Min fine kjole

Billede 002 Børnenes mor Daisy Grethe Jensen [RN0182] har skrevet flg. i fotoalbummet: ”Syntes I ikke, min kjole med Smocksyning er fin” En mode som tilsyneladende er moderne igen i 2001.

[Smocksyning kommer] ”fra engelsk smocking 'smocksyning', afledt af smock 'kittel, arbejdsbluse'; betegnelsen skyldes at britiske kitler og arbejdsbluser fra 1700-tallet til begyndelsen af 1900-tallet var kendetegnet ved disse specielle syninger

Betydninger: broderi som fastholder og udsmykker en række små, regelmæssige læg på fx en kjoles bryst. syningen formindsker stofvidden og giver bevægelsesfrihed på én gang” Kilde: Den Danske Ordbog.

Uagtet at man kan hævde, at kjolesyningen oprindeligt har haft noget med arbejde at gøre, så er det næppe den betydning, Grethe har lagt i kjolens mønster og slet ikke i betydningen som Torbens overall.

Legeklodser?

Billede 003 og 004 Grethe skriver i fotoalbummet: ”Der er saa mange træstykker i Wilstersgade nr. 12, men man [Karin] kan ikke lide, at sidde oveni dem.”

Klodserne er endestykker fra afkortningen af brædderne. Her er de midlertidig smidt i en dynge foran tørreovnen for senere hen at blive fyldt i sække, der blev solgt som optændingsbrænde, hvis ikke fabrikken brændte dem af i fyret.

Torben har formodentlig kunnet få noget ud af at bygge og lege med klodserne, men Karin ser nu ikke ud til at nyde det.

Karin i vild galop hen ad Wilstersgade

Billede 005 og 006 Grethe skriver i fotoalbummet: ”Saa render jeg fra det hele, og bagefter kommer Birthe fra kvisten i Wilstersgade, men hun er flot, hun har Hat paa.”

Birthe var barnebarn af Andersens, som boede på kvisten i lejligheden oven over familien Aastrup i forhuset Wilstersgade 12. Karin mindes i dag, at de to legede sammen, når Birthe besøgte sin bedsteforældre.

Her er pigerne på vej ud i det fri hen ad fortovet fra Wilstersgade 12 med trælastvognen i baggrunden mod Holbergsgade fotograferet af Grethes bror Johnny Valdemar Jensen [RN0337].

Karin var ikke nem at styre, hvis hun fik en idé om at ville løbe sin vej, de små ben gik stærkt.

Fortovet er i dag belagt med fliser og kørebanen asfalteret, men mængden af parkerede biler dengang til at overse. I dag er gaderne på Fredriksbjerg såvel i dagtimerne men især uden for normal arbejdstid fyldt med parkerede biler. At finde en parkeringsplads efter kl. 8 om aftenen er næsten umuligt.

Trælastvogn fra tømmerhandlen

Billede 0007 En hestetrukken vogn fra Frederiksbjerg Trælasthandel i Læssøesgade eller Aarhus Tømmerhandel på Randersvej er på vej ind til fabrikken med et læs brædder til bearbejdning i Wilstersgades Maskinsnedkeri. Kusken sad overskrævs på en pude oppe på læsset pakket i en rombelignende form med den ene spids nedad. Vognen blev trukket af to heste. Vognen mindede til forveksling om de arbejdsvogne, som man også brugte i landbruget om end nok i en lidt længere og stærkere udgave. Senere blev hestevognen erstattet af traktoren og gummivognen.

Brædderne blev typisk tørret i tørreovnen og herefter høvlet og pløjet eksempelvis til gulvbrædder eller anden form for træbeklædning. Det var før spån- og gipspladen blev opfundet.