Torben Aastrups slægtshistorie

Startside Op Indhold Gæstebog Min slægtshistorie EDB Anetavlen Kilderne Tips og idéer Foreninger Fotoalbum

 

 

 

 

Det femte domænenavn og web-hotel
 

horizontal rule

Resumé

Jeg har med virkning fra 09-01-2004 etableret et 250 MB web-hotel på www.b-one.net og samtidig registreret mit 5. domæne: aastrup.de.

Indhold

b-one

Ved en undersøgelse af mulighederne for at etablere et web-hotel til afløsning af min nuværende placering af hjemmesiderne på Stofanet kom jeg ind på b-one's hjemmesider, hvor de tilbyder et web-hotel i tre størrelser 125 MB, 250 MB og 500 MB til en pris af henholdsvis 135 kr., 285 kr. og 540 kr. om året incl. moms.

Prisen dækker for alle tre hoteller fri trafik, ubegrænset antal e-mail-konti, webmail, POP3, IMAP, SMTP, virus- og spamfilter, FTP-login, ASP, PHP4, MySQL, statistik, daglig backup og gratis mailsupport inden for 24 timer. Hertil kommer FrontPage 2000 extensions. b-one oplyste, at de vil opgradere til FrontPage 2002. Disse muligheder skulle dække mine behov et stykke fremover, herunder brugen af PHP og MySQL.

Ved oprettelse af et web-hotel var afgiften for oprettelse 90 kr. inkluderet registrering af et nyt domæne.

Jeg har tidligere undersøgt denne udbyder, som benyttes af en af folketællingsfolkene, og prisen er absolut fordelagtig. Hertil kommer, at udbyderens beskrivelser af deres tilbud er enkelt og meget brugervenligt.

aastrup.de

Rutinemæssigt undersøgte jeg via b-one's søgemaskine muligheden for at få registreret aastrup.dk vel vidende, at dette domæne jo fortsat er optaget, hvilket b-one også meddelte. Men samtidig kom søgemaskinen med forslag til registrering af domænet under andre landekoder. Et af disse var aastrup.de altså med registrering som tysk domæne. En mulighed jeg ikke tidligere har set eller været opmærksom på. Måske fordi få udbyder domæner under Tyskland.

En efterfølgende kontakt til b-one den 09-01-2004 bekræftede, at dette domæne var ledigt, og at jeg kunne registrere det. Jeg registrerede det samtidig med en bestilling på et web-hotel på 250 MB.

Med virkning fra 12-01-2004 var dette domæne oprettet. Den første e-mail sendte jeg den 15-01-2004 fra mit mailsystem under Stofanet til den nyoprettede mailadresse torben@aastrup.de.

Den første hjemmeside og de øvrige hjemmesider excl. anetavlerne blev overført til domænet www.aastrup.de den 16-01-2004.


17-01-2004 Torben Aastrup
 

Denne note er ajourført 17-10-2005

horizontal rule