Digitalisering og bevaring af familiens fotos for eftertiden
Resumé
I det efterfølgende beskriver jeg, hvordan jeg identificerer og
digitaliserer familiens fotos, så eftertiden kan se, hvordan deres forfædre så
ud. Der er tale om at scanne de gamle billeder, lave forstørrelser og
beskæringer af specielt personerne på billedet. Endvidere skal personerne
bestemmes, tidspunktet, stedet og evt. supplerende oplysninger skal beskrives.
Jeg forklarer også, hvilket grafikformat jeg har valgt, samt
hvordan jeg indtil videre arkiverer de digitale billeder i
tekstbehandlingsdokumenter oprettet med Word eller OpenOffice.
Mine oprindelige tanker
I et par e-mails fra den 19-04-2001 og 15-07-2001 har jeg
fremlagt nogle tanker omkring digitalisering og sikring af familiens
slægtsmateriale. Det blev til to notater: Den 21-08-2001 uddrog jeg konklusionen af disse
tanker specielt omkring problemet med at sikre familiens fotos, som det er
beskrevet i dette notat.
I et nyere notat af 30-12-2003 beskrev jeg
Digitalisering og sikring af slægtsmaterialet for eftertiden (se dette).
Scanning og identifikation
I foråret 2001 begyndte jeg at scanne alle de fotos, som befinder
sig i familien, og som har interesse for slægtens historie.
Baggrunden og formålet for scanningen er flg.:
De ældste i familien er min mor, som nu er godt 81 år gammel, min faster som er
godt 70 år gammel samt min onkel, som snart bliver 80 år.
Når disse tre dør eller hukommelsen begynder at svigte, er der ikke længere
nogen i den nærmeste familie, som kan huske hvem, hvornår og hvor de ældste af
familien fotos er fra.
Når de ældste i familien dør, spredes de gamle familiealbum eller i værste fald
smides de væk.
Ved også at gå de billederne igennem, som jeg selv har taget gennem mange år,
får jeg også lejlighed til at få det samlet og systematiseret samt gemt på en
måde, så mine efterkommere kan få glæde af dem.
Hertil kommer, at nogle af de gamle billeder bliver teknisk ringere og ringere.
Samtidig er teknikken til at digitalisere billederne så god, at det er teknisk
overkommeligt at scanne og gemme dem på computerens harddisk, CD eller DVD.
Jeg har derfor lånt fotoalbums fra min mor, faster, og søster samt begyndt at
spørge til andre i familie- eller den gamle vennekreds, som måtte have billeder
fra stunder i familien, som vil være gode at få gemt.
Jeg vælger primært billeder med personer på. Af billeder med familien
fotograferet på kendte lokaliteter gemmes kun familien, idet mange seværdigheder jo er gemt i lokalarkiverne m.fl., hvor jeg
på et tidspunkt vil kunne hente billeder eks. via internettet. Således har jeg
hentet et nyt billede af stubmøllen på Hjerl Hede, som vi besøgte i 1954. Møllen
har jo ikke ændret sig siden dengang, og formålet med min scanning er at sikre
mig familien og dens private omgivelser, ikke de turistmål hvor mange billeder
stammer fra.
Ved scanningen beskærer jeg billedet og forstørrer personerne, så jeg får et
billede på ca. 15 x 10 cm, der er nutidens standardformat.
De fleste billeder er amatørfotos, som er karakteriseret ved, at man skulle vise
den lokalitet, som var besøgets mål, ligesom man ofte fotograferede på for stor
afstand med den konsekvens, at personerne blev for små.
Et billede af familien ved Himmelbjerget er for mig interessant for så vidt
angår personerne, ikke de mursten der omgav personerne på bænken.
Hvis omgivelserne er af interesse for mig, eksempelvis møblerne fra et for
længst opløst hjem, så gemmer jeg hele billedet ligesom jeg laver et udsnit og
forstørrer personerne på billedet.
Grafikformater
Alle billeder scannes i TIFF-format i sort/hvid eller farve med den optimale
scanning jf. scanneren. Efterfølgende manipulerer jeg i et billedprogram (Paint
Shop Pro ver. 7) dels med grundlæggende farveglød, dels fremhæver skygger eller
lys, ændrer billedopløsningen til 72 dpi og gør billedet skarpere til sidst. Det
færdige billede gemmes i jpg-formatet med et reduktion på 10%.
Jeg har truffet to beslutninger. Dels vil jeg alene gemme i en opløsning, der
svarer til nutidens krav til at vise billedet på skærm, dvs. 72 dpi. Jeg laver
alt mit slægtsarbejde alene for at kunne vise det på en skærm. Udskrift på papir
må med nutidens udbredelse af computere være passé. Hertil kommer, at et billede
set på skærm er grundet princippet for lysgennemgangen bedre end papir, hvor
farverne reflekteres. De store mængder af slægtsmateriale gør en papirarkivering
omfattende, modsat er en digital arkivering overkommelig. Derfor vil alt det
andet slægtsmateriale også blive digitaliseret efter scanningen af billederne.
Det digitaliserede materiale egner sig bedre for mangfoldiggørelse til resten af
familie og eks. lokalhistoriske arkiver.
Den anden beslutning er, at billederne gemmes i jpg-formatet og ikke
TIFF-formatet, sidstnævnte er fri for tab af informationer. Et farvebillede på
15 x 10 cm fylder mindst 1 MBytes, gang dette op med de tusinder af billeder,
som jeg med tiden forventer at få scannet, så fylder de samlet fortsat så meget,
at pladsen bliver et problem. Med komprimering i jpg-formatet reduceres
filstørrelsen til typisk 75 KBytes.
Hertil kommer, at mine scannede billeder er færdige og skal ikke manipuleres
yderligere eller ændres i størrelse, som ellers ofte er argumentet for at gemme
i TIFF-formatet.
Jpg-formatet hører til det mest udbredte billedformat, som i givet fald nye og
bedre billedformater måtte komme til, vil kunne konverteres mange år ud i
fremtiden, et problem der selvfølgelig er relevant for slægtsmateriale, der jo
skal kunne gives videre fra generation til generation.
Endelig vil teknikken fortsat udvikle sig, og om mange år kan jeg måske foretage
en ny scanning af de billeder, der forhåbentligt fortsat vil være i familiens
eje, og som ikke er gået til.
Kartotekskort
Når billederne er scannede, gemmes de i en folder svarende til det fotoalbum, de
stammer fra. Samtidig opretter jeg et tekstdokument, som indeholder fotos fra
det samme tidspunkt og sted. Dokumentet består i princippet af en række
kartotekskort, et for hver billede sat ind i en tabel bestående af to kolonner,
venstre kolonne til billedet og højre til en for billedet relevant tekst. Som
minimum anføres personens navn.
Hvert dokument indeholder en komplet oversigt over personernes fulde fødenavn og
nummer i slægtsprogrammet Brothers Keeper. Hermed bliver der en entydig
identifikation af de forskellige personer.
Dokumentet gemmes i tekstbehandlingsprogrammet Word 97, som pt. er verdens mest
udbredte tekstbehandlingsprogram. Om år vil jeg formodentlig konvertere disse
filer til enten html-format eller et andet ligeså udbredt format på Internettet
eller til det også meget udbredte pdf-format. Sidstnævnte gemmer dokumentet 100%
svarende til det oprindelige udseende.
Såvel Word-, pdf- som html-formaterne hører til de mest udbredte tekstformater,
som i givet fald nye og bedre tekstformater måtte komme til, vil kunne
konverteres mange år ud i fremtiden, et problem der selvfølgelig er relevant for
slægtsmateriale, der jo skal kunne gives videre fra generation til generation.
