1951-07-00 Karin i gård og på gade
Ud fra hendes hukommelse er der ikke meget som tyder på, at Karin Aastrup [RN0185] har brugt fabrikken som legeplads i modsætning til sin bror Torben Aastrup [RN0184].
Her har deres far Knud Erik Aastrup [RN0108] dog fanget Karin iført sin fineste kjole i gang med en eller anden leg med træklodserne, som hendes bror legede meget med.
Det lille kontor
Billede 001 Karin står foran det lille kontor indrettet efter, at fyrrummet var flyttet til den nye tilbygning i 1945/1946.Undervejs i fabrikkens historie kan vi ud af vejviseren se, at en af de første ejere trævarefabrikant og snedkermester Thomas Jensen Boeskov i en periode har indrettet kontor i stueetagen i lejligheden i forhuset, hvor der oprindeligt var planlagt en købmandshandel.
Min fine kjole
Billede 002 Børnenes mor Daisy Grethe Jensen [RN0182] har skrevet flg. i fotoalbummet: ”Syntes I ikke, min kjole med Smocksyning er fin” En mode som tilsyneladende er moderne igen i 2001.[Smocksyning kommer] ”fra engelsk smocking 'smocksyning', afledt af smock 'kittel, arbejdsbluse'; betegnelsen skyldes at britiske kitler og arbejdsbluser fra 1700-tallet til begyndelsen af 1900-tallet var kendetegnet ved disse specielle syninger
Betydninger: broderi som fastholder og udsmykker en række små, regelmæssige læg på fx en kjoles bryst. syningen formindsker stofvidden og giver bevægelsesfrihed på én gang” Kilde: Den Danske Ordbog.
Uagtet at man kan hævde, at kjolesyningen oprindeligt har haft noget med arbejde at gøre, så er det næppe den betydning, Grethe har lagt i kjolens mønster og slet ikke i betydningen som Torbens overall.
Legeklodser?
Billede 003 og 004 Grethe skriver i fotoalbummet: ”Der er saa mange træstykker i Wilstersgade nr. 12, men man [Karin] kan ikke lide, at sidde oveni dem.”Klodserne er endestykker fra afkortningen af brædderne. Her er de midlertidig smidt i en dynge foran tørreovnen for senere hen at blive fyldt i sække, der blev solgt som optændingsbrænde, hvis ikke fabrikken brændte dem af i fyret.
Torben har formodentlig kunnet få noget ud af at bygge og lege med klodserne, men Karin ser nu ikke ud til at nyde det.
Karin i vild galop hen ad Wilstersgade
Billede 005 og 006 Grethe skriver i fotoalbummet: ”Saa render jeg fra det hele, og bagefter kommer Birthe fra kvisten i Wilstersgade, men hun er flot, hun har Hat paa.”Birthe var barnebarn af Andersens, som boede på kvisten i lejligheden oven over familien Aastrup i forhuset Wilstersgade 12. Karin mindes i dag, at de to legede sammen, når Birthe besøgte sin bedsteforældre.
Her er pigerne på vej ud i det fri hen ad fortovet fra Wilstersgade 12 med trælastvognen i baggrunden mod Holbergsgade fotograferet af Grethes bror Johnny Valdemar Jensen [RN0337].
Karin var ikke nem at styre, hvis hun fik en idé om at ville løbe sin vej, de små ben gik stærkt.
Fortovet er i dag belagt med fliser og kørebanen asfalteret, men mængden af parkerede biler dengang til at overse. I dag er gaderne på Fredriksbjerg såvel i dagtimerne men især uden for normal arbejdstid fyldt med parkerede biler. At finde en parkeringsplads efter kl. 8 om aftenen er næsten umuligt.
Trælastvogn fra tømmerhandlen
Billede 0007 En hestetrukken vogn fra Frederiksbjerg Trælasthandel i Læssøesgade eller Aarhus Tømmerhandel på Randersvej er på vej ind til fabrikken med et læs brædder til bearbejdning i Wilstersgades Maskinsnedkeri. Kusken sad overskrævs på en pude oppe på læsset pakket i en rombelignende form med den ene spids nedad. Vognen blev trukket af to heste. Vognen mindede til forveksling om de arbejdsvogne, som man også brugte i landbruget om end nok i en lidt længere og stærkere udgave. Senere blev hestevognen erstattet af traktoren og gummivognen.Brædderne blev typisk tørret i tørreovnen og herefter høvlet og pløjet eksempelvis til gulvbrædder eller anden form for træbeklædning. Det var før spån- og gipspladen blev opfundet.
21-02-2012 RN0184 Torben Aastrup