Inspirationsdagen er en opfølgning af de sidste to års arrangementer om Østjyske vandringer i 1800- og 1900-årene.
Denne gang behandler vi andre sider af vandringsmønstret og fortæller bl.a. om arbejdsvandringerne til de østjyske købstæder, om værnepligtige og soldater, der flytter fra hjemstavnen, samt om de vandrende jøder, der kommer til flere danske byer.
Også de første fotografer vandrede ofte rundt fra by til by, - men oplægget om dem gælder nu først og fremmest deres produkter: fotografierne. Hvordan kan vi finde og bruge dem ? og kan vi sætte navne på, så de kan blive ?nærværende??
Og så vil vi gerne sætte tid af til kortere, forberedte oplæg fra deltagerne. Flere gode emner har været berørt under diskussionerne ved de tidligere møder, og derfor opfordrer vi stærkt til, at interesserede ved tilmeldingen markerer, at man ønsker at give et oplæg/fortælle om sit emne (ca. antal minutter), så vil vi finde plads til det i programmet.
12-06-2005 Erik Korr Johansen
Arbejdsopgaverne skal fordeles, kasseren modtager betaling og hilser på gamle venner.
Foredrag af museumsinspektør Annette Hoff, Horsens Museum:
De kom fra landsbyerne: husmænd, bønder og daglejere, håndværkere, tjenestekarle og piger, som alle håbede på at skabe sig en ny og bedre tilværelse i købstaden.
De drog ind til byen med deres møbler, dyner og gryder stuvet sammen på hestevognen, nogle alene, andre med kone og småbørn.
Livet på landet i slutningen af 1800-årene kunne ikke mætte alle munde, så der var ingen anden udvej end at rette blikket mod byens industrier.
Nationalmuseet indsamlede i 1950?erne erindringerne fra industriarbejdere og håndværkere fra hele landet, og blandt de 3000 indkomne erindringer var der 19 fra Horsens By.
Disse fortællinger er nu udgivet i to bind, og de udgør grundstammen i oplægget om vandringen fra land til by, men foredraget vil også indeholde en bredere orientering om det spændende kildemateriale og dets anvendelsesmuligheder.
12-06-2005
Foredrag af Henning Hall:
Med udgangspunkt i sin bog om jøderne i Randers fortæller Henning Hall om, hvordan man kan studere disses historie. I oplægget vil indgå en orientering om kildemateriale generelt til belysning af jødernes historie i Danmark, men det vil dog især være jødernes indvandring og bosættelse i det østjyske område, der vil stå i centrum.
12-06-2005
Hvordan finder man de værnepligtige og soldaterne, når de er flyttet? ? og hvilke oplysninger kan man finde?
Foredrag af Rigmor Mogensen: Oplægget gennemgår lægdsrullerne gennem tiderne, især med udgangspunkt i registraturer og materiale på Landsarkivet i Viborg.
Hvilken rækkefølge skal der bruges for at finde rundt i arkivalierne? Hvad kan man læse de værnepligtige mænds militære forhold, og hvordan kan man følge dem rundt i landet? Hvilke oplysninger kan man ellers være ?heldig? at finde i lægdsrullerne. Hvordan finder man ud af, hvad de forskellige udtryk og forkortelser betyder?
I foredraget gennemgås et praktisk eksempel på oplægsholderens egen brug af lægdsrullerne ? og hvad det også førte til!
12-06-2005
Foredrag af Torben Aastrup: Såvel for lokalarkiver som slægtsforskere udgør fotografier af personer eller lokaliteter en ikke uvæsentlig del af arkivmaterialet og med de rette oplysninger en værdifuld kilde.
Fra 1860erne/1870erne begyndte fotografer at dukke op i købstæder og stationsbyer. Mange fotografers arkiver er gået tabt, og langt de fleste bevarede billeder stammer fra private personers samlinger.
Men en række af de gamle fotografer har afleveret deres negativer til lokalarkiverne og i en række tilfælde også protokollerne over bestillerne af det enkelte billede.
Eftersom der er en entydig sammenhæng mellem protokol og det enkelte billede, indebærer det unikke muligheder for at identificere de enkelte personer, stedet og den tidsmæssige ramme.
I dagens indlæg fortæller Torben Aastrup om fotografer og bevarede fotografarkiver, og med udgangspunkt i en familie, der selv vandrede/flygtede fra et bondesamfund i Himmerland til købstaden Århus, men grundet en graviditet aldrig nåede Amerika, gennemgår han to eksempler på, hvordan man praktisk og teknisk kan bruge materialet: Fotograf Heinrich Tönnies i Aalborg og fotograf Riis Knudsen i Aarhus.
12-06-2005
Erik Korr Johansen er ordstyrer og spørger: Er alle gode gang 3 ? eller skal vi have en ny inspirationsdag? Forslag og ideer til fortsættelse af dagene. Ny organisation ? nye ankermænd? Nye emner ? ny mødeform?