 [16-05-1818]

 Paa min [RN9048] Broders og egne Vegne [RN9001] R. Malling” 7)


Gravstenen over Anna Maria blev opbevaret i den ene vognport til slægtens købmandshandel i Dynkarken 39-41 i oldebarnet RN9008 distriktsforstander Rasmus Mallings barndom (født 03-11-1835). Senere hen blev den reduceret til trappesten i gården. 8)#80


Efterkommere:

Med Mette Marie fik Niels to drenge: RN9095 Morten Nielsen Malling (født 1746) og RN9096 Thomas Nielsen Malling (født 1755). 1) og 3b)skiftet efter moderen 17-10-1756

I folketællingen for 1787 for Aalborg er der bosat en købmand og klædehandler Morten Malling, født 1745 og købmand Thomads Malling, født 1755, som aldersmæssigt kunne passe med Mette Maries to drenge. 2)

Med Anna Maria fik Niels 2 piger og 3 drenge:

Niels havde 4 børn med Anna Marie. De to yngste døde tidligt. 8)#55

RN9188 Mette Marie (døbt 09-11-1760 i Domkirken 6), død 14-11-1760 1))

RN9189 Rasmus (født 1762 – 13-05-1767 begravet på Domkirkegården) 1) og 6)
RN9048 Michel Nielsen Malling [Mikkel Malling] (døbt 14-11-1764 1), han dør efter den 16-05-1818 3). Købmand i Aalborg 8)#54) [inviteret til Aalborg af sine halvbrødre?]
RN9001 Rasmus Nielsen Malling (født 19-09-1767 i Domsognet 1) og 8)#54 dør 18-07-1826 i Mindegade, Aarhus Domsogn 1)) [købmandslægten Malling i Aarhus]
RN9190 Gertrud (døbt 18-12-1772 i Domkirken og begravet 18-06-1773 på Domkirkegården) 1) og 6)


Arv og bo:

Skiftet efter Mette Marie sker den 17-10-1756. 3b)

Af skiftet efter Mette Marie i 1756 fremgår det, at familien uden at være velstående kunne svare enhver sit, idet boet efter fradrag af gæld blev opgjort til 417 rdlr. 1 mk. 14. sk. Listen over familiens sølvtøj viser kun en beskeden mængde sammenlignet med den tilsvarende fortegnelse fra 1862 [hvor sønnesønnen RN9007 Niels Malling dør]. Den bestod af 6 sølvskeer med en vægt af 18 lod, takserede til 9 rdlr., et krus med sølvlåg på 9 lod til 4 rdlr. 3 mk., et hovedvandsæg af sølv til 1 rdl., en guldkæde på 8 lod til 64 rdlr. og en treleddet ring til 3 rdlr. 8)#55

Fledføringskontrakten

Den 01-11-1786 indgår Niels arveforening med sine 4 sønner. Aarhus, Domsognet. 6)jf. Jy. Reg. 45.14, nr. 23:

Niels og Anne Marie opretter en fledføringskontrakt den 01-11-1786, som er indført i skifteprotokollen den 27-11-1786. 3b) Indholdet fremgår af den efterfølgende kongelige godkendelse af 12-01-1787.

[Fledføring: person, som (p. gr. af alder, fattigdom olgn.) lader sig optage i en andens husstand (med ret til livsvarigt underhold) mod at opgive raadigheden over sin formue (arveret olgn.). kilde: Ordborg over det danske sprog.]

Den 27-11-1786 er der skifte mellem Niels, hans afdøde kone Mette Marie, hans nuværende kone og deres børn. Aarhus. 2682 Niels Mortensen Malling og hustru Anne Marie Hasle, der begge lever i Århus.
De har sammen børnene: [RN9048] Mikkel, [RN9001] Rasmus.
I hans første ægteskab med Mette Marie Thomasdatter, skifte 17-10-1756 har han børnene: [RN9095] Morten, [RN9096] Thomas. 3b)

Skipper Niels Mortensen Malling i Aarhus søger den 15-12-1786 [kongen] om "Confirmation paa en foreening imellem hans Hustrue og hans 4re Sønner angaaende disses fædrene Arv...". 7)jf. Aarhus Stiftsamts kopibog

Den 12-01-1787 kommer kongens konfirmation på en mellem ham, hans hustru og 4 sønner den 01-11-1786 indgået arveforening.
Hans 4 sønner Morten, Thomas, begge af hans tidligere ægteskab, samt Mikkel og Rasmus begge af hans nuværende ægteskab og begge med kurator, erklærer, at hvis deres far dør før sin hustru Anne Marie Hasle, må hun sidde i uskiftet bo, når hun til hver af dem som fædrene arv udbetaler 300 rdr. 6)jf. Jy. Reg. 45.14, nr. 23 [den samlede udbetaling på 1.200 rdr. viser ægteparrets ikke ringe formue].

Stervboet

Efter Anna Marias død holdes der som nævnt foran den 08-07-1818 auktion over madame Mallings bolig ved Aaen på 12 fag gadehus, baghus, halvtag og rummelig gårds- og haveplads og en 3 fags lejebod med haveplads i Fiskergade nr. 98:

Onsdagen d. 8de Julii [08-07-1818] førstk. [førstkommende] om Formiddagen Kl. 10, bliver foretaget, een eneste Auction, over afgangne [RN9047] Mad. Mallings Stervboested beliggende ved Aaen her i Aarhuus, samt en samme Stervboe tilhørende og paa Fiskergade under No. 98, beliggende 3 Fags Leiebod med Haugeplads. Førstnævnte Vaaning [ved Aaen] bestaaer af 12 Fag et Etage Huus til Gaden, et Baghuus og betydelig Halvtag i Gaarden, samt rummelig Gaards- og Haugeplads, alt vel indrettet og i god Stand, passende for en honet Familie, men ær, formedelst Beliggenheden, fortrinlig skikket til detail Handel, Bryggerie og Brænderie. Ejendommene blive ved denne ene, uden flere Auctioners Holdelse, absolut bortsolgt, om nogenlunde antagelig Bud skee.

 

Samme Dags Eftermiddag Kl. 2, foretages Auction over bemeldte Stervboes Meubler og Effecter, bestaaende af: Borde, Stole, Speile, Skabe, Kister, Kakkelovne, Sengesteder, Sengeklæder, Gangklæder og Linned, Kobber, Tin, Messing, Jern og Træfang [ fællesbetegnelse for ting, redskaber af træ ordnet.dk], samt et godt Stueuhr, m. v. De lysthavende ville til bemeldte Tider og Sted give Møde.

 

Aarhus d. 19te Junii 1818 [19-06-1818]

 

Deigaard

 

7)23-06-1818

Også boet afslører en ikke ringe formue, som Anna Maria efterlader til hendes egne to sønner. De to sønner af første ægteskab har jo fået deres arv efter deres mor.

Distriktsforstander Rasmus Mallings fortæller i sine erindringer om et arvestykke fra Anna Maria bestående af ”et gammelt kinesisk Glasskab, hvis Overdel stod ovenpaa et malet Fyrretræsskab, lavt, der stod i den lille Gang udenfor Jomfrukammeret paa 1ste Sal modsat Kolds Kammer, det havde smaa Glasruder i Blyindfatning i 2 Døre, var indvendig malet med en ejendommelig rød Lakfarve og havde 2 Hylder, den øverste med Udskjæring til Skeer. Dets Vægge var af svært Lærred paa Rammer, havde udvendig været [malet med] mørkegrøn Lakfarve med forgyldte kinesiske Figurer, nu skjulte af Perlefarve, som man havde været saa vandalisk at overmale det med, da Søstrene [RN9025 Cathrine Marie Margrethe Malling og RN9026 Marie Christine Malling?] trængte til et Hatteskab, og de ikke syntes, det var godt nok.” Hun brugte skabet til opbevaring af genever etc. Rasmus arvede efter sin [RN9007] ”Faders Død Skabet, men ikke Underdelen, hvorfor jeg lod lave en ny til det, som jeg har endnu som Bord. Skabet fulgte mig til Kiøbenhavn og blev af Ælde ødelagt.” 8)#68-69


Andre artikler om købmandsslægten Malling:

Du kan læse mere om Malling-slægten her på denne hjemmeside under Aarhus-historie.

Du kan se de mange personer knyttet til slægten Malling og deres indbyrdes familierelation her:

http://www.aastrup.de/tng/index.php

(Under avanceret søgning vælger du træet: Købmandsslægten Malling i Aarhus).

Du kan også søge på ovennævnte personer i Google. Du kan begrænse din søgning til mine hjemmesider med kommandoen: søgeord site:aastrup.de


Kilder:

1) Kirkebogen på den givne dato og sogn
Kirkebogen for Malling Sogn pr. 1717 er ikke bevaret.
2) Folketællingen på det givne tidspunkt og sogn
3) Skifte på det givne tidspunkt og person:
3a)Vilhelmsborg gods Skifteprotokol 1719-1780
3b)Århus Købstad Skifteprotokol 1669 – 1815
4) www.geni.com
5) Danmarks Kirker: Kirkegårde i Århus, Redaktion: Anette Kruse. 1976
6) Nygaards Sedler på http://ddd.dda.dk/ddd.htm
7) Sejrs Sedler ofte jf. Aarhuus Stiftstidende
8) Købmandsgården Dynkarken 39-41 Århus, Distriktsforstander Rasmus Mallings erindringer fra 1899 og 1915 doneret til Den gamle By.
9) www.folketimidten.dk Århus Borgerbog, 1740-1862
10) Den gamle By. http://www.dengamleby.dk
11) Fra Åhavn til Kysthavn – Århus havns historie til 1914, Århus Byhistoriske Udvalg, 1990
12) Skoleliv og skoleadministration, Chr. Buur, Skoleliv og skoleadministration i Aarhus for 100 aar siden. Aarhus Skolevæsens historie II 1814-1847 udgivet i anledning af Aarhus Kommunale Skolevæsens 100 aars jubilæum 18-01-1919. 1919.
13) Sejrs Sedler jf. Thestrup: Eligerede Borgere, #96
14) Den Store Danske Encyklopædi
15) Aarhus 1768 fra H.C. Cramers Plan over Aarhus By i Pontoppidan: Danske Atlas IV. 1768 hentet i: Aarhus gennem tiderne I, II, III og IV, redaktion Jens Clausen m.fl. København 1939-1941, her bind I #121
16) Kort over Aarhuus Kjöbstad, Hasle og Ning Herreder, Aarhuus Amt, Med indenrigsministeriets Tilladelse formindsket efter det i Henhold til Lov 11-02-1863 opmaalte Kort, sammendraget og udgivet
Berggreen, V. F. A.; Budtz Müller & Co. 1870. http://rex.kb.dk
17) Rasmus Nielsen: Aarhus i 1840-erne, Århus Byhistorisk Udvalg, 1959
18) Emanuel Sejr, Gamle Århusgader, anden samling, Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, 196119) Eligerede borgere i Århus 1740-1837, Anna Thestrup, Århus byhistorisk Udvalg, 1964

20) Købmænd i Århus. Bidrag til handelens historie i Århus. Redaktion Vagn Dybdal. Århus Handelsstandsforening, Århus 1962.
21) Om Jægergården i Aarhus og dens Omgivelser, Peter Holm, Historisk Samfund, 1911
22) Århus Rådstue, Brandforsikringen, Brandforsikringsprotokoller, 1827-1837, Erhvervsarkivet
23) Århus Rådstue, Brandforsikringen, Brandforsikringsprotokoller, 1837-1838, Erhvervsarkivet
24) Kulturelle og historiske Tidsbilleder, Barndoms- og Ungdomserindringer, Elfride Fibiger, København 1904, Gyldendals Boghandel
25) Hugo Matthiessens Aarhus 1917, Bue Beck, I skriftsrækken Hugo Matthiessens Danmark, forlaget Hikuin, 1999
26) Aarhus. Historisk-topografisk Beskrivelse med Biografier ved Dr. phil. Viggo J. v. Holstein Rathlou. Aarhus historisk topografisk Forlag, 1920. Bind 1. #376-395. Mindegade og Dynkarken.
27) For hundrede Aar siden. 5 Silhuetter. Ved H. Sejerholt. Aarbøger udgivne af Historisk Samfund for Aarhus Stift.
28) Århus Rådstue, Brandforsikringen, Brandforsikringsprotokoller, 1801-1810, Erhvervsarkivet
29) Århus Rådstue, Brandforsikringen, Brandforsikringsprotokoller, 1811-1817, Erhvervsarkivet
30) Århus Rådstue, Brandforsikringen, Brandforsikringsprotokoller, 1817-1827, Erhvervsarkivet
31) Århus Rådstue, Brandforsikringen, Brandforsikringsprotokoller, 1811, Erhvervsarkivet
32) Kort (Original kort I) over Aarhuus Kiøbstads Markjorder og Riis Skov beliggende udi Hasle Herred, Aarhuus Amt. Oktober 1816. Erhvervsarkivet, Århus Rådstue, Brolægningskommissionen.
33) Realregister til Aarhus Bys Skøde- og Panteprotokoller 1683-1693 udarbejdet paa Grundlag af Skøde- og Panteprotokollerne og beslægtede Arkivalier. Af C.J.T. Thomsen. Aarbøger udgivne af Historisk Samfund for Aarhus Stift. 1933 m.fl. fra 1933#154 til 1940#82
34) Plan I, Den sydlige Deel af Aarhuus Kjøbstads Grund beliggende i Ning Herred, Aarhus Amt, opmaalt i 1864 og i 1865 af F W Honum, Stiftslandinspecteur. Haverne ere betegnede: H. 1:800 sand Størrelse. Udgivet 1865-1867?
35) Aarhus Vejviser, det pågældende år
36) Århus Kommune, Bygningskommissionen, Gaderegistre, 1863 - 1870 m.m. Erhvervsarkivet
37) Historisk kogebog. Kogekunst i Danmark 1616-1910, Else-Marie Boyhus, Wormanium 2013
38) Ordbog over det danske sprog, www.ordnet.dk
39) Nordisk tidsskrift for filologi, blindebuk http://runeberg.org
40) www.aarhuswiki.dk
41) http://en.wikipedia.org
42) www.aastrup.de
43) Kort over Aarhus Købstad Bygrund 1878-1879, sammendraget og minoreret efter Byens Matrikulkort aar 1878-1879. udarbejdet af justitsråd og stiftslandinspektør T. W. Honum. Opbevares i Lokalhistorisk Samling, Aarhus Hovedbibliotek.
44) Gyldendals og Politikens Danmarks Historie, bind 11, 1990
45) Salmonsens Konversations Leksikon, anden udgave, J.H. Schultz Forlagsboghandel A/S, 1928
46) Sådan lavet det. Politikens Danske Industrihåndbog, København 1955
47) Fremmede ser på Århus, ved Finn H. Lauridsen, Århus Bygistoriske Udvalg, 1962. Flere bidragydere.
48) Århus, byens historie, bind 2, 1720-1870, redaktion Ib Gejl, Århus Byhistoriske Udvalg, 1997.
49) Aarhus gennem tiderne I, II, III og IV, redaktion Jens Clausen m.fl. København 1939-1941
50) Sogneprotokollerne for perioden 1806-1820, Geodatastyrelsen, hkpn.gst.dk
51) Herredsprotokollerne for Ning Herred herunder Frue Sogn, Aarhus og Viby Sogn (for perioden 1840-1843; ældre, afleveret 22-12-1836), Geodatastyrelsen, hkpn.gst.dk
52) Herredsprotokollerne for Ning Herred herunder Frue Sogn, Aarhus og Viby Sogn (for perioden 1840-1843; yngre), Geodatastyrelsen, hkpn.gst.dk
53) Ny matrikel for Ning Herred, Viby Sogn, 1843, B16-14
54) Realregister på relevant matr. nr. og årstal.
55) Århus Kommune, Bygningskommissionen, Sager vedr. nedrevne ejendomme, den pågældende ejendom, Erhvervsarkivet
56) Kort over Tofterne henhørende til- og beliggende i Frue Sogn sønden for Aarhus Bys/Købstad i Ning Herred, Aarhuus Amt. Opmålt fuldstændig i september 1816. Dækker perioden 1816-1860 iflg. Geodatastyrelsen 1:4000
57) Aarhus Byråds Forhandlinger, den relevante dato
58) 1817-1860 Kort over Marelisborg Hovedgaards Jorder beliggende i Viby Sogn, Ning Herred, Aarhus Amt. Opmålt og udparcelleret Aar 1806 og 1807 af S. Sørensen, landinspektør [1:4000] Prøvet copieret og tegnet aarhus 1816 af C. Sørensen.

59) Aarhus 1858 Bykort fra Trap: Danmark 1. udgave 1859 hentet i : Aarhus gennem tiderne I, II, III og IV, redaktion Jens Clausen m.fl. København 1939-1941, her bind I #119
60) www.danskebilleder.dk herunder Århus Kommunes Biblioteker. Lokalhistorisk Samling.
61) Skøde- og Panteprotokoller.
62) Århus Rådstue, Magistraten, Dokumenter fra de eligerede borgere om byens grunde , Borrebech m.m. Århus Købstad Eligerede borgere og Magistrat 1815-1836, Forhandlingsprotokol, Erhvervsarkivet
63) Århus Rådstue, Brandforsikringen, Brandtaksationsprotokol for den givne periode, Erhvervsarkivet
64) Århus Rådstue, Brandforsikringen, Brandforsikringsprotokol for den givne periode, Erhvervsarkivet


Oversigt over artikler, fotos, tegninger m.m. vedrørende Malling-slægten:
 

Joomla templates by a4joomla