1877-01-01 Tiden efter indlemmelsen af Frederiksbjerg
kladde
Indlemmelsen af Frederiksbjerg trådte i kraft med virkning fra 01-01-1874. En række forberedelser hertil var igangsat forinden og flere fulgte efter. Her følger en beskrivelse af de emner, som optog Byrådet i det fjerde år af indlemmelsen. Antallet af sager, som i denne periode behandles i Byrådet er faldende.
Redigering af skriftet
Jeg har genfortalt teksten, og hvor det er relevant, har jeg suppleret med mine bemærkninger eller knyttet andre kilder til teksten.[Tekst anført i kantede parenteser er mine bemærkninger]. De fleste overskrifter og underafsnit har jeg foretaget for at lette læsningen.
Hvis du har besvær med at finde et bestemt ord i denne lange artikel, kan du klikke på Print-ikonen i øverste venstre hjørne, hvorefter artiklen folder sig ud i sin helhed. Herefter kan du med CTRL F + søgeordet springe mellem alle forekomster af dette ord.
Viby J, den 20-05-2013 Torben Aastrup [RN0184]]
Kort over Frederiksbjerg
For at få et overblik over den bebyggelsesmæssige udvikling, der hurtigt kommer i gang efter indlemmelsen i 1874 af Frederiksbjerg i Aarhus, viser jeg her et kortudsnit fra Aarhus Vejviser tegnet af cand. polyt Theilmann Kristensen ultimo 1897. På dette tidspunkt har kommunen netop købt Marselisborg Gods af indenrigsminister Hans Peter Ingerslev, men endnu ikke lagt planer for området, så området sydpå fra den senere Ingerslevs Boulevard er ikke markeret som bebyggelse.Dog ses matr. nr. 4b, 4c, 4d og 4e, som i 1874 blev fritaget for indlemmelsen, nu markeret med bebyggelse:
Loading ...
04-01-1877 Leje af lokaler til en ny pogeskole på Frederiksbjerg
Byrådet beslutter på sit møde den 04-01-1877 efter indstilling fra Skoleudvalget at give udvalget bemyndigelse til at leje en bygning for et tidsrum af 2 år og en årlig leje på 1.000 kr til den påtænkte pogeskole på Frederiksbjerg. [Søndre Byskole (Valdemarsgades Skole) bygget 1879/1880 og taget i brug som fællesskole for drenge og piger i maj 1880 6). Frederiks Allés Skole blev først taget i brug i 1883 9).]26-07-1877 Afledning af kloakken fra Frederiksbjerg
1490172/1877 På Byrådets møde den 26-07-1877 behandler man en indstilling af 06-07-1877 fra det kombinerede Sundhedsudvalg og Vandværksudvalget.
Indstillingen omfatter flere punkter, hvoraf de 5 vedrører Vandværket [som lå vest for Ceres Bryggerierne mellem Aarhus Å og Daugbjergvej].
Under det 6. punkt indstiller de to udvalg, at man flytter den nuværende udledning af kloakken fra Frederiksbjerg og Vesterbro mellem Vandværket og Slusebroen [Aarhus Ås passage af Vester Allé] til øst for Slusebroen [modsat Hovedbiblioteket]. Formålet med flytningen er at mindske forureningen af vandet på den nuværende strækning.
[På dette tidspunkt henter Vandværket [i drift den 08-03-1872] sit vand fra Aarhus Å med deraf følgende sundhedsrisiko. Bl.a. begrundede man koleraepidemien i midten af 1850erne hermed. Under samme indstillings punkt 1 anbefaler man at undersøge, om man i stedet for overfladevand fra åen kan hente vandet fra grundvandet i form af en såkaldt artesisk boring.
Udledningen af kloakvand til Aarhus Å skulle med tiden blive så stor en forurening af åen, at man med lugtgenerne som et af argumenterne i 1932-33 og 1938-39 overdækkede åen.]
Forslaget om flytning af kloakudløbet for Frederiksbjerg og Vesterbro blev udsat til et senere møde [17-04-1878?].
20-09-1877 Fortove og lygte på Godthåbsvej
1622221/1877 Byrådet behandler på sit møde den 20-09-1877 en ansøgning fra beboerne på Godthåbsvej om brolægning af fortovene samt anbringelse af en lygte i den ene ende af vejen [formodentlig længst væk fra Jægergårdsvejen].
Man udsatte sagen til mødet den 27-09-1877.
27-09-1877 Klage over rendestenen på Jægergårdsvejen
262Byrådet behandler på sit møde den 27-09-1877 en klage fra en del beboere på Jægergårdsvejen over rendestenens tilstand på den nordre side af Jægergårdsvejen ved Frederiks Allé.
Med klagen fulgte en erklæring fra Vejudvalget og Bygningskommissionen.
Man beslutter at omlægge den omhandlede rendesten på de tilgrænsende grundejeres bekostning, men bevilger dog uden beregning de fornødne spaltede sten fra kommunens lager.
20-12-1877 Kommunen anker dommen over vandafledning fra Bruuns jord
251Overretssagfører Kjer meddeler Byrådet på mødet den 20-12-1877, at Bytinget havde afsagt dom i sagen, som etatsråd M.P. Bruun havde anlagt mod kommunen om betaling for afledning af kloakvand fra hans jord på Frederiksbjerg.
Dommen havde givet Bruun medhold.
Byrådet beslutter desuagtet at anke dommen til Overretten, og beder overretssagfører Kjer om at foranstalte det fornødne.
Kilder
1) Aarhus Byråds Forhandlinger med j.nr. for relevant årstal, især 25-07-1872 Indstilling til Indenrigsministeriet med bilag.2) Århus Kommune, Stadsingeniørens Kontor 1869-1994, 125 års jubilæumsskrift, Stadsingeniørens Kontor 1994 udarbejdet af historikeren Ib Gram-Jensen
3) Jernbanens Hvem, Hvad, Hvor, Politikens Håndbogsserie, 1959
4) Den Store Danske, Gyldendal 2009-2013, http://www.denstoredanske.dk
5) Viby Sogne Protokoller. Ikke udgivet materiale af cand. mag. Bente Klercke Rasmussen (1967-2004). Bente boede i Holbergsgade og var som følge heraf interesseret i Frederiksbjergs historie, som hun forberedte sig på at skrive en bog om.
6) www.aarhuswiki.dk
7) Gamle Århusgader, Emanuel Sejr, Århus Byhistorisk Udvalg, 1960 og 1961
8) Aarhus Trap Danmark, 1879
9) www.lundskov.dk
10) Sejrs Sedler, Aarhus Stadsarkiv
11) Aarhuus Stiftstidende, relevant dato
12) 1869-1905 Matrikel- og husnummerprotokol for Århus Købstad udarbejdet af landinspektør Troels Wilhelm Honum, Erhvervsarkivet.
13) Danmarks Kirker: Kirkegårde i Århus, Redaktion: Anette Kruse. 1976, side 1318 ff.
14) Århus Brandkorpsforening, 2007: http://aarhusbrandkorpsforening.dk/Sprjtehuset11.htm
15) Danmarks Kirker: Århus Domkirke, Bygning og kalkmalerier, 1968, side 68
16) Byens Kirkegårde, Henrik Foged og Connie Jantzen, Århus Byhistoriske Fond 2005
