Julen 2005 og årskiftet 2005/2006
I billeder og tekst vises vores juleforberedelser til julen 2005 og årsskiftet 2005/2006.
Teksten fra de enkelte billeder er samlet her for at være sikker på, at de indekseres i søgemaskinerne. Indtil videre er jeg usikker på, hvorvidt xml-filer inddekseres af Google og andre søgemaskiner. FreeFind har sig ikke at indeksere denne type filer (Den 24-02-2006 er denne side indekseret af Google men ikke xml-filen):
I begyndelsen af november viser de første tegn sig på den kommende jul. Butikkerne begynder at udbyde gran, lys og andre artikler til at pynte med. For vores vedkommende starter det ofte med kransen til døren. Slag i slag øges juleforberedelserne med indkøb af julegaver, lave grandekorationer, bage julebag, julepynten hentes frem og hænges op, juletræsfest for børnebørnene, juletræet fældes ude i skoven, og gåsen købes ind, før vi når til juleaften.
Desværre falder juleaften i år på en lørdag, så der er kun en enkelt ekstra fridag i hele jule- og nytårferien udover weekenderne. Så vi bruger en uge af vores ferie til at holde fri i.
Krukke "tilplantet" med gran og en enkelt julefigur. Krukkerne, som om sommeren bliver tilplantet med årstidens blomster, fungerer som holdere til juledekorationerne. Efter jul bliver figuren fjernet, men granen får lov til at stå til at mildne den bare vinter.
Juleudsmykning lavet af Hanne den 22-11-2005 på hendes årlige juledekorationsaften med pigerne. Denne udsmykning er som noget nyt hængt op på væggen ind mod køkkenet.
I begyndelsen af november kommer de første kranse til at hænge op udvendig på døren. Her hænger den til et stykke ind i januar primært som et udtryk for juletiden men også køn i sig selv at se på.
Grenen fra Troldhaslen hænger i trappen, hvor den nu har fået en permanent plads. Til jul henter vi en ny gren ind klippet på busken og forsyner den med mere julepynt.
Gren fra Troldhaslen over trappen.
Af Ninna fik vi dette par kugletræer i anledning af hendes besøg 18-11-2005 og den kommende juletid.
Medio november bliver de første julestjerne udbudt til salg. Her har vi købt 3 á 12 kr. stykket, som er sat sammen i den kobberkedel, som jeg arvede af Johnny. Julestjernerne holder desværre ikke så længe, derfor skal de fotograferes umiddelbart efter, at de er hentet hjem.
Grangrenene er købt ind på torvet og ligger klar til at lave adventskransen med.
Hvilken slag gran vides ikke.
Dette er den bare krans til adventskransen. Efter julen pilles gran og lyseholderne af og halmkransen gemmes.
Den 20-11-2005 er adventskransen færdig og lysene bliver prøvetændt. Det er første søndag i advent den efterfølgende søndag den 27-11-2005. Vores tradition er at tænde alle fire lys fra første søndag af, selvom man kun skal tænde et lys for hver søndag. Det betyder dog, at det sidste lys ikke når at brænde ned, før det er juleaften.
Adventskransen.
Adventskransen lægges til side på et køligt sted, så den holder sig bedre til hele julemåneden.
En mini adventskrans lavet som et forsøg.
Hannes julepynt lavet 27-11-2005.
Juledekorationen med kalenderlyset lavet 27-11-2005. I stedet for et egentligt kalenderlys med 24 dage på går vi mere og mere over til at nøjes med et almindeligt lys, som så for lov til at brænde, som vi har lyst til. I givet fald udskiftes det, når det er brændt ned.
Gammel købt julepynt, grenen er fra Troldhaslen i baghaven.
Den 29-11-2005 er dagen, hvor Hanne har bagt vaniliekranse til julen. Ikke fordi Hanne kun bager vaniliekranse til julen, som vores mødre gjorde, Hanne bager faktisk vaniliekranse hele året rundt til stor fornøjelse for store såvel som små. Specielt Jakob dykker ned i kagedåsen, når han kommer på besøg.
Azalie. Blomsten er en surbundsplante fra Sydamerika, men den er afholdt som potteplante herhjemme. I godt tid før julen kommer den frem og sælges meget sammen med julestjernen til juletiden, men den er svær at holde. Efter nogle uger visner blomsterne, og planten smides ud. Desværre.
Juledugen er kommet på bordet sammen med kalenderlyset og et par nisser.
Et par julenisser i keramik.
Kaldenderlyset efter de første 10 dage.
Julenisser i strik og med fod i en sandpose, så de kan stå af sig selv.
Juletræet til HKs juletræsfest den 04-12-2005, hvor børnebørnene traditionen tro var inviteret med.
Juletræet til HKs juletræsfest 04-12-2005.
Så er det tide for julenisserne at komme frem. Traditionen tro sidder de på trappen og følger med i, hvad der sker i huset. Sjovt nok har børnebørnene år efter år gået forbi dem, uden at reagere eller tage fat i dem.
Den 15-12-2005 sætter Hanne anden i ovnen og langtidssteger den i 6 timer for svag varme. Den får så lov til at køle af, bliver parteret og frosset ned til juleaften. Det er en kolosal lettelse ift. juleaften, og smagen er bare perfekt. Opskriften følger på de næste billeder:
Anden renses og fyldes med svesker og æbler på vanlig vis. Anden lægges på risten med brystet nedad. Vand kommes i bradepanden (ikke for meget, da det ikke svinder meget, da anden kun skal stege ved 130°C.). Anden sættes i en 130° varm ovn og steger 4 timer med brystet nedad. Videresteger 2 timer med brystet opad. Prøv lige ved vingebenet, men det skulle passe til en and på ca. 3400 g. Anden lægges på et skærebræt og afkøler.
Skyen fra bradepanden hældes i en skål (jo mindre diameter skålen har, jo lettere er det af fjerne fedtet efter en lille time). Fedtet gemmes i en lille beholder. Anden skæres i pæne små stykker. Jeg fjerner skroget fra kødet. I et ildfast fad lægges først svesker og æbler i et jævnt lag. Oven på lægges andestykkerne tæt sammen. Folie lægges over, og fadet kommer i en plastpose. Fadet kan nu gå i køleskab, hvis anden skal spises dagen efter. Ellers går fadet i fryseren.
Når fedtet er fjernet fra skyen, laves sovsen helt færdig. Går ligeledes i køleskab eller i fryser. Når anden skal bruges kommes en lille teskefuld af andefedtet på hvert stykke and. Et nyt stykke folie lægges over, og anden kommes i en 225° varm ovn i ½ time. Herefter fjernes folie, og anden får endnu 1/4 time i ovnen. Er anden ikke helt sprød, gives et par minutter under grillen, men hold øje med processen. De små kartofler koges og pilles dagen før. Hvis man bruger aspargeskartofler, kan de også koges og pilles dagen før, så de lige skal varmes. Nu er der så bare at varme sovsen, rødkål og brune de små kartofler. Jeg plejer også at koge små halve æbler med ribsgele, som serveres på eget fad. Rigtig god fornøjelse!
Bedste med Jakob og Julie på juleudstilling den 17-12-2005 i Den Gamle By. Her kigger de ned i brønden for at se, om der er smidt penge i. Brønden er tom for vand om vinteren, men løber fra brønden i en rende ned i åen om sommeren.
En kopi af det først kendte juletræ i København, som blev opstillet til julen 1811 hos den holstenske familie Martin Lehmann, præstesøn fra Holsten og derfra kendt med den tyske skik med at pynte juletræet. Træet er nu opstillet i hjørnestuen i Aalborggårdens stueetage (men oprindelig på 1. sal).
Jernbanefyrbøderens hus: Sønderborghuset i Havbogade fra 1910 har i 2005 fået "indlagt" vand. Køkkenvasken er blevet forsynet med en vandpumpe, så husmoderen ikke længere skal hente vand fra brønden i gården eller den offentlige brønd på torvet. Her afprøver Jakob pumpen.
En aktivitet i julestuen i huset ved siden af Møntmestergården er at lave julehjerter. Til brug herfor kan man udskrive hjertet fra computeren. Jakob på 2½ år er meget interesseret. Her prøver han uden held tastaturet, for at se en om der sker noget på skærmen. Han efterligner uden tvivl hans storesøster, når hun på familiens computer sammen med moderen spiller computerspil.
Juletræet blev hentet i skoven for en uge siden og har stået ude siden. Den 18-12-2005 blev det hentet ind i stuen. Her har Torben sat fod på og forsøgt at få stammen i lod, en ikke helt nem opgave med de fleste juletræsfødder.
Juletræet er anbragt på tæppet, som Hanne for nogle år siden har syet til lejligheden. Billedet afslører, at stammen fra naturens side er lidt skæv, men det ses ikke i den mørke tid. På denne dag bliver træet forsynet med stjerne i toppen og lyskæder rundt omkring træet. Den øvrige del af pynten kommer tættere på juleaften.
Juletiden er også tiden for familiebesøg. Den 18-12-2005 besøgte vi mor og havde medbragt nybagt kage, vaniliekranse og et par gaver. Her er stemningen fra entréen, hvor et par messinglysestager fra hendes sølvbryllup lyser op med en opstilling af et mindre nisseorkester.
Den 24. december om morgenen pyntes juletræet med husets julepynt.
Til sidst lægges gaverne under træet. På juleaftener med besøg af børnebørnene er mængden af gaver stor. Her er der gaver til to voksne.
I ugen op til jul invitereres nogle af vennerne til hjemmelavet julegløgg. Her en blomst som værtindegave.
Senere på dagen kommer de gammeldags julelys op at hænge.
Juleaften er så mange stearinlys tændt som muligt. Nogle gange så mange, at brandalarmen går i gang!
Juleaften bliver stearinlysene tændt. Også når børnebørnene kommer på besøg, tændes de gammeldags lys, så de får at se, hvordan vi før i tiden fik lys på træet.
Efter at pakkerne er delt ud og pakket op, ligger der bunker af fint julepapir og -bånd, som desværre ryger i skraldespanden dagen efter.
2. juledag er den traditionelle julefrokost hos familien i Beder. Eftermiddagen starter med en lille gåtur for dem, der vil. Den 26. december bød på 5 cm. sne, og turen gik omkring hestesportscentret Vilhelmsborg ad stien udlagt som Spor i Landskabet til Mårslet. Her passerer jernbanen Århus-Odder over Giberåen.
Giberåen ved jernbanebroen.
Mellem jul og nytår fik vi besøg af Hannes niecer og den ene nevø. De to førstnævnte med kærester. Her er en af værtindegaverne: en alpeviol.
Den 29-12-2005 væltede sneen ned over hele Danmark. Vi gik en lille tur ned til Brabrand sø med sneen fygende omkring os. Her en udsigt over Dødeå-dalen mod Århus.
Dødeå-dalen mod Århus.
Her en udsigt over Dødeå-dalen mod motorvejen.
En enkelt havde vovet sig ud på ski her på Brabrand-stien.
Sneen synes at komme fra nord, nordøst, hvilket også sneen på egetræet syntes at kunne bekræfte.
Også Dødeåen var indhyllet i snefnug.
Den 31-12-2005 begyndte Hanne at pille julepynten ned. Hun er ikke meget for, at pynten hænger nytår over, så jeg plyndrede juletræet for dets pynt. I år har vi heller ikke en ekstra fridag efter nytår til at pakke pynten sammen i.
Juletræet har udført sin første mission og ligger nu klar på terassen til at blive brugt til vinterdække af stauderne.
Nytårsaften tilbragte vi traditionen tro med venner i Silkeborg. Kl. 18 tonede Dronningen frem med sin nytårtale.
Efter dronningens nytårstale gik vi til bords til en lækker nytårsmiddag.
Uret på Københavns Rådhus er 4 minutter og 19 sekunder i midnat og årsskiftet til det nye år 2006.
Nytårsdag blev der slappet af. Under frokosten tittede et af havens mange egern frem og tog for sig af nødderne.
Med dette billede siger vi tak til familie og venner for året, som svandt, samt held og lykke i det nye år med håb om snart at ses igen.
01-01-2006 Torben Aastrup
Denne note er ajourført 24-02-2006