1736 Domkirkegården, byens første sprøjtehus og Ligbærerlavets Vognhus

Article Index

Den 20-04-1876 beslutter Aarhus Byråd at indrette et sprøjtehus i Købmændenes Ligbærerlavs Vognhus, som siden 1837 har ligget på Søndre Kirkegård eller den nuværende Rådhuspark.

Historien om dette Vognhus blev en omfattende gennemgang af forskellige kilder for at få beskrevet sprøjtehuset og andre af byens sprøjtehuses historie. Så den er opdelt i flg. 5 faser:

1876-04-20 Købmændenes Ligbærerlavs Vognhus indrettes til sprøjtehus for Frederiksbjerg

1736 Domkirkegården, byens første sprøjtehus og Ligbærerlavets Vognhus

1837 Nationalbanken "flytter" byens sprøjtehus og Ligbærerlavets Vognhus

1855 Ligbærerlavets Vognhus nedlægges, ny brandstation ved Åen

1876 Frederiksbjerg får sit eget sprøjtehus

1921 Ligbærerlavets Vognhus igen redskabshus, i 1941 flyttet til Den gamle By

Du folder alle afsnit ud ved at klikke på All Pages. Du kan søge i hele teksten med CTRL F. Klik på det enkelte kort, hvorefter dette åbnes i en større udgave i et separat vindue. Dette lukkes igen med at klikke på X.

18-04-2014 Torben Aastrup


1305 Domkirkegården udvides og bliver beskyttet af en mur

Kong Erik [Menved] tillader i år 1305 efter ansøgning fra Aarhus' bystyre foranlediget af et ønske fra biskop Peder, at gaden, som løber i Sønder og Nord vest for Domkirken nedlægges med henblik på at gøre kirkegården større. Byen bliver kompenseret for den nedlagte gade af Domkirken. 18)#27

Efterfølgende bliver Domkirkegården omgivet af en 2 alen bred [1,26 m] og 4 alen høj [2,51 m] mur på de steder, hvor der ikke i forvejen er bygninger. 18)#28


17-09-1715 Takster for ligbærere i Købmændenes Ligbærerlav

Magistraten melder, at siden Kjøbmændenes Liglaug har forhøiet Taxten for et Lig, udenfor Lauget at henbære, fra 8 til 16 Rdr. [taksten for at bære kisten med en person som ikke har været medlem af lavet], saa er der nogle af de andre 7 Liglaug, navnlig Smedenes, der ogsaa ymte om lige Forhøielse, da dog Handskemagerlauget og Skræderlauget og flere henbære Lig for 10 a 16 Mark.
De bede Stiftamtmanden at moderere deres Taxt som opskrues for høit. Naar en Natmand, Bøddel eller Bysvend døer, da vil intet Liglaug for Betaling paatage sig den Pligt at bortbære ham, og Magistraten har stor Fortræd og ikke mindre Umage ved, med et Gode eller Onde at formaae Andre dertil.
6) jf. Hübertz III, a.77 (Stiftamtm. Arkiv)

Købmændenes Lav bliver først oprettet senere hen, men Ligbærerlavet er jf. ovennævnte åbenbart af ældre dato.


1736-1737 Sprøjtehuset opføres nordvest for Domkirkegården

”Sprøjtehuset som af Kirken blev bekostet opført 1737, tilligemed den Muur mellem det og Raadstuen, der samme Aar blev opbygget, kostede 560 Rdlr.” 18)#30 § 4

Anledningen hertil var den store københavnske brand i 1728. 34)#83 I 1737 opførtes et sprøjtehus nord for Domkirken, og mellem det og det gamle rådhus byggedes en mur med stor gennemgangsportal. Det hele kostede 560 Rdl. 34)#83 jf. Hertel I#30.

I 1736-1737 opførtes et sprøjtehus i Domkirkegårdens nordvestlige hjørne. 3)#1320 og #1327

I 1736-1737 opførtes sprøjtehuset nord for Domkirkens vestende samtidig med, at man anlagde en ny 1½ alen tyk og 8 alen høj mur mellem rådhuset og Bisgård [den katolske bispegård på nordsiden af Domkirkegården]. 4)#115 (jf. Jfr. note 69. Erhvervsarkivet. Århus byarkiv: Ae 6. 1734—37. Domk.s rgsk. Statsbibl., Århus: Cramer II. Om kirkegårdsmurens reparation 1735—36 og køb 1746 af ny sprøjte til kirken hos Johan Dancker i Horsens, se LA Vib. Kirkeinsp. ark. Århus domk.s og rgsk.bøger. 1715—53 (C 617.49). )

Muren fungerede også som brandmur. I vestenden ud mod Store Torv var anbragt en indgang/portal eller porthus i hegnsmuren såvel syd for som nord for rådhuset, disse indgange blev betragtet som hovedindgange til kirkegården. For at forhindre kvæget i at komme ind på kirkegården, var indgangen forsynet med en rist. Den nordvestre rist siges at ligge ved Harfuegaden [Bispegyden]. 4)#116-117

I 1736-1737 fandt der en række større ombygninger sted. Sprøjtehuset blev bygget i det nordvestlige hjørne af kirkegården. Begge portene på hver sin side af rådhuset blev nyopført, og muren mellem den gamle bispegård [nord for Domkirken] og rådhuset blev også fornyet. Den nye port mellem rådhuset og sprøjtehuset blev opført af Peter Christiansen udstyret med 4 pilarer og gesimter samt Chr. IVs marmorplade. 4)#118

Bygningen og placeringen er omtalt i AaSt den 27-04-1874:
”Lige udenfor Domkirkegaarden, på en Deel af den Plads, hvor Bankcontoiret nu ligger [Nationalbankens første kontor, senere i 1926 erstattet af det nuværende Nykredits kontor 4)#125], laa et Sprøjtehuus, og bagved dette var den tidligere omtalte Güldencrones Have, hørende til nuværende "Hotel Royal" [hjørnet af Store Torv og Bispegade]. Da Bankcontoret byggede i 1837-38, blev Sprøjtehuset nedrevet og dets Grund mageskiftet med Banken mod Plads til det nye Sprøjtehus som ifjor [1873] atter er solgt til Banken.” 2) 27-04-1874


I midten af 1700-tallet erstattes ligbårer med ligvogne

”I nordre Chor-Omgang ere opbevarede og opstablede langs Væggen 12 Stykker af de Liigbaarer, der for meer end et halvt Aarhundrede siden ere gangne af Brug ved Liigbegjængelser, som alt for tunge og ubrugbare for de nuværende mindre stærke eller føre Mandfolk. De 10 Stykker ere hver 8 Alen lange [5,0 m] og 1½ Alen [0,9 m] brede.

De vare fordum bekostede og brugte af visse Laug og Selskaber i Byen. Jeg vil specificere dem efter deres Ælde og anføre deres Inscriptioner og Laugsattributer.

De fleste ere beprydede med smukt Snitværk, udhuggede Figurer, Engle og andre Billeder, net malede, nogle laqverede og forgyldte. Paa den ene Ende af hver er ethvers Laugs eller Selskabs Attributer anbragte, eller og Aarhuus Vaaben og paa den anden Indskrivterne med latinske forgyldte Bagstaver. Paa nogle findes bibelske Sentenser osv. Nogle af disse svære Liigbaarer, der tilhørte deels Kjøbmandslauget [Købmændenes Ligbærerlav], deels Skipperlauget, ere for 40 til 60 Aar afskaffede og nedlagde, formedelst Størrelse og egne Tyngde, i hvis Sted hver af disse Selskaber bekostede sig hver en Liigvogn, som afbetjenes i hines Sted.”

[Derefter Specifikation over de forskellige Laugs Ligbaarer og Anskaffelsesaaret for hver enkelt].

”Til de Fattiges Tjeneste ved Begravelser ere der desuden trende meget simple, sortmalede, Liigbaarer hensatte i Vaabenhuset og udi Korsgangen.”

[Derefter Omtale af de gamle Gilder, hvorfra Laugene menes at stamme] 6) jf. 18) II #91ff (nedskrevet 25-12-1808).

Med indførelse af ligvogne allerede i midten af 1700-tallet må der derfor også være opstået et behov for opbevaring af sådanne køretøjer. Man kan forestille sig, at lavene til at begynde med har været fælles om en vogn, og først på et senere tidspunkt har haft økonomi til at anskaffe sig hver sin som tilfældet er for Købmændenes Ligbærerlav.

Her er et billede af en ligvogn ved Nordre Kapel på Vestre Kirkegård omkring 1915:

b_300_0_16777215_00_images_AarhusHistorie_1915-00-00_Ligvogn_Nordre_Kapel_Vestre_Kirkegrd.jpg


1750-1752 Rådhuset bliver repareret

I 1750-1752 blev rådhuset repareret og så godt som helt ombygget til en pris af 2.570 daler, en udgift som byen dårligt havde råd til. 30)


Ca. 1755 Sprøjtehuset er indtegnet på Aarhus-kort

På et Aarhus-kort fra omkring 1755 er der tegnet en bygning (lige til højre for den røde cirkel) i Domkirkegårdens nordvestlige hjørne langs med Bispegyden næsten rækkende over til Rådhuset: 31)

b_300_0_16777215_00_images_AarhusHistorie_1755-00-00_Sproejtehuset_Domkirkepladsen.jpg

 


1768 Vægter- og sprøjtehus

Af H.C. Cramers Plan over Aarhus By fra 1768 er bygning 6: Vægter og Sprøjtehus tegnet med den ende ende mod Bispegårdens jord nord for Domkirken, langs med Bispegyden/nu Hotel Royal og den anden ende pegende mod Rådhuset på Store Torv: 19)#121

b_300_0_16777215_00_images_AarhusHistorie_1768-00-00_012_Aarhus.jpg

 

b_300_0_16777215_00_images_AarhusHistorie_1768-00-00_012_Aarhus_02.jpg

 


1775-1778 Muren omkring Domkirkegården istandsættes

Muren omkring Domkirkegården bliver istandsat i perioden 1775-1778. Muren vest for kirken er forsynet med 3 [stk.] 4 alen brede [2,51 m] og 4 alen høje hvælvede indgange forsynet med jernriste [færiste?]. I den nordøstlige ende af denne vestmur er anbragt en stakitport. 18)#28


1780 Sprøjtehuset på Domkirkepladsen

På Kükers kort over Aarhus fra slutningen af det 18. århundrede er der tegnet en bygning på samme sted som på kortet fra 1768: 33)

b_300_0_16777215_00_images_AarhusHistorie_1780-00-00_02_Aarhus.jpg

 

 


05-10-1782 Købmændene søger om lov til at danne et Købmandslav

I anl. af en fra Com. Coll under 5.10. [05-10-1782] tilsendt Ansøgning fra Købmændene i Aarhus om at maatte danne et Købmands-Laug indsender Stiftamtmanden Magistratens anbefalende Betænkning, hvortil han slutter sig. 6) jf. Aarhus Stiftsamts Kopibog 25-11-1782


Februar 1795 Byens vægtere anmoder om lønforhøjelse for at bære de fattige lig til graven

”Til Magistraten i Aarhus.

Underdanigst Pro Memoria. I dybeste Underdanighed fordrister vi undertegnede os at indstille os med ydmyg Begiering i Henseende til vores Tieneste, som vi gierne ville have bedet i nogle Maader at maatte blive formindsket og lettet.
Da det som bekiendt er brugelig at Vægtere maa bære de Fattiges Liig til graven, tillige om Torve Dagene gaa Torvet for at forebygge de sammesteds forfaldende Uordener, saa have i allerunderdanigst villet bede, at os for disse Extraforretninger, som ikke henhøre til vores Tjeneste som Nattevægtere, maatte bevilges en liden Tillæg eller Douceur, siden de fleste af os i den Tid, slige Forretninger indtræffe, let kunde fortjene sig en par Skilling, eller ogsaa at vi for disse Tourer aldeles matte blive despencerte, siden de Toure ved en eller anden Leilighed at staa Vagt ved Kirke Dørene, som ligeledes indbragte os adskillige smaae Revenyer ere blevne afskaffede og i Haab om Naadigst Bønhørelse forubliver vi samtlige Deres højædle og Velviisheds ringe Tienere - Aarhuus, d. ? Februar 1795.

J. H. G. R. R. S. M. S. S. P.S. P. J. S. J. C. S.

Carl. M. SS.”

(betyder samtlige Vægteres Navne)

”De eligerede Borgere, til hvis Betænkning denne Ansøgning sendtes, formente "at da Byens Vægteres Antal sidste Aar var med tvende formeret, og Lønnen forhøjet, for enhver 6 Rdr. 4 Sk. aarlig, ligesom deres Dagsforretninger ikke vare flere end tilforn" er der ingen Grund til at "dem noget videre af Byens Casse at tilstaae." 6) 18-01-1893


1796 Sprøjtehus

På Heinens kort fra 1796 er der placeret en bygning på samme sted som på Cramers kort fra 1768, men bygningen ligger tilsyneladende langs med Bispegårdens jorder [Aarhusgård, oprindelig bolig for den katolske biskop og senere hen for kongens lensmand]. Muren mellem bygningen og Rådhusets er vist på kortet: 20)#24

 

b_300_0_16777215_00_images_AarhusHistorie_1796-00-00_05_Aarhus.jpg

 


16-02-1799 Købmændenes Ligbærerlavs ligvogn bruges ved begravelsen af Weise

Chirurgus J.C. Weise begraves. "Kjøbmandsliglauget viste ved den Leilighed deres Erkiendtlighed og Hengivenhed for den Afdødes Fortienester. Paa en for dette hæderfulde Laug værdig Maade tilbød det nu sin Ligvogn, at befordre den Afdødes Lig til Graven. -

Ikke mindre blev vor Afdøde Weises Minde hædret derved, at en Deel af vore brave saa aldeles borgerligsindede Officerer i Forening med et Antal ligesaa agtværdige Borgere, uindbudne fulgte Liget til Graven.

Uden Betænkning hævede man sig over de Ræsonnements som Fordom saa hyppig udspreder ved enhver Afvigelse fra en gammel Skik, og Rangforordningen brugte man ved denne Leilighed aldeles ikke. De Civile fulgte for Størstedeelen i affarvede Klæder med Flor om Armen [sørgebind]”. 6)


1801 Et privat sprøjtehus i Den Mønstedske Gård

"Høegh-Guldberg købte 1784 Den Mønstedske Gaard ....
Beskrivelse paa Grundlag af Brandtaxationen 1801:
15 Fag [22,5 m 43)] 2 Etage Forhus, hvoraf de 11 mod Gaarden
var Grundmur, Resten Bindingsværk, var indrettet
til Værelser, ialt 8 Kakkelovne. Øst-Gaarden 16
Fag [24 m] 2 Et.-Sidehus med 5 Jernkakkelovne, indrettet
til Værelser og Køkken, samt til Kontor. Et Tværhus -
modsat Forhuset - 8 Fag [12 m] 2 Et. Bygning til Biblio-
tek og Kontorer med videre, hvori var 2 Jernkakkelovne.

Vest i Gaarden - paa nuværende Bager Halles Grund -
var mod Gaden en Fjelleport med Laage og dernæst
et 13 Fag [19,5 m] 2 Et. [2 etagers] Sidehus med Gavlen til Gaden, ind-
rettet til Stald og Kornlader. I Forlængelse af
dette var et 12 Fag [18 m] 1 Etage Sidehus til Stald,
Vognremise og Brænderum .. alle Bindingsværk. I
Baggaarden 4 Fag [6 m] Halvtag, et Duehus og et Sprøjtehus – Have" 6) jf. Th. Rasmussen: Den Mønstedske Gaard 1955, #12

Den Mønstedske Gård lå i Vestergade 11 syd for Vor Frue Kirke.


1800- Omkostninger ved en begravelse i begyndelsen af 1800-tallet

Fra Schorns Bog "Da Voldene stod" fortælles om Begravelser i Begyndelsen af forrige Aarhundrede, der kunde blive dyre nok p.Gr.af de mange Smaaudgifter. Først var der som nu Pladsen paa Kirkegaarden. Gudstjenesten, Ligvognen og Kransene. Men dertil kom:
Liigklædet og Skammelklædet 2 R. 4 Mk.
Samme at bruge og hente 2 -
3 Tjenere ved Liigbegengelsen 1 - 3 -
Handskepenge til Ligbærerne 4 -
Og for mandlige Ligs Vedkommende:
"Rasering [barbering] af den afdøde" 3 -

Bedemanden skrev gerne paa sin Regning."For min Umage efter Behag"
Desuden skulde samtlige Funktionærer og hvem af Følget, der havde Lyst, beværtes paa det bedste. Naar alt var i Orden, stak Bedemanden sit Hoved ud fra Ligstuen og spurgte: "Er der endnu nogle som det kunde more at se Liget?"
Og saa satte endelig den højtidelige Procession sig i Bevægelse. 6) 08-11-1905 jf. W. Schorn "Da Voldene stod", Erindringer, 1905


1800- Kort over Domkirkeområdet i begyndelsen af 1800-tallet

På et kort udgivet af V.F.A. Berggreen og Budtz Müller & Co. fra 1870 er der i værket Danmarks Kirker fra 1968 indtegnet placeringen af såvel det oprindelige sprøjtehus mod Hotel Royal, Nationalbankens kontor som det nye sprøjtehus i skellet nord og midt for Domkirken. Kortet viser tilstande i første dele af 1800-tallet i den periode, da Domkirkegården blev nedlagt: 4)#99

b_300_0_16777215_00_images_AarhusHistorie_1870-00-00_01_Aarhus_Domkirke.jpg

 


25-08-1808 Byens sprøjtehus i den vestlige ende af Domkirkegården

”Lige overfor det beskrevne Portal, i den vestre Ende af Kirkegaarden, ved Siden af Kirkens og Byens Sprøjtehuus, som er bygget paa Kirkegaardens Grund, er en ligedan Stakitport opført, med et nyere anseeligt Portal, der paa den ene Side Rækker hen over Porten til Sprøjtehuset, og paa den anden Side hen over den, lige høje hvelvede Indgang, der ligesom de 4 andre er forsynet med Jernrist. Portalet har 4 udstaaende brede Pillarere, der ere hvide anstrøgne. Dette Portal, som slutter med Raadstue-Bygningen paa den nordre Side og vender ud til det store Torv [Store Torv], - forskjønner Udsigten fra Torvet.” 18)#29 § 3

Eftersom Hertel nøje i sit flerbindsværk om Aarhus Domkirke beskriver de bygningsmæssige forhold samt omgivelserne, men ikke nævner Købmændenes Ligbærerlavs Vognhus, er det nærliggende at antage, at dette hus ikke har været opført på tidspunktet for bogens udgivelse i 1809.


1809 Sprøjtehuset indtegnet på kortet over Domkirkepladsen

På et kort over Aarhus tegnet i 1809 er der placeret en bygning svarende til Sprøjtehuset i det nordvestlige hjørne af Domkirkepladsen: 21)#49

b_300_0_16777215_00_images_AarhusHistorie_1809-00-00_01_Aarhus.jpg

 


1815 Sprøjtehuset placeret på tegning over Domkirkegården

På en tegning fra 1815 over Domkirkegården med Domkirken og kirkegårdens indhegning er Sprøjtehuset tegnet og angivet i det nordvestlige hjørne langs med det kirkegårdens nordlige skel. Sprøjtehuset udgør en del af kirkegårdens indhegning, således at den ene gavl vender ud mod det nuværende hjørne ved Hotel Royal og Store Torv medens den anden gavle vender mod kirkegården: 4)#121 fig. 26 jf. Kirkeinspektionens arkiv, Landsarkivet Viborg

b_300_0_16777215_00_images_AarhusHistorie_1815-00-00_Domkirkegaarden.jpg

 

 


1816-1817 Ringmuren omkring Domkirkegården nedbrydes

Murermester Schandorff begynder i 1816-1817 at nedbryde ringmuren omkring kirkegården samt den nordre port. Murstenene skulle bruges til den ny kirkegård uden for Frederiksport [Søndre Kirkegård]. Det gav problemer med porten i det nordvestlige hjørne, som var sammenbygget med Sprøjtehuset. Af æstetiske grunde var man betænkelig ved at nedrive porten og blotte Sprøjtehuset. Man endte med at erstatte dele af porten med et stakit, mens resten først blev sløjfet sammen med Sprøjtehuset i 1837, 100 år efter dets opførelse. 4)#121 jf. LA  Vib.  Århus  bispearkiv.  Århus  kirker.  1595—1846.  (C  3.487—96). Th.  Rasmussen, Noter  i  DenGlBy,  Århus.  Grønne  kort,  inv.  nr.  1874.


11-11-1817 Brandtaxationen for Sprøjtehuset ved Domkirken

I brandtaksationsprotokollen begyndende den 11-11-1817 er Sprøjtehuset opført med flg. oplysninger:
No. 2 No. 3, Sprøjtehuset, Matr. nr. ingen
1 huus 9 Fag [13,5 m]
1 Etage, Bindingsværk og Muur med Skorsten
a Fag 100 Rdl. 900 360 360 42)
[herefter følger Domkirken]


02-11-1818 Søndre Kirkegård og Rådhusparken

Pladsen omkring Domkirken blev indtil 1813 benyttet som kirkegård, hvor begravelserne ophørte 4)#120, og kirkegårdsmuren blev nedbrudt i 1816-1817. 4)#121 og 3)#1318

Almindelig, Assistens eller Søndre Kirkegård fungerede som sådan fra indvielsen foretaget af biskop Andreas Birch den 02-11-1818 med den første begravelse samme dag af købmand P.L. Schmidts 16-årige datter Anne 16) og 3)#1322, indtil begravelserne ophørte i 1926. Med indvielsen den 09-10-1876 af Nordre Kirkegård til afløsning af Søndre Kirkegård, hvor der var ved at opstå pladsmangel [det var før ligbrændingens tid], blev Søndre Kirkegård formodentlig efterfølgende omtalt som Den Gamle Kirkegård.

Området var oprindeligt på 9 tdr. land [49.644 m2, nærmere 45.000 m2] 3) og 16) og udgjorde en del af ”bispens løkke” uden for Frederiks Port eller Brobergs Port dækkende den nærende Rådhusplads 3)#1318, Park Allé med bebyggelsen her og Rådhusparken [senere hen udvidet] frem til de nuværende ejendomme langs nordsiden af Banegårdsgade.

Den oprindelige indgang til kirkegården var på hjørnet af Frederiks Allé og Sønder Allé, næsten hvor Grisebrønden i dag er placeret. I 1880 blev der indrettet en yderligere indgang i det sydøstlige hjørne [mod Banegårdspladsen]. 3)#1318 og #1320

Samtidig med indvielsen af den nye Nordre Kirkegård overdrog kirkemyndigheden Søndre Kirkegård til kommunen med den klausul, at den fortsat kunne fungere som kirkegård i 42 år fra den 01-01-1885 til 1926. [Så ægtefæller og familiemedlemmer kunne sættes ned i samme gravsted]. 3)#1320

Efter 1926 måtte kirkegården afgive jord til udvidelsen af Sønder Allé i den nordlige ende af kirkegården og i østsiden anlæg af Park Allé med bebyggelsen langs med for endelig i 1938-1941 at få opført det nuværende Rådhus her. Kirkegårdsområdet var nu indskrænket til 2 tdr. land [11.032 m2, nærmere 15.000 m2]. 3)#1320

Ved samme lejlighed i sommeren 1938 nedlægges indgangen ved den kommende Rådhusplads og formodentlig også resten af kirkegårdsmuren langs med Frederiks Allé. Kilde: www.danskebilleder.dk

(Klik på ikonen, hvorefter du ser placeringen Rådhusparken på Google Maps med en grøn pil. Den røde pil er nærmeste husadresse. Map Street View viser den nærmeste bygning).


1826 Købmandsslægten Mallings familiegravsted på Søndre Kirkegård

RN9008 Distriktsforstander Rasmus Malling (født 03-11-1835 i Aarhus, Domsogne, død 04-07-1922 på Frederiksberg 39)) omtaler i sine erindringer fra den 04-09-1915 familiegravstedet placering ud til Frederiks Allé, hvor det lå tæt ved det gamle lighus på Søndre Kirkegård:

”Familiebegravelsen findes paa den gamle Kirkegaard ved Frederiksport ved Muren ud til Skanderborgveien [Frederiks Allé og Søndre Kirkegård] tæt ved det oprindelige gamle Lighus”. 38)#84

Der er formodentlig tale om Købmændenes Ligbærerlavs Vognhus, som han omtaler som et lighus, hvilket kan være en hentydning til brugen af vognhuset som kapel i 1853 eller anvendelsen efter nedlæggelsen af Ligbærerlavet i 1857.

Slægten Malling er formodentlig efter 1826 begyndt at begrave sine døde på Søndre Kirkegård, idet Rasmus Mallings farmor RN9022 Cecilia Maria Kaarsberg (født 10-12-1776 i Aarhus Domsogn, død 17-04-1841 i Aarhus Domsogn 39)) i 1826 efter sin mands død (RN9001 Rasmus Malling begravet 24-07-1826 på Søndre Kirkegård) skænker 400 Rdl. til at gøre en del af kirkegårdsindhegningen færdig. 3) #1318 


11-12-1827 Byens Sprøjtehus på Domkirkegården

I brandforsikringsprotokollen for perioden 1827-1837 optræder byens sprøjtehus på Domkirkegårdens nordre side. Huset er i taksationssum vurderet til 360 Rigsbankdaler Repræsentativt, 330 Rigsbankdaler Sølv i Specialforsikring og 330 Rigsbankdaler Sølv i General Forsikring. Huset har forsikringsnummer nr. 10 uden matrikelnummer med numrene H.N. 2 og B.N. 3 i taksationsprotokollen. 41)#10

I brandtaxationsprotokollen påbegyndt den 11-12-1827 er bygningen beskrevet på flg. måde:

No 2 No 3 Sprøitehuset
Matr. nr. ingen
Et Huus 9 Fag [13,5 m] 1 ???
Bindingsværk til Bagsiden men forøvrigt Grundmuur
En Bygning med en Skorsten
a Fag 40 360 330 330 [Rdl.]
Herefter følger Domkirken. 42)

 

Samme protokol ser ikke ud til at indeholde Købmændenes Ligbærerlavs Vognhus hverken på Domkirkegården eller andet sted. Dette kunne tyde på, at denne bygning er opført umiddelbart inden 1837 og derfor ikke nået at komme med i protokollen, hvorimod vi finder den i protokollen for perioden 1837-1838.


1832 Sprøjtehuset nu Købmændenes Ligbærerlavs Vognhus repareres

Da sprøjtehuset i 1832 gennemgik en større reparation, fungerede det som vognhus for Købmændenes Ligbærerlav. 3)#1320

Denne oplysning passer ikke sammen med de øvrige kilder omkring henholdsvis Sprøjtehuset og Ligvognhuset. Der er mellem 1968 og 1976 udgaven af Danmarks Kirker sker en forveksling af de to bygninger, idet der fra begyndelsen af er tale om to adskilte bygninger, hvis skæbne dog knyttes sammen i 1837, se herom senere.

Købmændenes Ligbærerlavs Vognhus, var kun få år gammel (1832), da det bliver fjernet i 1837. 4)#122

Jeg har uden held gennemgået arkivet for Århus Stift, Bispeembedet, Århus' Kirker for perioden 1830-1832 for at finde dokumenter om opførelse af Købmændenes Ligbærerlavs Vognhus. Den manglende tilstedeværelse i brandforsikringerne før 1837 peger i retning af et tidspunkt omk. 1835 for opførelsen af Ligvognhuset, som AaSt. oplyser det i artiklen den 05-05-1941.


19-03-1832 Brandmateriellet bliver forbedret

Mandag den 19-03-1832 Formiddag Kl. 11 foretages Licitation paa Raadstuen over Anskaffelse af 6 stk. Kobber-Anbringertønder til 3 af Byens Sprøjter, samt et Egekar med tilhørende Vogn til Sprøjten No. 1. [ved Domkirken?] Conditioner, Overslag og Tegning henligger til Eftersyn her paa Contoiret. Fleischer. 2) 10-03-1832


1833 Brandvæsenet forbedres

Den kendte politiassistent Jørgen Nielsen udarbejdede i 1833 en vidtgående plan til forøgelse af brandkorpets styrke. I 1837 har byen et brandkorps på godt 400 mand. 34)#85


25-04-1833 Pålæg om brandspande i hver ejendom

Samtlige Huseiere her i Byen gjøres herved opmærksom paa, at der ved enhver Eiendom, efter Forordning af 06-04-1832, skal anskaffes og holdes følgende Brandredskaber, nemlig: for det Sted de er assureret for

Indtil 300 Rbd.: 1 Brandspand
300-600 Rbd : 2 Brandspand
600-1200 Rbd.: 3 Brandspand
1200-2000 Rbd 4 Brandspand
2000-3000 Rbd.: 5 Brandspand
3000-4000 Rbd.: 6 Brandspand
over 4000 Rbd.: 7 a 8 Brandspand

Desuden skal enhver Eiendom, der er assureret for 800 Rdr. eller derover holdes en Brandhage og en Brandstige af en til Stedet passende Længde, samt til hvert Huus en Lygte ........anskaffe inden Aarets Udgang og være paamalet Huusnummeret. For at lette Omkostningerne, kan halvdelen af Brandspandene anskaffes af Halm, naar de forfærdiges efter en i Sprøitehuset henstaaende Prøve......... Halmspande erholdes for i det høieste 2 Mk. Stk., naar man derom henvender sig til Værkmester Hr. Skomager Schjoldan.

Nielsen
Brandassistent. 6)

Omtalen af sprøjtehuset viser, at byens eneste sprøjtehus på dette tidspunkt ikke er nedlagt eller overtaget af Købmændenes Ligbærerlav, som Danmarks Kirker, 1976 nævner.


1835 Købmændenes Ligbærerlavs Vognhus opføres i muren omkring Domkirken?

Af en artikel i Aar. St. den 05-05-1941 fremgår det, at ”Spøjtehuset i Frederiks Alle flyttes til Den gamle By - opført ca. 1835 i Muren om den gamle Kirkegaard.” 6)

Dette sammen med de manglende oplysninger i brandforsikringen før 1837 peger på 1835 eller lidt senere som tidspunktet for, hvornår Købmændenes Ligbærerlav opfører et vognhus til deres ligvogn.

Man kunne ikke på dette tidspunkt vide, at Nationalbanken et par år efter vælger at opføre sin første bygning nordvest for Domkirken på pladsen, hvor byens sprøjtehus er placeret, og at dette rykker mod øst til pladsen, hvor ligvognshuset netop er blevet opført.


17-06-1836 Kongen mønstrer byens brandkorps

........Ogsaa Byens Brandcorps vandt H.M. (Kongen) allernaadige Tilfredshed ("Sprøjter og øvrige Brandredskaber fandtes i god og forsvarlig Orden og Mandskabet vel Øvet")..............." 6)

Igen en indikation af at byens sprøjtehus eksisterer.

Joomla templates by a4joomla